- og tilskud i tide kan modvirke det stigende antal ufrivillige aborter
D-vitamin regulerer den gravides immunforsvar, så det ikke angriber fostret og fremkalder abort. Det fremgår af et studie, som kaster nyt lys over D-vitaminets rolle for en sund graviditet. Det er samtidig alarmerede, at D-vitaminmangel er så udbredt blandt gravide, og de der planlægger at blive gravide.
Ifølge et nyt studie fra Johns Hopkins University i USA kan D-vitamin beskytte overvægtige børn mod astma forårsaget af byernes luftforurening. Sommersolen er den vigtigste kilde til D-vitamin, men den moderne livsførelse bevirker, at mange, inklusive børn, kommer i underskud. Det kan få vidtrækkende konsekvenser, da mangel på D-vitamin også øger risikoen for overvægt.
E-vitamin blev isoleret fra hvedekimsolie i 1936. Det er et fedtopløseligt vitamin af vegetabilsk oprindelse, som primært findes i kostens fede del.
E-vitamin dækker over otte forskellige stoffer kaldet tocoferoler og tocotrienoler. Alfa-tocoferol betragtes som det vigtigste hos mennesket, da det er den mest udbredte og aktive form. De største koncentrationer findes i binyrer, testikler, livmoder og fedtvæv. E-vitamin ødelægges af lys og dybfrysning. Olier bør opbevares mørkt og køligt.
Nytårsfortsætterne er ofte relateret til et sundere liv med bedre mad, færre stimulanser og mere motion. Vi vil jo gerne holde os så godt som muligt, være fulde af vitalitet og have overskud i hverdagen. Men livet er ikke lige let, og naturen trænger ofte til en hjælpende hånd. De følgende tips til anti-age - inklusive den livsvigtige skønhedssøvn - er derfor baseret på en opsummering af tidligere artikler fra denne hjemmeside.
- som kan give mange symptomer
Meget tyder på, at stadig flere lider af en eller anden form for mælkeoverfølsomhed. Der er mest fokus på laktoseintolerans, som skyldes mangel på et enzym, og reaktionerne kommer ret hurtigt efter indtagelse af mejeriprodukter. Egentlig allergi opstår, når immunforsvaret overreagerer på mælkens forskellige proteiner. Her kan de allergiske reaktioner opstå mange steder i kroppen, og der kan gå flere dage, før de kommer til udtryk. Men nu har nogle forskere fra Det Veterinærmedicinske Universitet i Wien påvist, hvordan kvægfoder, som er beriget med A-vitamin kan forhindre en allergisk reaktion mod mælkeproteiner. Meget tyder samtidig på, at mælkens kvalitet har ændret sig, og at det bidrager til den stigende forekomst af overfølsomhed.
Tuberkulose er en af de mest udbredte sygdomme i verden, som koster millioner af mennesker livet. Især i ulandene. Tuberkulose hænger typisk sammen med dårlig ernæring, og i denne forbindelse har et hold forskere fra Dublin i Irland fundet, hvordan A-vitamin får lungernes immunsystem til at bekæmpe tuberkulose. Undersøgelsen er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Journal of Respiratory Cell and Molecular Biology.
Aldringsprocesser er forbundet med lav grad af ukontrolleret kronisk inflammation. Det fremgår blandt andet af artikler, der er publiceret i de videnskabelige tidsskrifter Nature Medicine og Aging and Disease. Selvom en kronisk inflammation ikke mærkes direkte, kan den skabe grobund for hjertekarsygdomme, gigtsygdomme, Alzheimers sygdom og kræft. Kronisk inflammation kan også medføre, at virusinfektioner med COVID-19 og influenza bliver livstruende, fordi immunforsvaret går amok og ødelægger sundt væv. I forbindelse med aldringsprocesserne gælder det derfor om at beskytte kroppen mod kronisk inflammation. Det kræver blandt andet, at man er velforsynet med D-vitamin, selen, Q10, zink, omega-3 og melatonin, som mange ældre netop mangler.
Vi danskere er et folkefærd, der drikker for meget, og alkohol er en af de faktorer, der belaster folkesundheden mest. Det er almindelig kendt, at alkoholmisbrug belaster leveren og dræner kroppen for B-vitaminer. En gruppe forskere peger nu på, at alkoholmisbrug også dræner kroppen for C-vitamin, og de eftersøger mere forskning, da enkle tilskud med stor sandsynlighed kan forbedre helbredet hos alkoholikere. Det er også muligt, at tilskud med C-vitamin kan reducere skaderne, hvis man bare drikker for meget i en kortere periode. Det fremgår af en større oversigtsartikel, som er publiceret i BMJ Nutrition, Prevention & Health.
- som hjernen, nervesystemet og leveren har brug for
Det kan være herligt med en kold øl til frokosten eller et glas rødvin til bøffen, og de begrænsede mængder kan virke afstressende og bidrage med antioxidanter. Ikke desto mindre er vi danskere et folkefærd, der drikker for meget, og alkohol er en af de faktorer, der belaster folkesundheden mest. Mange alkoholikere har samtidig problemer med et ustabilt blodsukker, som lammer karakterstyrken, og de tomme kalorier dræner kroppen for vigtige vitaminer, mineraler og fedtsyrer, som nervesystemet, hjernen og leveren blandt andet har brug for. Det bliver let en ond cirkel, og derfor bør man såvel i forebyggelse som behandling af alkoholmisbrug sørge for et stabilt blodsukker og at være velforsynet med livsvigtige næringsstoffer, hvilket ofte overses.
Kosttilskud sikrer hudcellerne den rette næring hele livet
Hvis huden ikke bliver plejet indefra, kan det altså ses, uanset hvilke tricks du ellers forsøger dig med. Omvendt kan sundheden og skønheden skinne igennem på trods af lidt vejrbidte kinder og tydelige smilerynker. Spørgsmålet er, hvordan du gerne vil ældes? Din bonus ved at vælge den sunde hud er, at du rent faktisk får sundhed, der glæder både krop og humør oven i.
- og manglende ansvar bidrager til komplicerede COVID-19-infektioner
Sundhedsstyrelser anbefaler tilskud med D-vitamin til ældre, plejehjemsbeboere og andre grupper, der ikke får nok sol. Men de fleste ældre aner det ikke, og anvendelsen på plejehjem er meget begrænset. Derfor er mangel på D-vitamin meget udbredt blandt disse sårbare grupper, og det øger risikoen for mange sygdomme, og at infektioner med COVID-19 bliver komplicerede og livstruende. En ny engelsk undersøgelse havde derfor til formål at undersøge den nuværende praksis omkring tilskud med D-vitamin til plejehjemsbeboere og at placere ansvaret. For ifølge forskerne bag det nye studie er der i disse COVID-19-tider behov for en øjeblikkelig løsning på det alvorlige problem.
Ældre kommer let i underskud af vitaminer og mineraler, og det kan gå ud over deres immunforsvar, så de lettere får infektioner, og at sygdommen trækker ud. Men ældre, der daglig tager et multivitamin-mineralkompleks med zink og store doser C-vitamin bliver mindre syge, og de oplever færre alvorligere symptomer. Det fremgår af et placebokontrolleret studie fra Oregon State University, som er publiceret i Nutrients. Men mange multivitaminer indeholder ikke nok D-vitamin. Derfor bør der sideløbende være meget mere fokus på, at ældre får nok D-vitamin.
Mangel på A-vitamin i kosten øger risikoen for hudinfektioner og akne. Man har længe vidst, at cremer med syntetisk A-vitamin kan bruges til forskellige hudproblemer, men man har ikke vidst, hvordan A-vitaminet virker. En undersøgelse fra UT Southwestern Medical Center i Texas, USA, har nu afsløret de nærmere mekanismer ved at identificere et bakteriedræbende protein på huden, som kræver A-vitamin for at kunne fungere. Men hvad er A-vitamin egentlig for et vitamin. Hvornår virker det optimalt? Og indeholder gulerødder overhovedet A-vitamin?
Omkring en fjerdedel af den voksne befolkning har haft flere tilfælde af blister eller blæner i munden. Lidelsen kaldes også for after eller RAS (Recividerende Aftøs Stomatitis), og den er karakteriseret af overfladiske sår, der kan være smertefulde. Man ved ikke så meget om sygdommens årsager eller behandling. Men ifølge en meta-analyse, som er publiceret i Frontiers in Nutrition, kan sygdommen skyldes mangel på D-vitamin i blodet, og netop dette vitamin spiller en rolle for immunforsvaret og mundsundheden.
- kræftforebyggelse og andre oversete funktioner
Bor er et sporstof, der findes i mange fødeemner og som tilskud. Selvom bor endnu ikke anses for at være et essentielt næringsstof, tyder en række studier på, at bor har positive effekter på en lang række funktioner, som inkluderer knoglesundhed, hjernesundhed, kønshormoner, immunforsvaret, regulering af inflammationer, afgiftning og kræftforebyggelse. Så hvilke fødeemner indeholder mest bor, og hvor meget har vi brug for?
Det siges, at mælk er godt for knoglerne, og indtaget af mejeriprodukter er steget dramatisk. Men for mange mælkeproteiner øger risikoen for overvægt. Og for meget calcium hæmmer udnyttelsen og optagelsen af D-vitamin, jern og magnesium.
Kræftformen kronisk myeloid leukæmi er karakteriseret af en overproduktion af hvide blodceller, hvilket fører til symptomer som træthed, infektioner og andre komplikationer. Kronisk myeloid leukæmi er også karakteriseret af kronisk inflammation, som bidrager til sygdommens udvikling. Det tyder dog på, at C-vitamin modvirker de inflammatoriske processer. Det fremgår af et brasiliansk in vitro studie, som er publiceret i Nutrients. Forfatterne kommer desuden ind på, hvordan C-vitamin modvirker de inflammatoriske processer.
De fleste ved, at immunforsvaret har brug for C-vitamin, men det viser sig faktisk, at koncentrationen i hjernen er større end i resten af kroppen. Det skyldes, at C-vitaminet har stor betydning for energiomsætningen, nervesystemet og de kognitive evner, hvilket fremgår af en ny oversigtsartikel. Det tyder samtidig på, at mange mangler C-vitamin. Med tiden kan det blandt andet forringe de kognitive evner og øge risikoen for demens og Alzheimers. Hvis gravide mangler C-vitamin, kan det skade udviklingen af fostrets hjerne. Der er samtidig flere faktorer, der kan øge behovet for C-vitamin. Så hvor meget har vi egentlig brug for, hvis vi skal tilgodese hjernens behov gennem hele livet?
D-vitamin har betydning for et hurtigt og effektivt immunforsvar. Når infektioner med COVID-19 bliver komplicerede og livstruende, skyldes det ikke virus som sådan, men at immunforsvaret reagerer for langsomt og senere forårsager hyperinflammation, der skader sundt væv i luftveje og kredsløb. Et hold forskere fra Frankrig har derfor foretaget en systematisk meta-analyse, hvor de har set nærmere på forholdet mellem ældres niveau af D-vitamin og COVID-19. Meta-analysen afslørede, at mangel på D-vitamin øger risikoen for smitte, og at infektionerne bliver komplicerede og livstruende. Da mangel på D-vitamin er særlig udbredt hos ældre, anbefaler forskerne tilskud med D-vitamin som en billig forebyggende strategi og som led i behandling.
Siden december 2021 har to store metaanalyser afsløret, at lave niveauer af D-vitamin i blodet øger risikoen for COVID-19 infektioner, svær sygdom, indlæggelse på intensiv og død. En tredje meta-analyse har afsløret, at kun 12 procent af COVID-19-patienter, der fik tilskud med D-vitamin, kom på intensiv, mens det var 26 procent blandt de, der ikke fik D-vitamin. En fjerde meta-analyse har afsløret, at D-vitamintilskud signifikant reducerer risikoen for livstruende COVID-19 infektioner. Dette gælder især i vinterhalvåret og hos sårbare grupper som ældre, farvede, overvægtige og kronisk syge, hvor D-vitaminmangel er mest udbredt. I forebyggelse og behandling af COVID-19 og andre virusinfektioner er der derfor et alarmerende behov for mere fokus på D-vitamintilskud, som optimerer blodets niveau. Man skal samtidig være velforsynet med magnesium, som indgår i aktivering af D-vitaminet.
Det er allerede påvist, at udbredt mangel på D-vitamin øger risikoen for infektion med COVID-19 og livstruende komplikationer. Et hold forskere fra Tyrkiet har derfor foretaget et studie, som afslørede, at en hurtig behandling med D-vitamin ikke alene forkortede hospitalsopholdet og halverede risikoen for død, men også havde en positiv effekt på komorbiditeter. Da mangel på D-vitamin er særlig udbredt i vinterhalvåret og blandt ældre, farvede, overvægtige, diabetikere og andre sårbare grupper, er studiets resultater meget relevante, da vaccinerne kun har en begrænset effekt.
Magnesium indgår i flere hundrede enzymprocesser, herunder aktivering af den D-vitaminform, som vi danner fra solen eller får gennem tilskud. Det betyder også, at magnesium har afgørende betydning for immunforsvarets evne til at bekæmpe infektioner med COVID-19. Derudover kan lave magnesiumniveauer i kroppen forudsige komplikationer ved COVID-19-infektioner, længden af hospitalsophold og risiko for død. Det fremgår af et studie på ældre deltagere, som er publiceret i Nutrients. Ifølge forskerne er det derfor relevant at måle indlagte patienters niveau af magnesium og kompensere for eventuelle mangler. Der er i det hele taget mange, og især ældre, som får for lidt magnesium gennem den moderne kost. Derudover kan flere medicintyper forringe optagelsen og udnyttelsen.
COVID-19 pandemien fortsætter, og vi trues af B117 og nye mutationer. Nogle afviser smitte, nogle får milde infektioner og nogle får livstruende komplikationer. Derfor har en række internationale forskere forsøgt at afklare, hvorfor vi reagerer så forskelligt. Meget tyder på, at D-vitamin og udbredte mangler spiller en afgørende rolle. For ifølge et nyt studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Endocrine i januar 2021, hænger lave niveauer af D-vitamin i blodet sammen med en øget risiko for at blive indlagt på hospital. Forskerne bag det nye studie peger derfor på tilskud med D-vitamin som en billig og hurtig metode til at forbedre patienternes helbred.
Tilskud med D-vitamin i kombination med standard astmamedicin kan halvere risikoen for astmaanfald, der kræver hospitalsbehandling. Det fremgår af en ny meta-analyse fra Queen Mary Universitetet i London (QMUL). Mangel på D-vitamin, som er udbredt på de nordlige breddegrader, kan i sig selv øge risikoen for astma. Derfor er der al mulig grund til at være dækket ind med D-vitamin hele året, hvis man vil beskytte sine luftveje.
Det er ikke tilfældigt, at mange smittes med virusinfektioner i løbet af vinterhalvåret. Det skyldes nemlig mangel påD-vitamin, som vi ikke længere kan danne fra solen, fordi den står for lavt. Danske forskere har fundet, hvordan D-vitamin aktiverer immunsystemet, og ifølge en større meta-analyse kan tilskud forebygge forkølelse, influenza og tilstødende komplikationer.
D-vitamin kan også modvirke inflammatoriske tilstande som bronkitis og ledsmerter, som flere lider af om vinteren. Men hvor meget har vi egentlig brug for?
Ifølge et studie, der har været præsenteret på en konference for endokrinologer i Edinburgh, kan tilskud med D-vitamin forbedre sportspræstationer og reducere risikoen for hjerte-karsygdomme. D-vitamin kan blandt andet blokere for stress-hormonet kortisol, som får blodtrykket til at stige. Men mange mangler D-vitamin både sommer og vinter.
Mange lider af kroniske inflammationer, og det skaber grobund for en lang række sygdomme som astma, type-2 diabetes, åreforkalkning, depression, kræft samt leddegigt og andre autoimmune sygdomme. Tilstedeværelsen af kroniske inflammationer kan også gøre infektioner med corona og influenza livsfarlige, fordi immunforsvaret er afsporet. Men det viser sig, at D-vitaminhæmmer inflammationer på flere fronter og derved reducerer risikoen for en lang række sygdomme og tidlig død. Det fremgår af et nyt studie fra University of South Australia, som er publiceret i International Journal of Epidemiology. Da behovet for D-vitamin er individuelt, bør man samtidig sikre sig, at blodets niveau er optimalt, og at man er i stand til at aktivere det.
Det er almindelig kendt, at D-vitamin har betydning for knoglerne og immunforsvaret, og nu er der stadig mere bevis for, at D-vitaminet også spiller en rolle for lungerne, hjertet og musklerne. Ifølge en ny undersøgelse er blodets indhold af D-vitamin nemlig afgørende for iltudnyttelsen, hvilket har betydning for træningskapaciteten og levetiden. Studiet er publiceret i European Journal of Preventive Cardiology.
Et højt indhold af D-vitamin i blodet reducerer risikoen for flere kræftformer. Det fremgår af et nyt studie, hvor man har undersøgt en større gruppe voksne japanere. Studiet er et af de første, som har set nærmere på effekten af D-vitamin i en asiatisk population. Gennem de sidste årtier har adskillige undersøgelser efterhånden afsløret D-vitaminets rolle i kræftforebyggelsen. Samtidig har andre undersøgelser afsløret, at mangel på D-vitamin er udbredt. Meget tyder desuden på, at vi behøver mere end de officielle anbefalinger, hvis vi ønsker en kræftforebyggende virkning.
Det er ikke tilfældigt, at der findes mere sklerose i tempererede zoner som i Danmark, for en væsentlig årsag er mangel på D-vitamin, som vi kun kan danne fra solen i sommerhalvåret. Ifølge et nyt studie kan tilskud med D-vitamin derfor hjælpe sklerosepatienter, men det kræver, at indholdet i blodet er optimalt. Så hvor meget er der egentlig brug for?
Som noget ganske nyt har forskere fra Aalborg Universitet lavet et studie på mus, som afslørede, at D-vitamin har kræfthæmmende egenskaber ved at påvirke en særlig bakterie i tarmen. En opfølgende større analyse af 1,5 millioner danskere har desuden vist, at der er en sammenhæng mellem lave D-vitaminniveauer i blodet og risikoen for at udvikle flere forskellige kræftformer. Det tyder samtidig på, at de officielle anbefalinger af D-vitamintilskud ofte er for små til at optimere blodets niveau.
- og det kan potentielt redde mange ældres og svages liv
Tilskud med høje doser D-vitamin kan reducere forekomsten af akutte luftvejsinfektioner med hele 40 procent. Da mange ældre, samt kræftpatienter og andre svækkede dør af lungebetændelse, kan den lille indsats potentielt redde millioner af menneskeliv.
D-vitaminhar afgørende betydning for immunforsvaret. Men mangler bliver mere og mere udbredte i den mørke tid. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at alle tager tilskud med D-vitamin i vinterhalvåret, og at sårbare grupper tager tilskud hele året. Men mange aner det ikke, hvilket bidrager til nye bølger med COVID-19 og andre virus. Der er også fare for, at infektionerne bliver komplicerede og livstruende. Det fremgår af en lang række studier, som er publiceret gennem de sidste 18 måneder. Adskillige forskere påpeger derfor, at der er brug for øjeblikkelig handling, hvad angår befolkningens optimering af D-vitamin i kampen mod COVID-19 og andre virus, da vacciner kun har en begrænset effekt. Så hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for?
I denne tid døjer mange med luftvejsinfektioner, bronkitis og astma. Det skyldes ofte en simpel mangel på D-vitamin, som det er svært at få nok af i vinterhalvåret. Også selvom man dyrker den sparsomme sol og spiser nok så sundt. I denne forbindelse afslører en australsk undersøgelse, at stærke tilskud med D-vitamin styrker lungefunktionen og immunforsvaret. Det er også godt med sang, latter og simple åndedrætsøvelser.
- find balancen og undgå mangel på det livsvigtige vitamin
Vi ved godt, at for meget sol giver rynker, og at det øger risikoen for hudkræft. Men skræmmekampagnerne og ændret levevis har nu resulteret i, at D-vitaminmangel er blevet endnu mere udbredt, især på grund af for lidt sol og for meget solcreme. Det har alvorlige konsekvenser. Flere studier afslører nemlig, at folk, der undgår solen, har en øget risiko for at få neurologiske sygdomme, sklerose og at dø tidligere af en hjertesygdom eller kræft. Så husk endelig, at få nok sol i denne tid, uden at overdrive, så huden kan danne nok D-vitamin ud fra solens UVB-stråler. Og hvis det ikke kan lade sig gøre, er tilskud en løsning.
Lave niveauer af D-vitamin i blodet er forbundet med højere risiko for brystkræft. Og brystkræftpatienter, som har optimale mængder D-vitamin i blodet, kan forvente en længere levetid i forhold til brystkræftpatienter med lave niveauer af D-vitamin i blodet. Men hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for i forebyggelsen af den frygtede sygdom?
D-vitamin har afgørende betydning for immunforsvaret. Vi kan derfor forvente nye bølger med COVID-19 og andre virusinfektioner i vinterhalvåret, fordi mangler bliver mere udbredt, og vacciner har en begrænset effekt. D-vitamin modvirker desuden hyperinflammation, som gør virusinfektioner farlige. Derudover modvirker D-vitamin de kroniske inflammationer, som optræder ved leddegigt, diabetes og andre kroniske sygdomme. Adskillige studier har efterhånden afsløret en sammenhæng mellem lavt indhold af D-vitamin i blodet og disse sygdomme. I en ny meta-analyse publiceret i Molecular and Cellular Biochemistry ser forskerne nærmere på de videnskabelige data vedrørende risikofaktorerne ved at mangle D-vitamin og fordelene ved at tage tilskud i forbindelse med COVID-19, leddegigt og andre inflammatoriske sygdomme.
Patienter, som er indlagt på intensivafdeling, mangler ofte D-vitamin. Dette resulterer i flere komplikationer, et længere ophold på intensivafdelingen og en højere dødelighed i forhold til patienter, som har nok D-vitamin i blodet. Det fremgår af et iransk studie fra tre hospitaler, som er publiceret i BMJ Nutrition. Det er samtidig problematisk, at mange ældre og kronisk syge mangler D-vitamin.
Patienter, som mangler D-vitamin, har dobbelt så stor risiko for at få livstruende komplikationer som følge af infektion med COVID-19. Det fremgår af en undersøgelse fra Northwestern University i USA, hvor forskerne har indhentet patientdata fra 10 lande. Det er samtidig et faktum, at mangel på D-vitamin er særlig udbredt blandt ældre, farvede, plejehjemsbeboere, overvægtige og kronisk syge, som netop er i risikogrupperne. I kampen mod COVID-19 og fremtidige epidemier er det slet ikke nok med hygiejne, håndsprit, isolation og forsinkede vacciner. Vi er nødt til at ruste og regulere immunforsvaret med D-vitamin, som er afgørende for, om vi afviser smitte, får en mild infektion eller dør som følge af livstruende cytokinstorm og organsvigt.
De fleste af kroppens celler har receptorer for D-vitamin, der fungerer som et steroidhormon. Kroppens forskellige immunceller er særlige afhængige af D-vitamin. Dette har ikke alene betydning for bekæmpelsen af infektioner men også i reguleringen af inflammationer, som de fleste kroniske sygdomme og aldringsprocesser er præget af. Det fremgår af en oversigtsartikel, publiceret i Nutrients. Forfattere professor Carsten Carlberg og dr. Eunike Velleur, som er blandt verdens førende forskere i D-vitamin, uddyber desuden, hvorfor vi har brug for meget mere D-vitamin end de officielle anbefalinger i forbindelse med naturlig anti-ageing.
Flere studier har efterhånden afsløret, at D-vitamin har afgørende betydning for tarmsundheden, hvilket inkluderer tarmens beskyttende slimhinder, tarmens enorme mikroflora, tarmens immunforsvar og ikke mindst regulering af inflammatoriske processer. Mangel på D-vitamin, som er meget udbredt, kan derfor resultere i en øget risiko for at få irritabel tyktarm (IBS) og inflammatoriske tarmsygdomme (IBD), som rammer flere og flere. Det fremgår blandt andet af en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients.
Ifølge epidemiologiske undersøgelser har der været forskellige resultater, hvad angår D-vitamins evne til at beskytte mod kræft, infektioner og andre sygdomme. Ifølge et nyere studie, som er publiceret i Cancer Research, skyldes det, at magnesium indgår i selve aktiveringen af D-vitamin, som alle kroppens celler har brug for. Det nytter altså ikke så meget at tage tilskud med D-vitamin, hvis man samtidig mangler magnesium. Og det er der mange, der gør på grund af næringsfattig kost, stress, medicin og andre årsager.
I vinterhalvåret er der flere, som rammes af luftvejsinfektioner, og det skyldes ofte mangel på D-vitamin, som har afgørende betydning for immunforsvaret. Derudover regulerer D-vitamin inflammationsprocesserne, så infektionerne ikke bliver komplicerede eller livstruende. I en ny oversigtsartikel har forskerne set nærmere på, hvilken betydning D-vitamin har i forebyggelsen og bekæmpelsen af akutte luftvejsinfektioner som COVID-19 og influenza med særlig fokus på børn og unge. Forskerne gør samtidig opmærksom på, at mange har brug for større tilskud, der optimerer blodets niveau.
D-vitamin har betydning for de fleste celler i kroppen. D-vitamin spiller også vigtige roller i forebyggelse af symptomer og sygdomme, som kan optræde efter menopausen – herunder knogleskørhed, muskelsvaghed, tørre slimhinder, humørforandringer, hjertekarsygdomme, diabetes type-2 og kræft. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Frontiers in Physiology. Forfatterne kommer samtidig ind på, at udbredt mangel på D-vitamin er et overset sundhedsproblem hos kvinder efter menopausen, og at man bør tilstræbe optimale niveauer i blodet hele livet.
Lige siden COVID-19-pademien startede, har der i forskerkredse været fokus på D-vitamin, fordi det styrker og regulerer immunforsvaret over en bred front. Adskillige studier har allerede vist, at mangel på D-vitamin øger risikoen for at blive smittet med COVID-19 og få alvorlige komplikationer. Større D-vitamintilskud til COVID-19-patienter kan desuden reducere risikoen for at de bliver indlagt på intensiv og dør som følge af sygdommen. Det fremgår af en ny metaanalyse, som er publiceret i Nutrients.
Inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) og irriteret tyktarm (IBS) er udbredte kroniske tarmsygdomme. Tidligere studier viser, at tilskud med D-vitaminkan lindre lokale symptomer ved at styrke immunforsvaret og regulere inflammationer. I en ny oversigtsartikel har forskerne set nærmere på, hvordan tilskud med D-vitamin også kan forbedre den mentale helse hos patienter med inflammatoriske tarmsygdomme og irritabel tyktarm.
- i modsætning til D2-vitamin
D2-vitamin forekommer naturligt i planteriget og D3-vitamin forekommer naturligt i dyreriget. Det er også D3-vitamin, som vi danner fra solen. Men et hold forskere fra universiteterne i Surrey og Brighton i Storbritannien har nu fundet, at der er stor forskel på de to D-vitaminer. Forskerne tvivler derfor på D2-vitamins effekt på vores helbred i modsætning til D3-vitamin, som har afgørende betydning for, at immunforsvaret kan bekæmpe infektioner som COVID-19. Da de fleste celler har receptorer for D-vitamin har det også betydning for kræftforebyggelse, nervesystemet, humøret og mange andre funktioner. Men det kræver, at den D3-vitaminform, vi får fra kosten eller danner fra solen først bliver aktiveret.
- og mangel på enkelte næringsstoffer spiller en afgørende rolle
Nye tal fra kræftdatabasen Nordcan afslører, at danske kvinder stadig har rekord i forekomsten af kræft, og at begge køn stadig har bundrekorden i kræftoverlevelse i Norden. Ifølge eksperter skyldes rekorderne vores livsstil. Men mange, der lever sundt får jo også kræft, og meget international forskning tyder på, at den moderne kost ofte mangler optimale mængder af selen, D-vitamin og omega-3, som har flere kræftforebyggende egenskaber. Der er også en del forskning på melatonin, som også kaldes for et søvnhormon.
Selvom der kan være mange årsager til depression, er inflammationer ofte involveret. Derfor er der al mulig grund til at hæmme inflammationer gennem nogle få inflammationshæmmende næringsstoffer - og så vidt muligt undgå psykofarmaka, der er forbundet med alvorlige bivirkninger.
I løbet af vinterhalvåret er der mange, der bliver forkølede eller får en slem influenza. De tror måske, at det er naturligt, men det er nærmere tegn på et svagt immunforsvar, som gør kroppen modtagelig over for smitte. Derfor skal vi ruste os i tide og endelig få nok D-vitamin, C-vitamin, selen og zink, som har forskellige funktioner inden for immunforsvarets tropper. Nogle af næringsstofferne kan også bruges i større doser, hvis en infektion er i anmarch, og så skal der sættes ind lynhurtigt, hvis infektionen skal bremses.
Det er i det hele taget vigtigt at være godt rustet i denne tid, da de ellers harmløse virusinfektioner også kan medføre komplikationer som herpes, bronkitis og lungebetændelse, hvis immunforsvaret er særlig svagt.
B6-vitamin har betydning for energiniveauet, immunforsvaret, nervesystemet og mange andre funktioner. Det er også muligt, at B6-vitamin kan reducere sværhedsgraden af COVID-19 infektioner. Det fremgår af en artikel publiceret i Frontiers in Nutrition, som er skrevet af forskere fra Japan, Kina og Thailand. Forskerne henviser samtidig til flere kliniske studier, som afslører, hvordan C-vitamin, D-vitamin, magnesium og zink kan reducere alvorlige symptomer hos COVID-19 patienter. Og de efterlyser mere opmærksomhed og studier på B6-vitamin. Det skyldes, at de patienter, der rammes hårdt af COVID-19, ofte lider af kroniske sygdomme og mangel på flere livsvigtige næringsstoffer.
Mange tager multivitaminer på denne tid af året. Men selvom producenterne presser ingredienserne godt sammen, er det umuligt at fylde en enkelt pille med alle de vitaminer og mineraler, som vi reelt har brug for. Produktionsmetoderne er også afgørende for, om vi overhovedet kan optage diverse vitaminer og mineraler, så de har en positiv effekt på helbredet. Det kan derfor svare sig at vælge kosttilskud af en høj kvalitet, og have særlig fokus på de vitaminer mineraler og fedtsyrer, hvor mangler er særlig udbredte.
- så få endelig nok af livsvigtige næringsstoffer, så du kan holde til mere
Stress er et stort problem for omkring en halv million danskere, og det antages, at langt størstedelen af lægebesøg er stressrelateret. Mange dulmer diverse stresssymptomer med søde sager, kaffe, alkohol, smertestillende medicin og sovepiller for at få hverdagen til at fungere. Men på længere sigt er det en ond cirkel, som øger risikoen for en lang række sygdomme, og at man ældes hurtigere. Der er skrevet mange bøger om stress, som hjælper os til at løse problemer og skrue ned for tempoet. Men vi må ikke glemme, at stress også er en fysiologisk tilstand, som nedbryder væv, belaster kroppen med frie radikaler og især øger behovet for C- og B-vitaminer, magnesium, selen og Q10. Derfor kan vi for så vidt holde til mere, hvis vi i det mindste tilgodeser kroppens behov for essentielle næringsstoffer og sætter ind i tide.
- og andre luftvejsinfektioner
Immunforsvaret kan ikke fungere uden D-vitamin, og blodets niveau bør være højere end de officielle grænseværdier, hvis det skal beskytte mod COVID-19 og andre luftvejsinfektioner. Det fremgår af et nyt studie fra University of Chicago, som er publiceret i JAMA. Det antages desuden, at halvdelen af jordens befolkning mangler D-vitamin, og at personer med mørk hudfarve er særlig udsatte. Da det tidligere er påvist, at de fleste personer, som testes positive for COVID-19, mangler D-vitamin, vil forskerne fremover se nærmere på, hvordan et dagligt tilskud med D-vitamin kan forebygge infektioner med COVID-19 eller reducere alvorlige symptomer. Forskerne kommer samtidig ind på, at det ofte kræver stærkere tilskud for at optimere blodets niveau.
Mineralerne indgår i en lang række funktioner, som har afgørende betydning for immunforsvaret. Derfor kan mangel på ét eller flere mineraler øge risikoen for infektioner, eller at immunforsvaret iværksætter uhensigtsmæssige inflammationer, der skader sundt væv. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, ser forfatterne nærmere på, hvilken betydning magnesium, selen, zink, jern og kobber har for immunforsvaret. Forfatterne kommer også ind på at veganere, ældre, kronisk syge, gravide og elitesportsfolk ofte har mangler, som kræver tilskud. Det er desuden problematisk, at jorden i Europa og stor dele af verden er fattig på selen, så det er svært at få nok gennem kosten. På den anden side må vi heller ikke overdosere indtaget af mineraler, og derfor kan du læse mere om de optimale doser til immunforsvaret.
De fleste seksuelt aktive får infektion med HPV – Humant Papilloma Virus – hvor der findes flere grupper. Infektionen plejer at forsvinde af sig selv, men hos nogle bliver infektionen kronisk. Dette giver en forøget risiko for at udvikle svære celleforandringer i livmoderen og i værste fald livmoderhalskræft. Et amerikansk studie har nu fundet, at tilstrækkelige niveauer af de fem antioxidanter; albumin, A-vitamin, B2-vitamin, E-vitamin og folinsyre kan reducere infektion med de papillomavirus, som hænger sammen med livmoderhalskræft.
- som er problematisk ved aldringsprocesser, overvægt, diabetes og andre kroniske sygdomme
Lav grad af kronisk inflammation har en negativ indflydelse på helbredet, da det bombarderer kroppen med frie radikaler, som skader celler og væv. Lav grad af kronisk inflammation hænger sammen med aldringsprocesser, overvægt, diabetes type-2, hjertekarsygdomme og andre helbredsproblemer. Ved infektioner er der også fare for, at immunforsvaret overreagerer med hyperinflammation, så man bliver særlig sårbar. Det viser sig nu, at tarmfloraen har indflydelse på immunforsvaret. Således er der nogle tarmbakterier, der fremmer inflammationer, mens andre tarmbakterier hæmmer inflammationer. Fiskeolier hæmmer ligeledes inflammationer via andre mekanismer. Derfor kan tilskud med gavnlige tarmbakterier, også kaldet probiotika, plus fiskeolier øge tarmfloraens diversitet og alt i alt hæmme de sundhedsskadelige inflammationer. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Nutrients. Man bør også være velforsynet med D-vitamin.
Mangel på D-vitamin og selen øger risikoen for forkølelse, influenza og tilstødende komplikationer. Mange tager rød solhat, ingefær og smoothier, som er fyldt med C-vitamin og sekundære immunstoffer, men disse tiltag kan aldrig erstatte den udbredte mangel på de to essentielle næringsstoffer.
Tilskud med zink bevirker, at immunforsvaret hurtigere får bugt med en almindelig forkølelse. Det fremgår af en finsk metaanalyse, hvor de fleste forkølede, som tog tilskud, var raske efter fem dage - i modsætning til de forkølede, der ikke tog tilskud. Man skal samtidig sikre sig, at zinktilskud er i en kvalitet, som kroppen kan optage, og at dosis er høj nok i de dage, hvor immunforsvaret bekæmper forkølelsen. Ellers frarådes de store terapeutiske tilskud.
- derfor har vi brug for nok C-vitamin, selen og andre antioxidanter
Moderne mennesker udsættes for flere frie radikaler grundet stress, miljøgifte og aldringsprocesser. De frie radikaler er som interne terrorister, der medvirker til åreforkalkning, diabetes, Alzheimers, kræft og en lang række andre sygdomme. Vores eneste værn er antioxidanter fra vitaminer, mineraler og plantestoffer. Antioxidanterne virker forskelligt, og mangel på en enkelt primær antioxidant som selen kan i sig selv udsætte kroppen for oxidativ stress og sygdom. De færreste er dog klar over, at de frie radikaler også er livsvigtige, da de indgår i energiomsætningen og immunforsvaret. Så hvordan får vi den bedste beskyttelse mod infektioner, oxidativ stress og sygdom? Hvilken slags antioxidanter er der egentlig i mørk chokolade, grøn te, kaffe og rødvin? Og hvordan virker Redoxbehandling med store doser C-vitamin til kræftpatienter? Det kan du læse mere om i det følgende.
- helt uden bivirkninger
Gigt er den mest udbredte kroniske sygdom i Danmark, og mange oplever en forværring i vintermånederne. De fleste tager gigtmedicin i årevis. Men det øger risikoen for mavesår, andre bivirkninger og tidlig død, uden at der gøres noget ved årsagen, som er forbundet med kroniske inflammationer. I denne forbindelse har Nobelpristagere og andre forskere gennem de sidste årtier afsløret, hvad der forårsager de kroniske inflammationer, og hvordan de ofte kan reguleres med enkle tilskud, så smerterne forsvinder. I det følgende har vi derfor opsummeret en del af den forskning, der er på D-vitamin, fiskeolier, magnesium, selen, zink og glukosamin, og hvorfor antiinflammatorisk levevis er blevet en ny sundhedstrend. Det er desuden vigtigt, at de pågældende tilskud er i terapeutiske doser og i en kvalitet, som kroppen kan optage og udnytte.
D-vitaminmangel er udbredt hos patienter med leddegigt (rheumatoid arthritis). På den anden side har leddegigtpatienter med høje D-vitaminniveauer i blodet før behandling med methotrexate en lavere dødelighed. Det fremgår af et studie, publiceret i Nutrients, hvor forfatterne kommer nærmere ind på D-vitamins terapeutiske egenskaber. Man skal samtidig være opmærksom på, at de officielle anbefalinger af D-vitamin ofte er for lave til at optimere blodets niveau.
HIV, der forårsager AIDS, er livstruende, fordi virus angriber centrale celler i immunforsvaret. Det er desuden påvist, at HIV-patienter har en øget risiko for at mangle D-vitamin. Dette kan være på grund af sygdommen, kombinationsbehandlingen, mangel på sol og andre årsager. Da D-vitamin har betydning for immunforsvaret, knogler, humør og mange andre funktioner, bør man derfor måle HIV-patienters niveau af D-vitamin i blodet og give stærkere tilskud, som optimerer niveauet. Det fremgår blandt andet af en ny artikel i MedicalNewsToday. Tidligere studier viser desuden, at der er en sammenhæng mellem forløbet af en HIV-infektion og kroppens selenstatus.
Immunforsvaret har brug for en daglig tilførsel af selen. Mangel på selen øger især risikoen for virusinfektioner, inflammationer og kræft. Det er samtidig problematisk, at mange underforsynes med selen på grund af udpint jord og ensidige kostvaner.
Selen indgår i over 30 selenoproteiner med mange livsvigtige funktioner. Adskillige studier har afsløret, at et øget selenindtag kan aktivere det medfødte og det erhvervede immunforsvar, som inkluderer forskellige hvide blodlegemer og antistoffer. Selen er desuden en vigtig antioxidant, der beskytter cellerne mod frie radikaler og inflammationer. Det store spørgsmål er så, hvor meget selen, vi egentlig behøver, for at være optimalt rustet over for infektioner, celleskader og kræft.
Det er blevet populært at styrke immunforsvaret med rød solhat, ingefær, smoothier og safter, som er fyldt med C-vitamin, antioxidanter og sekundære immunstoffer. Men de gode tiltag kan aldrig erstatte den udbredte mangel på D-vitamin, som er årsag til, at mange alligevel får en virusinfektion i vinterhalvåret.
- og udnyttelse af andre næringsstoffer
Den sunde og regelmæssige fordøjelse er afhængig af magnesium, som virker via flere mekanismer. Da irritabel tyktarm og forstoppelse forringer livskvaliteten og er involveret i adskillige sygdomme som hovedpine, dårligt humør, eksem og ledsmerter, er det altid vigtigt at gøre noget ved årsagerne. Her ser vi nærmere på magnesiums betydning for fordøjelsen, og hvorfor mangler er blevet mere udbredte.
I denne tid er frugter, kartofler og andre grøntsager mere eller mindre udpinte for C-vitamin, og størstedelen af befolkningen spiser ikke en gang den anbefalede mængde frugt og grønt.
De usunde kostvaner og mangel på C-vitamin øger risikoen for forkølelse, influenza og andre infektioner. For immunforsvaret bruger store mængder C-vitamin under de første eksplosive angreb, som forhindrer, at virus smitter og forvolder infektioner. C-vitamin spiller også en central rolle i selve bekæmpelsen af infektioner, så de ikke trækker i langdrag eller udvikler komplikationer som bronkitis og lungebetændelse.
Hvis du er gravid, er det nok en god ide at spise laks. For ifølge et nyt studie reducerer det risikoen for, at barnet får astma, som er meget udbredt. Men hvad er det egentlig i laksen, der forebygger astma, og hvad kan gravide gøre, hvis de ikke bryder sig om fisk?
Blodforgiftning, også kaldet sepsis, er en livstruende tilstand, der kræver øjeblikkelig behandling. En kombination med store doser C-vitamin, der gives intravenøst, kan dog reducere tiden på hospitalet og risikoen for at dø af sygdommen. Det fremgår af et studie, som netop er publiceret i Journal of The American Medical Association. Studiet er i tråd med et tidligere studie, hvor man har kombineret intravenøs C-vitaminbehandling med B1-vitamin, hvilket har givet endnu bedre resultater. Der er således tale om enkle og billige terapier, der kan redde liv ved at understøtte immunforsvaret og reducere skader på kredsløb, lunger og andre væv.
Det er almindelig kendt, at kronisk træthed kan følge i kølvandet på influenza, herpes, COVID-19 og andre virusinfektioner. Immunforsvaret fungerer ikke optimalt, og det er oxidativ stress og inflammation, som forårsager trætheden. Tilstanden ledsages ofte af koncentrationsbesvær, depression og søvnproblemer. Ved oxidativ stress er der en ubalance mellem frie radikaler og antioxidanter. I denne forbindelse er C-vitaminen af de mest potente antioxidanter, og det viser sig, at intravenøs behandling med store doser C-vitamin kan reducere trætheden efter forskellige virusinfektioner. Det fremgår af en oversigtsartikel i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, hvor forfatterne også omtaler intravenøs behandling med C-vitamin i forbindelse med kronisk træthedssyndrom efter COVID-19 infektioner.
”En af de ting jeg har bemærket, er at jeg har langt mere energi. Jeg kan løbe ligeså hurtigt som fyre, der er 30 år yngre end jeg,” siger den nu 62-årige Lucza Lajos. Det var en af hans venner, der rådede ham til at prøve kombinationen af selen og Q10, og præparatet har gjort underværker for den pensionerede ingeniør og mekaniker.
”Netop fordi jeg er ingeniør, forholder jeg mig til facts. Det er svært for mig at måle nøjagtig, hvad der er sket med min krop, efter jeg begyndte at tage kombinationen af selen og Q10, men jeg har da lagt mærke til, at jeg løber ligeså hurtigt ude på fodboldbanen som gutter, der er 30 år yngre, end jeg er,” fortæller 62-årige Lucza Lajos. ”Jeg føler mig heller ikke træt som tidligere. Jeg kan virkelig mærke, hvordan mit energiniveau er gået i vejret,” fortæller han.
Anbefalet af ven
I de senere år havde Lucza bidt mærke i, at han var langt mere træt end normalt, når han kom hjem fra arbejde. ”Jeg var sund og rask, men jeg behøvede noget for at komme i form igen. En af mine venner fortalte mig om Q10 og selen, og jeg tænkte, at det måske var værd af prøve denne kombination,” fortæller han. Selvom Lucza Lajos er slank og holder sig godt, følte han sig nu betydeligt bedre tilpas, efter han startede på præparatet. Hans energi skød i vejret, og han følte sig slet ikke træt som førhen.
Jern er et af vores vigtigste sporstoffer, da det indgår i de røde blodlegemers hæmoglobin, som forsyner kroppens celler og væv med ilt. Omkring to tredjedele af kroppens samlede jernbeholdning findes i de røde blodlegemer og musklerne. Omkring en tredjedel lagres i lever, milt samt knoglemarv, hvor de røde blodlegemer dannes. En mindre del indgå i vigtige enzymer, blandt andet i hjernen. Organismen har en begrænset evne til at udskille jern gennem tarmen, galden, urinen og huden. Desuden udskilles jern gennem menstruation og modermælk. En voksen indeholder cirka 3-6 gram jern. En liter blod indeholder cirka 500 mg. Det er jernet, der farver blodet rødt, og det iltholdige blod i arterierne er lysere end det afiltede blod i venerne.
Det tyder forskningen på. For mangel på D-vitamin er udbredt, og større tilskud kan ikke alene beskytte mod virusinfektioner som COVID-19, men også modvirke de livstruende komplikationer hos de smittede. Det fremgår af en ny omfattende irsk rapport, TILDA, fra Trinity College Dublin, der er tilknyttet University of Dublin. TILDA rapporten er i tråd med mange andre publicerede studier, som afslører, at immunforsvaret ikke kan fungere uden D-vitamin. I kampen mod COVID-19 er der mest fokus på hygiejne, isolation og forsinkede vacciner. Men vi er også nødt til at ruste immunforsvaret, som er afgørende for, om vi afviser smitte, får en mild infektion eller bukker under. Forskerne anbefaler derfor, at alle voksne tager stærke tilskud med D-vitamin med særlig fokus på de ældre, plejehjemsbeboere, kronisk syge, hospitalspatienter, sundhedspersonale og andre udsatte grupper. På den måde er vi også bedre rustet mod fremtidige epidemier.
Et ekspertpanel af læger og professorer har i samarbejde med Den Schweiziske Fødevarestyrelse gennemgået den videnskabelige evidens angående næringsstoffernes betydning for et velfungerende immunforsvar og et optimalt helbred. Ekspertpanelet har særlig fokus på virusinfektioner grundet pandemien med COVID-19. Og de påpeger, at der er udbredte mangler på C-vitamin, D-vitamin, selen, zink og omega-3 fedtsyrer, som har afgørende betydning for immunforsvaret. Manglerne bidrager derfor til nye bølger, og at infektionerne bliver livstruende. Derfor kræver denne krise øjeblikkelig handling med mere fokus på kost og nødvendige tilskud.
Med jævne mellemrum kommer det op i medierne, at kosttilskud er spild af penge eller kan være livsfarlige. Samtidig peger mange videnskabelige studier på, at kosttilskud kan forbedre livskvaliteten og redde liv. Det gælder især nogle få vitaminer, mineraler og fedtsyrer, som omtales nærmere. Det er samtidig vigtigt, at eventuelle tilskud er i en passende mængde og i en kvalitet, som kroppen kan optage og udnytte optimalt.
Kræftpatienter, som lige har fået diagnosen, mangler ofte selen, som ikke alene medvirker til sygdommens udvikling men også forværrer prognosen. Der er flere årsager til den udbredte selenmangel, som en milliard mennesker på verdensplan lider af. Det tyder desuden på, at større selentilskud til kræftpatienter har en positiv effekt på helbred og livskvalitet under rehabiliteringen, og den positive effekt er størst, når selenniveauet i blodet forbliver højt. Det fremgår af et tysk studie, publiceret i Nutrients, hvor forfatterne kommer nærmere ind på selens kræfthæmmende egenskaber.
- som mange mangler
Når COVID-19 bliver livstruende, skyldes det ikke virus som sådan, men at immunforsvaret går amok med hyperinflammation og cytokinstorm, der ødelægger sundt væv i lunger, kredsløb og andre steder. Det fremgår blandt andet af en ny artikel, som er publiceret i The Lancet. Immunforsvarets kapacitet er altså afgørende for, om en infektion med COVID-19 bliver harmløs eller livstruende. Derfor er det heller ikke nok med relevant hygiejne, masker, isolation og forsinkede vacciner. Vi er nødt til at ruste immunforsvaret på alle fronter mod COVID-19 og fremtidige pandemier. Derfor ser vi nærmere på C-vitamin, D-vitamin, selen og zink, som er afgørende for et velfungerende immunforsvar, der ikke går amok. Det er samtidig et faktum, at mangler på disse næringsstoffer er udbredte. Ikke mindst blandt ældre og andre sårbare grupper.
- og den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme
Selvom kroniske inflammationer ikke mærkes direkte, skaber de grobund for meget ubehag og en lang række sygdomme, som inkluderer træthed, overvægt, diabetes, hjertekarsygdomme, gigtsygdomme, stofskiftesygdomme, astma, paradentose, tarmbetændelser, depression, Alzheimers sygdom, sklerose og kræft. Antiinflammatorisk levevis er af gode grunde blevet den nye sundhedstrend, og her kommer vi nærmere ind på en række studier, som afslører, hvordan fiskeolier, D-vitamin, selen, magnesium og zink bidrager til at forebygge og bekæmpe inflammationer, de mange følgesygdomme og tidlig død. Tilskud bør desuden være i en kvalitet, som kroppen kan optage, og i doser med en terapeutisk effekt.
- og det medfører et øget behov for selen
Selen indgår i omkring 25 forskellige enzymer – også kaldet selenoproteiner - der har betydning for energiomsætningen, stofskiftet, immunforsvaret, fertiliteten og som antioxidanter, der beskytter cellerne mod oxidativ stress og DNA-skader. Selen har desuden en særlig evne til at binde kviksølv og dermed forhindre tungmetallets skadelige virkninger på hjernen og nervesystemet. Men når selen først er bundet til kviksølv, kan det ikke længere indgå i de mange livsvigtige selenoproteiner. Da vi alle udsættes for kviksølv, mere eller mindre, kan det let resultere i en relativ mangel på selen, hvor hjernen og nervesystemet er særlig sårbar overfor oxidative skader. I en ny review-artikel, som bygger på en samlet vurdering af publicerede forskningsresultater, forklarer professor Nicholas V.C. Ralston og Dr. Laura J. Raymond, hvordan de toksiske skader på hjernen og nervesystemet primært kommer fra kviksølvs hæmning af selenstofskiftet. Man skal samtidig være opmærksom på, at selenmangel er udbredt, og at forgiftninger med kviksølv ofte kommer snigende. Det er en sundhedsfarlig cocktail, som kræver mere opmærksomhed.
D-vitamin har betydning for knogler, immunforsvaret, muskler, hormonbalancen, blodsukkeret, nervesystemet og kræftforebyggelsen. Mangel på D-vitamin kan derfor forårsage en lang række sygdomme og tilmed være en nyttig markør for ko-mobiditeter og længden af hospitalsophold. Det fremgår blandt andet af et nyt polsk studie på ældre, som var indlagt på geriatriske afdelinger. Studiet er meget relevant, da den udbredte D-vitaminmangel har alvorlige sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser, som det er ret let og billigt at rette op på med tilskud.
Blodets niveau af magnesium er afgørende for immunforsvarets evne til at angribe smittekim og kræftceller. Det fremgår af et nyt studie fra University of Basel og University Hospital Basel. Forskerne har opdaget, hvordan immunforsvarets T-celler behøver tilstrækkelig med magnesium for at kunne angribe optimalt. Ifølge forskerne er studiets resultater vigtige, da magnesium har en potentiel rolle i nye immunterapier til kræftpatienter. Det er i det hele taget vigtigt at få nok magnesium, som spiller en afgørende rolle for kroppens calciumfordeling og flere hundrede enzymprocesser.
Der er mest fokus på kostfibre og vand i forbindelse med forstoppelse og irritabel tyktarm. Men vi skal også have nok magnesium, da det indvirker på fordøjelsen via flere mekanismer.
Da forstoppelse er involveret i adskillige gener og sygdomme som hovedpine, dårligt humør, eksem og ledsmerter gælder det bare om at aflaste kroppen for giftstoffer og tømme tarmen, hvor det optimale er 1-2 gange om dagen.
Magnesium har afgørende betydning for immunforsvaret og regulering af inflammationer, som spiller en særlig rolle i kroppens evne til at takle COVID-19. Populationer, der mangler magnesium, har derfor en større risiko for at blive smittet med COVID-19, og at infektionen bliver livstruende. Det fremgår af et større amerikansk befolkningsstudie, som også afslørede, at magnesiummangel er meget udbredt. Forskerne antager derfor, at en optimering af befolkningernes magnesiumstatus i fremtiden kan bidrage til at beskytte mod COVID-19 og andre luftvejsinfektioner. Man bør samtidig være velforsynet med D-vitamin grundet interaktioner med magnesium.
- og kræftforebyggelsen
Magnesium har blandt andet betydning for et velfungerende immunforsvar og regulering af inflammatoriske processer, som er afgørende for det gode helbred. Det tyder således på, at magnesium bidrager til at beskytte mod COVID-19 og andre infektioner samt udvikling af kræft. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Journal of Health, Population and Nutrition, hvor forfatterne ser nærmere på magnesiums forskellige mekanismer. Det er samtidig problematisk, at den moderne raffinerede kost, stress, aldringsprocesser, misbrug af stimulanser og meget medicin bidrager til udbredt magnesiummangel.
Aldringsprocesser og de fleste kroniske sygdomme som diabetes, hjertekarsygdomme og kræft er præget af kroniske inflammationer, der skader sundt væv. Hvis der opstår akut hyperinflammation under infektioner med influenza og COVID-19 kan tilstanden blive livstruende. Derfor er det livsvigtigt, at kroppen kan regulere de inflammatoriske processer. I denne forbindelse er der blandt andet brug for magnesium. Det fremgår af en meta-analyse, som er publiceret i Nutrients. Her kommer forskerne nærmere ind på, hvordan tilskud med magnesium kan reducere forskellige inflammationsfremmende markører. Magnesium bidrager desuden til at aktivere D-vitamin, som ligeledes regulerer de inflammatoriske processer.
Selvom Sundhedsstyrelsen anbefaler, at småbørn får et dagligt tilskud med D-vitamin, glemmer næsten halvdelen af forældrene at følge dette råd. Det fremgår af en større ny dansk undersøgelse. Børnene risikerer ikke alene at få svage knogler, men også øget risiko for infektioner og autisme ifølge anden forskning.
- herunder COVID-19
C-vitamin har afgørende betydning for immunforsvaret, og lavt niveau i blodet er involveret i sværhedsgraden af infektioner som COVID-19 og influenza. Det fremgår af en oversigtsartikel publiceret i Aging and Disease. Forskerne henviser desuden til studier, der omhandler større doser intravenøst C-vitamin til patienter med sepsis og livstruende COVID-19 infektioner. Det er samtidig problematisk, at mangel på C-vitamin er udbredt af flere årsager.
D-vitamin har en overset betydning for immunforsvaret, og mangler øger risikoen for bakteriel lungebetændelse med op til 60 procent. Det fremgår af et stort dansk studie fra Herlev Hospital, Gentofte Hospital og Københavns Universitet, hvor man har undersøgt 116.000 deltagere. Da mange ældre, kræftpatienter og andre kronisk syge er særlig udsatte for luftvejsinfektioner, og da bakteriel lungebetændelse kan være livstruende, ser forskerne nu et potentiale i at give tilskud med D-vitamin i forebyggelsen, som skal undersøges nærmere.
– og tilstødende komplikationer
Det er ikke tilfældigt, at virusinfektioner som ondt i halsen, forkølelse, influenza og tilstødende komplikationer som bihulebetændelse, bronkitis og lungebetændelse især hærger om vinteren og foråret. For det skyldes primært mangel på D-vitamin, som vi kun kan danne fra den høje sommersol, og hvor lagrene i leveren er begrænsede. Det er altså ikke nok med relevant hygiejne, varm suppe, hvidløg, rød solhat og andre immunstimulerende urter. For disse tiltag kan aldrig erstatte en mangel på det livsvigtige solskinsvitamin, som er afgørende for, at immunforsvarets hvide blodlegemer kan slagte virus, før vi mærker noget som helst. Men hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for – kan man få for meget - og hvilket mineral er nødvendigt for aktivering af vitaminet?
På verdensplan er forekomsten af astma og allergi blandt små børn tiltagende. Det samme er mangel på D-vitamin blandt gravide og nyfødte. Da D-vitamin har betydning for et normalt immunforsvar på flere områder, har et hold forskere fra Holland set nærmere på sammenhængen i en oversigtsartikel. Forskerne konkluderer, at et tilstrækkeligt niveau af D-vitamin i blodet under graviditeten og de tidlige barneår kan reducere risikoen for at udvikle astma og allergi. Forskerne fandt også, at tilskud med D-vitamin kan reducere sygdomsbyrden fra disse udbredte sygdomme. Det nye studie er publiceret i Nutrients
De mest udbredte inflammatoriske tarmsygdomme er Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Mangel på visse næringsstoffer kan bidrage til udvikling af disse sygdomme. På den anden side kan disse sygdomme og medicinske behandlinger også bidrage til, at kroppen ikke kan optage eller udnytte visse næringsstoffer, så det bliver en ond cirkel, der forværrer sygdommen. Det fremgår blandt andet af et nyt græsk studie, som har været publiceret i Nutrients. Da de kroniske inflammatoriske tarmsygdomme primært forekommer i den vestlige verden og især på de nordlige breddegrader, tyder det på, at solpåvirkning og moderne kostvaner spiller en stor rolle i udviklingen af disse sygdomme.
Mangel på E-vitamin øger risikoen for nedsat fertilitet, åreforkalkning, blodpropper og Alzheimers. Kosten indeholder forskellige naturlige former, og der er stor forskel på effekten af tilskud, som både kan være naturlige og syntetiske.
- og blive mere farlig
Det antages, at en milliard mennesker på verdensplan mangler selen, især grundet udpint jord. Mangel på selen gør os mere sårbare over for smitte, og det øger risikoen for, at virus muterer, så de bliver farligere. Det viser tidligere studier på RNA-virus, som kan forårsage influenza, hepatitis, HIV og Keshans syge. Coronavirus, der forårsager infektioner med forkølelse og COVID-19, tilhører også RNA-virus med en formidabel evne til at mutere. Så i mink er der nu opstået nye varianter, som er en kæp i hjulet på vaccineindustrien. Derfor er vi nødt til at ruste immunforsvaret, som er designet til at angribe virus på en bredere front. Men selvom vi spiser sundt, er det blandt andet svært at få nok selen, og flere internationale forskere anbefaler nu nødvendige tilskud i kampen mod corona.
Et internationalt forskerteam fra University of Surrey i England har fundet en sammenhæng mellem jordens indhold af selen, og hvorvidt infektioner med COVID-19 bliver livsfarlige. Lederen bag studiet, professor Margaret Rayman, har i årtier forsket i den verdensomspændende mangel på selen, som blandt andet forringer immunforsvarets evne til at tackle virusinfektioner og nye epidemier. Da jorden i store dele af verden, inklusive Europa og Kina er fattig på selen, bør vi derfor have mere fokus på dette livsvigtige sporstof.
Der er mest fokus på D-vitaminmangler i forbindelse med COVID-19 og andre sæsonbetingede virusinfektioner. Samtidig viser data, at mangler på selen og zink yderligere øger risikoen for smitte, komplicerede tilfælde og død. Især blandt patienter, der i forvejen lider af kroniske sygdomme. Det fremgår af et nyt belgisk studie. Forskerne konkluderer derfor, at tilskud med selen og zink kan bidrage til en bedre behandling. Det er samtidig problematisk, at mangel på selen og zink er så udbredt, da det går ud over folkesundheden på flere fronter. For selvom man spiser sundt, er det nærmest umuligt at få nok selen i Europa grundet udpint jord. Der er også mange, der får zinkmangel på grund af ensidige kostvaner, aldringsprocesser, kroniske sygdomme og andre årsager. Derfor bør der i det hele taget være mere fokus på at få nok selen og zink, hvilket også inkluderer forebyggelsen af virusinfektioner og mange andre mangeltilstande.
- og at de bliver farligere!
Selen har afgørende betydning for et stærkt immunforsvar. Men mangler er udbredte, og det øger risikoen for virusinfektioner som influenza samt coronavirus fra Kina, hvor man frygter en global pandemi. Det er samtidig problematisk, at selenmangel hos inficerede dyr og mennesker medfører, at virus muterer, så de bliver mere aggressive. Da selen desuden fungerer som en vigtig antioxidant, kan en mangel medføre, at kroppen under en infektion udsættes for oxidativ stress. Det er en tilstand, som kan forårsage vævsskader og komplicere virusinfektionen yderligere. Derfor er det vigtigt, at vi altid er velforsynede med selen, hvilket også gælder i forsvaret mod andre virusinfektioner som herpes, HIV og hepatitis. Det fremgår blandt andet af en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients.
Det antages, at omkring én milliard mennesker mangler selen. Det har katastrofale konsekvenser for folkesundheden, da det øger risikoen for virusinfektioner, stofskiftesygdomme, kredsløbssygdomme, kræft, neurologiske sygdomme og ufrivillig barnløshed. Det er samtidig problematisk, at miljøgiften kviksølv blokerer for selens funktioner. I det følgende har vi derfor samlet en række studier, som afspejler konsekvensen af selenmangel og fordelen ved tilskud, som optimerer kroppens behov.
Mælkesyrebakterier er mange forskellige bakterier, som producerer mælkesyre ved fermentering af kulhydrater. De er vidt udbredt i både plante- og dyreriget. Mælkesyrebakterier kaldes også for probiotika, som betyder ”for livet”. De er en meget vigtig del af vores enorme tarmflora, som udgør flere bakterier end kropsceller og vejer omkring to kilo.
D-vitamin, som vi danner i huden fra den høje sommersol, har afgørende betydning for humøret og det generelle helbred. Når mørket falder på, danner vi så melatonin, som har betydning for den gode søvn. Derudover har melatonin en række andre livsvigtige funktioner, hvor forskningen i de sidste årtier har haft fokus på forebyggelse af kræft, Alzheimers, sklerose og mange andre sygdomme. Det tyder således på, at både D-vitamin og melatonin i løbet af døgnet agerer som hormoner, der har afgørende betydning for immunforsvaret, regulering af inflammationer, beskyttelse af celler og mange andre livsvigtige processer. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, publiceret i Nutrients, hvor forskerne nu kalder melatonin for det ”næste D-vitamin”. Forskerne henviser også til, at den moderne tilværelse med mangel på sollys om dagen og mangel på mørke om aftenen bidrager til alvorlige mangler på begge næringsstoffer.
- og det generelle helbred
Problemer med sårheling er udbredt og især blandt patienter på hospitaler, hvor det også er forbundet med en stor økonomisk byrde. Sårheling kræver flere næringsstoffer, og det ser nu ud til, at forholdet mellem omega-3 fedtsyrer og omega-6 fedtsyrer spiller en afgørende rolle. Det fremgår af et nyt studie på rotter, hvor tilskud med mere omega-3 i forhold til omega-6 har den bedste effekt på dannelse af nye blodkar, mere kollagen og hurtigere sårheling. Studiet er publiceret i Nutrients, hvor forfatterne kommer nærmere ind på, at den moderne kost ofte indeholder for meget omega-6 og for lidt omega-3, hvilket også bidrager til hjertekarsygdomme, overvægt, diabetes, overvægt og andre livsstilssygdomme.