Skip to main content

Glucosamin

Effektiv behandling af slidgigt med glucosamin

GlucosaminSlidgigt gør livet surt for mange mennesker, men med glucosamin kan man effektivt sætte en stopper for såvel symptomerne (smerte og ømhed) som selve nedbrydningen af ledbrusk. Jo bedre led fungerer, desto lettere er det at holde sig igang, så man kan nyde alle de aktiviteter, der er med til at holde en ungdommelig og i god form.

Glucosamin - altid med sulfat

Det er afgørende, at glucosamin altid kombineres med svovl (som glucosaminsulfat), uanset om det indtages som kosttilskud eller som lægemiddel. Svovl sørger for, at glucosaminen effektivt transporteres ind i selve ledbrusken. I USA er der nærmest tradition for at binde glucosamin til hydroklorid, som ikke indeholder svovl, selvom der i videnskabelige undersøgelser ser ud til at være en afgørende forskel på glucosaminsulfat og glucosamin-hydroklorid. Glucosaminsulfat er uden tvivl den bedste og mest virksomme form af glucosamin.

Nogle personer anvender svovlforbindelsen MSM (methylsulfonylmethan) sammen med glucosamin. Dette er dog kun nødvendigt, hvis man tager glucosamin-hydroklorid. Sulfat er akkurat ligesom MSM en svovlforbindelse, og begge er lige effektive, når de kombineres med glucosamin.

Virkning af glucosaminsulfat

Glucosaminsulfat er det mest anvendte glucosamin-salt. Selv om virkningsmekanismen af glucosamin i kroppen ikke er fuldt belyst, har adskillige videnskabelige undersøgelser vist en symptomlindrende effekt af glucosaminsulfat mod slidgigt-symptomer. Vvidenskabelige undersøgelser har vist, at glucosaminsulfat har forskellige virkninger. Det har en let anti-inflammatorisk effekt og virker indirekte smertelindrende. Efter to uger har glucosaminsulfat vist sig lige så smertestillende som gigtmedicin (Ibuprofen). Glucosaminsufat modvirker nedbrydning af bruskvævet og har desuden vævsopbyggende egenskaber, dog uden klar evidens for at det kan gendanne bruskvæv. En del af virkningerne tilskrives indholdet af svovl. Glucosaminsufat er det eneste kendte stof, der besidder alle disse kombinerede egenskaber. Smertelindring kommer først efter flere ugers indtagelse / behandling og i nogle tilfælde tager det endnu længere tid.

Chondroitin

Kondroitin er et såkaldt mucopolysakkarid (en organisk sukkerforbindelse) og er ligesom glucosamin en naturlig bestanddel af brusk, som kroppen selv kan danne. Det virker både ved at mindske væsketab fra brusk-matrix og ved at hæmme en enzymatisk nedbrydning af den eksisterende brusk. Chondroitin-tilskud benyttes som forebyggende og understøttende behandling mod skader og nedbrydning af bindevæv, brusk, hud, sener og ligamenter. Chondroitin er ugiftigt selv i høje doser.

Hvad er glucosamin?

Glukosamin er et relativt lille molekyle. Det er et amino-monosakkarid eller sagt mere enkelt en organisk, vandopløselig sukkerforbindelse, der naturligt indgår i kroppens ledbrusk.

Glucosamin er nødvendig for dannelse af bruskens grundsubstans, der overvejende består af nogle kædeformede molekyler ved navn glucosamin-glykaner.

Disse glykaner øger bruskens elasticitet og evne til at modstå stød. Det er en egenskab, der har stor praktisk betydning for den brusk, der blandt andet indgår i vores led. Kroppen kan normalt selv producere glucosaminsulfat ved at knytte glukose til aminosyren glutamin og svovl, men kapaciteten herfra er begrænset. Et ekstra tilskud af glucosaminsulfat vil derfor være en hjælp til at øge produktionen af disse store brusk-molekyler.

Glucosamin stimulerer bruskcellerne til at danne de nævnte glycosamin-glykaner, som gør ledbrusken mere elastisk og stødabsorberende. Den glucosamin, der anvendes i de fleste kommercielle glucosamin-produkter, udvindes af kitin fra skaldyr, især fra rejer.

Forskellige glucosamin-salte

I glucosamin-produkter anvendes aldrig ren glucosamin men derimod forskellige glucosaminsalte, først og fremmest glucosamin-sulfat og i mindre udstrækning glucosamin-hydroklorid. Der findes også glucosamin-sulfat baseret på glucosamin udvundet af majsplanter.

Derudover er der den forskel på de anvendte glucosamin-sulfat-salte, at nogle er stabiliseret med natriumklorid og andre med kaliumklorid, hvilket ligeledes kan have betydning for virkningen. Nogle mennesker får i forvejen for meget salt (natriumklorid) i deres kost. Får vi for meget natriumklorid, hæves blodtrykket, og udskillelsen af calcium med urinen forøges. Kalium derimod medvirker til at sænke blodtrykket og gavner muskler og nerver. Vi skal huske, at brugere af glucosamin typisk er ældre mennesker, hvoraf en del i forvejen har forhøjet blodtryk og svækkede knogler.

Betydningen af svovl

Når glucosamin-saltene indtages og kommer i forbindelse med mavesyren, vil glucosaminen i alle tilfælde fraspaltes - uanset om den er hæftet til sulfat (svovl) eller hydroklorid. Det betyder dog ikke, at svovl er uden betydning i denne forbindelse. Vi ved, at svovl er ganske nødvendig for dannelsen af brusk- og bindevæv. Desuden hæmmer svovl enzymer som for eksempel serinprotease og collagenase, der nedbryder brusk. Nogle forskere mener ligefrem, at det er svovlet, der formidler den terapeutiske effekt af glucosamin, i hvertfald delvis. Det er også værd at hæfte sig ved, at bruskens svovlindhold er nedsat hos ældre mennesker, hvilket øger deres behov for svovl.

Optagelse af glucosamin

Optageligheden af glucosamin fra tyndtarmen er god, idet ca. 80-90% optages i kroppen. En del nedbrydes i leveren, hvorefter resten føres rundt med blodet ud til brusken. En undersøgelse har påvist glucosamin fra tabletter i brusken få timer efter indtagelse, men en mærkbar effekt af glucosamintilskud vil tidligst blive bemærket efter to ugers brug. Ofte går der længere tid, måske helt op til tre måneder. Hvis man ønsker at vide, om glucosamin har en effekt, skal man tage det hver dag i nogle måneder. Hvis ikke der er lindring af symptomerne efter tre måneders tilskud, bør man overveje, om man skal fortsætte med at tage glucosamin. Nogle bemærker først, at glucosaminen faktisk har haft en gunstig virkning, efter de stopper med at anvende præparatet på grund af den langsomme virkning.

Bedst til knæ og hofteled

Årsagen til at glucosaminsulfat viser en bedre effekt på slidgigt i knæ og hofter end på andre led, er sandsynligvis den regelmæssige bevægelse af disse led. Når vi går, øges indsivning af næringsstoffer (inklusive glucosaminmolekyler) fra blodet på grund af den rytmiske trykbelastning. Derimod får led som eksempelvis håndled, der ikke udsættes for den samme belastende rytmik, ikke tilført lige så meget næring, idet ledbrusken får næring og skiller sig af med affaldsstoffer ved hjælp af passiv ind- og udsivning (passiv diffusion): Glucosaminmolekylerne trænger ind i brusken fra et område med høj koncentration (blodet) til et område med lav koncentration (brusken) uden aktiv hjælp til transporten.

Sunde led

Et ungt og sundt knæled med et intakt brusklag fungerer som en beskyttende pude, der absorberer stød og slag. Den bedste måde at opretholde en sund brusk er ved at sørge for at stimulere leddet med ved regelmæssig brug. Det er den tidligere omtalte skiftesvise kompression og dekompression af bruskvævet, der finder sted når vi belaster leddet, der sørger for at der kommer næringstoffer til brusken. Disse næringsstoffer tjener som byggesten til opbygning og vedligeholdelse af en stærk og elastisk ledbrusk.

Overvægt nedsætter virkningen

Slidgigt er som nævnt en lidelse med meget store udsving i symptombilledet. Mange har gavn af glucosamin-tilskud, omend ikke alle. Overvægt er en faktor, der nedsætter virkningen af glucosamin. Positive resultater af glucosaminsulfat til overvægtige med slidgigt i knæet kan først forventes, efter at vægten er kommet ned.
Svær slidgigt er en anden faktor. Her kan man heller ikke forvente, at glucosamin gavner (3,4). Hvis først al brusken er væk, er der ingen celler tilbage der kan anvende den tilførte glucosamin. Derimod er der evidens for en virkning af glucosamin ved let til moderat slidgigt.

Dosering af glucosamin

De mest overbevisende resultater er opnået med 1500 mg glucosaminsufat dagligt til personer med let til moderat slidgigt, hvilket iøvrigt er standard-doseringen. Der er ikke tidsbegrænsning på indtagelse, som ofte er livslang, og dosering bør ikke nedsættes, når først det begynder at virke.
Ud af 500 mg glucosaminsufat er de omtrent 400 mg ren glucosamin. Stærkt overvægtige kan have behov for en højere dosering. De kan have brug for 20 mg glucosaminsulfat pr. kg kropsvægt pr. dag. Nogle personer kan dog opleve milde symptomer fra mave-tarmkanalen, som i nogle tilfælde kan afhjælpes ved at tage tilskuddet til måltiderne.

Hvornår bør man undgå glucosamin?

Hvis man er allergisk (overfølsom) over for glucosamin eller en af dets bestanddele eller over for skaldyr, bør man ikke tage glucosamin, idet det aktive stof stammer fra skaldyr.

Eftersom der ikke er lavet videnskabelige studier af glucosamins virkning på gravide og ammende kvinder, bør man generelt ikke anvende glucosamin-tilskud i forbindelse med graviditet og amning.

Bivirkninger

Der er kun rapporteret om få og harmløse bivirkninger ved indtagelse af glucosamin. Det drejer sig om forstoppelse, diarré, kvalme, hovedpine, træthed og kløe. Iøvrigt er der tale om de samme bivirkninger, der optræder i forbindelse med indtagelse af placebo.

Kolesteroltal

Der findes nogle få indberetninger om stigninger i patienters total- og LDL-kolesterol-værdier efter behandling med glucosamin i op til et år. Disse forhøjede værdier er så faldet igen efter ophør med glucosamin. Lægemiddelstyrelsen i Danmark har vurderet, at disse bivirkninger ikke er af alvorlig karakter.

Blodsukker og diabetes

Der har været spekulationer om, hvorvidt glucosaminsulfat kunne påvirke kroppens blodsukkerniveau og medføre insulinresistens, en tilstand hvor insulinets evne til at fjerne sukker fra blodet er nedsat. Det er der dog ikke meget, der tyder på. I en 3-års undersøgelse udviklede fire deltagere type 2 sukkersyge, men de tre af deltagerne var i kontrolgruppen, der netop ikke fik glucosamin. En anden undersøgelse fra 2004 fandt ingen negativ påvirkning. Selv personer med velreguleret sukkersyge kan tage glucosamin, men diabetikere anbefales dog at være ekstra opmærksomme på deres blodsukker, når de tager glucosamin.

Hvad er slidgigt?

Slidgigt hedder også osteoartrose eller blot artrose. Det er en kronisk ledsygdom, der kan ramme alle led, men som oftest rammer rygsøjlen, knæ, hofter, ydre fingerled og storetåens grundled. Det, der slides, er ledbrusken, som gradvist nedbrydes. Symptomerne er smerter og nedsat bevægelighed i det angrebne led. Det kan i nogle tilfælde knase eller skure, når leddet bevæges. Billedet mudres dog af, at ikke alle får symptomer af slidgigt. Hos andre er smerterne ikke konstante. Nogle dage er de stærke, andre dage er de milde.

Hvornår er forsigtighed påkrævet?

  • Ved nedsat nyrefunktion og/eller kalium-fattig kost
  • Ved diabetes: Mål dit blodsukker regelmæssigt, når du tager glucosamin
  • Ved astma
  • Ved samtidig brug af visse lægemidler: Særligt hvis der tages blodfortyndende medicin (warfarin) og antibiotika af typen tetracykliner

Skyldes ikke altid slid

Slidgigt i knæet kan have flere årsager og skyldes ikke nødvendigvis slid. Slidgigt i knæet ses oftere hos personer, der belaster deres knæ eller som tidligere har haft en knæskade. Elitesportsudøvere og personer med hårdt manuelt arbejde som gulvlæggere og transportarbejdere, der har belastet deres knæ i lang tid, er i denne risikogruppe, men der er også masser af undtagelser, hvor hårdt arbejde og elitesport ikke har ført til slidgigt. Der er derfor nærmere tale om en forøget risiko.

Statistikken viser, at otte ud af 10 personer, som er ældre end 50 år, lider af slidgigt i en eller anden grad. En del af forklaringen ligger i den aldersbetingede nedbrydning af ledbrusk, som visse enzymer er skyld i. Slidgigt kan dog også skyldes faktorer som overvægt, arvelige forhold, forkert brug af led og dårlig holdning. I mange tilfælde er årsagen ukendt.

Motion og slidgigt

Muskler, der ikke bruges, svinder ind. Det er også et problem ved slidgigt, fordi en stærk muskulatur er med til at beskytte leddene og holde dem på plads. Ustabile led alene kan medføre udvikling af slidgigt. Derfor er motion og styrketræning vigtigt, både når det gælder forebyggelse og forværring af eksisterende slidgigt. Mange med slidgigt afholder sig fra at motionere på grund af smerter.
Slidgigt er en folkesygdom. Hyppigheden stiger med alderen. Kvinder synes at blive ramt lidt oftere end mænd og ikke de samme steder. Kvinder får oftere slidgigt i knæene, hvor mænd oftere får det i hofterne. Selv om slidgigt ikke i alle tilfælde medfører smerter, er det en væsentlig årsag til, at ældre oplever nedsat livskvalitet.

Hvad kan man gøre?

Paradoksalt nok synes regelmæssig motion som for eksempel cykling at mindske risikoen for at udvikle slidgigt. Er man overvægtig, vil det desuden hjælpe at tabe sig, så belastningen på knæet mindskes. I svære tilfælde af slidgigt kan operation komme på tale. Her indsættes en protese (et kunstigt led).

Refs.

Houpt JB, et al. J Rheumatol 1999.
Braham R, et al. Br J Sports Med 2003
Rindone JP, et al. West J Med. 2000
Hughes R, Carr A. Rheumatology 2002.