COVID-19: Store D-vitamintilskud reducerer hospitalsophold og dødelighed

Adskillige studier har vist, at optimering af blodets D-vitaminindhold med tilskud reducerer risikoen for at blive smittet med luftvejsinfektioner som COVID-19. Et nyt ungarsk studie, som er publiceret i Nutrients, har desuden vist, at meget store D-vitamintilskud til patienter, som er indlagt med COVID-19, reducerer risikoen for længere hospitalsophold, og at de dør som følge af alvorlige komplikationer.

Selvom der gennem de sidste år har været mange studier og meta-analyser vedrørende D-vitamintilskuds effekt på COVID-19-infektioner og dødelighed, har resultaterne været forskellige. Dette kan blandt andet skyldes, at man har givet for små doser, som ikke har optimeret blodets niveau og kroppens behov. I det nye ungarske studie ville forskerne derfor se nærmere på den optimale dosis af D-vitamin som led i behandling af komplicerede COVID-19-infektioner.
Forskerne analyserede relevante data fra 148 COVID-19-patienter, som var indlagt på Semmelweis University Hospital i Budapest mellem 2022-2023. Fra første dag fik alle patienterne den almindelige behandling samt målt deres D-vitamin-status. Patienterne blev herefter delt op i to grupper, som var ens med hensyn til sygdommens sværhedsgrad og andre parametre. Foruden den almindelige behandling fik patienterne i den ene gruppe tilskud af ekstremt store doser D-vitamin svarende til cirka 30.000 IU (750 mikrogram) dagligt i tre dage, således at de i alt fik 90.000 IU (= 2.250 mikrogram). Til sammenligning ligger de officielle anbefalinger for D-vitamin kun på 5-20 mikrogram om dagen, så behandlingen med D-vitamintilskud handlede om at give kroppen et meget hurtigt og stort boost.
Forskerne sammenlignede så sygdommens udvikling og dødeligheden i de to grupper. Samtidigt målte forskerne på dag 0, 4 og 8 blodets indhold af D-vitaminformen 25 (OH)D samt 1,25 (OH)2D, som er den aktive D-vitaminform. Effektiviteten og sikkerheden af de store D-vitamintilskud blev også evalueret, da for meget D-vitamin kan forstyrre calciumbalancen.
Studiet viste, at de store doser i løbet af fire dage kunne genoprette D-vitaminniveauet hos de patienter, som manglede vitaminet. Ingen af patienterne fik for høje værdier af D-vitaminformerne 25 (OH)D og 1,25 (OH)2D, hvilket tyder på, at kroppens behov stiger kraftigt under infektionen. Der var heller ingen forstyrrelser af calciumbalancen.
Det viste sig tilmed, at dødeligheden var signifikant lavere i den gruppe, som fik tilskud af D-vitamin. Deres risiko for at dø som følge af komplikationer var således 67 procent lavere i forhold til placebogruppen. Derudover havde den store forskel intet at gøre med patienternes D-vitamin-niveau ved studiets start.
Forskerne konkluderer derfor, at en dosis med 30.000 IU D-vitamin én gang dagligt i tre dage er en effektiv og sikker behandling til at reducere dødeligheden som følge af infektion med COVID-19. Det kan også være relevant at fortsætte D-vitaminbehandlingen med mindre doser.
Ifølge forskerne er det første gang, at man mere konkret undersøger, hvilken effekt en kort behandling med store doser D-vitamin har på dødeligheden af COVID-19. Forskerne kommer også nærmere ind på D-vitamins betydning for immunforsvaret, og hvorfor det kan være nødvendigt med de store doser som led i behandling af svære COVID-19-tilfælde.

Hvordan beskytter D-vitamin mod COVID-19 og andre luftvejsinfektioner?

COVID-19 (SARS-CoV-2) er en virus, som kan inficere celler i næsen og brede sig til de nedre luftveje. De fleste afviser dog smitten, eller også får de en moderat infektion. Svære tilfælde skyldes især følgesygdomme, og at immunforsvaret ikke arbejder optimalt. Dette kan medføre akut svigt i luftvejsfunktionen også kaldet ARDS (acute respiratory distress syndrome). Denne tilstand opstår som følge af cytokinstorm og hyperinflammation i lungerne. Hyperinflammationen kan desuden skade blodkarrene og andre organer, hvilket kan føre til kredsløbssvigt, organsvigt og død. Det er altså ikke COVID-19 i sig selv, der er den største trussel, men derimod patientens eget immunforsvar, som er svagt og afsporet.
En lang række studier har vist, at D-vitamin spiller en afgørende rolle for immunforsvaret. Man har således fundet D-vitaminreceptorer i hvide immunceller som monocytter, makrofager, dendritceller og aktiverede T-celler. Monocytter, makrofager og dendritceller tilhører det medfødte immunforsvar, som tackler de fleste virus og andre smittekim med ingen eller få symptomer. T-cellerne, som tilhører det erhvervede immunforsvar, har en særlig evne til at udvikle en god immunitet over for forskellige virus. Samtidig bremser D-vitamin de inflammatoriske processer, når diverse smittekim er bekæmpet.
Det er allerede påvist, at D-vitamin spiller en afgørende rolle i forsvaret mod flere andre slags virus som influenza, HIV, Rota og Hepatitis. Det er også påvist, at den systemiske hyperinflammation, som gør COVID-19-infektioner og andre infektioner livstruende, kan skyldes lavt D-vitamindhold i blodet. Ikke desto mindre kan tilstrækkelige mængder af D-vitamin modvirke denne livstruende hyperinflammation ved at modvirke T-cellernes udskillelse af proinflammatoriske cytokiner som INFy og TNFβ. Det gælder derfor om at sørge for et optimalt indhold af D-vitamin i blodet hele livet og at tage tilskud for at forebygge mangler.

Referencer

Liza Dalma Sümegi et al. Effect of Moderately High-Dose Vitamin D3 Supplementation on Mortality in Patients Hospitalized for COVID-19 Infektion. Nutrients 2025

Muhammet Mesut Nezir Engin, Öner Özdemir. Role of vitamin D in COVID-19 and other viral infections. World Journal of Virology. 2024