D-vitamin som livsvigtigt våben i kampen mod COVID-19 og andre virusinfektioner

D-vitamin har afgørende betydning for immunforsvaret. Men mangler bliver mere og mere udbredte i den mørke tid. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at alle tager tilskud med D-vitamin i vinterhalvåret, og at sårbare grupper tager tilskud hele året. Men mange aner det ikke, hvilket bidrager til nye bølger med COVID-19 og andre virus. Der er også fare for, at infektionerne bliver komplicerede og livstruende. Det fremgår af en lang række studier, som er publiceret gennem de sidste 18 måneder. Adskillige forskere påpeger derfor, at der er brug for øjeblikkelig handling, hvad angår befolkningens optimering af D-vitamin i kampen mod COVID-19 og andre virus, da vacciner kun har en begrænset effekt. Så hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for?

Infektion med COVID-19 starter generelt, når virus inficerer celler i næsen og breder sig til de nedre luftveje. De fleste er dog i stand til at afvise smitte, eller også får de en mild til moderat infektion. Men hvis immunforsvaret er afsporet, kan der i svære tilfælde komme akut svigt i luftvejsfunktionen, også kaldet ARDS (acute respiratory distress syndrome). En væsentlig årsag er cytokinstorm og hyperinflammation i lungernes epithelceller. Der kan også opstå cytokinstorm og hyperinflammation i blodkarrenes epithelceller samt andre organer, hvilket kan føre til kredsløbssvigt, og at patienten dør. Det er altså immunforsvarets kapacitet, som er afgørende for hvordan vi tackler smitte. Og immunforsvaret kan ikke fungere normalt, hvis der mangler næringsstoffer som D-vitamin.

D-vitamins betydning for immunforsvaret

D-vitamin har afgørende betydning for immunforsvarets aktiviteter og kommunikation på flere fronter. I luftvejene sidder der særlig mange hvide blodlegemer, makrofager, og disse første stormtropper, der dræber de fleste luftbårne smittekim uden at vi mærker noget som helst, er afhængige af D-vitamin. Processen understøttes af nogle antibiotiske peptider i luftvejene, der også kræver D-vitamin. Derudover er immunforsvarets specialtropper i blodbanen, T-cellerne, afhængige af D-vitamin, når de skal dele sig eksplosivt og lave en hær af målrettede T-celler, der angriber virus og etablerer den mest effektive immunitet. B-celler, der producerer antistoffer, behøver også D-vitamin.
Så hvis vi mangler D-vitamin, fungerer flere dele af immunforsvaret så dårligt, at vi let bliver smittet. Der kan også opstå brist i kommunikationen og produktionen af proinflammatoriske cytokiner, så immunforsvaret iværksætter hyperinflammation, der gør infektioner komplicerede og i værste fald livstruende. Ifølge et studie, som er publiceret i Journal of Medical Virology, har man for eksempel fundet, at lavere niveauer af D-vitamin i blodet hænger sammen med høje niveauer af proinflammatoriske cytokiner hos indlagte COVID-19 patienter.

Stort israelsk befolkningsstudie afslører mangler blandt udsatte grupper

Allerede i 2020 afslørede et stort israelsk befolkningsstudie af mere end 4,6 millioner indbyggere, at mangel på sol og D-vitamin øger risikoen for smitte med COVID-19 og nye bølger i vinterhalvåret. Forskerne påviste, hvorfor ældre, farvede, kronisk syge og overvægtige er mest udsatte. Forskerne henviser også til, at visse etniske befolkningsgrupper er mere udsatte, da de får meget mindre sollys på huden. Det gælder især ortodokse mandlige jøder, der bærer lange frakker, hat og har fuldskæg samt kvindelige muslimer, som går tildækkede. Samtidig vil mundbind reducere hudens solpåvirkning yderligere. Derfor anbefaler de israelske forskerne effektive tilskud med D-vitamin i vinterhalvåret eller hele året til de sårbare og tildækkede grupper.

Meget større risiko for COVID-19 infektioner og dødsfald i lande med sparsom sol

Forskere fra Northwestern University, Illinois, i USA har samlet og analyseret data fra hospitaler og klinikker i USA, Tyskland, Italien, Iran, Sydkorea, Spanien, Schweiz, Storbritannien og Kina. Forskerne fandt, at der var langt flere patienter, der døde af COVID-19 i lande som Spanien, Italien og Storbritannien, hvor mangel på D-vitamin er mere udbredt.
Forskerne fandt også, at patienter med svære mangler på D-vitamin havde dobbelt så stor risiko for at få alvorlige komplikationer og at dø af sygdommen.
Det er altså ikke nok at se på hygiejne, boligforhold, kvaliteten af sundhedssystemerne, aldersfordeling og kost. Man bør også se nærmere på blodets indhold af D-vitamin, som varierer på grund af breddegrader, livsførelse og andre faktorer.

Mangel på D-vitamin og kroniske sygdomme øger risiko for hospitalsindlæggelse

På et hospital i Yerevan i Armenien målte forskerne i en periode på fire uger blodets niveau af D-vitamin hos 330 patienter, som var indlagt på grund af komplicerede COVID-19 infektioner. Forskerne fandt, at de indlagte patienter havde alarmerende lave niveauer af D-vitamin, og at mangler generelt var udbredt i den armenske befolkning. Desuden led de indlagte COVID-19 patienter ofte af forhøjet blodtryk, diabetes, ryge-relaterede komplikationer og lungesygdomme. Forskerne fandt også, at ældre og patienter med et højt BMI havde længere hospitalsophold, og at de krævede mere intensiv behandling. 24 af de 330 patienter døde.
De indlagte COVID-19 patienters lave niveauer af D-vitamin indikerer derfor, at det har en alvorlig negativ indflydelse på deres immunforsvar og evne til at takle virusinfektioner.

82 procent af indlagte COVID-19 patienter mangler D-vitamin

Forskere fra University of Cantabria i Spanien har sammenlignet blodets niveau af D-vitamin hos 216 indlagte COVID-19 patienter med en rask kontrolgruppe. Forskerne så også nærmere på, hvorvidt blodets niveau af D-vitamin hang sammen med sværhedsgraden og risikoen for at dø af COVID-19. Det viste sig, at 82,2 procent af de indlagte patienter manglede D-vitamin. I kontrolgruppen var det 47 procent, så mangel på D-vitamin er meget udbredt.
I henhold til studiet anbefaler forskerne derfor mere fokus på D-vitamin til hele befolkningen, og især at højrisikogrupper som ældre, plejehjemsbeboere og kroniske syge får tilskud med D-vitamin. Det gælder også COVID-19 patienter, hvor man har konstateret en mangel.

Mangel på D-vitamin hænger sammen med alvorlige komplikationer og risiko for død

Ifølge et retrospektivt studie af ældre COVID-19 patienter hænger mangel på D-vitamin sammen med alvorlige lungesymptomer, længere sygdomsforløb og større risiko for død. Det er samtidig problematisk, at D-vitaminmangel er særlig udbredt blandt ældre, plejehjemsbeboere og andre sårbare grupper. En række forskere og læger anbefaler derfor, at regeringer verden over tilføjer tilskud med D-vitamin i deres kampagner som en nødvendig strategi i kampen mod COVID-19 og mutationer.
Studiet er i tråd med en fransk meta-analyse, der afslørede, at ældres mangel på D-vitamin øger risikoen for smitte, og at infektionerne bliver komplicerede og livstruende.

D-vitamintilskud til COVID-19 patienter reducerer intensivindlæggelser og dødsfald

Behandling med større doser D-vitamin til indlagte COVID-19 patienter kan redde liv. Det fremgår af et randomiseret, klinisk pilotstudie, som blev foretaget i Spanien på Universitetshospitalet i Córdoba. 76 indlagte COVID-19 patienter fik enten standardbehandling eller større tilskud med D-vitamin sammen med standardbehandlingen. Forskerne gav patienterne D-vitamin i form af calciferol (25-hydroxyvitamin D3), som er nemmere og hurtigere at udnytte.
Det viste sig, at det kun var 2 procent af patienterne i D-vitamingruppen, som krævede behandling på intensiv afdeling, mens det var 50 procent af patienterne, der ikke fik D-vitamin. Der var ingen i D-vitamingruppen, som døde, og de blev alle udskrevet uden at have komplikationer.

Et højt niveau af D-vitamin i blodet beskytter mod COVID-19 - og andre luftvejsinfektioner

Blodets niveau af D-vitamin bør være højere end de officielle grænseværdier, hvis det skal beskytte mod COVID-19 og andre luftvejsinfektioner. Det gælder i særlig grad for mennesker med mørk hudfarve. Den førende leder af studiet, ph.d.-forsker David Meltzer, som er tilknyttet University of Chicago Medical Center, blev inspireret af et tidligere studie fra begyndelsen af 2020. Her fandt man, at de deltagere, som manglede D-vitamin, og som derefter fik tilskud med D-vitamin, opnåede en meget lavere rate af luftvejsinfektioner i forhold til de deltagere, der ikke fik D-vitamin.

 Den Schweiziske Fødevarestyrelse og et ekspertpanel kræver øjeblikkelig handling

Et ekspertpanel af læger og professorer har i samarbejde med Den Schweiziske Fødevarestyrelse gennemgået den videnskabelige evidens angående næringsstoffernes betydning for et velfungerende immunforsvar med særlig fokus på virusinfektioner grundet pandemien med COVID-19. I hvidbogen påpeger ekspertpanelet, at der er udbredte mangler på D-vitamin. Og der henvises til over 1.500 publicerede artikler, som omhandler D-vitamins rolle for immunforsvaret. På baggrund af den omfattende forskning anbefaler ekspertpanelet et dagligt D-vitamintilskud på 50 mikrogram, som er meget højere end de officielle anbefalinger.
Ekspertpanelet påpeger yderligere, at der er udbredte mangler på C-vitamin, selen, zink og omega-3 fedtsyrer, som bidrager til nye bølger og komplicerede infektioner. Det er nu over et år siden, at Den Schweiziske Fødevarestyrelse og ekspertpanelet bag hvidbogen krævede øjeblikkelig handling på internationalt plan. Men det er ikke sket endnu.

Fødevarestyrelsen anbefaler tilskud med D-vitamin, men mange ved det ikke

Den danske Fødevarestyrelse anbefaler, at alle tager tilskud med D-vitamin i vinterhalvåret og tilskud hele året, hvis man ikke får nok sol. Børn under fire år og sårbare grupper bør også tage tilskud hele året. Men mange aner det ikke, og tilskud med D-vitamin bliver heller ikke ført systematisk ud i livet på linje med receptpligtig medicin.

Det reelle behov for D-vitamin, øvre grænse og tilskuds kvalitet

Det reelle behov for D-vitamin afhænger af mange faktorer som solpåvirkning, alder, hudtype, BMI og kroniske sygdomme.
EU´s Scientific Committee on Food har fastsat en øvre sikker grænse for dagligt indtag af D-vitamin, som er:

• 25 mikrogram for spædbørn fra 0-6 mdr.
• 50 mikrogram for børn fra 6 mdr. - 10 år
• 100 mikrogram for børn over 11 år samt voksne inkl. gravide og ammende.

De øvre grænser er ikke mere, end de fleste med hvid hudfarve kan danne i let påklædning på en sommerdag, hvor solen skinner.
På markedet findes der stærke D-vitamintilskud med 20-100 mikrogram. Da D-vitaminet er et fedtopløseligt vitamin, får vi den bedste udnyttelse i tilskud som kapsler, hvor D-vitaminet er bundet til olie. Man skal også lige tjekke, hvor meget D-vitamin man får alt i alt, hvis man tager flere tilskud.

Den optimale udnyttelse af D-vitamin kræver magnesium

Når vi danner D-vitamin i huden fra solens UVB-stråler, er det i form af cholecalciferol, som også findes i tilskud. Men denne form har endnu ingen biologisk aktivitet, og den omdannes først i leveren til 25-hydroxyvitamin D3, som også er den form, der måles i blodet. Når D-vitaminet skal bruges til immunforsvaret og de mange andre funktioner, omdannes det i nyrerne, de hvide blodceller og andre celler til den aktive form 1,25-dihydroxycholecalciferol D3. Studier afslører, at det kræver magnesiumholdige enzymer, når D-vitamin via de to trin skal omdannes til den aktive form ude i kroppens celler.
Det betyder derfor, at mangel på magnesium reducerer aktiveringen af D-vitamin og de mange processer, som vitaminet indgår i. Mangel på D-vitamin og/eller magnesium er blandt andet rapporteret ved kredsløbssygdomme og metabolisk syndrom, som også gør patienter mere sårbare over for infektioner med COVID-19 og andre virus.

Referencer

Nihayet Bayraktar et al. Analysis of serum cytokine and protective vitamin D-levels in severe cases of COVID-19. Journal of Medical Virology 2021

Ariel Israel, Assi Circurel et al. The link between vitamin D deficiency and COVID-19 in a large population. Department of Research and Data, Division of Planning and Strategy. September 2020

Northwestern University. Vitamin D levels appear to play role in COVID-19 mortality rates. Science Daily. May 2020

Hutchings, N. et al. Patients hospitalized with COVID-19 have low levels of 25-hydroxyvitamin D. Endocrine. February 2021

José L Hernandez et al. Vitamin D Status in Hospitalized Patients with SARS-CoV2- Infection. The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism. October 2020

Cutolo M et al. Vitamin D and Lung Outcomes in Elderly COVID-19 Patients. Nutrients. February 2021

Moustapha Dramé et al. Relation between Vitamin D and COVID-19 in Aged People: A Systematic Review. Nutrients. April 2021

Marta Entrenas Castillo et al. Effect of calciferol treatment and best available therapy versus best available therapy on intensive care unit admission and mortality among patients hospitalized for COVID-19: A pilot randomized clinical study. The Journal of Steroid Biochemistry and Molecular Biology. October 2020

David O. Meltzer et al. Association of Vitamin D Levels, Race/Ethnicity, and Clinical Characteristics With COVID-19 Test Results. JAMA Network Open. March 2021

Nikki Hancocks. Diet and supplements: Swiss panel publishes COVID-19 recommendations. NUTRAingredients.com October 2020

Anne Marie Uwitonze, Mohammed S Razzaque. Role of magnesium in Vitamin D Activation and Function. The Journal of the American Osteopathic Association. 2018