WHO: den største dødsårsag på verdensplan er kroniske inflammationer

Ifølge WHO er kroniske inflammationer den største dødsårsag på verdensplan. Selvom kroniske inflammationer ikke mærkes direkte, skaber de grobund for mange sygdomme. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i StatPearls, kommer forfatterne nærmere ind på, hvorfor de kroniske inflammationer er så farlige, og hvordan en sundere livsstil samt D-vitamin, selen, magnesium, zink og fiskeolier bidrager til at bekæmpe kroniske inflammationer, de mange følgesygdomme og tidlig død.

Akut inflammation og kronisk inflammation

Inflammation er immunforsvarets reaktion på cellebeskadigelse. Irritamenterne kan være mikrobeangreb, toksiner, allergiske reaktioner, slag, stød, forbrændinger, radioaktiv stråling og andre skader. De klassiske tegn er hævelse, rødme, varme og smerte, som skyldes en øget blodtilførsel til området og frigivelse af kemiske stoffer.
Den akutte inflammation starter hurtigt, og symptomerne på en akut infektion som influenza varer for eksempel en uges tid.
Subakutte inflammationer varer 2-6 uger, hvis en influenza for eksempel udvikler komplikationer som bronkitis.
De kroniske inflammationer kan vare fra måneder til flere år. De er ofte i form af lav grad af kronisk inflammation, som ikke mærkes direkte. De kan også være forbundet med lokal smerte.
Der er samtidig alvorlige brist inden for immunforsvaret

• Akut inflammation er kroppens reaktion på forskellige former for cellebeskadigelse.
• Ved infektioner reagerer kroppen på mikrobeangreb

Hvorfor er kroniske inflammationer så sundhedsskadelige?

Den akutte inflammation varetages primært af hvide blodlegemer, neutrofile granulocytter, som har en kort levetid. Men hvis infektioner, forgiftninger og celleskader ikke bekæmpes helt, eller hvis immunforsvaret er afsporet af andre årsager, kan der opstå kroniske inflammationer i forskellige grader i flere måneder og op til flere år.
Under de kroniske inflammationer begynder de hvide blodlegemer som makrofager, lymfocytter og placmaceller at overtage arbejdet fra de neutrofile granulocytter. Der produceres fortsat forskellige cytokiner som IL-1, IL-6, TNF-α og andre proinflammatoriske stoffer, som varierer alt efter typen af kronisk inflammation.
Under de inflammatoriske processer danner immunforsvaret også en del frie radikaler, som blandt andet kan destruere mikrober. Men de frie radikaler skal være unde streng kontrol, så de ikke laver kædereaktioner og angriber sunde celler og væv. Kroniske inflammationer er typisk præget af oxidativ stress, hvor der er en ubalance mellem frie radikaler og beskyttende antioxidanter. En af de farligste reaktioner er, når de frie radikaler angriber det livsvigtige kolesterol, så det harskner. Som følge heraf ædes det ødelagte og ubrugelige kolesterol af makrofager, som derefter indlejres i karvæggen i form af skumceller. Så det er med andre ord det oxiderede kolesterol, der baner vej for åreforkalkning.
Selvom kroniske inflammationer ikke mærkes direkte, er de meget sundhedsfarlige, da de skader celler og væv med frie radikaler. De kroniske inflammationer tapper også kroppen for energi, da immunsystemet er på konstant overarbejde. Udbredelsen og skaderne varierer, alt efter hvor og hvordan de kroniske inflammationer opstår, og kroppens evne til at takle dem.

Forebyggelse og behandling

Kroniske inflammationer kan ofte forebygges og behandles via en sund kost og livsstil. Noget af det mest effektive kan være vægttab, da det især er for meget mavefedt, som baner vej for kronisk inflammation.
Med hensyn til kosten bør man indtage gode råvarer, tilstræbe et stabilt blodsukker og begrænse hvidt sukker, hvidt mel, omega-6 planteolier, margarine og juice. Fed fisk, fuldkorn, kål, avokado, bitre grønsager, ingefær og gurkemeje er særlig godt.
Hvis man lider af fødevareoverfølsomhed, bør disse fødevarer spores og undgås.
Man skal desuden sørge for, at være velforsynet med D-vitamin, magnesium, selen, zink og omega-3, som fremgår af følgende.

D-vitamin

Forskere fra National Jewish Health i Denver, USA, har for eksempel foretaget et in vitro studie, hvor hvide blodlegemer fik forskellige mængder D-vitamin. Studiet afslørede, at D-vitaminet er bedst til at hæmme inflammationer ved værdier, som ligger over 50 nmol/l. Anden forskning peger på, at de optimale værdier ligger mellem 75 - 120 nmol/l.
I kliniske placebokontrollerede forsøg har tilskud med D-vitamin blandt andet vist gavnlig effekt ved diabetes, gigtsmerter, depression, sklerose, astma, paradentose, kræft og psoriasis.

Magnesium

Magnesium indgår i omkring 350 enzymprocesser, og mineralet har også betydning for aktivering af D-vitamin, der som nævnt har antiinflammatoriske egenskaber.
Magnesium sørger desuden for, at celler i blodkar, muskler, hjerne og andre bløde væv er næsten calciumtomme. For hvis der strømmer for mange calcium-ioner ind i disse celler, bliver de stressede, så der kan opstå inflammatoriske tilstande.
Ifølge en gruppe forskere fra Mexico, Iran og Australien kan tilskud med magnesium medføre en signifikant reduktion af CRP, der er markør for inflammation. Da magnesiummangel er udbredt, kan det derfor være oplagt at få mere magnesium gennem kosten eller få tilskud med magnesium i en form og kvalitet, som kroppen kan optage.

• Vidste du, at for meget calcium og for lidt magnesium skaber grobund for kroniske inflammationer?

Selen

Selenholdige proteiner hæmmer inflammationer ved at hæmme cytokin IL-6. Det fremgår blandt andet af et forsøg fra Århus Universitet på gigtpatienter.
En nyere opfølgning af det svenske KiSel10 studie har vist, at tilskud med selen og Q10 sænker blodets koncentration af CRP, fructosamin og sP-selectin, som forbindes med inflammation og skaber grundlag for åreforkalkning og andre aldringsprocesser.
Andre studier viser, at tilskud med 200 µg selen til patienter med autoimmune sygdomme i skjoldbruskkirtlen (Hashimotos sygdom og Graves sygdom) kan have en positiv effekt i løbet af 3-6 måneder.
Som nævnt kan der også være en sammenhæng mellem kræft og inflammationer. Man har desuden observeret en sammenhæng mellem kræft og selenmangel i blodet mange år før kræftdiagnosen. Forskningen tyder på, at selen har flere kræftforebyggende mekanismer. Den amerikanske kræftforsker Larry Clark har for eksempel vist i det såkaldte NPC-studie, at tilskud med 200 µg selengær kan halvere forekomsten af de mest udbredte kræftformer. Derfor bør man foretrække tilskud med selengær, der indeholder mange forskellige selenforbindelser, og som sikrer en høj optagelighed.

Zink

Zink indgår i omkring 300 enzymprocesser og i den vigtige antioxidant SOD. Zink modvirker desuden signalering af lambda interferoner, der er andre proinflammatoriske cytokiner. Det fremgår blandt andet af et studie fra Australien, som blev ledet af forskere fra Westmead Institute for Medical Research. Ved mangel på zink kan immunforsvaret blandt andet overreagere på virusinfektioner.
Ved de fleste hudlidelser som eksem og psoriasis er der ofte mangel på zink. Man bør i det hele taget være velforsynet med zink i forebyggelse og som led i behandling af inflammationer.

Omega-3 og fiskeolier

Inflammationsprocesser styres overordnet af de essentielle fedtsyrer omega-3 og omega-6. Vi får primært omega-3 fra fed fisk og omega-6 fra planteolier. Men den moderne kost indeholder ofte alt for meget omega-6 i forhold til omega-3, og det skaber grobund for inflammationer.
Fiskeolier indeholder omega-3 formerne EPA og DHA, som har antiinflammatoriske effekter. Man har således fundet, at fiskeolier reducerer niveauerne af de inflammationsfremmende markører CRP, TNF-alpha og IL-6.
For eksempel kan en sildemad om dagen, som indeholder et gram fiskeolie, forebygge de fleste inflammationer. Ved ledsmerter og andre tegn på kraftige inflammationer skal man have 4-6 gram fiskeolie om dagen, og her har de fleste brug for tilskud.

Læs også:

»Kroniske inflammationer er den største dødsårsag og den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme«

Referencer:

Roma Pahwa, Amandeep Goyal, Ishwarlal Jialal. Chronic Inflammation. NCBI June 2022

University of Australia. Down on Vitamin D? It could be the cause of chronic inflammation. ScienceDaily. August 7, 2022

National Jewish Health. How vitamin D inhibits inflammation. ScienceDaily 2012

Nicola Veronese et al. Effect of Magnesium Supplementation on Inflammatory Parameters: A Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. Nutrients 2022.

Yves Rayssiguier et al. Magnesium deficiency and metabolic syndrome: stress and inflammation may reflect calcium activation. John Libbey Eurotext 2010

Jisun So et al. EPA and DHA differentially modulate monocyte inflammatory response in subjects with chronic inflammation in part via plasma specialized pro-resolving lipid mediators: A randomized, double-blind, crossover study. Atherosclerosis. January 01, 2021