- gennem hele livet

Neurologer er nu enige om, at hjernens nerveceller, neuroner, hele tiden ændrer sig i forhold til indre og miljømæssige stimuli. På den måde lærer vi nye færdigheder og udvikler hukommelse. Hjernens evne til at tilpasse sig og ændre sig kaldes for neuroplasticitet, og læger har længe haft mistanke om, at den finder sted ved kontaktpunkterne mellem neuronerne. Et forskerhold fra University of Freiburg i Tyskland har nu fundet, at et A-vitaminlignende stof påvirker nervecellernes tilpasning af struktur og funktion. Forskerne håber, at fundet kan bidrage til udviklingen af nye terapeutiske strategier i behandling af hjernesygdomme. Tidligere studier viser, at omega-3 fedtsyrer, D-vitamin og levevis også har afgørende betydning for hjernens neuroplasticitet og udvikling.

Hvis du er vegetar eller veganer kræver det en ret stor viden at sammensætte kosten, så du er dækket ind med livsvigtige vitaminer, mineraler, omega-3 fedtsyrer og proteiner. I mange tilfælde er det nærmest umuligt, og derfor tilrådes tilskud.

- som også reducerer medicinforbruget

Det antages, at 334 millioner mennesker på verdensplan lider af astma, som er forbundet med kronisk inflammation. I denne forbindelse kan et højere indtag af omega-3 fedtsyrerforebygge sygdommen og forbedre behandlingen ved at reducere inflammationen i luftvejene. Samtidig reduceres behovet for binyrebarkhormoner og anden astmamedicin. Kosten spiller i det hele taget en stor rolle for udvikling af sygdommen, og overvægtige ser ud til at have en særlig stor gavn af mere omega-3. Det fremgår af et australsk studie, som er publiceret i Nutrients. Men hvor meget omega-3 skal der egentlig til for at hæmme inflammationer, og hvorfor er det nemmest at udnytte kilder som fed fisk eller tilskud med fiskeolier?

Det er almindelig kendt, at indtagelse af for meget rødt kød kan øge risikoen for tarmkræft. Men er der kød, som har den modsatte effekt? Det tyder et nyt banebrydende studie på, for indtagelse af laks eller andre kilder til omega-3 fedtsyrer kan tilsyneladende bidrage til at forebygge den udbredte kræftform og muligvis andre kræftformer. Man skal samtidig sørge for, at man ikke får for meget omega-6, især fra margarine og andre planteolier, da balancen mellem de to fedtsyrer er af vital betydning.

Forhøjet blodtryk, som mange har uden at vide det, er skyld i flest for tidlige dødsfald. Kost og levevis har stor betydning, og det tyder nu på, at en daglig indtagelse af tre gram omega-3 fedtsyrer kan sænke blodtrykket. Det fremgår af en meta-analyse, som er publiceret i Journal of the American Heart Association. Man kan blandt andet få denne mængde omega-3 fedtsyrer ved at spise en stor sildemad eller tage tilskud i en god kvalitet.

Omega-3og omega-6 fedtsyrerne har afgørende betydning for hjernefunktionen, nervesystemet og immunforsvaret. Men børnehavebørn og førskolebørn indtager for lidt af disse livsvigtige fedtsyrer, og det øger på sigt risikoen for kroniske inflammationer og kroniske sygdomme. Det fremgår af et studie fra Canada, hvor man også spiser en vestlig kost. Indtaget af omega-3 fedtsyrer gennem fed fisk og skaldyr var særlig lavt, og hvis børn ikke kan lide disse fødeemner, kan man overveje tilskud med fiskeolier af hensyn til børnenes sundhed og udvikling.

Brystkræft er meget mere udbredt i den vestlige og moderne verden. Derfor tilskrives sygdommen at hænge sammen med livsstilsfaktorer og mangel på essentielle næringsstoffer. Det har længe været kendt, at mangel på D-vitamin øger risikoen for brystkræft. Ifølge et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Endocrinology, er der også en sammenhæng mellem mangel på D-vitamin og udvikling af metastaser i lungerne. Tidligere studier viser desuden, at udbredt mangel på selen, jod, omega-3 og søvnhormonet melatonin øger risikoen for brystkræft, og at enkelte tilskud kan gøre en forskel i forebyggelsen og som led i en eventuel behandling.

Da COVID-19 muterer med jævne mellemrum, er vacciners effekt kun kortvarig. Meget tyder desuden på, at COVID-19 først bliver farlig, når immunforsvaret overreagerer med hyperinflammation, som skader kredsløb og sundt væv. I denne forbindelse viser det sig, at omega-3 fedtsyrerne i fiskeolier har et potentiale til at forebygge COVID-19-infektioner, og at de bliver livstruende som følge af hyperinflammation. På den måde kan fiskeolier også bidrage til at øge raten af patienter, der overlever. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i International Journal of General Medicine.

Patienter, som har flere omega-fedtsyrer i blodet, har 75 procent lavere risiko for at dø som følge af infektion med COVID-19. Det fremgår af et pilotstudie fra Los Angeles. Forskerne antager, at det skyldes omega-3 fedtsyrernes antiinflammatoriske effekt og evne til at regulere immunforsvaret, som er afsporet i alvorlige COVID-19 tilfælde. Forskerne kommer også ind på andre næringsstoffer, der virker antiinflammatorisk.

Ifølge et større amerikansk studie er en høj indtagelse af D-vitamin og calcium gennem kosten forbundet med en lavere risiko for tidlig overgangsalder, som optræder, når menstruationerne ophører før 45-årsalderen. Tidlig overgangsalder rammer omkring 10 procent, og tilstanden øger risikoen for nedsat fertilitet, knogleskørhed, hjertekarsygdomme og tidligere mental svækkelse. Forebyggelsen af disse sygdomme handler dog også om at få nok sol samt magnesium og omega-3, som omtales nærmere.

Gravide kvinder understøtter udviklingen af barnets hjerne og syn, hvis de regelmæssigt spiser fed fisk. Det fremgår af et nyt finsk studie. Samtidig viser et nyt dansk studie, at tilskud med fiskeolier til gravide giver børn en god start på livet. Det skyldes, at fiskeolier indeholder nogle særlige omega-3 fedtsyrer. Men mange får i dag alt for lidt omega-3, og gravide bør samtidig holde sig fra tun og andre fisk, der er forurenede med kviksølv. Da det kan være et dilemma, burde sundhedsmyndighederne overveje at anbefale tilskud med rensede fiskeolier til gravide og børn – på lige fod med anbefalinger af folinsyre, jern og D-vitamin. Gravide vegetarer bør også være opmærksomme på, at barnet får nok af de særlige omega-3 fedtsyrer.

Hver niende danske kvinde rammes af brystkræft. Kost og levevis spiller en stor rolle. Og nu viser et nyt amerikansk studie, at omega-3 fedtsyrer, som typisk findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier, kan undertrykke vækst og spredning af brystkræftceller. Ifølge studiets leder Saraswoti Khadge, som er tilknyttet University of Nebraska Medical Center, kan det blandt andet skyldes, at omega-3 fedtsyrerne understøtter kroppens immunforsvar og anti-inflammatoriske systemer. Studiet er i tråd med tidligere studier. Så i forebyggelse og behandling af brystkræft er det vigtigt, at få nok omega-3.

Fed fisk og fiskeolier indeholder en del omega-3 fedtsyrer i form af EPA og DHA, som har betydning for hjernen, nervesystemet, vores intelligens og den mentale sundhed. Men moderne kostvaner bevirker, at mange får for lidt af disse omega-3 fedtsyrer. Et hold forskere fra England har nu fundet, at tilskud med EPA-rige fiskeolier i 26 uger forbedrer den mentale præcision og reaktionstid hos raske, unge voksne. Det var ikke tilfældet med DHA-rige fiskeolier. Det overraskede forskerne, at EPA har større betydning for disse kognitive færdigheder.

- for krop og sind

Der kommer flere ældre på verdensplan, og i takt hermed kommer der også flere som lider af hjertekarsygdomme, kræft, luftvejssygdomme, overvægt, diabetes, gigt, demens og Alzheimers. De pågældende sygdomme, som har enorme menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser, hænger ofte sammen med livsstil samt kroniske inflammationer, som er den røde tråd. En gruppe forskere har derfor set nærmere på en række studier, som afslører, hvordan omega-3 formerne EPA og DHA, der findes i fiskeolier, har en positiv effekt på de kognitive evner, bevarelse af muskelmassen, samt forebyggelse og behandling af en række alvorlige sygdomme, som er forbundet med aldringsprocesserne. Det er samtidig vigtigt at sætte ind i tide og få de optimale doser. Det fremgår blandt andet af den nye oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients.

Overgangsalderen hænger sammen med hormonelle forandringer, som øger risikoen for ledsmerter, overvægt, hjertekarsygdomme, muskelsvaghed og andre metaboliske forstyrrelser. Det tyder dog på, at større tilskud med fiskeolier i otte uger har en positiv effekt på blodtryk, muskelstyrken samt kronisk inflammation og oxidativ stress, som skaber grobund for åreforkalkning, ledsmerter og mange andre kroniske sygdomme. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Nutrients. Tidligere studier viser desuden, at tilskud med fiskeolier også kan hjælpe på tørre slimhinder samt depression, der ofte skyldes inflammation i hjernen.

Det har i årtier været antaget, at fiskeolier øger risikoen for blødninger, og derfor frarådes tilskud i forbindelse med operationer. Men nu viser en større systematisk gennemgang af studier, som er publiceret i Danish Medical Journal, at tilskud med fiskeolier godt nok reducerer blodpladernes evne til at klumpe sammen, men at denne biokemiske effekt ikke er forbundet med øget risiko for blødninger i forbindelse med operationer. Derfor kan man godt fortsætte med at tage tilskud – og spise fed fisk.

- og mængden kan være afgørende

Fiskeolier indeholder de langkædede omega-3 fedtsyrer EPA og DHA, som har mange livsvigtige funktioner. Selvom det i årtier har været kendt, at fiskeolier reducerer risikoen for hjertekarsygdomme og tidlig død, har forskningen dog vist forskellige resultater. Men nu har et stort britisk befolkningsstudie med over 400.000 deltagere bekræftet, at et regelmæssigt indtag af tilskud med fiskeolier har en gunstig effekt på kredsløbet, og at dette bidrager til at forbedre livskvaliteten og forlænge levetiden. Forskerne kommer desuden ind på, at selve mængden af fiskeolier via tilskud kan være afgørende for helbredet.

Kvinder, som er overvægtige inden graviditeten, risikerer at fostret ikke vokser normalt, og at barnet fødes for tidligt med en for lav fødselsvægt. Det tyder dog på, at tilskud med fiskeolier kan reducere risikoen for disse komplikationer. Det fremgår af et nyt pilotstudie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Forskerne kommer nærmere ind på, hvordan omega-3 fedtsyrerne i fiskeolier har betydning for den sunde graviditet, og hvordan de regulerer inflammationer, insulinfølsomhed og fedtstofskifte, som ofte er forstyrret hos overvægtige.

Tilfælde af autisme og ADHD er eksploderet gennem de sidste årtier, og det har mange menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Et studie fra Københavns Universitet har nu afsløret, at tilskud med fiskeolier til voksne med autisme og ADHD symptomer kan forbedre deres opmærksomhed og arbejdshukommelse. Studiet er publiceret i British Journal of Nutrition, hvor forfatterne kommer nærmere ind på, hvordan omega-3 fedtsyrerne i fiskeolier har betydning for hjernen og nervesystemet.

- samt forebyggelse og behandling af psykiske sygdomme

Fed fisk og fiskeolier indeholder de langkædede omega-3 fedtsyrer DHA og EPA, som har betydning for hjernen, nervesystemet og den mentale sundhed gennem hele livet. Men i dag mangler størstedelen af jordens befolkning disse omega-3 former grundet ændrede spisevaner og unaturligt dyrefoder. Et lavt indtag øger risikoen for en lang række lidelser som ADHD, autisme, depression, borderline og bipolar lidelse. Tilskud med fiskeolier kan derfor være lovende i forebyggelse og som led i behandling af adskillige psykiske sygdomme. Det er samtidig problematisk, at den moderne kost har et skævt forhold mellem omega-3 og omega-6, da det fører til afsporede fysiologiske reaktioner, som kan skade den mentale sundhed. Det fremgår af en ny oversigtsartikel publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients.

Migræne er en udbredt neurologisk sygdom, der ødelægger livskvaliteten og koster mange sygedage. Migrænemedicin virker ikke på alle patienter, og mange får bivirkninger. Derfor er det oplagt at gøre mere ud af forebyggelsen. I denne forbindelse viser et nyt amerikansk studie, at en kost som indeholder flere omega-3 fedtsyrer fra fed fisk reducerer hyppigheden af migræne sammenlignet med en gennemsnitlig kost. Og hvis man ikke kan lide fisk er det oplagt med tilskud af en god kvalitet.

Ifølge et nyt engelsk studie kan et større indtag af omega-3 fedtsyrer i barndommen reducere risikoen for at udvikle astma senere hen. Men kun hvis man bærer en særlig genvariant. Et tidligere australsk studie har desuden rapporteret, at et lavere indhold af omega-3 i blodet hos voksne er forbundet med en dårligere astmakontrol. Kosten spiller i det hele taget en stor rolle for udvikling af sygdommen, og overvægtige ser ud til at have særlig gavn af mere omega-3. Men hvor meget omega-3 skal der egentlig til?

Siden 1950´erne er tilfælde af astma steget dramatisk, hvor børn og unge er særlig udsatte. Ændrede spisevaner betyder meget, og et svensk befolkningsstudie har nu vist, at børn, som får for lidt omega-3 og for meget omega-6 i kosten, har en øget risiko for at udvikle astma senere i livet. Det tyder desuden på, at et større indtag af omega-3 fedtsyrer fra fed fisk eller tilskud modvirker de inflammatoriske processer ved astma. Du kan også læse om et andet næringsstof, som styrker lungefunktionen og reducerer astma.

I de vestlige lande indtages der mange flere omega-6 fedtsyrer, primært i form af linolsyre fra vegetabilske olier og industrielt forarbejdede fødevarer som margarine, pomfritter, chips og færdigretter. Et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Journal of Physiology afslører, at det kan være skadeligt under graviditeten og øge risikoen for komplikationer og udviklingsforstyrrelser hos barnet. Tidligere undersøgelser viser, at for meget omega-6 øger risikoen for inflammationer og hjertekarsygdomme. Det er samtidig vigtigt, at omega-6 er i balance med omega-3, hvad enten man er gravid eller ej.

Børn, der er født alt for tidligt, risikerer blandt andet at få nedsat syn. Men det tyder nu på, at tidlige tilskud med særlige omega-3-og omega-6-fedtsyrer giver barnet et bedre syn, når det er 2,5 år. Det fremgår af et svensk opfølgningsstudie, som er publiceret i The Lancet Regional Health – Europe. Forskerne kommer samtidig ind på, hvorfor disse fedtsyrer er så vigtige – ikke bare for øjensundheden men også for hjernesundheden og det generelle helbred.

- helt uden bivirkninger

Gigt er den mest udbredte kroniske sygdom i Danmark, og mange oplever en forværring i vintermånederne. De fleste tager gigtmedicin i årevis. Men det øger risikoen for mavesår, andre bivirkninger og tidlig død, uden at der gøres noget ved årsagen, som er forbundet med kroniske inflammationer. I denne forbindelse har Nobelpristagere og andre forskere gennem de sidste årtier afsløret, hvad der forårsager de kroniske inflammationer, og hvordan de ofte kan reguleres med enkle tilskud, så smerterne forsvinder. I det følgende har vi derfor opsummeret en del af den forskning, der er på D-vitamin, fiskeolier, magnesium, selen, zink og glukosamin, og hvorfor antiinflammatorisk levevis er blevet en ny sundhedstrend. Det er desuden vigtigt, at de pågældende tilskud er i terapeutiske doser og i en kvalitet, som kroppen kan optage og udnytte.

Sommertiden er ofte ensbetydende med flere is, mere slik og chips, mere alkohol og andre tomme kalorier. Tobaksrygning, lange rejser og for lidt søvn kan også bevirke, at kroppen mangler vigtige vitaminer og mineraler, som immunsystemet, hormonsystemet, huden og fordøjelsen har brug for.

Fed fisk indeholder omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, som har betydning for udviklingen af fostrets hjerne og nervesystem. Men gravide, som har lave niveauer af disse omega-3 fedtsyrer, har en statistisk signifikant større risiko for at føde for tidligt i forhold til gravide, som har højere niveauer. Det fremgår af et studie fra Statens Seruminstitut i København, som er foretaget i samarbejde med Harvard T.H. Chan School of Public Health i Boston, USA. Det er samtidig problematisk, at gravide ikke tør spise fed fisk af frygt for forgiftninger med kviksølv, så hvilke fede fisk er egentlig de mest sikre - og hvad med tilskud?

Fisk indeholder D-vitamin, omega-3 fedtsyrer,selenog jod, som har betydning for et fosters hjerne og udvikling. Ikke desto mindre kan fisk også indeholde kviksølv, som afholder mange gravide fra at indtage fisk. Men i henhold til et nyt studie, som er publiceret i Neuro Toxicology, ser det ud til, at det ikke er så farligt at spise fisk under graviditeten. Forskerne bag studiet mener derfor, at advarslerne bør revurderes. Det tyder samtidig på, at forholdet mellem kviksølv og selen i fisk og andre maritime fødeemner spiller en afgørende rolle.

Fisk indeholder omega-3 fedtsyrer og andre næringsstoffer, som har betydning for udvikling af fostret. Ikke desto mindre har det længe været et stort spørgsmål, hvorvidt gravide bør spise fisk, som også kan indeholde kviksølv og andre miljøgifte. Men nu viser et nyt studie, at gravide, der spiser moderate mængder fisk har en tendens til at føde børn med en reduceret risiko for diabetes og overvægt senere i livet i forhold til gravide, der sjældent eller aldrig spiser fisk. Man bør samtidig vælge fisk længere nede i fødekæden og være opmærksom på, at selen kan neutralisere kviksølv.

Vi vil gerne være åndsfriske gennem hele livet, kunne klare os selv og undgå sygdomme som demens. Kosten spiller en stor rolle, og blodets niveau af forskellige B-vitaminer, D-vitamin samt omega-3 og andre særlige næringsstoffer hænger direkte sammen med hjernens aktivitet og kognitive funktioner. Det fremgår af et nyt studie af ældre, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift NeuroImage. Samtidig viser andre undersøgelser, at mangler på disse næringsstoffer er udbredt på grund af ensidige kostvaner, medicin og mangel på sol. Det kan få mange helbredsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser med mindre man sætter ind i tide og forsyner hjernen med vitaminer, fedtsyrer og hvad den ellers har brug for.

Fed fisk og fiskeolier indeholder omega-3 fedtsyrerne DHA og EPA, som har betydning for hjernen, nervesystemet og den mentale sundhed gennem hele livet. Ifølge et nyt studie fra Irland har unge voksne med et højere indhold af omega-3i blodet en mindre risiko for at udvikle depression og angst. Forskerne ser derfor et stort terapeutisk potentiale i at spise mere fed fisk eller tage tilskud med fiskeolier. Det er samtidig problematisk, at den moderne kost indeholder for lidt omega-3 og for meget omega-6, som bidrager til den stigende forekomst af psykiske sygdomme.

Ved tørre øjne er tåreproduktionen nedsat, og tilstanden er blevet mere udbredt, fordi vi tilbringer så mange timer med at stirre på skærme fra smartphones, computere, tablets og tv. Tørre øjne er irriterende, og det kan også skade synet og øjnene. Men nu har et hold forskere fra Hokkaido University i Japan afsløret, at gode fedtstoffer som omega-3 fedtsyrer kan beskytte øjnene og reparere skader. Du kan også læse om andre gode og naturlige råd til forebyggelse og behandling af tørre øjne.

I forskerkredse har det længe været et åbent spørgsmål, i hvor høj grad D-vitamin eller omega-3 fedtsyrer fra fiskeolier kan reducere risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde og kræft. Selvom der er meget forskning på området, har der endnu ikke været nogen klinisk undersøgelse af en større befolkningspopulation med forskellige racer. Men nu har et amerikansk studie afsløret, at tilskud med fiskeolier reducerer risikoen for hjertetilfælde, og at større mængder D-vitamin har en langsigtet effekt, hvad angår forebyggelse af flere kræftformer. Racen har også betydning for effekten af de to tilskud.

Det ser det ud til. For omega-3er nogle livsvigtige fedtsyrer, som har mange funktioner i kroppen. Omega-3 fedtsyrerne findes i fed fisk og andre fødeemner. Indtaget er dog faldet drastisk grundet ændrede spisevaner og unaturligt dyrefoder. På den anden side ser det nu ud til, at mere omega-3 i blodet kan give os nogle ekstra år at leve i. Det fremgår af et studie, som er publiceret i American Journal of Clinical Nutrition. Så hvordan får vi nok omega-3?

Et ekspertpanel af læger og professorer har i samarbejde med Den Schweiziske Fødevarestyrelse gennemgået den videnskabelige evidens angående næringsstoffernes betydning for et velfungerende immunforsvar og et optimalt helbred. Ekspertpanelet har særlig fokus på virusinfektioner grundet pandemien med COVID-19. Og de påpeger, at der er udbredte mangler på C-vitamin, D-vitamin, selen, zink og omega-3 fedtsyrer, som har afgørende betydning for immunforsvaret. Manglerne bidrager derfor til nye bølger, og at infektionerne bliver livstruende. Derfor kræver denne krise øjeblikkelig handling med mere fokus på kost og nødvendige tilskud.

Barnløshed rammer omkring hvert syvende par, og WHO betragter det som et globalt sundhedsproblem. En væsentlig årsag er forringet sædkvalitet, hvor danske, norske og tyske mænd har den dårligste i Europa. Forringelse af sædkvaliteten kan skyldes en usund levevis, stress, tobak, stimulanser og hormonforstyrrende stoffer. På den anden side har forskere i Mexico fundet, at særlige tilskud med zink, selen, Q10 og omega-3 har en positiv effekt på mængden og kvaliteten af sædceller. Anden forskning viser, at zink og selen beskytter sædcellerne og har betydning for niveauet af kønshormonet testosteron.

- med non-alkoholisk fedtleversygdom

Overvægtige børn og unge er blevet et verdensopspændende helbredsproblem, som blev forværret under coronapandemien. Overvægt hænger sammen med mange helbredsproblemer, herunder non-alkoholisk fedtlever, som baner vej for diabetes type-2 og andre alvorlige sygdomme. I en ny oversigtsartikel, publiceret i Nutrients, har forfatterne derfor set nærmere på, hvordan en kost med færre kulhydrater eller den traditionelle Middelhavskost modvirker udviklingen af overvægt og non-alkoholisk fedtlever. Derudover bidrager tilskud med E-vitamin, D-vitamin, fiskeolier og probiotika til at blokere for udviklingen af non-alkoholisk fedtlever via forskellige metaboliske parametre.

- og fiskeolier bidrager til forebyggelsen

På verdensplan er brystkræft den førende årsag til kræftrelaterede dødsfald blandt kvinder. Kosten betyder meget, og ifølge et nyt polsk studie kan mere fisk med omega-3 fedtsyrer reducere risikoen for at udvikle sygdommen. Studiet er i tråd med tidligere studier. Så i forebyggelse og behandling af brystkræft er det vigtigt at få nok omega-3, hvor vi har nemmest ved at udnytte de former, der findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier. Den forebyggende effekt forbedres, hvis man også er velforsynet med D-vitamin og selen.

- og det generelle helbred

Problemer med sårheling er udbredt og især blandt patienter på hospitaler, hvor det også er forbundet med en stor økonomisk byrde. Sårheling kræver flere næringsstoffer, og det ser nu ud til, at forholdet mellem omega-3 fedtsyrer og omega-6 fedtsyrer spiller en afgørende rolle. Det fremgår af et nyt studie på rotter, hvor tilskud med mere omega-3 i forhold til omega-6 har den bedste effekt på dannelse af nye blodkar, mere kollagen og hurtigere sårheling. Studiet er publiceret i Nutrients, hvor forfatterne kommer nærmere ind på, at den moderne kost ofte indeholder for meget omega-6 og for lidt omega-3, hvilket også bidrager til hjertekarsygdomme, overvægt, diabetes, overvægt og andre livsstilssygdomme.

Aldringsprocesser er karakteriseret af en større fysisk og psykisk skrøbelighed, som reducerer evnen til at tackle forskellige ydre stressfaktorer. Det antages, at omega-3-fedtsyrerne, der især findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier, forebygger skrøbelighed via de immunregulerende og antiinflammatoriske egenskaber. Men studier har vist forskellige resultater. Det tyder dog på, at tilstrækkelig store mængder omega-3-fedtsyrer gennem kosten, som svarer til mere end to gram daglig, reducerer skrøbeligheden. Man bør samtidig indtage moderate mængder omega-6-fedtsyrer i en god kvalitet. Det fremgår at et stort befolkningsstudie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition.

Alzheimers sygdom er den hyppigste årsag til demens, og det viser sig, at der sker forandringer i hjernen, årtier før sygdommen kommer til udtryk. Det tyder samtidig på, at middelhavskost kan reducere risikoen for nogle af de forandringer, som indikerer de tidlige stadier af sygdommen. Det fremgår af et studie foretaget af den italienske neurolog Lisa Mosconi. Studiets resultater peger derfor på, at vi kan gøre meget selv i forebyggelsen af den udbredte sygdom ved at lade os inspirere af middelhavskosten. Vi bør samtidig have fokus på et stabilt blodsukker og særlige næringsstoffer, som styrker og beskytter hjernen.

- hos mænd og kvinder

Testosteron har betydning for vores muskelmasse, drivkraft, fertilitet og sexlyst. Selvom testosteron er et mandligt kønshormon, har kvinder også brug for det, bare i mindre mængder. Produktionen falder med alderen for begge køn. Mangel kan medføre træthed, frigiditet, dårlig sædkvalitet og svækkelse af musklerne. Et lavt testosteronniveau kan også øge risikoen for inflammationer, hjertekarsygdomme og depression. Hos mænd kan overvægt, insulinresistens og diabetes 2 forårsage et lavt testosteronniveau. Da testosteron er et steroidhormon, skal der endelig være balance med de andre steroidhormoner. Nok søvn, vægtregulering og fysisk aktivitet er noget af det vigtigste til at hæve et lavt testosteronniveau. I det følgende ser vi nærmere på, hvordan tilskud med D-vitamin, magnesium, zink og selen også kan bidrage til at hæve testosteronniveauet på en naturlig måde - og hvorfor doping med steroider er så farligt.

- med fire vigtige næringsstoffer

Fødselsattesten afslører, hvor gamle vi er, men den biologiske alder siger mere om vores helbred og forventede levetid. Den biologiske alder hænger nøje sammen med kredsløbet, hvor åreforkalkning og arteriestivhed er en fremadskridende proces, der i sidste ende er årsag til de fleste dødsfald. Ikke desto mindre kan man gøre meget selv ved at være velforsynet med de næringsstoffer, som har særlig indflydelse på kredsløbet. I denne artikel ser vi derfor nærmere på nogle aktuelle studier på K2-vitamin, Q10, selen og omega-3, som på forskellige måder forebygger åreforkalkning, arteriestivhed og tidlig død som følge af en høj kredsløbsalder.

- og mangel på flere næringsstoffer er i fokus

Klimadebatten har gjort det populært at blive vegetar eller veganer. Men ifølge et nyt omfattende studie fra Oxford kan denne livsstil have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser og øge risikoen for apoplexi, også kendt som slagtilfælde, hjerneblødning eller blodprop i hjernen. Studiet er publiceret i British Medical Journal. Tidligere forskning giver også grund til bekymring, da den plantebaserede kost ofte mangler proteiner, D-vitamin, B12-vitamin, jod, selen, jern og omega-3 fedtsyrer, som kan øge risikoen for stofskiftesygdomme, neurologiske sygdomme, infektioner, kroniske inflammationer, nedsat fertilitet, vækstforstyrrelser hos børn og meget andet. Nogle af manglerne kommer desuden snigende, og derfor kan det være svært at se sammenhængen med kosten.

- og nyt potentiale i forebyggelse og behandling

Det er almindelig kendt, at omega-3 fedtsyrerne indgår i mange livsvigtige funktioner. Omega-3 fedtsyren DHA kan tilmed få kræftceller til at forgifte sig selv, fordi de ikke kan opbevare fedtsyren korrekt. Det fremgår af et nyt belgisk studie publiceret i Cell Metabolism, hvor forfatterne afklarer de nærmere mekanismer. Samtidig påpeger forfatterne, at tilskud med omega-3 fedtsyrer kan være relevant i kræftbehandlingen, da det gennemsnitlige indtag gennem kosten er alt for lille, og der er fare for udvikling af resistens over for lægemidler. Det nye studie kaster i det hele taget nyt lys over omega-3 fedtsyrernes kræfthæmmende virkninger.

- der også findes i hasholie

Inflammationer er den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme, herunder autoimmune sygdomme som leddegigt samt depression, Alzheimers, diabetes og kræft. Det har længe været kendt, at omega-3 fedtsyrerne modvirker inflammationer. Et studie fra University of Illionis, USA, afslører nu, at processen foregår via cannabinoider, som kroppen selv kan danne, og som også findes i hasholie. Det er altså muligt at aktivere kroppens cannabinoid-receptorer i immunsystemet og nervesystemet ved hjælp af større mænger fiskeolier, som indeholder de mest aktive omega-3 former.

Kontaktsportsgrene som fodbold og boksning er ofte forbundet med hovedkollisioner eller slag, som kan forvolde fysiske traumer og varige men. Ifølge et nyt studie, som er publiceret i Journal of the International Society of Sports Nutrition, ser det ud til, at store tilskud med omega-3 fedtsyrer kan beskytte amerikanske fodboldspillere mod skader forårsaget af hovedtraumer. Der er tilmed en positiv effekt på kredsløb og led. Overdreven træning og elitesport kan desuden øge risikoen for oxidativ stress, som er forbundet med akutte skader, inflammationer og senere udvikling af neurologiske sygdomme. Derfor bør man også være velforsynet med antioxidanter som A-, C- og E-vitamin samt selen og zink, hvis man dyrker sport på højt plan.

Skizofreni, der er en alvorlig psykotisk tilstand med vrangforestillinger og hallucinationer, er meget belastende for personen og familien. De fleste oplever en langsom og gradvis forværring af hjernelidelsen, som også kan sprede sig til andre organer. For mennesker med skizofreni dør i gennemsnit mere end ti år tidligere en den generelle befolkning. Især på grund af hjertesygdom. Derfor er der al mulig grund til at forebygge eller lindre sygdommen, hvor forskere har fundet, at tilskud med omega-3 fedtsyrer har en positiv effekt af flere årsager.

- der betragtes som en livsstilssygdom

Den verdensomspændende forskel i forekomsten af prostatakræft afslører, at der er tale om en livsstilssygdom. For eksempel har inuitter en meget lav forekomst af prostatakræft, som tilskrives deres høje indtag af omega-3 fedtsyrer fra sæl, laks og andre maritime kilder. Det viser sig nu, at prostatacellers indhold af omega-3 fedtsyren EPA er afgørende for, hvorvidt sygdommen udvikler sig. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Nutrients. Til orientering har selen andre kræftforebyggende virkninger, især hvad angår prostatakræft. Man kan også gøre et andet tiltag gennem kosten, som du kan læse mere om.

Det er almindelig kendt, at omega-3 fedtsyrer hæmmer inflammationer, som er den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme. Et forskerhold fra Tufts University i USA har nu fundet, at omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, der findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier, hæmmer inflammationer via forskellige mekanismer. Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Atherosclerosis, der samler forskning omkring åreforkalkning. Studiet er i tråd med tidligere forskning, der afslører, hvor vigtigt det er et få nok omega-3 i forebyggelsen af kredsløbssygdomme, gigt og andre livsstilssygdomme.

Spis masser af fed fisk fra rene farvande eller tag tilskud med fiskeolier, så du får nok af de livsvigtige omega-3 fedtsyrer. For det reducerer risikoen for tidlig død ved at beskytte mod åreforkalkning og en lang række andre sygdomme. Ja omega-3 indholdet i blodet kan forudsige meget mere end kolesterolniveauet. Det fremgår af et nyt studie, som har været publiceret i Journal of Clinical Lipidology.

Kostens indhold af omega-3 fedtsyrer og omega-6 fedtsyrer har modsatte virkninger på sværhedsgraden af astma hos udsatte børn. Det tyder således på, at omega-3 hæmmer sværhedsgraden af astma, og at omega-6 øger sværhedsgraden af astma. Det fremgår af en artikel, som er publiceret i American Journal of Respiratory and Clinical Care Medicine. Det er samtidig problematisk, at den moderne kost ofte indeholder alt for lidt omega-3 og alt for meget omega-6. Men det kan der rettes om på gennem kostændringer og tilskud med fiskeolier.

Tarmpolypper er udbredt, og en bestemt form øger risikoen for tarmkræft, som også er udbredt. Et nyt klinisk studie fra University of Leeds i England har nu afsløret, at en koncentreret form af omega-3 typen EPA, der findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier, kan reducere antallet af tarmpolypper. Det samme kan tilskud med aspirin. De to tilskud virker dog forskelligt, hvad angår polyppernes placering i tarmen, og aspirin kan også give bivirkninger på sigt. Tidligere studier viser, at tilskud med selen og andre antioxidanter også har en forebyggende effekt, som tilmed ser ud til at være større.

- plus en forbedring af deres kognitive og motoriske udvikling

Ifølge en større meta-analyse har tilskud med omega-3 fedtsyrer en positiv effekt på børns udvikling, som inkluderer deres evne til at se skarpt samt deres kognitive og motoriske udvikling. Men den moderne kost indeholder i dag meget mindre omega-3. Derfor burde sundhedsmyndighederne overveje at anbefale tilskud med rensede fiskeolier til gravide og børn – på lige fod med anbefalinger af folinsyre, jern og D-vitamin.

Hjertesvigt rammer millioner af mennesker på verdensplan, og mange dør i løbet af de første år efter første indlæggelse med akut hjertesvigt. Men en kost, der er rig på omega-3 fedtsyrerne EPA fra fed fisk og ALA fra planteføde som valnødder, hænger sammen med en bedre prognose for hjertesvigtpatienter, inklusive en lavere risiko for blodprop og tidlig død. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Journal of the American College of Cardiology. Du kan også læse mere om et andet stof, der forbedrer hjertefunktionen og overlevelsen efter et akut hjertesvigt.

Kost og livsstil betyder meget for udvikling af leverkræft, og det viser sig nu, at regelmæssig indtagelse af fiskeolier reducerer risikoen for at få sygdommen. Det fremgår af et større befolkningsstudie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition. Det tyder desuden på, at fiskeolierne har flere kræftforebyggende mekanismer, som også gælder andre kræftformer.

 - kan ofte afhjælpes med enkle tilskud

Stadig flere rammes af depression, som ofte skyldes inflammationer i hjernen. Den britiske neuroimmunolog Edvard Bullmore, har udgivet den tankevækkende bog The Inflamed Mind, hvor han blandt andet beskriver sammenhængen mellem rodbehandling og depression. Neurologen David Perlmutter har tidligere skrevet bogen Grain Brain, om hvordan gluten og for mange kulhydrater ligeledes kan forårsage inflammationer i hjernen. Depressioner kan altså skyldes, at blodhjernebarrieren ikke er så uigennemtrængelig som antaget, og at immunforsvarets cytokiner kan forårsage de uhensigtsmæssige inflammationer i hjernen. Adskillige studier har efterhånden afsløret, hvordan fiskeolier, D-vitamin, magnesium, zink og selen kan forbedre humøret ved at modvirke inflammationer i hjernen og andre steder i kroppen, da der ofte er en sammenhæng. Det kræver dog terapeutiske doser, og at diverse tilskud kan optages, så de aktive stoffer når helt ind i cellerne.

- og det øger behovet for antioxidanter

Alle ved, at det er godt at motionere og dyrke sport. Men overdreven træning og elitesport øger risikoen for oxidativ stress, som er forbundet med akutte skader, inflammation og senere udvikling af neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og ALS. Tilskud med relevante antioxidanter er derfor relevant, da det kan forebygge akutte og kroniske skader. I en større artikel, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, ser forskerne nærmere på det vigtige forhold mellem frie radikaler og antioxidanter, som har forskellige roller under forskellige former for fysiske aktiviteter. Det gælder især A- C- og E- vitamin samt selen og zink. Man skal også huske at være dækket ind med D-vitamin og omega-3 fedtsyrer, som ligeledes modvirker inflammationer og oxidativ stress.

Stoffer, som findes i fiskeolier, kan forebygge graviditetskomplikationer som følge af en almindelig bakterieinfektion. Herunder abort, for tidlig fødsel, og at barnet dør. Det fremgår af en undersøgelse fra Columbia University´s College of Dental Medicine og Vagelos College of Physicans & Surgeons i USA. På verdensplan antages det, at der hvert år fødes omkring 15 millioner børn for tidligt, og at der hvert år dør omkring en million børn som følge heraf. Børn, der fødes for tidligt, har også en større risiko for at få synshandicaps, forsinket fysisk udvikling og indlæringsvanskeligheder. Forskerne foreslår derfor nye strategier i anbefalinger af kosttilskud med fiskeolier til gravide.

Autoimmune sygdomme skyldes, at immunforsvaret fejlagtigt angriber kroppens eget væv som følge af en kronisk inflammation. Leddegigt, psoriasis, sklerose og Hashimotos sygdom, der giver lavt stofskifte, er eksempler på udbredte autoimmune sygdomme, som især rammer kvinder og ældre. Kosten har stor betydning, og et studie publiceret i The British Medical Journal afslører nu, at tilskud med D-vitamin og fiskeolier over længere tid reducerer tilfælde med autoimmune sygdomme. Denne viden er meget relevant, da stadig flere rammes af forskellige autoimmune sygdomme, og medicinen kan være forbundet med alvorlige bivirkninger.

Den gode hukommelse er afgørende for at godt og aktivt liv. Men i takt med at der kommer flere ældre, er der også flere, som rammes af demens. Det ser dog ud til, at en kombination af fiskeolier samt antioxidanter som lutein og zeaxanthin kan forbedre hukommelsen hos ældre, raske mennesker. Det fremgår af et nyt Irsk studie publiceret i Clinical Nutrition. I det daglige kan man derfor understøtte hjernen og hukommelsen ved at få fiskeolier fra fed fisk eller tilskud og de særlige antioxidanter fra fødeemner som kål, spinat, andre bladgrønsager og æg. Det ser også ud til, at der er en vigtig antioxidant, mezo-zeaxanthin i visse fisk og fiskeskind.

På verdensplan er den hyppigste dødsårsag hjertekarsygdomme og åreforkalkning i hjertets blodkar. Men folk, der tager tilskud med fiskeolier, har en reduceret risiko for åreforkalkning og hjertesvigt i forhold til folk, der ikke tager disse tilskud. Det fremgår af en større metaanalyse fra Harvard T. H. Chan School of Public Health og Brigham and Women´s Hospital i Boston, USA. Studiet afslørede desuden, at større tilskud med fiskeolier gav den største sundhedsfordel. Da åreforkalkning udvikles gradvist, og millioner af mennesker hvert år dør som følge heraf, kan selv små ændringer med hensyn til tilskud og levevis gøre en stor forskel, som både forbedrer livskvaliteten og redder mange liv. Så hvor meget fiskeolie skal vi egentlig have i henhold til den nye meta-analyse for at opnå den optimale effekt på kredsløbet?

Hjertesvigt er en sygdom med flere forskellige symptomer og en høj dødelighed, fordi hjertets pumpefunktion er nedsat. Hjertesvigt er også karakteriseret ved kronisk inflammation, som forværrer prognosen. Men det tyder nu på, at tilskud med fiskeolier reducerer kronisk inflammation. Det fremgår af en metaanalyse, som er publiceret i Heart Failure Reviews. Det tyder i det hele taget på, at en kost med flere omega-3 fedtsyrer fra fisk og visse plantekilder kan forbedre overlevelsen hos hjertesvigtpatienter.

Mange unge mænd har dårlig sædkvalitet, og årsagen er ofte ukendt. I denne forbindelse behøver sunde sædceller en del omega-3, men mangler er udbredt, og tilskud med fiskeolier kan forbedre sædkvaliteten på flere parametre. Det fremgår af en stor dansk undersøgelse på unge raske mænd, som er publiceret i JAMA. Forskerne antyder derfor, at mænd kan drage fordel af at tage tilskud med fiskeolier, da det kan forbedre fertiliteten, og chancen for at partneren bliver gravid. Man skal samtidig være opmærksom på, at der går en til to måneder, inden den optimale effekt indtræder, og at effekten aftager tilsvarende ved et eventuelt ophør.

Med tiden kan diabetes type-1 forvolde skader på øjnene, og hvis de ikke opdages i tide, kan de føre til sløret eller nedsat syn. Ifølge et nyt studie, der er publiceret i Diabetes, kan tilskud med omega-3 fedtsyrer i et halvt års tid regenerere ødelagte hornhindenerver. Forskerne antager derfor, at mere fed fisk i den daglige kost eller tilskud med fiskeolier kan være et lovende supplement til den almindelige behandling.

- og befolkninger vildledes

Usunde kostvaner er skyld i hvert femte dødsfald på verdensplan, og de regnes nu for den største livstruende risikofaktor. I de fleste lande, inklusive Danmark, kunne befolkningerne som bekendt drage en masse helsefordele og leve længere, hvis de spiste en sundere kost. Men det er ikke bare den enkeltes ansvar, for der er også et presserende behov for et internationalt samarbejde, der inkluderer politikere, landbruget, fødevarebranchen og sundhedssektoren. Det fremgår af et nyt studie, Global Burden of Disease, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet. Ifølge et tidligere og større tjekkisk studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, trænger vi desuden til et paradigmeskift omkring kostanbefalinger, da advarslerne om det mættede fedt og kolesterol aldrig burde være introduceret.

Plantebaserede veganerdiæter er blevet mere populære blandt unge voksne, som også giver dem til deres børn. Da det er almindelig kendt, at veganerdiæter ikke indeholder B12-vitamin, tager mange tilskud. Der er dog flere veganere, som stadig mangler jod, jern, zink og selen. De fleste studier er desuden foretaget på voksne, og nu viser det sig, at børn på veganerdiæt risikerer at få ændret deres stofskifte. De har også lavere niveauer i blodet af A- og D-vitamin i forhold til børn med almindelige kostvaner. Det fremgår af et nyt finsk studie, der er publiceret i det anerkendte internationale videnskabsmagasin EMBO Molecular Medicine.

Ifølge WHO er kroniske inflammationer den største dødsårsag på verdensplan. Selvom kroniske inflammationer ikke mærkes direkte, skaber de grobund for mange sygdomme. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i StatPearls, kommer forfatterne nærmere ind på, hvorfor de kroniske inflammationer er så farlige, og hvordan en sundere livsstil samt D-vitamin, selen, magnesium, zink og fiskeolier bidrager til at bekæmpe kroniske inflammationer, de mange følgesygdomme og tidlig død.