A-vitamin i kvægfoder kan potentielt beskytte mod mælkeoverfølsomhed

- som kan give mange symptomer

Meget tyder på, at stadig flere lider af en eller anden form for mælkeoverfølsomhed. Der er mest fokus på laktoseintolerans, som skyldes mangel på et enzym, og reaktionerne kommer ret hurtigt efter indtagelse af mejeriprodukter. Egentlig allergi opstår, når immunforsvaret overreagerer på mælkens forskellige proteiner. Her kan de allergiske reaktioner opstå mange steder i kroppen, og der kan gå flere dage, før de kommer til udtryk. Men nu har nogle forskere fra Det Veterinærmedicinske Universitet i Wien påvist, hvordan kvægfoder, som er beriget med A-vitamin kan forhindre en allergisk reaktion mod mælkeproteiner. Meget tyder samtidig på, at mælkens kvalitet har ændret sig, og at det bidrager til den stigende forekomst af overfølsomhed.

Alle børn har en god evne til at nedbryde og optage mælkesukker, laktose, men i løbet af opvæksten nedsættes denne evne mere eller mindre. Størstedelen af jordens voksne befolkning kan slet ikke tåle laktosen i komælk, og andelen varierer fra få procent i Europa til næsten 100 procent i Asien. Ved laktoseintolerans mangler man enzymet laktase i tyndtarmen. Normalt nedbryder laktase laktose, så det kan optages i tyndtarmen. Men ved mangel på laktase fortsætter laktosen til tyktarmen, hvor det så binder væske og forårsager diarre. Tarmbakterierne kan desuden sætte gæringsprocesser i gang, som giver mavesmerter, rumlen og tarmluft.
Ved syrning af mejeriprodukter vil de tilsatte mælkesyrebakterier omdanne en del af laktosen til mælkesyre, og derfor indeholder yoghurt og A38 for eksempel mindre laktose.

Ved mælkeallergi er immunforsvaret på overarbejde

Ved en ægte mælkeallergi er det immunforsvaret, som overreagerer, og det er især på mælkeproteinerne. Der sker mere konkret det, at en gruppe hvide blodlegemer kaldet Th2 lymfocytter iværksætter dannelsen af antistoffer, der binder sig til mælkeproteinerne, og dette aktiverer flere dele af immunforsvaret, nærmest som en kædereaktion.
Hvis man indtager mejeriprodukter kan der således opstå allergiske reaktioner forskellige steder i kroppen, fordi immunforsvaret ikke kan skelne mellem farlige proteiner fra mikroorganismer og proteiner i mælken. Dette kan resultere i hævede slimhinder, dårlig fordøjelse, eksem, astma og mange andre symptomer, som fremgår af oversigten sidst i artiklen.

Komponenter i komælk kan forhindre de allergiske reaktioner

Forskerne fra Det Veterinærmedicinske Universitet i Wien har nu fundet, at visse komponenter i komælken selv kan bidrage til at forhindre de allergiske reaktioner på mælkeproteinerne.
Et af de værste mælkeallergener er proteinet beta-lactoglobulin. Dette protein tilhører en særlig familie af proteiner, og de har alle en slags ”lommer”, der indeholder en variant af A-vitamin kaldet retinsyre eller A-vitaminsyre.
Men hvis der mangler retinsyre i disse mælkeproteinlommer, understøttes aktiveringen af de hvide blodlegemer Th2, som så indleder en allergisk kædereaktion, hvor der dannes de uhensigtsmæssige antistoffer.
På den anden side kan de hvide blodlegemer reagere moderat og uden nogen allergisk reaktion, hvis der kommer retinsyre i ”lommerne” på beta-lactoglobulin mælkeproteinerne. Det betyder med andre ord, at tilstrækkelig med A-vitamin i køernes foder potentielt kan forvandle mælkeallergenerne til harmløse proteiner. Dette vil dog kræve, at køerne får meget mere græs og grønt foder, som er rigere på A-vitamin. Ifølge forsøgets leder Karin Hufnagl er det stadig usikkert, hvorvidt man kan opnå den samme positive virkning ved at give køerne kunstige tilskud med A-vitamin, og det er nødvendigt med opfølgende undersøgelser på dette område.
Studiet er publiceret i Scientific Reports 2018

Mælken var anderledes i gamle dage, og vi fik langt færre mejeriprodukter

I gamle dage gik køerne på græs hele sommeren, og vinterfoderet var mest halm og hø. Senere gik man over til at fodre køerne med roer, majs og soja, så køerne også kunne malkes om vinteren. I 1882 kom det første Andelsmejeri, og det blev starten til en industrialisering af mejeribruget, som med tiden inkluderede tvungen pasteurisering samt homogenisering af mælken.
I dag kommer 84 procent af de ikke-økologiske køer aldrig på græs, og i forhold til 1850´erne er deres mælkeydelse tidoblet gennem ændret fodring og avl. Som følge heraf er der meget stor forskel på mælk fra køer, der har fået majs og mælk fra køer, der har levet af græs og hø, som gennem tiderne har været mere naturligt. Til eksempel er det i forvejen kendt, at mælk fra køer, der er fodret med majs, indeholder mindre af de gavnlige omega-3 fedtsyrer. I henhold til det nye studie fra Det Veterinærmedicinske Universitet i Wien tyder det nu også på, at proteinerne i den almindelige komælk indeholder mindre retinsyre, som beskytter mod allergiske reaktioner.
Selvom komælk fra naturens hånd er beregnet til kalve, tyder meget forskning nu på, at det trods alt er bedre med økologisk mælk, da økologisk kvæg som minimum kommer på græs fra den 15. april til den 1. november.

Vidste du at der er stor forskel på human modermælk og komælk - og at al komælk til eksempel indeholder mange flere proteiner?

Indtaget af mejeriprodukter er steget dramatisk

Før andelsmejerierne var indtaget af mejeriprodukter faktisk sparsomt. Men i følge Danmarks Statistik er indtaget af mejeriprodukter steget, og det er især gennem de sidste årtier. For selvom forbruget af drikkemælk er gået lidt ned, er forbruget af ost og surmælksprodukter steget dramatisk. Det er jo også ganske almindeligt at bruge en form for mejeriprodukt i både forretter, hovedretter og desserter, hvilket også fremgår af de fleste kogebøger.
Det betyder alt i alt, at indtaget af mælkeproteiner er steget dramatisk, og at det kan bidrage til den stigende forekomst af mælkeoverfølsomhed.
Der er desuden mange andre proteiner i mælken, herunder kasein og valleproteiner, som immunforsvaret kan reagere på.

Vidste du at mælkeoverfølsomhed også kan give kroniske inflammationer, fordi immunforsvaret hele tiden reagerer på proteinerne?

Mælkeoverfølsomhed er et kontroversielt emne

Ifølge officielle tal er 3-5 procent af europæiske børn ramt af ægte mælkeallergi, og procentandelen er mindre blandt voksne. Men dette gælder kun for den klassiske allergi, som optræder prompte efter indtagelse af mejeriprodukter, og hvor man måler for IgE-antistoffer via priktests på huden eller blodprøver.
Immunforsvaret kan også reagere med IgG antistoffer og andre stoffer, hvor symptomerne først viser sig efter nogen tid, og de kan godt blive mere eller mindre kroniske. Det er dog ikke så enkelt at påvise denne allergitype i Danmark, med mindre man opsøger en privat klinik, som for eksempel sender blodprøver til Tyskland, hvor man måler for IgG antistoffer. Derfor er der også mange, som lider af en form for mælkeoverfølsomhed uden at have fået den rette diagnose, og måske får de at vide, at de sagtens kan tåle mælk, fordi der ikke er nogen IgE-reaktion.
I bogen Mælk og Sundhed har biolog Ane Bodil Søgaard sammen med overlæge Karen Østergaard og mag. scient. Troels Østergaard gennemtrawlet den videnskabelige litteratur, som ikke er sponsoreret af mejeriindustrien, og de kommer blandt andet ind på, at der er en sammenhæng mellem det store indtag af mejeriprodukter og den stigende forekomst af allergier og anden overfølsomhed, hvor mange befinder sig i en gråzone uden at have fået den rette diagnose eller behandling.
På side 85 er der blandt andet følgende forkortede oversigt, som viser hvilke lidelser, der ofte bedres uden mejeriprodukter.

Fordøjelsessystemet

• Besværet fordøjelse med sure opstød, dårlig ånde og belagt tunge
• Mavesmerter
• Problemer med afføringen, diarre, forstoppelse eller begge dele
• Hæmorider

Kvindelige kønsorganer

• Øget udflåd, der ikke skyldes anden sygdom
• Cyster i bryster og æggestokke
• Smerter i bryster

Huden

• Visse typer eksem
• Akne
• Betændte knopper
• Skællende røde pletter, især i ansigtet
• Kløe
• Tendens til at svede meget

Søvnproblemer

• Problemer som skyldes klassisk allergi
• Indsovningsproblemer, som skyldes kolde eller varme fødder

Øre, næse hals

• Børneforkølelser
• Mellemørebetændelse
• Kronisk bihulebetændelse

Psykosomatiske lidelser

• Træthed
• Humørproblemer (irritabilitet, angst, tendens til depression)

Referencer

Karin Hufnagl et al. Retinotic acid prevents immunegenicity of milk lipocalin Bos d 5 through binding to its immunodominant T-cell epitope. Scientific Reports. 2018

University of Veterinary Medicine – Vienna. Vitamin A in cattle fodder is potentially protecting against cow´s milk allergy. ScienceDaily. 2018
https://www.sciencedaily.com/releases/2018/02/180206100333.htm

http://okologi.dk/forbruger/oekologisk-produktion/koeer

Ane Bodil Søgaard, Karen Østergaard og Troels Østergaard. Mælk og sundhed. Books on Demand