Hvad er Selen

Selen er et mineral og i familie med svovl. Planterne optager selen fra jorden som selenat, ligesom de optager svovl som sulfat. Kroppen indeholder 13-20 mg selen, hvoraf 50% findes i leveren. Der er selen i alle celler, men de særligt høje koncentrationer findes i kønskirtler og sæd.

Selen er et såkaldt sporstof, hvilket betyder at det findes i mikroskopiske mængder (spor) i føden. Selen er blandt andet en bestanddel af enzymet, glutathion, som findes i alle legemets celler. Det var det første selenenzym, man opdagede.

Selen blev opdaget i 1817 af svenskeren Jöns Berzelius. Han gav det ukendte grundstof navn efter den græske månegudinde Selene. Igennem tiden har man haft forskellige opfattelser af selen. Det har blandt andet ændret sig fra at være anset som ekstremt giftigt til at kunne forebygge kræft.

• 1817 Den svenske kemiker Jöns Berzelius opdager selen
• 1930 Selen anses for at være ekstremt giftigt
• 1941 Det konstateres, at selen kan være et vigtigt spormineral for levende væv
• 1943 Selen anses for at være et kræftfremkaldende stof
• 1949 Selen kan forebygge leversvulster hos rotter
• 1957 Forskeren Klaus Schwarz viser, at selen i mikroskopiske mængder har en livsvigtig betydning for helbredet
• 1966 Selen anses for at modvirke kræft
• 1973 Man opdager det første selenprotein glutathion peroxidase (GSH-Px)
• 1996 Forskeren Larry Clark ryster den medicinske verden ved at vise selens evne til at hæmme flere kræftformer
• 2000 Forskeren Margaret Rayman viser, at selen på mange områder er vigtigt for menneskers sundhed

Selen findes i jorden som uorganisk selen. Når det regner, opløses den uorganiske selen til mindre stykker (dele), som planter og bakterier kan optage fra jorden. Planter optager kun uorganisk selen fra jorden, hvor det i planten via fotosynesen bliver omdannet til organisk selen. Dyrene spiser planterne og får selen på den måde. Mennesker kan få selen igennem planterne, men også når de spiser kød fra kvæg, der har græsset. På den måde vandrer selen igennem hele fødekæden.

Forskellen på uorganisk og organisk selen er, at organisk selen indeholder kulstof. Kulstoffet giver en bedre optagelighed i kroppen og mindre giftighed. Dyr og bakterier optager både uorganisk og organisk selen

Selen er et mineral, som ligger i jorden ligesom guld, uran og jern. Hvor man geografisk bor på jordkloden, spiller derfor en stor rolle for, hvor meget selen, man kan få.

Udover den geografiske placering har jorddyrkning også afgørende betydning for, hvor meget selen du indtager. På grund af den intensive dyrkning, vi udsætter vores marker for idag, er der flere planter på samme areal, som skal dele om den samme mængde selen, end det var tilfældet i gamle dage.

Dette giver lavere selenindhold i planterne og ligeledes mindre selen i kød. I sidste bevirker dette, at vi mennesker ikke får nok selen .

Mange lande har i dag kompenseret for dette ved at tilføje selen til dyrenes foder. Det gør man i anerkendelse af, at selen forebygger sygdom hos dyr.