Depression hænger sammen med inflammation i hjernen

Selvom der kan være mange årsager til depression, er inflammationer ofte involveret. Derfor er der al mulig grund til at hæmme inflammationer gennem nogle få inflammationshæmmende næringsstoffer - og så vidt muligt undgå psykofarmaka, der er forbundet med alvorlige bivirkninger.

Det antages, at omkring en tredjedel af depressive patienter har høje niveauer af inflammation, som ofte er en følgevirkning af den moderne levevis med for meget bugfedt og mangel på næringsstoffer som omega-3, D-vitamin og selen.
Immunforsvaret skal selvfølgelig beskytte os mod virus og bakterier, men ved inflammationer overreagerer immunforsvaret det ene eller andet sted i kroppen. Mange kroniske sygdomme som leddegigt, diabetes, sklerose og lavt stofskifte (Hashimotos) skyldes lokale inflammationer, og det samme gælder nu også mange depressioner, hvor sammenhængen mellem nervesystemet, humøret og immunforsvaret kaldes for psykoneuroimmunologi.

Depressive patienter har forhøjede biomarkører for inflammation

Hos depressive patienter har man fundet forhøjede biomarkører for inflammationer. Cytokiner og inflammatoriske budbringere som CPR (C-reaktive protein), interleukiner (IL-1 og IL-6) og TNF-alpha har vist sig at påvirke de neurokemiske signaler, som er involveret i depressioner.
Ved depressioner, bipolar lidelse og fødselsdepression har man observeret, at de hvide blodlegemer kaldet monocytter aktiverer proinflammatoriske gener, som medfører øget udskillelse af cytokiner.
Alt i alt overfører de inflammationsfremmende budbringere uhensigtsmæssige informationer til nervesystemet, og det er også ved at stimulere vagusnerven, der forbinder tarmsystemet og hjernen.
Samtidig falder niveauet af binyrebarkhormonet kortisol, der modvirker inflammationer.

Sådan skader inflammationer i hjernen humøret og nattesøvnen

Under inflammationerne aktiveres nogle særlige hjerneceller, microglias, som repræsenterer immunforsvaret for hele centralnervesystemet. Når det sker, vil enzymer hæmme produktionen af tryptofan, serotonin og melatonin, der har betydning for det gode humør og den gode nattesøvn. I stedet produceres der quinolinicsyre, som er involveret i mange psykiske lidelser og blandt andet kan udløse irritabilitet og nervøsitet.
Som det fremgår, kan inflammationer hæmme serotoninniveauet, og flere antidepressive medikamenter (SSRI) har netop til formål at regulere serotoniniveauet. Men de antidepressive medikamenter retter ikke op på inflammationerne, som kan være den egentlige årsag.

Derfor kan influenza også give depressive symptomer

Når vi får influenza, aktiveres immunforsvaret af diverse cytokiner, og det er disse signalstoffer og inflammatoriske processer, der bevirker, at vi får det så skidt, hvor træthed, modløshed og social isolation jo også er træk hos depressive patienter.
Ikke desto mindre bør immunforsvaret normalt klare en infektion i løbet af en uges tid, og de inflammatoriske processer må ikke være kroniske.

Hvorfor gigtmidler og hovedpinepiller kan hjælpe på humøret

Mange gigtmidler (NSAID) og hovedpinepiller (fx acetylsalicylsyre) går ind og hæmmer nogle andre stoffer kaldet prostaglandiner, der kan fremme inflammationer. Det betyder, at de pågældende gigtmidler og hovedpinepiller ikke alene afhjælper de fysiske smerter, men også kan forbedre humøret, hvis der er inflammatoriske processer i hjernen.
Professor Iain Mclnnes var en af de første, som så sammenhængen mellem gigtmidler og forbedring af humøret. Han foretog også hjerneskanninger af patienter før og efter, de fik gigtmedicin. Og han observerede, at der var signifikante ændringer i de neurokemiske signaler, som er involveret i depression.

Negativ effekt af antidepressiv medicin og traumer

På den anden side har professor Carmine Pariante observeret, at folk med overaktivt immunsystem reagerer dårligere på antidepressiv medicin. Det ser også ud til, at voldsomme traumatiske oplevelser kan aktivere immunsystemet og i visse tilfælde føre til kroniske inflammationer i hjernen, som øger risikoen for depression.

Hellere naturlige løsninger end bivirkninger af medicin

Knap en halv million danskere er på antidepressiv medicin, og forbruget af antidepressiv medicin er steget med knap 60 procent på 10 år. Hos omkring en tredjedel af patienterne virker den antidepressive medicin ikke efter hensigten, og patienterne tilhører med stor sandsynlighed den tredjedel, hvor man netop har observeret inflammationer.
Antidepressiv medicin kan desuden give bivirkninger som hovedpine, apati, nedsat sexlyst, vægtforøgelse, yderligere depression samt abstinenser ved ophør, som fører flere problemer med sig. Derfor er der al mulig grund til at gøre noget ved årsagen og slippe af med eventuelle inflammationer, som er så udbredte.
Der er desuden kommet en ny sundhedstrend, som hedder antiinflammatorisk levevis, og som sigter på en sund, varieret og blodsukkerstabiliserende kost. Det er også vigtigt med motion og et normalt taljemål, da for meget bugfedt øger risikoen for inflammationer.
Endelig er det vigtigt med mere fokus på omega-3 fedtsyrer, D-vitamin og selen, da mange ikke får nok af disse næringsstoffer, som netop har inflammationshæmmende egenskaber. Men hvor meget skal der egentlig til i forbindelse med depressioner og mange andre kroniske sygdomme, hvor inflammationer er involveret?

Omega-3 fedtsyren EPA og depression

Hjernen indeholder mange omega-3 fedtsyrer i form af EPA og DHA, som indgår i alle cellemembraner, og som har betydning for cellernes kommunikation.
Hørfrøolie og andre vegetabilske kilder indeholder omega-3 formen ALA, men mange mangler de enzymer, som skal omdanne ALA til EPA og DHA. Derfor har de fleste bedst at få omega-3 fedtsyrer fra fed fisk eller tilskud med fiskeolier, som netop indeholder omega-3 formerne EPA og DHA.
Forskere fra Harvard University har lavet et forsøg med 155 deltagere, som led af svær depression. Deltagerne fik enten placebo (snydemedicin) eller omega-3 fedtsyrer i form af EPA (1,060 mg) eller DHA (900 mg) i en periode på otte uger. Ved forsøgets afslutning vurderede forskerne, at tilskud med EPA havde den største inflammationshæmmende effekt og dermed også den største effekt på lindring af depression.
Ved tilskud med fiskeolier skal man derfor nærlæse varedeklarationen, så dagsdosis af EPA bliver på omkring 1000 mg. Fiskeolier baseret på frie fedtsyrer sikrer en god optagelse. Fiskeolier bør desuden overholde myndighedernes krav til peroxidtal og miljøgifte.

D-vitamin, inflammationer og vinterdepression

Alle kroppens celler har receptorer for D-vitamin, og det gælder også hjernens forskellige væv, hvor forskere antager, at optimale niveauer af D-vitamin har betydning for reguleringen af mange neurologiske processer.
D-vitaminet danner over 200 antibiotiske peptider, og det regulerer en masse gener, der styrker immunforsvaret og modvirker uhensigtsmæssige inflammationer.
Mangel på D-vitamin kan være direkte forbundet med depression. I et studie blandt ældre fandt man, at der i gruppen med de laveste niveauer af D-vitamin i blodet var 11 gange så stor en risiko for at udvikle depression i forhold til gruppen med normale D-vitaminniveauer i blodet.
I et forsøg med hjertepatienter har daglige tilskud med 50 ?g D-vitamin i 9 måneder øget blodets koncentration af antiinflammatoriske interleukiner (IL-10) med 43 procent. Samtidig forebyggede D-vitaminet en stigning af de proinflammatoriske interleukiner (IL-1 og IL-6).

Vidste du at vinterdepression kan skyldes mangel på D-vitamin, som vi primært danner fra sommersolen?

Mangel på D-vitamin er udbredt og øger risiko for vinterdepression

Vi danner primært D-vitamin fra sommersolen, hvor vi i let sommertøj kan danne omkring 60 ?g på en halv time, men om vinteren står solen for lavt. Den danske gennemsnitskost bidrager med under 5 ?g, som er det daglige referenceindtag. Meget tyder på, at det er alt for lidt - og ikke mindst, hvis man lider af depression forårsaget af inflammationer.
Mangel på D-vitamin er blevet mere udbredt gennem de sidste årtier på grund af flere indendørs timer, solforskrækkelse, fedtforskrækkelse, faktorcremer og længere tids brug af kolesterolsænkende medicin. Desuden har overvægtige samt ældre og folk, der er mørke i huden, vanskeligere ved at danne D-vitamin og udnytte den aktive form. Den udbredte mangel på D-vitamin øger især risikoen for vinterdepression.

Optimale niveauer i blodet kræver tilskud i vinterhalvåret

Når man måler D-vitamin niveauerne i blodet er de officielle grænseværdier 50 nmol pr liter, men mange førende forskere mener, at det er utilstrækkeligt, og at man skal helt op på 75-100 nmol pr liter for at få en optimal sygdomsforebyggelse.
På vore breddegrader er det ikke realistisk at opnå de højere niveauer af D-vitamin gennem de officielle kostanbefalinger. Der er efterhånden mange forskere, som anbefaler stærke tilskud med D-vitaminer i løbet af hele vinterhalvåret, og vi har nemmest ved at optage og udnytte D3 vitamin (cholecalciferol), som er opløst i olie og er i kapselform.

Selen, humør og inflammationer

Selen indgår i over 30 selenoproteiner med mange livsvigtige funktioner, og sporstoffet er blandt andet vigtigt for immunforsvaret og regulering af inflammationer. Da jorden i Europa er fattig på selen, ville man i et britisk dobbeltblindet forsøg se nærmere på, hvordan en subklinisk selenmangel påvirker humøret. I forsøget deltog der 50 personer, som enten fik et dagligt tilskud med 100 µg selen eller placebo i fem uger. Der blev også udfyldt kostskemaer for at udregne deltagernes indtag af selen gennem kosten samt andre skemaer med oplysninger om deres humør. Jo mindre selen deltagerne fik gennem kosten, jo mere rapporterede de om depression, angst og træthed. Men når deltagerne fik tilskud med selen, blev selvsamme symptomer reduceret.
Det er meget muligt, at selen også påvirker humøret via de inflammationshæmmende egenskaber.

Selenmangel er udbredt

Der findes selen i fisk, paranødder, indmad, kød og fuldkorn. Men som nævnt er jorden i Europa udpint, og indholdet i en almindelig dagskost ligger kun på 40-50 ?g. Til sammenligning får andre folkeslag som amerikanere og japanere ofte mellem 100 og 200 ?g selen gennem kosten.
Tilskud baseret på selengær, der indeholder mange selenforbindelser, giver den største lighed med selenvariationen i selenrig kost.

Referencer:

http://articles.mercola.com/sites/articles/archive/2016/10/09/depression-inflammation.aspx?utm_source=dnl&utm_medium=email&utm_content=art1&utm_campaign=20161009Z1&et_cid=DM124107&et_rid=1700414860

Rapaport MH et al. Inflammation as a predictive biomarker for response to omega-3 fatty acids in major depressive disorder: a proof-of-concept study. Molecular Psychiatry 2015

Benton D, Cook R. The impact of selenium supplementation on mood. Biol Psychiatry 1991