Glukosaminsulfat virker ved slidgigt

Slidgigt er en folkesygdom, der med tiden rammer de fleste, og symptomerne forværres ofte om vinteren. En europæisk ekspertgruppe anbefaler nu glukosaminsulfat som det første valg frem for smertestillende medicin. Det skyldes, at glukosaminsulfat er det eneste tilskud, der kan bremse den egentlige sygdom og derigennem også bremse smerterne.

Det antages, at halvdelen af alle over 40 år og at alle over 60 år er mere eller mindre ramt af slidgigt. Ofte uden, at de kan mærke det. Derfor kan det svare sig at forebygge sygdommen ved at vedligeholde bruskvævet eller at bremse og behandle sygdommen med glukosaminsulfat. Men hvad er slidgigt egentlig? Hvorfor kan slidgigt det ene sted give symptomer et helt andet sted? Hvordan virker glukosaminsulfat? Og hvordan kan du forstærke behandlingen om vinteren? Det kan du få svar på ved at læse videre.

Hvad er slidgigt, og hvorfor kan sygdommen være lumsk?

Ved slidgigt forsvinder ledbrusken langsomt, så knogleenderne skurrer mod hinanden. Der, hvor ledbrusken forsvinder, danner knoglevævet udvækster. Samtidig fortykkes ledbånd og ledkapsler, og muskler og sener svækkes. Det er ikke altid, at slidgigt giver smerter, og derfor kan sygdommen være lumsk. Ikke desto mindre opstår der ofte smerter på et eller andet tidspunkt som følge af tryk på knogler, inflammationer samt spændinger og infiltrationer.
Skurren og knasen i leddet kan ofte høres og mærkes. Der kan optræde nedsat bevægelighed af det syge led samt hævelser, fejlstillinger, skæve led, forskellig benlængde samt knudrede fingre og håndled.
Slidgigt det ene sted kan forplante sig via fibrøst bindevæv kaldet fascier og give symptomer helt andre steder som for eksempel slidgigt i nakken, der kan give hovedpine, og slidgigt i ryggen, der kan give smerter i benene.

Vidste du at mænd oftere får slidgigt i hofterne, og at kvinder oftere får slidgigt i knæ og fingre?

Vidste du at der ikke er nerveforsyning til ledbrusken, og at smerter ved slidgigt kommer fra andre væv?

Hvad er årsagen til slidgigt?

Ordet slidgigt er faktisk misvisende, da regelmæssig motion og korrekt brug af led medvirker til at vedligeholde brusken. Men voldsom belastning af leddene, dårlige arbejdsstillinger, overvægt, genetiske disponeringer (arvelige) og aldringsprocesser øger risikoen for slidgigt. Med tiden kan der opstå en nedbrydningsproces i bruskvævet. Især hvis der mangler glukosaminsulfat.

Vidste du at slidgigt følgende steder, kan give alle disse symptomer?

Nakken: nakkesmerter, hovedpine, ansigtssmerter og armsmerter (f.eks. frossen skulder og tennisalbue).

Ryggen: rygsmerter, hold i ryggen, hekseskud og smerter i benene (iskias).

Hoften: smerter i sædet og benet (Iskias).

Hvordan virker glukosaminsulfat?

Sunde bruskceller kan ud fra sukker (glukose) og en aminosyre (glutamin) selv producere glukosamin, som så tilføjes svovl (sulfat). Glukosaminsulfat indgår som forskellige byggestene i ledbrusken. Samtidig hæmmer glukosaminsulfat via enzymprocesser nedbrydning af brusk i led. Det bevirker, at glukosaminsulfat også har en antiinflammatorisk effekt. Ved slidgigt kan dannelsen af glukosaminsulfat dog ikke følge med nedbrydningen af ledbrusk, men det kan der kompenseres for med tilskud.

Det er ikke lige meget, hvilken glukosaminform man vælger

Glukosaminsulfat har været anvendt til behandling af slidgigt siden 1980erne, og forskningen er overvejende baseret på denne glukosaminform.
Glukosaminprodukter baseret på glukosaminhydroklorid har ikke medført samme positive resultater, og derfor har der i tidens løb været en del forvirring omkring effekten af glukosamin.

Glukosaminsulfat får comeback i ny rapport

Tilskud med glukosaminsulfat bør være det første valg i behandlingen af slidgigt frem for smertestillende medicin, der er forbundet med alvorlige bivirkninger og dødsfald. Det fremgår af en nyere rapport, som er udarbejdet af en økonomisk uafhængig europæisk ekspertgruppe ESCEO (European Society for Clinical and Economic Aspect of Osteoarthritis). Forskerne granskede den tilgængelige dokumentation på glukosamin. De fandt som flere andre forskere, at det er glukosaminsulfat, som er mest effektivt, hvorfor de også anbefaler denne glukosaminform i deres rapport.

Glukosaminsulfat som tilskud og forventet effekt

Glukosaminsulfat produceres primært ud fra skaldyr. I de fleste videnskabelige undersøgelser er der anvendt doser på 1.200-1.500 mg. De fleste mærker en smertelindrende eller funktionsforbedrende virkning i løbet af 2-6 uger. Nogle mærker først virkningen efter 3 måneder. Når glukosaminsulfat har en positiv virkning inden for tre måneder, kan det svare sig at fortsætte for at vedligeholde ledbrusken. Er der ingen effekt efter tre måneder, anbefales det sædvanligvis at stoppe med tilskud.
Glukosaminsulfat virker på lettere til moderat slidgigt, hvor der stadig er noget brusk tilbage at "bygge videre på". Mange vil desuden opleve, at der er en effekt på andet end den lokale slidgigt. Det skyldes, af slidgigten som allerede beskrevet kan forplante sig til andre dele af kroppen, som derfor nyder godt af, at ledbrusken genopbygges og inflammationerne forsvinder.
I Danmark er Glukosamin et lægemiddel godkendt til lindring af let til moderat slidgigt i knæet. Men adskillige undersøgelser viser, at Glukosamin (baseret på glukosaminsulfat) også kan lindre andre former for slidgigt. Derfor er det altid et forsøg værd at prøve sig frem. Med mindre man er allergisk over for skaldyr.

D-vitaminer, fiskeolier og urter modvirker inflammationer, men ikke selve slidgigten

Mange med slidgigt får forværring af smerterne om vinteren, og det skyldes ofte mangel på D-vitamin, som vi primært danner fra sommersolen. Tilskud med stærke D-vitaminer kan modvirke de inflammationer, der optræder ved slidgigt. Det samme gælder fiskeolier og visse urter som ingefær og hyben. Men i forbindelse med slidgigt bør disse tilskud altid kombineres med Glukosamin, der som det eneste tilskud kan genopbygge brusken og virke på sigt.

Husk, at kun Glukosamin tilskud kan bremse den egentlige sygdom

Selvom mange andre præparater godt kan fjerne smerten hos slidgigtpatienter, er det kun Glukosamin præparater, som kan bremse den egentlige sygdom, nemlig nedbrydningen af ledbrusken. Smerterne er de beklagelige følgevirkninger, som ikke stopper, med mindre nedbrydningen stopper. Man skal også lige tjekke at tilskud med Glukosamin er på formen glukosaminsulfat.

Referencer:

Nelson AE et al.: A systematic review of recommendations and guidelines for the management of osteoarthritis: The Chronic Osteoarthritis Management Initiative of the U.S Bone and Joint initiative. PubMed 2014

Keld Østergaard. Glukosaminsulfat. Medi-Com 2003

Søg mere info...

Klik her, hvis du vil vide mere om glucosamin