D3-vitamin har terapeutisk effekt mod infektioner og andre sygdomme

- i modsætning til D2-vitamin

D2-vitamin forekommer naturligt i planteriget og D3-vitamin forekommer naturligt i dyreriget. Det er også D3-vitamin, som vi danner fra solen. Men et hold forskere fra universiteterne i Surrey og Brighton i Storbritannien har nu fundet, at der er stor forskel på de to D-vitaminer. Forskerne tvivler derfor på D2-vitamins effekt på vores helbred i modsætning til D3-vitamin, som har afgørende betydning for, at immunforsvaret kan bekæmpe infektioner som COVID-19. Da de fleste celler har receptorer for D-vitamin har det også betydning for kræftforebyggelse, nervesystemet, humøret og mange andre funktioner. Men det kræver, at den D3-vitaminform, vi får fra kosten eller danner fra solen først bliver aktiveret.

• D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, som findes i forskellige former med ligheder i den kemiske struktur.
• D2-vitamin (ergocalciferol) findes i visse planter som svampe, der danner formen ud fra solens UVB stråler.
• D3-vitamin (cholecalciferol) findes i fede animalske produkter som torskelever, sild, laks, fløde og æg.
• Mennesker danner cholecalciferol ud fra solens UVB stråler og et kolesterol i huden.
• I leveren omdannes begge former til calcidiol, der i blodet måles som 25-hydroxyvitamin D3.
• Calcidiol omdannes i nyrerne, immunsystemets hvide blodlegemer, blodkar og andre steder til den aktive steroidform calcitriol (1,25-dihydroxyvitamin D3).

Det er altså calcitriol, som binder sig til D-vitaminreceptorerne i de fleste af kroppens celler. Således regulerer D3-vitamin i form af calcitriol et utal af biokemiske processer i kroppen og omkring 10 procent af vores gener, som også har betydning for immunforsvaret, kræftforebyggelse, nervesystemet, humøret, blodsukkeret og mange andre funktioner.

D3-vitamin er bedst til at aktivere gener og signalsystemer i immunforsvaret

Forskere fra universiteterne i Surrey og Brighton i Storbritannien har undersøgt effekten af tilskud med 15 mikrogram D2-vitamin eller 15 mikrogram D3-vitamin i en vinterperiode på 12 uger. Deltagerne var sunde britiske kvinder af hvid europæisk herkomst eller sydasiatisk herkomst i alderen 20-64 år. Forskerne undersøgte mere konkret aktiviteten af visse gener og signalsystemer.
I modsætning til gængse antagelser fandt forskerne, at tilskud med de to D-vitaminer ikke havde samme effekt. Forskerne fandt, at D3-vitamin havde en klar effekt på immunsystemet ved at stimulerer type-1 interferon signalsystemet i kroppen. Type-1 interferoner er en del af immunsystemet, som mobiliserer kroppens første forsvar mod bakterier og virus. På den måde kan immunsystemets stormtropper bekæmpe de fleste smittekim, uden at vi bliver syge. Type-1 interferoner spiller også en vigtig rolle i regulering af inflammationsprocesser, aktivering af T-celler og bekæmpelse af kræftceller.
Derfor kan tilstrækkelige mængder af D3-vitamin i blodet forebygge, at bakterier og virus får fodfæste og formerer sig i kroppen, så der opstår infektioner. Da D-vitamin har så mange andre funktioner i kroppen, kan det også bidrage til forebyggelse af knogleskørhed og mange andre sygelige tilstande.
Forskerne fandt ikke, at tilskud med D2-vitamin havde den samme effekt på genaktiviteter, interferoner og immunforsvaret.
I henhold til studiets data viste det sig desuden, at deltagerne af hvid europæisk herkomst og sydasiatisk herkomst reagerede forskelligt på de to tilskud. Derfor efterlyser forskerne flere studier på dette område.

Vi har brug for tilskud med D3-vitamin

Ifølge forskerne er mangel på D-vitamin særlig udbredt i vinterhalvåret og i områder med begrænset sol. Coronapandemien har yderligere begrænset solpåvirkningen, da mange har brugt mere tid indendørs, og mundbind yderligere hæmmer hudens egenproduktion af D-vitamin. Det bør desuden tilføjes, at ældre, farvede, diabetikere, overvægtige og kronisk syge har vanskeligere ved at danne eller aktivere D-vitaminet.
Derfor anbefaler forskerne især tilskud med D-vitamin i vinterhalvåret og ved mangeltilstande.
Da D2-vitamin fra planteriget og tilskud med D2-vitamin som nævnt har en tvivlsom effekt på helbredet, anbefaler forskerne, at tilskud bør være som D3-vitamin. Hvis man beriger fødevarer, bør det også være med D3-vitamin, selvom det koster noget mere.
Det nye studie er publiceret i Frontiers in Immunology,

D-vitamintilskud og behov

Fødevarestyrelsen anbefaler nu, at alle tager tilskud med D-vitamin i vinterhalvåret, og at sårbare grupper tager større tilskud hele året. Det reelle behov for tilskud afhænger af mange faktorer som solpåvirkning, alder, hudtype, BMI og kroniske sygdomme. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at have optimale niveauer i blodet hele året.
EU´s Scientific Committee on Food har fastsat en øvre sikker grænse for dagligt indtag af D-vitamin, som 100 mikrogram for voksne inkl. gravide og ammende.
Da D-vitaminet er et fedtopløseligt vitamin, får vi den bedste udnyttelse i tilskud som kapsler, hvor D-vitaminet er bundet til olie.

Referencer

Louise R, Durrant et al. Vitamin D2 and D3 Have Overlapping But Different Effects on The Human Immune System Revealed Through Analysis of The Blood Transcriptome. Frontiers in Immunology, 25 February 2022

University of Surrey. Study questions the role of vitamin D2 in human health but its sibling, vitamin D3, could be important fighting infections. ScienceDaily. February 25, 2022

J. Wesley Pike and Mark B. Meyer. Fully-activated Vitamin D (calcitriol) is produced inside and outside of the kidneys. J Clin Invest 2020

Interferon type I - Wikipedia