Bor til knogler, hjerne

- kræftforebyggelse og andre oversete funktioner

Bor er et sporstof, der findes i mange fødeemner og som tilskud. Selvom bor endnu ikke anses for at være et essentielt næringsstof, tyder en række studier på, at bor har positive effekter på en lang række funktioner, som inkluderer knoglesundhed, hjernesundhed, kønshormoner, immunforsvaret, regulering af inflammationer, afgiftning og kræftforebyggelse. Så hvilke fødeemner indeholder mest bor, og hvor meget har vi brug for?

Bor er et sporstof, som har afgørende betydning for en lang række metaboliske processer hos planter, dyr og mennesker. Bor er en strukturel komponent i planters cellevægge, hvor det også har betydning for planternes vækst og dannelse af frø. Hos mennesker og dyr findes de største koncentrationer af bor i knogler, negle og hår, hvor det indgår i strukturen. Derudover indgår bor i en række metaboliske processer. Ifølge flere studier og oversigtsartikler har bor følgende funktioner:

1: Opbygning og bevarelse af sunde knogler.
Dette sker ved at påvirke steroidhormoner (østradiol, testosteron, aktivt D-vitamin) og magnesium, som har betydning for opbygning og bevarelse af sunde og stærke knogler. Derudover modvirker bor tab af calcium i urinen.

2: Sårheling og hudinfektioner
Bors evne til at mineralisere og opbygge væv hænger også sammen med sårheling. Bor har desuden betydning for nøgleenzymer i dannelsen af fibroblaster (bindevævsceller).
Lokal behandling med borsyre har en antiseptisk virkning, og en fortyndet opløsning (1-3 %) kan anvendes til mindre sår, akne, svampeinfektioner og andre og hudinfektioner.

3: Regulering af kønshormoner
Ifølge flere studier kan tilskud med bor øge dannelsen af kønshormoner. Kvinder i menopausen, som indtog en borfattig kost og som tog tilskud med bor, fik øget deres niveauer af østradiol og testosteron, især hvis de også fik for lidt magnesium. Tilskud med bor til raske mænd øgede deres dannelse af testosteron.

4: Forebyggelse af D-vitaminmangel og forbedring af tilskud
Den D-vitaminform (cholecalciferol), som vi danner fra solen eller får fra tilskud, er et passivt forstadie. Tilskud med bor kan øge leverens metabolisme af den D-vitaminform (25 (OH)D3), som måles i blodet, og som senere metaboliseres til den aktive steroidform (calcitriol) i nyrerne, immunceller og andre celler.

5: Optagelse og udnyttelse af magnesium
Bor kan signifikant øge optagelsen af magnesium og aflejring af magnesium i knoglerne. Bor kan i det hele taget øge effekten af magnesium, som indgår i mere end 300 enzymprocesser. Dette bidrager til knoglesundheden og de mange andre funktioner, som magnesium har.

6: Immunforsvar og anti-inflammatorisk effekt
Bor har betydning for dannelsen af hvide blodlegemer (makrofager og lymfocytter), som bør bekæmpe infektioner via en akut inflammation. Flere studier har desuden vist, at bor regulerer biomarkører for inflammation. Herunder CRP (C reaktivt protein). Denne funktion er meget vigtig, da vedvarende forhøjet CRP i blodet og kroniske inflammationer øger risikoen for hjertekarsygdomme, overvægt, metabolisk syndrom, diabetes type-2, non-alkoholisk fedtlever og flere kræftformer.
Studier tyder også på, at der er mindre leddegigt i områder, hvor borindtaget er større, og at tilskud med 3-10 mg bor om dagen kan reducere tilfælde af leddegigt med 60 procent.

7: Hjerneaktivitet
EEG målinger har vist, at et lavt indtag af bor resulterer i, at hjernen får en højere aktivitet i de lave frekvenser og en mindre aktivitet i de høje frekvenser. Den forøgede aktivitet af de lave frekvenser reducerer årvågenheden og hukommelsen. Man får også en dårligere evne til at udføre fysiske opgaver.

8: Tungmetalforgiftning
Et in vitro studie tyder på, at nogle borforbindelser (borsyre, boraks, colemanite og ulexite) kan reducere skadelige effekter af tungmetaller som kviksølv, cadmium og arsen.

9: Anti-kræft-effekt
Flere studier tyder på, at en kost, som indeholder meget bor, kan reducerer risikoen for flere kræfttyper – herunder kræft i bryst, prostata, lunger og livmoderhals. Det tyder således på, at forskellige bor-forbindelser kan interagere med dannelsen af kræftceller via forskellige mekanismer, der blandt andet inkluderer blokering af celledeling og apoptose (programmeret celledød)

Borkilder, anbefalinger og tilskud

Der findes bor i fisk, skaldyr og fuldkorn. Desuden avokado, røde vindruer (inklusive rosiner og rødvin), blommer og anden frugt, peanuts, bønner, spinat, broccoli og kartofler. Meget afhænger desuden af jordbundsforhold. Suppeben, der koger i flere timer, vil udskiller en del bor og andre mineraler.
Der findes endnu ingen officielle anbefalinger (RI) af det daglige borindtag. Den øvre grænse, som tåles over længere tid, ligger på 20 mg.
I tilskud findes bor i forskellige former. I flere studier har man givet 3-10 mg daglig.

Referencer:

New Insights into Boron Essentiality in Humans and Animals. International Journal of Molecular Sciences. 2022

Stella Bard. What to know about boron for arthritis. MedicalNewsToday. 2023

Boron Derivatives Inhibit the Proliferation of Breast Cancer Cells and Affect Tumor-Specific T Cell Activity In Vitro by Distinct Mechanism. Biological Trace Element Research. 2023

Lara Pizzorno. Nothing Boring About Boron. Integrative Medicine: A Clinican´s Journal. 2015

Boron. National Institutes of Health (NIH) 2021

Frida - Database med fødevaredata udgivet DTU Fødevareinstituttet (fooddata.dk)