Selens kræftforebyggende virkning

- via selenberiget kost og relevante tilskud

Kræft er blevet en af de største dødsårsager, hvor antallet stiger alarmerende hvert år. Kosten har stor betydning, og der er kommet et øget fokus på selens kræftforebyggende virkning – både i form af funktionelle fødevarer, som er beriget med selen, og i form af deciderede tilskud. Da jordens indhold af selen varierer ekstremt på jordkloden, antages det, at omkring en milliard mennesker mangler sporstoffet. Samtidig ser det ud til, at tilskud med 100-200 mikrogram selengær daglig kan forebygge mangler og de mest udbredte kræftformer med omkring 50 procent. Det fremgår af en oversigtsartikel publiceret i Foods.

Alene i 2020 kostede kræftsygdomme næsten 10 millioner dødsfald på verdensplan, og ifølge Global Cancer Statistics (GLOBOCAN) vil antallet af kræftrelaterede dødsfald stige til over 28 millioner i 2040. Årsagen til den voldsomme stigning af kræftsygdomme tilskrives faktorer i miljø og livsstil. Det betyder også, at omkring halvdelen af alle kræfttilfælde kan forebygges gennem livsstil og kost. Gennem de seneste år har der derfor været et stigende fokus på sporstoffet selen, som har flere kræftforebyggende mekanismer, hvis man vel at mærke er velforsynet.

Udbredt selenmangel og behov

Da jordens indhold af selen varierer ekstremt på jordkloden, varierer indtaget også ekstremt. Således ligger indtaget i Østeuropa for eksempel på 10-30 mikrogram om dagen, mens indtaget i Venezuela ligger på 200-350 mikrogram om dagen. Da indtaget i Europa samt store dele af Mellemøsten, Kina, Asien og Afrika generelt ligger for lavt, er selenmangel blevet et verdensomspændende problem.
Ifølge de officielle anbefalinger bør voksne få omkring 55-70 mikrogram selen om dagen. Men forskningen tyder på, at vi har brug for 100-200 mikrogram om dagen for at forebygge genetiske skader og udvikling af kræftceller.
På den anden side skal vi heller ikke have for meget selen, og ifølge EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet) ligger den øvre grænse på 300 mikrogram om dagen

Studier på selen og kræft

I oversigtsartiklen henviser forfatterne til det første dobbelt-blindede, randomiserede, placebokontrollerede studie, som hedder NCP (Nutritional Prevention of Cancer). Studiet blev udført af Larry Clark og hans forskerteam, og det afslørede, at tilskud med 200 mikrogram selengær daglig kunne reducere forekomsten af tre af de mest udbredte kræftformer med 48-63 procent og desuden sænke kræftdødeligheden med omkring 50 procent.
Forfatterne henviser også til et andet studie, SELECT (Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial), som viste, at tilskud med selenomethionin og syntetisk E-vitamin ikke viste samme positive effekt.
De to studiers forskellige resultater kan skyldes flere faktorer, da man for det første gav forskellige selenforbindelser. For det andet skal man heller ikke forvente nogen positiv effekt af selentilskud, hvis der ikke foreligger en mangel.
Gennem de sidste årtier har der under alle omstændigheder været foretaget flere studier, som vi også har omtalt på denne hjemmeside, og som afslører, at tilstrækkelig selen gennem kost eller tilskud kan bidrage til at forebygge flere forskellige kræftformer.
Man skal også huske, at kræft som regel er flere år om at udvikle sig. Derfor er det en fordel at være velforsynet med selen gennem hele livet, og især når man bliver ældre, hvor risikoen for at få kræft er større.

Funktionelle fødevarer og selenberiget gær, som indeholder meget selen

Funktionelle fødevarer er den danske betegnelse for functional foods. Udtrykket dækker over en række fødevarer, som har bestemte sundhedsmæssige egenskaber – for eksempel via indholdet af vitaminer og mineraler. Funktionelle fødevarer kan også være fødevarer, der er bestemt udviklet til at have bestemte virkninger.
I oversigtsartiklen henviser forfatterne til en række fødevarer, der indeholder relativt meget selen – herunder paranødder, hvidløg, broccoli, rosenkål, anden kål, fisk, muslinger, æggeblomme, lever og anden indmad. Men også her kan indholdet variere med flere hundrede procent afhængig af jordbundeforhold og foder.
I oversigtsartiklen henviser forfatterne til flere studier, der blandt andet viser, at indtagelse af paranødder kan hæve blodets koncentration af selen og reducere risikoen for tarmkræft. Forfatterne henviser også til studier på mennesker og dyr, der for eksempel viser, at indtagelse af selenberiget broccoli, broccolispirer og hvidløg kan bidrage til at forebygge flere kræftformer. Her skal man også huske, at de pågældende fødevarer indeholder andre næringsstoffer, som kan give en synergieffekt.
Selenberiget gær findes som almindelige kosttilskud, og de indeholder flere selenforbindelser, som har lighed med selenvariationen i selenrig kost. Der kan dog godt være stor forskel på produktionsmetoderne. Derfor kan det svare sig at vælge et patenteret tilskud, hvor der er dokumentation på en høj biologisk optagelighed, så selenforbindelserne når helt ind i cellerne.
Det bør desuden tilføjes, at man i Finland siden 1980´erne har fulgt en lov om, at al kunstgødning skal beriges med selen. Dette enkle tiltag har påvirket hele fødekæden, så den finske befolkning, som den eneste i Europa, får omkring 100 mikrogram selen om dagen gennem den almindelige kost.

Fødekilders indhold af selen i mikrogram/gram

• Paranødder 2-20
• Hvidløg 0,15
• Broccoli 0,13
• Rosenkål 0,25
• Fisk 0,4-4,3
• Kød (muskel) 0,3
• Æggeblomme 0,12-0,42

Selens kræftforebyggende mekanismer

Selen indgår i omkring 25 selenholdige proteiner, som indgår i et kompliceret selenstofskifte. De forskellige selenholdige proteiner har betydning for cellernes energiomsætning, stofskiftet, fertiliteten og mange andre processer. Selvom man endnu ikke forstår alle selens kræftforebyggende mekanismer kommer forfatterne ind på følgende:

• Antioxidant effekt, som beskytter cellerne mod oxidativ stress og skader på DNA forårsaget af frie radikaler.
• Understøtter immunforsvaret, som skal destruere kræftceller og karcinogener.
• Regulerer inflammationer, som er den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme.
• Regulerer genudtryk og celleaktivitet.
• Modvirker angiogenese (dannelse af små blodkar), der spiller en vigtig rolle ved spredning af kræft.
• Modvirker invasion af tumorceller
• Regulerer apoptose (programmeret celledød)

Referencer:

Malgorzata Dobrzynska el al. Natural Sources of Selenium as Functional Food Products for Chemoprevention. Foods 2023

Jing Huang et al. Selenium Status and Its Antioxidant Role in metabolic Diseases. Oxidative Medicine and Cellular Longevity. 2022

Aparna Shreenath. Selenium Deficiency. StatPearls. May 6, 2019

Bronislaw A et al. Selenium (Se) Intake and Plasma Se Concentration in Low Soil-Se Countries. Scientific Journal of Food Science & Nutrition 2018