Kost og tilskud: Schweizisk ekspertpanel publicerer nye anbefalinger mod COVID-19 – og der er brug for øjeblikkelig handling

Et ekspertpanel af læger og professorer har i samarbejde med Den Schweiziske Fødevarestyrelse gennemgået den videnskabelige evidens angående næringsstoffernes betydning for et velfungerende immunforsvar og et optimalt helbred. Ekspertpanelet har særlig fokus på virusinfektioner grundet pandemien med COVID-19. Og de påpeger, at der er udbredte mangler på C-vitamin, D-vitamin, selen, zink og omega-3 fedtsyrer, som har afgørende betydning for immunforsvaret. Manglerne bidrager derfor til nye bølger, og at infektionerne bliver livstruende. Derfor kræver denne krise øjeblikkelig handling med mere fokus på kost og nødvendige tilskud.

COVID-19 pandemien fortsætter med nye bølger, som truer folkesundheden, livskvaliteten og samfundsøkonomien. Et schweizisk ekspertpanel, som består af en række læger og professorer fra blandt andet ETZ Zürich, University Lausanne, University Groningen og Den Schweiziske Fødevarestyrelse har derfor publiceret en hvidbog, hvor de påpeger, at den globale pandemi har gjort befolkningernes ernæringsstatus særdeles relevant. Det skyldes, at den schweiziske befolkning og andre befolkninger er i stor risiko for en delvis eller regulær mangel på essentielle næringsstoffer, som har afgørende betydning for et velfungerende immunforsvar.
Ekspertpanelet lægger selvfølgelig vægt på, at vi skal have næringsstofferne gennem en sund og alsidig kost. Men virkeligheden ser anderledes ud, for moderne kostvaner, udpint jord, mangel på sol, aldringsprocesser og andre faktorer bidrager til, at mange mennesker mangler et eller flere essentielle næringsstoffer.
Derfor kan det være nødvendigt med relevante tilskud, som styrker og regulerer immunforsvaret. For infektioner med COVID-19 bliver først farlige, når immunforsvaret overreagerer med hyperinflammation og cytokinstorm, som skader sundt væv. Det er altså immunforsvarets kapacitet, som er afgørende for, om vi afviser smitte, får en mild infektion eller oplever livstruende komplikationer, der kræver indlæggelse. Ekspertpanelet lægger derfor særlig vægt på, at vi får nok C-vitamin, D-vitamin, selen, zink og omega-3 af følgende årsager.

C-vitamin

C-vitamin har stor betydning for det medfødte immunforsvar, der fungerer som stormtropper. Det medfødte immunforsvar tackler faktisk de fleste skadelige mikroorganismer, uden af vi mærker noget. Under en akut infektion som for eksempel forkølelse, influenza eller lungebetændelse falder blodets niveau af C-vitamin, og der opstår automatisk et øget behov. Ekspertpanelet anbefaler derfor tilskud med 200 mg C-vitamin om dagen, så man er bedre rustet i forebyggelsen og bekæmpelsen af infektioner. På markedet findes der også stærkere tilskud, og det anbefales at vælge de syreneutrale for at skåne mave-tarm-slimhinden.

D-vitamin

Det er ikke tilfældigt, at vi oplever nye bølger med COVID-19 her i vinterhalvåret. For det skyldes en stigende mangel på D-vitamin, som vi på vore breddegrader kun kan danne i sommerhalvåret, når solen står højt nok på himlen. Personer, der primært lever indendørs eller i skyggen, plejehjemsbeboere, mørkhudede, ældre, overvægtige og diabetikere risikerer at få en kronisk mangel. Derfor er disse grupper særlig sårbare og udsatte.
D-vitaminet aktiverer både det medfødte immunforsvar og det erhvervede immunforsvar, der har evnen til at specialisere sig og danne immunitet.
D-vitamin bidrager desuden til at regulere en række inflammationsfremmende cytokiner (IL-2, IL-6, IL-8, IL-12, IL-17, TNF-alfa, IFN-gamma, NFkBA). Vi skal selvfølgelig kunne bekæmpe en infektion ved at iværksætte en akut inflammation, som bør reguleres nøje. Men mangel på D-vitamin bevirker, at det medfødte immunforsvar og det erhvervede immunforsvar fungerer dårligt og afsporet med større fare for smitte og ukontrollerede inflammationer, som kan skade sundt væv i lunger, kredsløb med videre.
En ny metaanalyse (Martineau et al) har rapporteret, at tilskud med D-vitamin reducerer antallet af akutte infektioner i luftvejene med op til 42 procent.
I løbet af pandemien med Corona-19 har mere end 1.500 videnskabelige publikationer påpeget D-vitamins vigtige rolle for immunsystemet og forsvaret mod COVID-19.
Ekspertpanelet anbefaler nu et dagligt tilskud med D-vitamin på 50 mikrogram. Det er ti gange højere end de danske anbefalinger, RI, for hvide mennesker under 70 år.
Da evnen til at udnytte D-vitamin er forskellig, anbefaler andre forskere for en sikkerheds skyld op til 100 mg daglig, som er den øvre grænse.

Selen

Selen indgår i en række selenoproteiner, som har betydning for immunforsvarets kapacitet og kommunikation. Dette gælder især evnen til at bekæmpe virusinfektioner i luftvejene.
De selenholdige antioxidanter, GPX´er (glutathion-peroxidaser), beskytter kroppen mod oxidativ stress og overdreven inflammatorisk respons. Selen bidrager desuden til at virus ikke muterer, så de bliver mere virulente.
Men jorden er generelt fattig på selen i Europa og mange andre steder på kloden, og antages, at en milliard mennesker mangler sporstoffet.
Man har konstateret en sammenhæng mellem mangel på selen, og at virusinfektioner som Keshans sygdom, coxsackievirus B3 og influenza A bliver mere farlige. Det viser sig også, at dødeligheden hos patienter med COVID-19 er højere hos patienter, der mangler selen.
Da befolkningerne i de fleste europæiske lande får for lidt selen, anbefaler ekspertpanelet tilskud med 50-100 mikrogram selen om dagen. Andre studier tyder på, at de fleste har brug for omkring 100 mikrogram om dagen for at mætte selenoprotein P, der bruges som markør for kroppens selenstatus. Tilskud med selengær giver den største lighed med de forskellige selenoproteiner, der er i selenrig kost.

Zink

Zink har betydning for det medfødte immunforsvar og det erhvervede immunforsvar, herunder T-cellerne og en række proteiner, som har betydning for inflammatoriske processer. Zink indgår desuden i den vigtige antioxidant SOD (superoxid dismutase), der modvirker oxidativ stress.
Zink er med til at stabilisere cellemembranerne mod virusangreb, og zinkholdige proteiner koder ti procent af vores gener, hvilket er afgørende for, at cellerne kan udføre deres opgaver.
Zinkmangel resulterer derfor i svage cellemembraner og et dårligt fungerende immunforsvar, så vi bliver mere modtagelige over for infektioner og uhensigtsmæssige inflammationer.
Det antages, at 30 procent af ældre, som bor på plejehjem mangler zink, sammenlignet med 5 procent af ældre, der bor hjemme.
Mangel på zink øger risikoen for hospitalsindlæggelser og mange komplikationer. Flere studier tyder på at tilskud med zink kan forbedre immunforsvaret. Især hos ældre. Det kan blandt andet skyldes, at evnen til at optage zink forringes med alderen, og at mange ældre er småtspisende. Vanddrivende medicin kan desuden øge behovet.
Flere studier tyder på, at det er bedst at sætte tidligt ind med zinktilskud i forbindelse med akutte luftvejsinfektioner.
Ekspertpanelet anbefaler 10 mg zink om dagen, hvilket svarer til RI. Ifølge EFSA, den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, er den øvre grænse for voksne sat til 25 mg.

EPA og DHA

Omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA findes i cellernes membraner, og her indgår de i en lang række biokemiske processer. EPA og DHA reducerer niveauerne af CRP og cytokinerne TNF-alpha og IL-6, der alle er markører for inflammation.
Fed fisk og fiskeolier indeholder EPA og DHA. Derfor er det godt at spise fed fisk fra rene farvande.
Ekspertpanelet anbefaler, at man minimum får 500 mg EPA og DHA om dagen for at reducere risikoen for inflammation.
Fiskeolier baseret på frie fedtsyrer og triglycerider sikrer en god optagelse. Fiskeolier bør desuden overholde myndighedernes krav til peroxidtal og miljøgifte.

Referencer:

Nikki Hancocks. Diet and supplements: Swiss panel publishes COVID-19 recommendations. www.nutraingredients-usa.com

Jan Alexander et al. Early Nutritional Intervention with Zinc, Selenium and Vitamin D for Raising Anti-Viral resistance Against Progressive COVID-19. Nutrients 2020

Yazdani Shaik BD and Pio Conti. Relation between Vitamin C, Mast cells and Inflammation. Journal of Nutrition & Food Sciences. 2016

Kim Y et al. Vitamin C Is an Essential Factor on the Anti-viral Immune Responses through the Production of Interferon-α/β at the Initial stage of influenza A Virus (H3N2) Infection. Immune Netw. 2013

Northwestern University. Vitamin D levels appear to play role in COVID-19 mortality rates. Science Daily. May 2020

Ali Daneshkhah et al. The Possible Role of Vitamin D in Suppressing Cytokine Storm and Associated Mortality in COVID-19 Patients. medRxiv April 30, 2020

Helene Sandström. Den optimala D-vitamindosen i vinter? Det beror på dina genar. Nordic Nutrition Council. Sep. 3 2020

Zhang J et al. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. The American Journal of Clinical Nutrition. Apr. 2020

James Ives. Researchers identify link between COVID-19 cure rate and regional selenium status. News Medical Apr 29 2020

Jones GD et al. Selenium deficiency risk predicted to increase under future climate change. Proceedings of the National Academy of Sciences 2017

Kido T et al. Inflammatory response under zinc deficiency is exacerbated by dysfunction of the T- helper type 2 lymphocyte-M2 macrophage pathway. Immunology 2019

Scott A et al. Zinc is a potent and specific inhibitor of IFN-ƛ3 signalling. Nature Communications, 2017