Mangel på C-vitamin og dårlig udnyttelse er involveret i alvorlige virusinfektioner

- herunder COVID-19

C-vitamin har afgørende betydning for immunforsvaret, og lavt niveau i blodet er involveret i sværhedsgraden af infektioner som COVID-19 og influenza. Det fremgår af en oversigtsartikel publiceret i Aging and Disease. Forskerne henviser desuden til studier, der omhandler større doser intravenøst C-vitamin til patienter med sepsis og livstruende COVID-19 infektioner. Det er samtidig problematisk, at mangel på C-vitamin er udbredt af flere årsager.

Infektion med COVID-19 starter generelt, når virus inficerer celler i næsen og breder sig til de nedre luftveje. De fleste er dog i stand til at afvise smitte, eller også får de en mild til moderat infektion. Men hvis immunforsvaret ikke fungerer optimalt, kan der i svære tilfælde komme akut svigt i luftvejsfunktionen, også kaldet ARDS (acute respiratory distress syndrome). En væsentlig årsag er oxidativ stress og hyperinflammation, hvilket kan føre til kredsløbssvigt, og at patienten dør.
Da vaccinerne kun har en begrænset effekt, og da coronavirus har en formidabel evne til at mutere, eftersøger forskerne stadig en bedre forebyggelse samt mere effektive behandlinger uden bivirkninger til kritisk syge patienter. I denne oversigtsartiklen har forskerne derfor set nærmere på C-vitamins mange funktioner, og hvorfor det er så vigtigt at være velforsynet.

Baggrund for at overveje C-vitamin i forebyggelse og behandling

C-vitamin, der også kaldes for ascorbinsyre, indgår i kollagen, som har betydning for strukturen i bindevæv, sener, hud og knogler. C-vitamin har også betydning for immunforsvaret og sårheling. C-vitamin fungerer desuden som en vigtig antioxidant, der beskytter celler mod frie radikaler og oxidativ stress.
De fleste dyr kan selv danne C-vitamin efter behov, men mennesker og enkelte andre arter har mistet denne evne under evolutionen. Vi må derfor have tilført vitaminet gennem kosten, hvor gode kilder er kål, rød peberfrugt, citrusfrugter, kiwi, bær, nye kartofler, tomater og krydderurter.
Den yderste konsekvens af mangel på C-vitamin er skørbug, hvor patienten dør af indre blødninger. Ved subklinisk skørbug, der er meget udbredt, kan der optræde træthed, blødende tandkød, blå mærker, dårlig sårheling og nedsat modstandskraft.
Tidligere studier har afsløret, at patienter, der lider af diabetes, kroniske lungesygdomme, forhøjet blodtryk og livstruende sepsis har lave niveauer af C-vitamin i blodet. Dette har ført til en række forsøg, hvor man har givet høje doser intravenøst C-vitamin til patienter, der lider af kroniske sygdomme, sepsis og COVID-19.

C-vitaminniveau og immunsystem

Vores medfødte immunforsvar, der fungerer som stormtropper, bekæmper de fleste smittekim, uden at vi mærker noget.
I denne forbindelse har C-vitamin blandt andet betydning for, at vi kan danne interferon-α/β i det første stadie af influenzainfektioner, således at virus ikke kan reproducerer sig i de celler, de har angrebet. Interferon stimulerer også de hvide blodceller, som angriber direkte, og her er der tilsyneladende brug for en del C-vitamin. For de hvide blodceller som neutrofile granulocytter og makrofager indeholder 10-100 gange mere C-vitamin end plasmaniveauerne. Koncentrationen er størst, når de hvide blodceller udfører respiratory burst, hvor de angriber de mikroskopiske fjender med frie radikaler. Nærmest som missilvåben. Da de frie radikaler er nogle meget reaktive molekyler, er det vigtigt, at de kun opererer inden for et begrænset område, og at de ikke forvolder vævsskade som følge af oxidativ stress, hvor der er en ubalance mellem frie radikaler og antioxidanter.
Studier tyder således på, at C-vitamin både har betydning for et immunforsvar, der kan angribe lynhurtigt, og som antioxidant, der samtidig beskytter kroppens væv.

Hvordan aldringsprocesser og andre faktorer hæmmer udnyttelse af C-vitamin

C-vitamin optages i blodet fra tyndtarmen. Da C-vitamin er et vandopløseligt vitamin, transporteres det gennem cellernes fedtholdige membran via to C-vitamintransportere (SVCT 1 og 2) afhængig af vævstype. Flere studier har vist, at aldringsprocesser, oxidativ stress, inflammationer og visse sygdomme kan nedregulere C-vitamintransporterne SVCT, således at cellerne underforsynes med C-vitamin.
Forskerne antager derfor, at ændringer i C-vitamintransporterne kan være vigtige faktorer i mange aldringsprocesser, og at visse befolkningsgrupper får flere COVID-19 infektioner, der også er forbundet med alvorligere komplikationer.
Forskerne henviser desuden til, at mangel på C-vitamin netop er udbredt hos ældre og andre sårbare grupper, der lider af diabetes, forhøjet blodtryk og andre kroniske tilstande. Forskerne efterlyser derfor flere studier, der kan afklare C-vitamins terapeutiske effekt i forbindelse med COVID-19 infektioner.

Race og køn påvirker blodets niveau af C-vitamin

Igennem det sidste årti har flere forskningsgrupper foretaget undersøgelser, for at se om indholdet af C-vitamin i blodserum varierer mellem køn og race. I det fleste studier viste det sig, at mænd havde meget mindre C-vitamin i blodet i forhold til kvinder. Også selvom de fik en kost med meget C-vitamin. Data viste også forskelle i blodets indhold af C-vitamin mellem racer og etniske befolkningsgrupper. Således havde afroamerikanere en større tendens til at mangle C-vitamin i forhold til hvide amerikanere. Til dette tilføjer forskerne dog, at afroamerikanerne generelt spiser færre C-vitaminholdige fødeemner, hvilket der ikke blevet taget nok højde for i undersøgelsen.
Ikke desto mindre er det et faktum, at mænd oftere får komplicerede og livstruende COVID-19 infektioner i forhold til kvinder, og at afroamerikanere også bliver hårdere ramt i forhold til hvide amerikanere.
Det er derfor muligt, at C-vitamin spiller en nøglerolle. Det bør samtidig tilføjes, at det også gælder D-vitamin, som farvede og sorte har vanskeligere ved at danne, hvorfor det også bidrager til forskellen.

Tilskud med C-vitamin ved andre virusinfektioner

Forskerne henviser til flere studier, hvor tilskud med C-vitamin har en positiv effekt på bekæmpelse af virusinfektioner. Tilskud med store doser C-vitamin, over 1.000 mg daglig, har forkortet forløbet og sværhedsgraden af virusinfektioner. Til dette bør det lige tilføjes, at tilskud har den bedste effekt i selve forebyggelsen, og at større tilskud kan tages ved de første tegn på infektion for at mobilisere det medfødte akutforsvar.

Tilskud med intravenøst C-vitamin ved sepsis

Ifølge WHO er sepsis (blodforgiftning) den tredje hyppigste dødsårsag, Når sepsis bliver livstruende skyldes det ligeledes, at immunforsvaret som følge af en infektion går amok med cytokinstorm og hyperinflammation. Det kan også optræde akut svigt i luftvejene, ARDS. Så sepsis har mange ligheder med livstruende COVID-19 infektioner.
Et tidligere studie har vist, at man ved at kombinere kortison med B1-vitamin samt store doser C-vitamin, der gives intravenøst, kan reducere dødeligheden fra 40 % til 8,5 %.
I et andet studie har man givet store doser intravenøst C-vitamin sammen med antioxidanter som selen, E-vitamin og NAC (N-acetylcysteine). Studiet viste et fald i dødeligheden på 37 procent i forhold til kontrolgruppen, der fik standardbehandling. Da man har givet store doser intravenøst C-vitamin på forskellige måder og med forskellige resultater, efterlyser forfatterne flere studier, som kan afklare C-vitamins potentiale i behandling af sepsis. Ikke desto mindre peger de positive resultater på, at intravenøs behandling med C-vitamin også er oplagt ved livstruende COVID-19 infektioner.

Tilskud med intravenøst C-vitamin ved livstruende COVID-19 infektioner

I oversigtsartiklen henvises der til 30 kliniske forsøg, hvor man bruger store doser intravenøst C-vitamin alene eller i kombination med anden medicin. Den intravenøse behandling virker meget hurtigere og mere effektivt, da det ikke er muligt at optage så meget C-vitamin gennem oral indtagelse. Samtidig er behandlingen billig og uden bivirkninger. Men der mangler stadig publicerede peer review (fagfællebedømmelse) eller data, der samlet kan afklare den terapeutiske effekt.

Konklusion

Behandling med C-vitamin er kendt for at kunne styrke immunforsvarets produktion af interferoner og de hvide blodlegemers aktivitet, når de angriber med respiratory burst. Disse mekanismer er meget vigtige for det medfødte immunforsvar, der skal arbejde hurtigt og målrettet. C-vitamin kan desuden forhindre eller neutralisere uhensigtsmæssige inflammationer og reducere oxidativ stress, som er den egentlige årsag til, at COVID-19, influenza og sepsis bliver livstruende. Derfor har C-vitamin et stort potentiale i selve forebyggelsen af disse sygdomme.
Behandling med store doser intravenøst C-vitamin har også et potentiale hos visse patienter med COVID-19 infektioner. Der er tilmed tale om en billig behandling uden bivirkninger.
Evnen til at udnytte C-vitamin handler desuden om kosten, aldringsprocesser, køn og niveauet af C-vitamintransportere.
Ifølge forfatterne bag oversigtsartiklen vil det derfor være relevant at undersøge, hvorvidt behandling med C-vitamin kan hjælpe COVID-19 patienter, som er ældre, som har diabetes og andre underliggende sygdomme, eller som tilhører forskellige racer. Det er også relevant at undersøge nærmere, hvilken sammenhæng der er mellem niveauet af C-vitamin i serum/plasma, COVID-19 infektioner og sværhedsgraden.

Hvordan får vi nok C-vitamin - og hvad forårsager mangler?

Som nævnt er frugt og grøntsager gode kilder til C-vitamin. Hvis man følger de officielle kostanbefalinger skulle det være nemt at blive dækket ind. Men det bør tilføjes, at flertallet ikke følger de officielle kostanbefalinger. Aldringsprocesser, kroniske sygdomme, tobaksrygning, stress, forgiftninger, læsioner og et stort forbrug af rusmidler kan desuden øge behovet.
Det gælder også et stort indtag af sukker. Det skyldes, at sukker og C-vitamin konkurrerer om de samme kanaler, der fører ind i cellerne. Jo højere sukkerindtaget er, jo mere kan virkningen af C-vitamin reduceres.
Særlig udsatte grupper kan eventuelt indtage mere C-vitamin end de gældende retningslinjer, RI, som ligger på 80 mg for voksne og børn over 11 år.
Deciderede tilskud med C-vitamin indeholder som regel 500-1.000 mg. Her kan det svare sig at vælge syreneutrale tilskud, som skåner maven.

Referencer

Taylor Patterson, Carlos M Isales and Sadanand Fulzele. Low level of Vitamin C and dysregulation of Vitamin C transporter might be involved in the severity of COVID-19 infection. Aging and Disease 2021

Claudia Vollbracht and Karin Kraft. Feasibility of Vitamin C in the treatment of Post Viral Fatigue with Focus on Long COVID, Based on a Systematic Review of IV vitamin C on Fatigue. Nutrients 2021

Yejin Kim et al. Vitamin C Is an Essential Factor on the Anti-viral Immune response through the Production of Interferon-α/β at the Initial Stage of Influenza A virus (H3N2) Infection. Immune Netw. 2013

Glenwiew, IL, June 26, 2017. Readily available drug cocktail may help prevent sepsis shock and deaths. Elsevier June 2017