HIV-patienter har øget risiko for at mangle D-vitamin og selen

HIV, der forårsager AIDS, er livstruende, fordi virus angriber centrale celler i immunforsvaret. Det er desuden påvist, at HIV-patienter har en øget risiko for at mangle D-vitamin. Dette kan være på grund af sygdommen, kombinationsbehandlingen, mangel på sol og andre årsager. Da D-vitamin har betydning for immunforsvaret, knogler, humør og mange andre funktioner, bør man derfor måle HIV-patienters niveau af D-vitamin i blodet og give stærkere tilskud, som optimerer niveauet. Det fremgår blandt andet af en ny artikel i MedicalNewsToday. Tidligere studier viser desuden, at der er en sammenhæng mellem forløbet af en HIV-infektion og kroppens selenstatus.

HIV (human immundefektvirus) er en virus, der forårsager AIDS (erhvervet immundefektsyndrom). HIV angriber især makrofager, som tilhører immunforsvarets stormtropper, samt T-hjælpercellerne, som spiller en central rolle i det specifikke forsvar. Når HIV angriber disse celler, omdannes de til virusfabrikker, og når et tilstrækkeligt stort antal celler er inficerede, bryder hele immunsystemet sammen. Kroppen vil så blive sårbar over for en række opportunistisk patogene mikroorganismer på slimhinderne, som immunforsvaret normalt holder nede. Der kan for eksempel opstå svampeinfektioner i lunger, spiserør og mund, vedvarende herpes simplex, kryptokokinfektion og hjertetoxoplasmose. Patienten bliver også mere modtagelig over for smitte i miljøet.
Der er to hovedtyper af HIV, hvor HIV-1 er det dominerende, som forårsager AIDS. HIV er en såkaldt RNA-virus med en formidabel evne til at mutere. Derfor er det særlig svært at opnå immunitet eller fremstille effektive vacciner.
De fleste patienter vil dø af AIDS-definerede sygdomme inden for to år, hvis de ikke får antiviral behandling, som er en livslang og ret effektiv kombinationsbehandling. Men behandlingen er også forbundet med bivirkninger. Der er desuden enighed om, at sund kost, mental sundhed og fysisk aktivitet er særlig vigtigt for, at HIV-patienter kan opretholde et stærkt infektionsforebyggende immunsystem. Derudover er der nu kommet nyt fokus på D-vitamin.

D-vitamins betydning for immunsystemet og andre funktioner

De fleste af kroppens celler har receptorer for D-vitamin, da det regulerer en række gener og mange andre funktioner.
D-vitamin har afgørende betydning for immunforsvarets aktiviteter og kommunikation på flere fronter, så vi kan bekæmpe infektioner. Processen understøttes af nogle antibiotiske peptider i luftvejene, der også kræver D-vitamin. Samtidig har D-vitamin betydning for, at immunforsvaret ikke iværksætter ukontrollerede inflammationer, der kan skade sundt væv. Derudover har D-vitamin betydning for knogler, muskler, kredsløb, hjernen og humøret. Det betyder derfor, at mangel på D-vitamin kan få vidtrækkende konsekvenser for helbredet.

Hvorfor er HIV-patienter særlig udsatte for at mangle D-vitamin?

Forskere har fundet, at alle patienter med HIV-1 har utilstrækkelige niveauer af D-vitamin i blodet. Desuden har mindst 30 procent decideret D-vitaminmangel, hvor der er tale om niveauer, som ligger langt under det optimale. Mangel på D-vitamin kan skyldes almindelige kendte årsager og selve sygdommen.

Almindelige kendte årsager til D-vitaminmangel

• Mangel på sollys
• Mangel på D-vitamin i kosten eller dårlig optagelse
• Mørk hudfarve
• Overvægt
• Rygning
• Diabetes
• Lever- og nyresygdomme
• Aldringsprocesser

Årsager til at HIV-patienter har yderligere risiko for D-vitaminmangel

• Særlig antiviral kombinationsterapi
• Kronisk inflammation
• Immunaktivering

HIV-proteiner påvirker enzymer, der indgår i D-vitamin-syntese

D-vitamin betragtes som et steroidhormon, og det skal omdannes via to enzymatiske processer, før det fungerer som den aktive form ude i cellerne. Den form, som vi danner i huden fra solens UVB-stråler eller får gennem tilskud, har endnu ingen biologisk aktivitet. I leveren foregår den første enzymatiske proces, og når D-vitaminet skal bruges, foregår den anden enzymatiske proces i nyrerne, immunceller og andre celler.
Det viser sig, at HIV-1 påvirker den måde, hvorpå kroppen syntetiserer D-vitamin. Det skyldes, at HIV kan øge dannelsen af proinflammatoriske cytokiner, som forhindrer kroppen i at danne aktivt D-vitamin. Forskellige antivirale terapier som Efavirenz og Tenofovir kan også påvirke kroppens syntese af D-vitamin. Dette kan ikke alene skade immunsystemet men også knogler, muskler, blodsukker, humør og meget andet.

Behandling med D-vitamin til HIV-patienter

Lægen kan måle HIV-patienters niveau af D-vitamin for at afklare mangler. Hvis en patient tager antivirale medikamenter, der sænker niveauet af D-vitamin i kroppen, kan de måske prøve en anden behandling.
Ifølge en oversigtsartikel fra 2019, der omhandler 29 kliniske studier, kan tilskud med D-vitamin effektivt genoprette niveauet af D-vitamin hos HIV-patienter, hvor man har konstateret en mangel. Det var mest almindelig at give daglige doser mellem 100 -175 mikrogram. Ved særlig stor D-vitaminmangel var det mest effektivt at give 175 mikrogram D-vitamin, som hos 80 procent af patienterne genoprettede niveauet i blodet.
Så snart niveauet i blodet er tilstrækkeligt, anbefaler forskerne en form for vedligeholdelse.
Ifølge den nye artikel i MedicalNewsToday anbefales HIV-patienter generelt at tage 100 mikrogram D-vitamin om dagen. Denne dosis er langt over de officielle anbefalinger, men det samme som Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets øvre grænse, eller hvad de fleste med hvid hud kan danne fra solen på en sommerdag i let påklædning.
Da de fleste studier vedrørende sammenhængen mellem HIV-infektion og D-vitamin havde en relativ kort opfølgningsperiode, er der brug for flere studier, som på sigt kan afklare effekten af tilskud med stærkere D-vitaminer til HIV-patienter.
Ikke desto mindre har vi alle brug for optimale niveauer af D-vitamin i blodet gennem hele livet.
Da D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin får vi den bedste udnyttelse i tilskud som kapsler, hvor vitaminet er bundet til olie.

Selens betydning ved HIV-infektion og relevante tilskud

Selen har betydning for immunforsvaret, og at virus ikke muterer. Selen indgår desuden i kraftige antioxidanter, der beskytter celler og væv mod oxidativ stress. Allerede i 1997 opdagede man en sammenhæng mellem jordens indhold af selen og dødeligheden af AIDS i amerikanske stater.
I samme periode, og før man havde den effektive kombinationsbehandling, påviste professor Marianna Baum fra Miami University, at jo mere selen en HIV-positiv har i blodet, jo mere sandsynligt er det, at vedkommende vil leve længere trods sygdommen. Baum og hendes forskerteam fulgte gennem 3,5 år 125 HIV-positive mænd og kvinder, som hvert halve år fik taget forskellige blodprøver. Det viste sig, at to forhold med sikkerhed kunne forudsige, hvem af de HIV-positive, der ville dø: Faldet i antallet af T-hjælperceller og faldet i blodets indhold af selen. Men faldet af blodets selenindhold var det sikreste tegn.
Siden har flere studier vist, at tilskud med 200 mikrogram selen om dagen kan modvirke faldet af T-hjælperceller og derved udsætte, at sygdommen udvikler sig til AIDS. Det fremgår blandt andet af en systematisk oversigtsartikel, som er publiceret i Clinical Nutrition Espen i 2019.
Tilskud baseret på selengær, der indeholder mange selenforbindelser, giver den største lighed med selenvariationen i selenrig kost. Selentilskud bør desuden have en høj biotilgængelighed for at få det største udbytte.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, angiver den øvre grænse som 300 mikrogram daglig.

Referencer

Beth Sissons. HIV and vitamin D deficiency: What is the link? MedicalNewsToday. August 2021

Natalia Alvarez et al. The Potential protective Role of Vitamin D Supplementation on HIV-1 Infection. Front Immunol 25 September 2019

Debra Sullivan. What are the health benefits of vitamin D? MedicalNewsToday 2019

Cowgill U.M. The distribution of selenium and mortality owing to acquired immune deficiency syndrome in the continental United States. Biol Trace Elem 1997

Basilua Andre Muzembo et al. selenium supplementation in HIV-infected individuals: A systematic review of randomized controlled trials. Clinical Nutrition Espen. 2019

Human immundefektvirus - Wikipedia, den frie encyklopædi