D-vitamin hæmmer sundhedsfarlige inflammationer

Mange lider af kroniske inflammationer, og det skaber grobund for en lang række sygdomme som astma, type-2 diabetes, åreforkalkning, depression, kræft samt leddegigt og andre autoimmune sygdomme. Tilstedeværelsen af kroniske inflammationer kan også gøre infektioner med corona og influenza livsfarlige, fordi immunforsvaret er afsporet. Men det viser sig, at D-vitamin hæmmer inflammationer på flere fronter og derved reducerer risikoen for en lang række sygdomme og tidlig død. Det fremgår af et nyt studie fra University of South Australia, som er publiceret i International Journal of Epidemiology. Da behovet for D-vitamin er individuelt, bør man samtidig sikre sig, at blodets niveau er optimalt, og at man er i stand til at aktivere det.

Akutte inflammationer forekommer naturligt ved helingsprocesser, og når immunforsvaret angriber smittekim. Kroppen danner blandt andet frie radikaler, men de skal reguleres nøje, så de ikke forvolder skader på sunde celler og væv.
Hvis inflammationen bliver kronisk bombarderes kroppen konstant med frie radikaler, som skaber grobund for udvikling af lang række sygdomme som astma, type-2 diabetes, åreforkalkning, kræft, depression, tarmbetændelser, leddegigt og andre autoimmune sygdomme. Derudover kan akut cytokinstorm og hyperinflammation gøre infektioner med corona og influenza livsfarlige. Og det er de samme afsporede reaktioner, som gør blodforgiftninger livsfarlige.
Ifølge WHO er kroniske inflammationer og ledsagende sygdomme den største dødsårsag på verdensplan, og udbredelsen forventes at stige drastisk, hvis der ikke sker fundamentale ændringer i befolkningernes levevis og kostvaner.
Der har i denne forbindelse været et stigende fokus på D-vitamin, og nu har forskere fra University of South Australia fundet en direkte forbindelse mellem lave niveauer af D-vitamin i blodet og høje niveauer af inflammation.

• Det antages, at en milliard mennesker på verdensplan mangler D-vitamin
• Vinterhalvår, indendørs livsførelse, aldringsprocesser, mørk hudfarve, overvægt, diabetes og andre kroniske sygdomme øger risikoen for at mangel D-vitamin.
• Genetiske variationer kan give forskellige behov for D-vitamin

Sammenhæng mellem blodets niveau af D-vitamin og inflammation

I studiet undersøgte forskerne forskellige data fra 294.970 deltagere, som var registreret i UK Biobank. Der var tale om en mendelsk randomisering, hvor forskere gør brug af viden om store befolkningsgruppers gener til at afsløre, hvordan livsstil og andre faktorer påvirker helbredet på lang sigt. I dette tilfælde så forskerne nærmere på blodets indhold af D-vitamin i forhold til CRP (C-reaktivt protein), som er en markør for inflammation. Det meste CRP dannes i leveren under den akutte fase af inflammationer. Men niveauet vil også være forhøjet i forbindelse med kroniske inflammationer.
Det nye studie afslørede, at der var en direkte forbindelse mellem lave niveauer af D-vitamin i blodet og et højt niveau af CRP.

Mere D-vitamin til forebyggelse og behandling af en lang række kroniske sygdomme

I henhold til det nye studie antager forskerne, at man ved at booste blodets niveau af D-vitamin ved mangler kan reducere eller modvirke de kroniske inflammationer. Dette kan således bidrage til at forebygge de mange sygdomme, hvor kroniske inflammationer er involveret.
Ifølge forskerne kan tilstrækkelige mængder D-vitamin i blodet også minimere de mange komplikationer, som er sat i forbindelse med overvægt, hjertekarsygdomme, diabetes og autoimmune sygdomme.
Ifølge professor Elina Hyppönen er studiets resultater vigtige. Forskerne har desuden observeret en række helsefordele, når patienter med lave niveauer af D-vitamin i blodet får det optimeret. I visse tilfælde har der dog kun været en lille eller ingen effekt. Dette kan måske skyldes mangel på magnesium, som er afgørende for, at den D-vitaminform, der måles i blodet (25-hydroxivitamin D3), kan omdannes til den aktive form (1,25 dihydroxyvitamin D3).
Det nye studie er publiceret i International Journal of Epidemiology, og det er i tråd med tidligere studier.

• I Danmark bør blodets indhold af D-vitamin ligge på 50-160 nmol/L og helst mellem 75 - 120 nmol/L.

Jo mere D-vitamin, jo mindre inflammation

Forskere fra National Jewish Health i Denver, USA, har tidligere foretaget et in vitro studie, hvor de gav hvide blodlegemer forskellige mængder D-vitamin fra opløsninger. Forskerne fandt, at de hvide blodlegemer, som ikke fik nok D-vitamin, producerede høje niveauer af IL-6 og TNF-alpha, som er andre markører for inflammation. Forsøget afslørede i det hele taget, at D-vitaminets evne til at hæmme inflammationer afhænger af den mængde, der er i blodet, og de bedste resultater ses ved værdier, som ligger over 50 nmol/L.

Derfor er D-vitaminet vigtigt for hele immunforsvaret

• D-vitaminet aktiverer de forskellige hvide blodlegemer, som er afgørende for forebyggelsen og bekæmpelsen af infektioner.
• D-vitamin sørger også for, at immunforsvaret ikke går amok ved at regulere og hæmme dannelsen af inflammationsfremmende markører som CRP, IL-6 og TNF-alpha.

Referencer:

Ang Zhou, Elina Hyppönen. Vitamin D deficiency and C-reactive protein: a bidirectional mendelian randomization study. International Journal of Epidemiology, 2022

University of Australia. Down on Vitamin D? It could be the cause of chronic inflammation. Sciencedaily. August 7, 2022

Iacopo Chiodini et al., Vitamin D Status and SARS-CoV-2 Infection and COVID-19 Clinical outcomes. Frontiers in Public Health. 22 December 2021

Roma Pahwa; Ishwarial Jialal. Chronic Inflammation. NCBI April 2018

Aya Mousa et al. Effect of vitamin D supplementation on inflammation: protocol for a systematic review. BMJ Open 2016

National Jewish Health. How vitamin D inhibits inflammation. ScienceDaily 2012

Majid Shojaei et al. The Correlation between Serum Level of Vitamin D Outcome of Sepsis Patients; a Cross-sectional Study. Archives of Academic Emergency Medicine 2019

Andrea Rosanoff et al. Essential Nutrient Interactions: Does Low or Suboptimal Magnesium Interact with Vitamin D and/or Calcium status. Advances in Nutrition 2016