Børn, der får for meget mælk og andre mejeriprodukter, risikerer overvægt og mangel på vitaminer og mineraler

Det siges, at mælk er godt for knoglerne, og indtaget af mejeriprodukter er steget dramatisk. Men for mange mælkeproteiner øger risikoen for overvægt. Og for meget calcium hæmmer udnyttelsen og optagelsen af D-vitamin, jern og magnesium.

Mælk fra mennesker og andre pattedyr indeholder adskillige stoffer, som skal stimulere appetitten og få den nyfødte til at vokse hurtigt. Siden tidernes morgen har mælkens indhold af næringsstoffer altid været nøje designet til artens behov. Som bekendt er komælk beregnet til kalve, der skal vokse meget hurtigt og veje omkring 300 kilo på et år. Derfor er sammensætningen af væksthormoner, proteiner, fedtstoffer og mineraler i komælk meget anderledes i forhold til human modermælk.

Ingen komælk til spædbørn

Ifølge Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger bør spædbørn slet ikke få komælk, men modermælk eller modermælkserstatning i hele det første leveår. Det skyldes, at komælk har et proteinindhold, der er cirka tre gange så højt som modermælk, og at der er dokumentation for, at for meget mælkeprotein i spædbørnsalderen øger risikoen for overvægt senere i livet. Samtidig tyder det på, at for meget mælkeprotein senere i livet også øger risikoen for overvægt.

Fedtfattige mælkeprodukter øger risiko for overvægt

En amerikansk undersøgelse afslører, at børn, der regelmæssigt indtager fedtfattig skummetmælk, har 57 procent større risiko for at blive overvægtige eller fede i barndommen i forhold til børn, der drikker almindelig sødmælk.
Det skyldes blandt andet, at fedtfattige mejeriprodukter som skummetmælk indeholder flere proteiner. Der er særlig fokus på mælkeproteinet kasein, samt væksthormonet IGF-1 (Insulin-like Growth Factor-1). Det vides, at IGF-1 påvirker blodsukkeret og øger antallet af celler, der bliver til fedtceller. Det ser også ud til, at IGF-1 kan bidrage til, at eksisterende fedtceller vokser.

Uheldige kostanbefalinger

Det er samtidig et paradoks, at kostanbefalinger og slankediæter, også til børn, netop anbefaler minimælk, mager ost, skyr og andre fedtfattige mejeriprodukter, som er spækket med vækstfremmende proteiner og hormoner.
De færreste er desuden klar over, at mælkefedt indeholder fedtsyren CLA (konjugeret linolsyre), der har betydning for transport af fedt til muskelcellers energiomsætning, opbygning af muskelmasse og samtidig forhindrer, at fedtceller optager fedt. For at få de optimale mængder CLA fra mælkefedtet, skal køerne have gået på græs, så deres tarmbakterier kan omdanne LA (linolsyre) til CLA.

Vidste du at der er meget stor forskel på proteiner fra mejeriprodukter, kød, fisk, æg og vegetabilske kilder?

For meget calcium hæmmer optagelse af jern

Komælk indeholder over tre gange så meget calcium og seks gange så meget fosfor i forhold til modermælk. For meget calcium fra mejeriprodukter eller calciumtilskud hæmmer optagelsen af jern.
Jern indgår i de røde blodlegemers hæmoglobin, som forsyner alle kroppens væv og celler med ilt. Derfor har jern stor betydning for barnets vækst, vitalitet, indlæring, immunforsvar og meget andet.
Brystmælk er den vigtigste jernkilde til spædbørn under ½ år. Selvom brystmælk indeholder mindre jern end komælk, optages jern fra brystmælk bedre end jern fra komælk. Desuden kan spædbørn under ½ år risikere at få blødninger i mavetarmkanalen og dermed jernmangel, hvis de får komælk. Når barnet bliver over et ½ år, er det ikke nok med brystmælk, og der bør suppleres med jernkilder som fisk, kød, kornprodukter og grønsager samt kostemner med C-vitamin, der sikrer en god jernoptagelse

For meget calcium hæmmer D-vitamin

Det er almindelig kendt, at vi har brug for D-vitamin, så vi kan optage calcium, som er vigtigt for knoglerne. D-vitaminet fungerer nærmest som et hormon, som alle kroppens celler har brug for. Sammen med hormoner fra biskjoldbruskkirtlen (PTH) sørger D-vitaminet for at holde blodets indhold af calcium konstant. Hvis der kommer for meget calcium i tarmene, forhindres D-vitaminet i at gøre alle de andre funktioner i kroppen. Det kan for eksempel gå ud over immunforsvaret.

Calcium og magnesium bør være i balance

For meget calcium gennem mejeriprodukter og tilskud hæmmer optagelsen og udnyttelsen af magnesium. Cirka halvdelen af kroppens magnesium findes i knoglerne, og resten findes især inde i cellerne i muskler, hjerte, blodkar, bindevæv, hud og andet blødt væv, hvor det indgår i mere end 300 enzymprocesser.
I grove træk fungerer magnesium som en dørmand på alle celleoverflader. Således sørger magnesium for at lukke rigelig calcium ind i knoglecellerne, mens koncentrationen af calcium bør være ekstrem lav i de celler, der udgør vores blødere væv. Hvis der indtages for meget calcium i forhold til magnesium, er der risiko for, at knoglerne kommer til at mangle calcium, og at der i stedet trænger calcium ind i cellerne i de bløde væv. Dette kan blandt andet medføre krampetilstande i cellerne.
Da der er et samspil mellem calcium og magnesium, bør indtaget af de to mineraler også være i balance. Forholdet bør normalt være omkring 2:1. I Asien, hvor størstedelen af befolkningen ikke indtager mejeriprodukter, er forholdet nærmere 1:1.

Referencer:

Sundhedsstyrelsen.dk

Ane Bodil Søgaard, Karen Østergaard og Troels V. Østergaard: Mælk og sundhed.

Stephen Adams: Drinking Skim Milk May Be Making Toddlers Fat. The Telegraph. 2013.

Danmarks statistik

Mads Radmer Jensen: Jernmangel hos børn. Sundhedsguiden.dk