Kosttilskud – spild af penge eller livsvigtige?

Med jævne mellemrum kommer det op i medierne, at kosttilskud er spild af penge eller kan være livsfarlige. Samtidig peger mange videnskabelige studier på, at kosttilskud kan forbedre livskvaliteten og redde liv. Det gælder især nogle få vitaminer, mineraler og fedtsyrer, som omtales nærmere. Det er samtidig vigtigt, at eventuelle tilskud er i en passende mængde og i en kvalitet, som kroppen kan optage og udnytte optimalt.

Ifølge Fødevarestyrelsen vil de officielle kostråd give os de næringsstoffer, som vi har brug for. Men som bekendt følger mange mennesker slet ikke disse råd. Så selvom kosttilskud aldrig kan erstatte en sund og varieret kost, kan de trods alt være hensigtsmæssige lappeløsninger i mangel af bedre.

Der er også andre årsager til, at mange underforsynes med næringsstoffer:

• Udpint jord mangler især mineraler og sporstoffer som for eksempel selen, hvilket landbruget er opmærksom på.
• Vi kan ikke danne D-vitamin fra solen i vinterhalvåret, hvor mange kommer i underskud
• Vi spiser ikke nok indmad og brusk, som er kilder til selen, zink, Q10 og glukosamin.
• Raffinering, udkogning og anden voldsom tilberedning fjerner mange næringsstoffer.
• Dyrenes foder indeholder i dag mere omega-6 og mindre omega-3, som sætter spor i hele fødekæden.
• Miljøforurening, misbrug af stimulanser og medicin stiller større krav til kroppen.
• Stress, graviditet, amning, overvægt, aldringsprocesser, sygdom, blodtab ved menstruation og elitesport giver ofte et øget behov for særlige næringsstoffer.
• Der er ingen kostplan, der automatisk passer til alle, og vi har individuelle behov.

Hvad kan man egentlig bruge de officielle anbefalinger til?

Gennem årene har anbefalet daglig tilførsel, ADT, af vitaminer og mineraler skabt meget forvirring. For på trods af navnet er værdierne ifølge Fødevarestyrelsen slet ikke udtryk for den dagligt anbefalede mængde vitaminer og mineraler. For at undgå forvirring er navnet derfor skiftet til referenceindtag, RI. Værdierne er fastsat ud fra voksnes gennemsnitlige antagne behov for vitaminer og mineraler. Men værdierne dækker over store forskelle, idet mænd og kvinder, unge og ældre, tynde og overvægtige, syge og raske, gravide og elitesportsfolk til eksempel kan have vidt forskellige behov for særlige næringsstoffer.

Officielle anbefalinger kan variere flere hundrede procent

Det viser sig også, at officielle anbefalinger kan variere flere hundrede procent i forskellige lande, og det afspejler den store usikkerhed, som der i virkeligheden er med hensyn til vores reelle behov for vitaminer og mineraler.
Til eksempel kan en voksen dansker ifølge sundhedsmyndighederne klare sig med 5 µg D-vitamin om dagen, mens amerikanske sundhedsmyndigheder anbefaler 15 µg. Det er altså tre gange så meget. Der er desuden så meget forskning på D-vitamin, som omtales på denne hjemmeside, og som peger på, at vi nok har brug for endnu mere, hvis vi vil reducere risikoen for infektioner, kræft og mange andre sygdomme, som D-vitaminmangel er forbundet med.

Hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for?

Når man måler D-vitaminniveauerne i blodet er de officielle grænseværdier 50 nmol pr liter, men mange førende forskere mener, at det er utilstrækkeligt, og at man skal helt op på 75-100 nmol pr liter for at få en optimal sygdomsforebyggelse.
Ifølge Dr. Jens-Erik Beck Jensen, overlæge på Hvidovre Hospital, er det ikke realistisk at opnå de højere niveauer af D-vitamin gennem de officielle kostanbefalinger. Og der er efterhånden mange forskere, som anbefaler stærke tilskud med D-vitamin i løbet af hele vinterhalvåret - og hele året, hvis man ikke får nok sommersol.

Husdyr får tilskud med selen, men mennesker lades i stikken

Selen er et sporstof, som har betydning for vores stofskifte, fertilitet, kredsløb, immunforsvar og kræftforebyggelse.
Kæledyr og slagtedyr får ekstra selen gennem foder eller indsprøjtninger for at forebygge fertilitetsproblemer, ledbetændelse, hjertesygdom og andre lidelser. Det skyldes, at den danske jord og danske afgrøder er fattig på selen. Af samme grund får gennemsnitsdanskeren meget mindre selen end mange andre folkeslag.
Manglende indtag af fisk og indmad bidrager til et dalende indtag af selen, og førende forskere som professor Margaret Rayman har i årtier råbt vagt i gevær. For selenmangel har vidtrækkende konsekvenser og øger blandt andet risikoen for hjerte-karsygdomme, stofskiftesygdomme og kræft.

Selengær forebygger kræftdødsfald med 50 procent

Allerede i 1996 dokumenterede den amerikanske forsker Larry Clark i det såkaldte NPC studie (National Prevention of Cancer), at tilskud med 200 µg mikrogram selengær, der indeholder omkring 30 organiske selenforbindelser, kunne mindske risikoen for flere udbredte kræftformer og reducere risikoen for kræftdødsfald med hele 50 procent. I praksis vil det betyde, at millioner af mennesker kan undgå eller overleve den frygtede sygdom.
De forskellige selenforbindelser har flere virkningsmekanismer i kræftforebyggelsen, og flere undersøgelser afslører, at forskellen i blodets selenindhold mellem kræftpatienter og raske eksisterer længe før, sygdommen viser sig.

Tilskud med selenmethionion virker ikke, og forsøg vildleder

Desværre henvises der ofte til det senere SELECT studie, hvor man også gav tilskud med selen samt E-vitamin. Men her var der ingen kræftforebyggende virkning. Det skyldes blandt andet, at forskerne gav selentilskud i form af selenmethionin, der i modsætning til selengær ikke har vist særlige resultater mod kræft. Og desuden var E-vitaminet syntetisk.
Derfor er det misvisende, at SELECT studiet bruges til at fraråde tilskud med selen i kræftforebyggelsen. Man burde derimod oplyse, at tilskud med selenmethionin ikke kan forventes at have nogen effekt, og i stedet anbefale tilskud med selengær.

Q10 og selen styrker hjertet og redder liv

Q10 er et livsvigtigt co-enzym. Vi danner selv det meste, men evnen forringes med alderen. Det er påvist, at risikoen for hjertesvigt stiger med alderen, og at der er en sammenhæng med det faldende Q10 niveau.
Tilskud med 200 mg Q10 og 200 µg selen (i i form af selengær) kan halvere risikoen for hjerte-kar dødsfald hos ældre, mens risikoen for dødsfald af andre årsager også reduceres. Disse opsigtsvækkende fakta fremgår af det svenske KiSel 10 studie, som blev publiceret i International Journal of Cardiology i 2012.

Vidste du at: kolesterolsænkende medicin hæmmer egenproduktion af Q10?

Magnesiummangel er forbundet med hjerte-karsygdomme og diabetes

Magnesium indgår i over 300 enzymprocesser, der har betydning for kroppens energiomsætning, nervesystem, blodtryk, hjerte, muskler og knogler. Hvis der mangler magnesium, forringer det i sagens natur mange enzymprocesser og mange livsvigtige funktioner i kroppen. Da hjertekarsygdomme er en af de største dødsårsager, gælder det bare om at få nok magnesium. For ifølge et nyt studie er et lavt niveau af magnesium i blodet forbundet med øget risiko for åreforkalkning, forhøjet blodtryk og diabetes 2, der koster mange menneskeliv.
Magnesium findes især i kerner, nødder, fuldkorn, grønsager og frugt. Men siden industrialiseringen er indtaget faldet drastisk. Et stort forbrug af stimulanser samt vanddrivende medicin og stress bidrager til en stigende mangel på magnesium.

Hvor meget magnesium har vi brug for?

Dagligt referenceindtag, RI, er sat til 375 mg. Men flere forskere mener, at det daglige indtag nærmere bør være omkring 500 mg, som vi fik før industrialiseringen. Det er selvfølgelig bedst at få magnesium gennem en alsidig kost, og man kan også supplere med tilskud.

Mange, især kvinder, mangler jern

Jern indgår i de røde blodlegemers hæmoglobin, som forsyner kroppens celler og væv med ilt. Almindelige symptomer på jernmangel er træthed, bleghed og nedsat modstandskraft.
De fleste unge kvinder har lave jerndepoter på grund af blodtab ved menstruation og uhensigtsmæssig kost. Gravide, vegetarer, spædbørn, teenagere, bloddonorer og ældre er også udsatte for at få jernmangel.
Jern fra animalske kilder (hæmjern) optages bedre end jern fra vegetabilske kilder (ikke-hemjern).

Vidste du at: for lidt mavesyre, syreneutraliserende medicin samt calciumtilskud og mange mejeriprodukter hæmmer jernoptagelsen?

Fiskeolier modvirker blodpropper, gigt og andre inflammationer

Fiskeolier indeholder de vigtige omega-3 fedtsyrer DHA og EPA, som indgår i alle cellemembraner og adskillige livsvigtige processer. Anbefalet daglig tilførsel er ikke nævnt i Fødevarestyrelsens anbefalinger ud over som en del af den sunde, alsidige kost. Men gennemsnitsdanskerens indtag af EPA plus DHA er på sølle 0,2 gram pr døgn, og væsentligt lavere end tidligere. Mangel på DHA og EPA øger risikoen for hjerte-karsygdomme, gigt og andre sygdomme, hvor inflammationer er involveret.

Mange internationale eksperter anbefaler:

• 500 mg (EPA/DHA) for at forhindre mangel
• 1 gram for aktiv understøttelse – for eksempel kredsløb og hjernefunktion
• 2-4 gram for intensiv understøttelse – for eksempel ledsmerter og inflammationer

Tilskud kan ofte erstatte medicin og forebygge livsfarlige bivirkninger

Gennem de sidste årtier har der været meget forskning omkring vitaminer og mineraler, som har været publiceret i videnskabelige tidsskrifter, og som afslører, at flere kosttilskud kan være relevante og livsvigtige.
Men der mangler kampagner og flere råd fra de officielle sundhedsmyndigheder. Meget tyder desuden på, at den indhentede viden ofte går i glemmebogen til fordel for kemisk medicin, der er forbundet med langt større økonomiske interesser.
De usaglige og vildledende skræmmekampagner vedrørende harmløse kosttilskud er samtidig et paradoks, når man sammenligner med bivirkninger af medicin, som ifølge EU kommissionen er den femte største dødsårsag på hospitalerne, og at der dør flere af gigtmedicin end i trafikken.
Mange tager jo netop kosttilskud for at forebygge eller lindre gener og sygdomme med naturlige aktive stoffer, der understøtter kroppen og ikke er forbundet med bivirkninger.
Diverse kosttilskud bør selvfølgelig indtages efter forskrifterne. Det kan også svare sig at vælge kosttilskud i en god kvalitet og med en høj optagelighed.

Det er usagligt at advare mod kosttilskud, der ikke er i handlen

Der har også været skræmmekampagner om, at det kan være farligt at tage kosttilskud. Der henvises til undersøgelser, hvor man har givet tilskud som betacaroten, A-vitamin og E-vitamin i ekstremt store doser.
Men i det videnskabelige tidsskrift The Lancet kritiserer forskere som David Forman og Douglas Altman de anvendte analysemetoder og brugen af syntetiske tilskud. Det skal desuden understreges, at der i Danmark kun sælges kosttilskud med lovlige, uskadelige doser. Derfor er det både usagligt og vildledende at advare om kosttilskud, der slet ikke er i handlen. Samtidig skræmmes mange forbrugere fra at tage kosttilskud, der kan forbedre livskvaliteten og redde liv.

Referencer:

https://ods.od.nih.gov/factsheets/VitaminD-HealthProfessional/#h8

Biokemisk Forening: D-vitaminbehov og mangel i Danmark 2009
http://www.biokemi.org/biozoom/issues/526/articles/2406

Clark LC et al: Effects of Selenium Supplementation for Cancer Prevention in Patients with Carcinoma of the Skin. Journal of the American Medical Association. 1996
Klein EA et al. Vitamin E and the risk of prostate cancer: The Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). Jama 2011.
Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-Terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation. Int J Cardiol. 2012

Tufts University, Health Sciences Campus. Consumption of omega-3s linked to lower risk of fatal heart disease. Science Daily 2016
https://www.sciencedaily.com/releases/2016/06/160627124433.htm
Dansk jordbrugsforskning. Selenanvendelse i dansk landbrug. 2006.
Fanni R Eros. Comparing the effects of EPA and DHA omega-3 fatty acids in the reduction of inflammation. Medical News Bulletin. June 2016
http://www.medicalnewsbulletin.com/comparing-effects-epa-dha-omega-3-fatty-acids-reduction-inflammation-markers-june-25-2016/

http://www.netdoktor.dk/vitaminer/jern.htm

Susanne Berglund Thor. Drop vitaminpillen. Hvis du får en sund og alsidig kost, skal du kun tage vitaminer, hvis du ønsker at dø hurtigere. Nyt. Juni 2014

Niels Hertz: Kosttilskud og talmagi. Vitalrådets nyhedsbrev 2012