Danmark sætter igen rekord i kræft

- og mangel på enkelte næringsstoffer spiller en afgørende rolle

Nye tal fra kræftdatabasen Nordcan afslører, at danske kvinder stadig har rekord i forekomsten af kræft, og at begge køn stadig har bundrekorden i kræftoverlevelse i Norden. Ifølge eksperter skyldes rekorderne vores livsstil. Men mange, der lever sundt får jo også kræft, og meget international forskning tyder på, at den moderne kost ofte mangler optimale mængder af selen, D-vitamin og omega-3, som har flere kræftforebyggende egenskaber. Der er også en del forskning på melatonin, som også kaldes for et søvnhormon.

Hver tredje dansker får kræft, og kræftkurven er ikke knækket. Tværtimod. For ifølge den nordiske kræftdatabase Nordcan vil antallet af kræfttilfælde stige med over 50 procent inden for de kommende år, og kræft nu den hyppigste dødsårsag blandt mennesker under 65 år. Mange, der følger de officielle kostanbefalinger, holder idealvægten, begrænser alkohol, motionerer og undgår tobaksrygning får også kræft. Da den frygtede sygdom som regel er flere år om at udvikle sig, gælder det derfor om at være velforsynet med omtalte næringsstoffer - især i den langsigtede forebyggelse, men også som led i en eventuel behandling.
Artiklen kan læses fortløbende, og det er også muligt at klikke ind på følgende overskrifter:

• Selen
• D-vitamin
• Omega-3
• Melatonin

Selen

Sporstoffet selen findes i alle kroppens celler, og det har betydning for en lang række funktioner som inkluderer immunforsvaret, stofskiftet, kredsløbet, afgiftning samt antioxidant, der modvirker celleskader forårsaget af frie radikaler.
Jorden i Europa er fattig på selen, og det antages, at omkring 20 procent af den danske befolkning indtager mindre selen end referenceindtag, RI, som er sat til 55 μg. I mange andre lande som USA og Japan ligger det naturlige selenindtag gennem kosten tæt på 200 μg, som deltagere har fået i flere forsøg.

Selengær kan reducere kræfttilfælde med 50 procent

Allerede i 1996 dokumenterede den amerikanske forsker Larry Clark i det såkaldte NPC studie (National Prevention of Cancer), at tilskud med 200 μg selengær, der indeholder omkring 30 organiske selenforbindelser, kunne mindske risikoen for flere udbredte kræftformer med omkring 50 procent. I praksis vil det betyde, at millioner af mennesker kan undgå eller overleve den frygtede sygdom.

Tilskud med selenmethionion virker ikke, og forsøg vildleder

Desværre henvises der ofte til det senere SELECT studie, hvor man også gav tilskud med selen samt E-vitamin. Men her var der ingen kræftforebyggende virkning. Det skyldes blandt andet, at forskerne gav tilskud i form af selenmethionin, der i modsætning til selengær ikke har vist særlige resultater mod kræft. Og desuden var E-vitaminet syntetisk.
Derfor er det misvisende, at SELECT studiet bruges til at fraråde tilskud med selen i kræftforebyggelsen. Man burde derimod oplyse klart og tydeligt, at tilskud med selenmethionin ikke kan forventes at have nogen effekt, og i stedet anbefale tilskud med selengær.

Ringere selenstatus før kræftsygdommen viser sig

Der går ofte 10-15 år, fra den første celle muterer (bliver forandret) til svulster kan observeres. Samtidig gør mangel på selen cellerne mere sårbare, så de lettere muterer og lettere spreder sig i kroppen. Flere større undersøgelser afslører, at forskellen i blodets selenindhold mellem kræftpatienter og raske eksisterer længe før, sygdommen viser sig. Da kræft ofte er mange år om at udvikle sig, er selen derfor en livsvigtig brik i den langsigtede forebyggelse.

Selen beskytter mod kræft i prostata

Ifølge en undersøgelse fra DTU, Danmarks Tekniske Universitet, kan en daglig tilførsel på 200 μg selen sænke risikoen for kræft i prostata. Denne dosis ligger langt over RI på 55 μg.

Selen regulerer immunforsvaret, som er afsporet ved flere kræfttyper

Forskere fra Københavns Universitet har udført et nyere studie, som afdækker, hvordan selenforbindelsen methylselenol hæmmer kræftcellers spredning som følge af cellestress og et afsporet immunforsvar.
Ved modermærkekræft, prostatakræft og visse former for leukæmi producerer cellerne alt for store mængder af nogle stoffer, NKG2D, der overaktiverer, forvirrer og udmatter immunforsvaret, og på sigt medvirker til kroppens sammenbrud.
Ifølge de danske forskere modvirker selenforbindelsen methylselenol både den uhæmmede produktion NKG2D og den sygelige transport i blodbanen.

Sådan beskytter selen mod kræftfremkaldende stoffer

De fleste kræftfremkaldende stoffer har det fællestræk, at de enten optræder som frie radikaler eller foranlediger kroppen til at danne frie radikaler. De frie radikaler er nogle aggressive iltforbindelser, der kan beskadige cellernes DNA, og mængden øges af stress, aldringsprocesser, forgiftninger, tobaksrøg og bestråling.
I denne forbindelse fungerer selenholdige proteiner kaldet GPX som kraftige antioxidanter, der beskytter cellerne og deres DNA mod frie radikaler. Andre selenforbindelser reparerer DNA skader og neutraliserer kræftfremkaldende miljøgifte som kviksølv.

D-vitamin

D-vitaminet har betydning for knogler, muskler, immunsystemet og celledeling. Alle kroppens celler har receptorer for D-vitamin, som antages at styre 5-10 procent af vores gener. Solen er den vigtigste kilde til D-vitamin, hvor vi på en sommerdag og i let påklædning kan danne omkring 60 µg på en halv time. Men om vinteren står solen for lavt. Den danske gennemsnitskost bidrager med under 5 μg D-vitamin, som er RI for voksne. Meget tyder på, at det er alt for lidt i forebyggelsen af kræft.

Jo mindre sol og D-vitamin - jo mere kræft

Allerede i 1940´erne bemærkede forskere en sammenhæng mellem påvirkningen af solens UVB stråler og kræftdødsfald. Folk, der levede på de nordligere breddegrader, havde nemlig en øget risiko for brystkræft og andre kræftformer. Og sådan er det stadig.
Når kroppens D-vitaminstatus er for lav, påvirker det mange af de gener, som står for kodning af proteiner og regulering af celledeling. Med tiden kan det derfor øge risikoen for kræft eller gøre det vanskeligt at komme sig helt efter en behandling. D-vitaminet kan desuden regulere østrogener og inflammationer, som er involveret i flere kræfttyper.

Større mængder D-vitamin sænker østrogenmængden og risikoen for brystkræft

Ifølge et nyt studie reducerer større tilskud med D-vitamin blodets niveau af østrogen, og det kan have afgørende betydning i både forebyggelsen og behandlingen af brystkræft, som rammer hver niende danske kvinde.
Studiet blev foretaget på Fred Hutchinson Cancer Research Center i Seattle, Washington, og det involverede postmenopausale, overvægtige kvinder, som tog 50 µg D-vitamin daglig i et år. Forskerne fandt, at de kvinder, hvis D-vitaminniveauer i blodet steg mest, havde den største reduktion af østrogen i blodet. Dette giver en nedsat risiko for brystkræft, da det det er kendt, at for meget østrogen øger risikoen for den udbredte sygdom.
Det er tidligere påvist, at vægttab signifikant kan sænke niveauerne af østrogen, og nu viser forskningen, at tilskud med 50 µg D-vitamin har samme effekt.

Gener giver forskellig udnyttelse af D-vitaminet

D-vitaminets indflydelse på forebyggelsen af brystkræft og andre kræftformer afhænger af generne, hvor især skal nævnes cellernes vitamin D-receptor kaldet VDR. Da vi kan have forskellige varianter af VDR-genet, som er afgørende for cellernes evne til at binde D-vitaminet, kan det i sig selv bevirke, at nogle udnytter vitaminet bedre end andre.

Tilskud med D-vitamin forbedrer effekt af tamoxifen

Ved efterbehandling af brystkræft tilbydes ofte tamoxifen, som er et antiøstrogen, og D-vitamin har vist sig at modvirke væksten af tamoxifen-resistent brystkræft i laboratorieforsøg. Det er sandsynligvis via en VDR-relateret mekanisme.
Det tyder også på, at D-vitamin kan reducere cirkulerende østrogen i blodet ved at reducere en proces kaldet aromatase.

Nye optimale grænseværdier kræver tilskud

Når man måler D-vitamin niveauerne i blodet som 25-hydroxyvitamin D3, er de officielle grænseværdier 50 ng/ml, men mange førende forskere mener, at man skal helt op på 75-100 ng/ml for at få en optimal sygdomsforebyggelse. Da vi ikke kan danne D-vitamin på vore breddegrader om vinteren, og da kosten kun bidrager med minimale mængder, tilrådes stærke tilskud - især i vinterhalvåret, for at opnå de optimale doser i blodet til beskyttelse af kræft og en lang række andre sygdomme.

Omega-3

Omega-3 fedtsyrerne indgår i alle cellemembraner og adskillige biokemiske processer. Hørfrøolie og enkelte andre planteolier indeholder omega-3 formen ALA, der ved hjælp af enzymer skal omdannes til EPA, DHA og videre til nogle hormonlignende stoffer kaldet prostaglandiner. Omdannelsen af ALA til EPA og DHA sker ofte sparsomt, og derfor har mange mere glæde af at få EPA og DHA direkte fra fed fisk eller tilskud med fiskeolier.
Omega-3 fedtsyrerne virker i et biokemisk samspil med omega-6 fedtsyrerne, der kommer fra de fleste planteolier og kød. For lidt omega-3 i forhold til omega-6 øger risikoen for inflammationer, kramper og andre biokemiske ubalancer.

Fed fisk, fiskeolier og omega-3 nedsætter risiko for flere kræftformer

Forskere fra Fred Hutchinson Cancer Research Center i Seattle, Washington, har bedt over 35.000 kvinder i menopausen oplyse om deres kosttilskud, som ikke omhandler vitaminer og mineraler. Det viste sig, at tilskud med fiskeolier, som indeholder omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, var forbundet med en nedsat risiko for at udvikle brystkræft på hele 32 procent. De andre tilskud, som kvinderne typisk tog i menopausen, havde ingen effekt.
Anden forskning fra 2002 viser, at omega-3 fedtsyrerne påvirker to gener (BCR1 og BCR2), som hjælper med at reparere DNA skader, og som modvirker uhæmmet cellevækst.
Forskere har ligeledes observeret, at Inuit eskimoer, som indtager en kost med en del fisk og animalske omega-3 fedtsyrer, har en lavere forekomst af kræft i bryst og prostata. Fiskelever, sællever og fed fisk indeholder desuden D-vitamin og selen, som også er kræftforebyggende.
I dyreforsøg er det påvist, at fiskeolier kan hæmme væksten og spredningen af visse kræftsvulster. Fiskeolierne virker også ved at hæmme inflammationer og ved at bremse dannelsen af nye blodkar i svulster.

Melatonin

Selvom melatonin er mest kendt som et søvnhormon, afslører forskningen, at melatonin har flere kræftforebyggende egenskaber, og at tilskud kan øge effekten af kemoterapi og modvirke bivirkninger
Melatonin produceres i pinealkirtlen i hjernen, når øjet udsættes for nattemørke. Men jo ældre vi bliver, jo mere begynder pinealkirtlen at forkalke og skrumpe, hvilket fører til en dalende melatoninproduktion. I 60-årsalderen er melatoninproduktionen dalet til omkring det halve i forhold til tyveårsalderen, og produktionen fortsætter med at dale.
I årtier har forskere peget på sammenhængen mellem ældre menneskers dalende melatoninproduktion, og at de har en større risiko for at få kræft.
Mangel på dagslys og mangel på nattemørke samt stimulanser, medicin, jetlag og elektrosmog kan også nedsætte den naturlige melatoninproduktion.

Melatonin øger levetiden og nedsætter kræftrisikoen hos mus

Studier afslører, at tilskud med melatonin til mus kan øge deres levetid med op til 30 procent og nedsætte deres risiko for kræft. Forskerne antager, at melatonin spiller flere afgørende roller - som antioxidant, ved at regulere hormonbalancen, understøtte immunforsvaret og ved at modvirke uhensigtsmæssige inflammationer. Selvom der endnu ikke er lavet kliniske forsøg på mennesker, som direkte afslører, hvorvidt tilskud med melatonin kan forlænge levetiden og forebygge kræft, tyder meget på, at tilskud kan udsætte aldringsprocesserne. Der er også lovende resultater med melatonin tilskud til kræftpatienter.

Melatonin øger effekten af kemobehandling og reducere bivirkninger

Standardbehandlingen af kræft er kemoterapi og stråler. Ifølge en dansk forskningsartikel i Ugeskrift for Læger kan tilskud med melatonin øge kemoterapiens ødelæggende virkning på kræftcellerne og reducere de mange bivirkninger. Ved at kombinere kemoterapien med melatonin kan man øge chancen for at overleve en kræftsygdom fra 28,4 procent til 52,2 procent målt over et år. Den positive effekt af melatonin til kræftpatienter bekræfter tidligere udenlandske undersøgelser.

Melatonins kræftforebyggende og kræfthæmmende virkninger

Melatonin har flere kræftforebyggende egenskaber, samt kræftbekæmpende egenskaber, hvis sygdommen skulle opstå. Men det kræver, at kroppen er velforsynet. Da der som regel går mange år, fra de første celleforandringer opstår, til en kræftsvulst kan observeres, spiller melatonins rolle i forebyggelsen og de selvhelbredende kræfter derfor en stor og undervurderet rolle.

Natarbejde og brystkræft

Kvinder, der har aften- og natarbejde, har en øget risiko på op til 40 procent for at udvikle brystkræft. Det er blandt andet påvist af seniorforsker Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse.
Der er muligvis en sammenhæng mellem melatoninmangel og brystkræft, da melatonin hæmmer produktionen af de østrogener, som er involveret i de hormonfølsomme brystkræftformer.
Der kan også være en sammenhæng mellem natarbejde, brystkræft og mangel på D-vitamin, som vi primært danner fra solen om sommeren.
Mangel på melatonin og mangel D-vitamin er i det hele taget en uheldig kombination i forbindelse med natarbejde.

Prostatakræft og afvigende melatoninproduktion

Under en konference om aldring og kræft rapporterede lægen Christian Bartsch fra Tübingen universitetet i Tyskland, at mænd med kræft i prostata ikke blot har forhøjede testosteron niveauer men mange andre ubalancer i hormonsystemet. Det mest slående var ubalancerne i melatoninproduktionen. Ikke alene producerede mændene for lidt melatonin. Der var også afvigende udsving, som ikke passede med døgnrytmen.

Melatonin kan købes i flere EU lande

Man kan kun købe melatonin i Danmark på recept. Ikke desto mindre er det lovligt at købe og importere melatonin til eget forbrug fra andre EU-lande - både som kosttilskud og som håndkøbslægemiddel.

Referencer

Metroxpress 04.01.2017

Kræftdatabasen Nordcan

Clark LC et al: Effects of Selenium Supplementation for Cancer Prevention in Patients with Carcinoma of the Skin. Journal of the American Medical Association. 1996
Klein EA et al. Vitamin E and the risk of prostate cancer: The Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). Jama 2011.
Harris HR, et al. Selenium intake and breast cancer mortality in a cohort of Swedish women. Breast Cancer Res Treat. 2012.
Hagemann-Jensen Michael et al. The Selenium Metabolite Methylselenol Regulates the Expression of Ligands That Trigger Immune Activation through the Lymfocyte Receptor NKG2D. The Journal of Biological Chemistry. 2014.
Heath, J.C. et al: Dietary selenium protects against selected signs of aging and methylmercury exposure. Neurotoxicology, 2010.
Hertz Niels. Selen et livsvigtigt spormineral. Ny Videnskab 2002.Dansk jordbrugsforskning.
Selenanvendelse i dansk landbrug. 2006.

Hutch News. High blood levels of vitamin D linked to reduced estrogen – and potentially lower breast cancer risk

Study found the hormone-lowering effect to be independent of weight loss. 2016 |
By Kristen Woodward / Fred Hutch News Service

Susan Scutti: High Blood Levels Of Vitamin D Help Protect Women Over 50 From Cancer: Study

Sharon L. McDonnel, Cedric F Garland et al: Serum 25-Hydroxyvitamin D Concentrations ≥40 ng/ml Are Associated with >65% Lower Cancer Risk: Pooled Analysis of Randomized Trial and Prospective Cohort Study Plos One: 2016

Iowa State University: New promise for diabetics with vitamin D-deficiency. ScienceDaily. 2016

Coussens LM, Werb Z.: Inflammation and cancer. Nature 2002

American Association for Cancer Research. Fish oil may reduce risk of breast cancer. Eurekalert 2010

Vinter, Anna Gry, Mogens Helweg Claësson: Melatonins indvirkning på immunsystem og cancer. Ugeskrift for Læger 2015

Sanches-Barcelo EJ et al. Melatonin uses in oncology: breast cancer prevention and reduction of the side effects of chemotherapy and radiation. Expert Opin Investig Drugs 2012

Wang YM et al. The efficacy and safety of melatonin in concurrent chemotherapy or radiotherapy for solid tumors: a meta-analysis of randomized controlled trials. Cancer Chemother Pharmacol. 2012

Pierpaoli Walter, Regelson William. The Melatonin Miracle. Simon and Schuster 1996

Kræftens Bekæmpelse