Patienter, som tager glukosamin mod slidgigt, får en sidegevinst, da risikoen for hjertekarsygdomme reduceres. Det fremgår af en større befolkningsundersøgelse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift British Medical Journal. Når man vælger et glukosaminprodukt, skal man desuden sikre sig, at det er i lægemiddelkvalitet og på formen glukosaminsulfat, hvis man ønsker en effekt.
Af læge, Ph.d Keld Østergaard
ISBN 87 989869 0 3
År 2003
64 sider
PRIS 59,50
Eftersom vi alle med tiden udvikler slidgigt i større eller mindre grad er bogen skrevet til de fleste voksne læsere i Danmark!
Slidgigt er en folkesygdom, der med tiden rammer de fleste, og symptomerne forværres ofte om vinteren. En europæisk ekspertgruppe anbefaler nu glukosaminsulfat som det første valg frem for smertestillende medicin. Det skyldes, at glukosaminsulfat er det eneste tilskud, der kan bremse den egentlige sygdom og derigennem også bremse smerterne.
Det antages, at halvdelen af alle over 40 år og at alle over 60 år er mere eller mindre ramt af slidgigt. Ofte uden, at de kan mærke det. Derfor kan det svare sig at forebygge sygdommen ved at vedligeholde bruskvævet eller at bremse og behandle sygdommen med glukosaminsulfat. Men hvad er slidgigt egentlig? Hvorfor kan slidgigt det ene sted give symptomer et helt andet sted? Hvordan virker glukosaminsulfat? Og hvordan kan du forstærke behandlingen om vinteren? Det kan du få svar på ved at læse videre.
Ifølge en ny undersøgelse har kvinder med svage lår- og hasemuskler en øget risiko for at udvikle slidgigt i knæet. I forebyggelsen er det selvfølgelig vigtigt at styrke benmusklerne, få nok næringsstoffer og tilstræbe en normal vægt. Hvis man allerede har sygdommen, kan tilskud med glukosamin ofte være en effektiv behandling. Man bør desuden vælge glukosamin som lægemiddel og på formen glukosaminsulfat, hvis man ønsker en effekt.
