Selen kan forebygge infektioner og kræft

- men forskere advarer om faldende indtag

Selvom vi spiser sundt, kan det være svært at få nok selen på grund af klimaforandringer og udpining af jorden, især i Europa. Det fremgår af en undersøgelse, som er foretaget af et hold schweiziske forskere. Selen har stor betydning for immunforsvaret, så hvor meget behøver vi egentlig, for at være optimalt rustet over for infektioner? Og er der en sammenhæng mellem udbredt selenmangel og den øgede forekomst af kræft?

Fødevarernes indhold af selen afhænger især af jordens selenindhold. Men landbrugets metoder og klimaforandringer vil medføre, at omkring 66 % af Jordens dyrkningsarealer vil komme til at miste endnu mere selen, og det går blandt andet ud over dyrkningsarealerne i Europa. Beregningerne er baseret på en større undersøgelse af jordprøver, som er foretaget af schweiziske forskere fra Swiss Federal Institute of Aquatic Science and Technology. Meget tyder altså på, at selenmangel bliver mere og mere udbredt. Og det går blandt andet ud over immunforsvarets forskellige proteiner og hvide blodlegemer, hvor der er en større oversigt sidst i artiklen.

Selenmangel svækker immunforsvaret, og landbruget giver allerede tilskud

Selen indgår i omkring 30 selenoproteiner, som har betydning for energiomsætningen, immunforsvaret, kræftforebyggelsen og mange andre livsvigtige funktioner.
En række studier på mennesker og dyr har vist, hvordan mangel på selen hæmmer immunforsvarets evne til at bekæmpe virus, tumorer og allergener. Siden 1970´erne har landbruget derfor givet besætningerne tilskud med selen for at undgå en række mangelsygdomme. Men selvom vi mennesker er en del af samme fødekæde, og selenmangel er udbredt, er der endnu ingen officielle retningslinjer omkring tilskud til mennesker for at mætte de forskellige selenoproteiner.

Selen har betydning for store dele af immunforsvaret

De forskellige selenoproteiner fungerer som enzymer, der påvirker immunforsvarets forskellige proteiner og hvide blodlegemer.
For det første har selenoproteinerne betydning for det uspecifikke, medfødte immunforsvar. Det fungerer som stormtropper og klarer de fleste infektioner, uden at vi mærker noget som helst.
For det andet har selenoproteinerne betydning for det specifikke, erhvervede immunforsvar, som udvikles efter fødslen, og som har evnen til at specialisere sig, danne antistoffer og immunitet.
For det tredje fungerer flere selenoproteiner som forskellige antioxidanter, der beskytter de raske celler, når immunforsvaret går til angreb.

Immunforsvarets stormtropper behøver selen, når de skyder med frie radikaler

Så snart vi får en infektion, optager de hvide blodlegemer fra det uspecifikke immunforsvar store mængder ilt, der omdannes til frie radikaler, og de fungerer som dræbende missilvåben mod de indtrængende mikroorganismer. Processen kaldes for ”respiratory burst”, hvilket kan oversættes til åndedrætseksplosion.
Under processen optager de hvide blodlegemer også en del selen og C-vitamin, så de kan foretage det lynhurtige frontalangreb, og denne del af immunforsvaret, der fungerer som stormtropper, kan i bedste fald bekæmpe en infektion i optrækket, før vi mærker noget som helst.
Men de frie radikaler, der er nogle meget aggressive molekyler, kan også kan forvolde kædereaktioner og celleskader, hvis de ikke er under streng kontrol. Så der er samtidig brug for en del antioxidanter, og her indgår selen og C-vitamin i andre forbindelser for at afgrænse virkningen og beskytte resten af kroppen.

Selen aktiverer især T-celler fra det specifikke forsvar

Hvis de hvide blodlegemer fra det uspecifikke forsvar ikke magter opgaven, sender de besked til T-cellerne, og de deler sig til en hel hær, der mere målrettet angriber de indtrængende mikroorganismer. Mobiliseringen tager som regel en uges tid, og vi mærker, at vi bliver syge.
I de senere stadier af en influenzainfektion har man fundet, at niveauet af makrofager, T-hjælperceller (CD4 celler) og T-dræberceller (CD8 celler) er lavere hos mus, der mangler selen i forhold til mus, der har nok selen. Men der var ikke den store forskel i influenzaantistoffer hos de to grupper mus. Derfor antager forskerne, at selen har større betydning for T-cellerne end for de antistofproducerende B-celler.
I en amerikansk undersøgelse har tilskud med 200 mikrogram selen for eksempel øget aktiviteten af T-dræberceller med 118 % og NK celler (Natural Killer) med 82 %. Denne øgning giver både en bedre beskyttelse mod infektioner og mod kræft.

Selen modvirker, at influenza-, forkølelses- og herpesvirus muterer

Når vi rammes af gentagne infektioner med influenza, forkølelse og herpes, skyldes det blandt andet, at disse virus er såkaldte RNA-virus, som er skrappe til at mutere. De forskellige RNA-virus kan således ændre deres udseende eller antigener og føre immunforsvaret bag lyset, så immuniteten udebliver, og immunforsvaret må begynde forfra igen og igen. Det gælder især, når modstandskraften er nedsat, og her spiller selen en afgørende rolle.
Professor Melinda A. Beck, som er tilknyttet University of North Carolina i USA, har afsløret, at mus, som er inficeret med influenzavirus A kombineret med selenmangel, har øgede mutationer i disse RNA-virus. Og de har vanskeligere ved at bekæmpe influenzaen i forhold til de mus, der ikke mangler selen. De influenzainficerede mus, der manglede selen, udviklede også alvorlige lungekomplikationer som følge af infektionen, hvorimod de mus, som havde nok selen, kun fik milde symptomer.

Livstruende virus ved selenmangel

I Keshan provinsen i det nordøstlige Kina, hvor jorden er ekstremt fattig på selen, opdagede man en dødelig hjertesygdom, nu kaldet Keshans sygdom. Den forårsages af en ellers harmløs RNA-virus, Coxsackie, som immunforsvaret ikke kan bekæmpe, når der mangler selen. Så allerede i 1965 begyndte kineserne i området at forebygge og udrydde den frygtede sygdom med selentilskud.
Siden har adskillige studier vist, at selen har en særlig evne til at forebygge forskellige virusinfektioner, hvis vi vel at mærke får nok til at mætte de forskellige selenoproteiner.

Jo mindre selen, jo større dødelighed af aids

Hos HIV smittede personer med lave selenkoncentrationer i blodet har man fundet færre T-hjælperceller, hurtigere udvikling af AIDS og højere dødelighed.
Man har også fundet, at jo mindre selen, der er i jorden, jo større er dødeligheden af AIDS i de pågældende områder. Det fremgår af en amerikansk undersøgelse, hvor man sammenlignede de to faktorer i forskellige stater.
Det viser sig, at blodets selenindhold falder, længe før de HIV-positive føler sig syge. Og dette er som en tikkende bombe, der med stor sandsynlighed kan tidoble de HIV-positives risiko for at dø af AIDS. Både fordi immunforsvaret fungerer dårligt, og fordi der mangler selen til andre livsvigtige funktioner i kroppen. På den anden side øges chancen for at leve længere trods sygdommen, jo mere selen, der er i blodet.

Selens effekt på Candida svampen og andre mikroorganismer

Der er mest forskning på selens effekt i forebyggelse og behandling af virusinfektioner, og effekten på bakterier og svampe er ikke så dokumenteret. Ikke desto mindre viser et studie på mus, at selenmangel giver en større modtagelighed over for infektion med svampen Candida albicans. Den er en del af vores naturlige mikroflora, men kan ved overvækst blandt andet forårsage trøske, hvidt udflåd, problemer med fordøjelsen og kløe ved endetarmen.

Dansk forskning afslører, at selen hæmmer inflammationer

Når immunforsvaret har bekæmpet en infektion eller repareret en celleskade, skal det trække sig tilbage, så der ikke opstår kroniske inflammationer. For selvom de kroniske inflammationer ikke mærkes direkte, bombarderer de kroppen med frie radikaler, som er yderst sundhedsskadelige.
Livsstilssygdomme som metabolisk syndrom, diabetes 2 samt kræft er karakteriseret af kroniske inflammationer. Det samme gælder autoimmune sygdomme som leddegigt, sklerose, diabetes 1, Crohns syge og stofskiftesygdomme som Hashimotos og Graves, hvor immunforsvaret angriber kroppens eget væv.
I denne forbindelse er interleukin-6 nogle stoffer i kroppen, der virker inflammationsfremmende, og man har observeret større mængder ved selenmangel. Samtidig viser det sig, at de selenholdige proteiner GPX hæmmer interleukin-6 og dermed dæmper inflammationer. Dette fremgår af et forsøg fra Århus Universitet, hvor selentilskud stimulerede GPX aktiviteten hos gigtpatienter.

Selengær forebygger kræft

Adskillige danske og udenlandske studier har gennem de sidste årtier afsløret selens kræfthæmmende effekt. Til eksempel dokumenterede den amerikanske forsker Larry Clark i det såkaldte NPC studie, at tilskud med 200 mikrogram selengær daglig kunne reducere risikoen for kræftdødsfald med 50 %. I praksis vil det betyde, at millioner af mennesker kan undgå eller overleve den frygtede sygdom, hvis de får mere selen.
Der henvises ofte til det senere SELECT studie, men her var der ingen kræftforebyggende virkning. Det skyldes blandt andet, at forskerne gav selentilskud i form af selenmethionin, så derfor tilrådes selengær, der indeholder mange forskellige selenforbindelser.

Ringere selenstatus før kræftsygdommen viser sig

Forskellen i blodets selenindhold mellem kræftpatienter og raske eksisterer længe før, sygdommen viser sig. Da kræft ofte er mange år om at udvikle sig, er selen derfor en livsvigtig brik i den langsigtede forebyggelse.

Selen støtter det aldrende immunsystem

Aldring er en kompliceret proces, som især involverer frie radikaler samt ændringer inden for stofskiftet, hormonsystemet og immunsystemet. I et studie fik raske ældre (57-84 år) et dagligt tilskud med beta-caroten (45 mg) og/eller selen (400 mikrogram) i 6 måneder. Det viste sig, at selentilskuddet alene medførte en stigning af T-hjælperceller (CD4 celler) på over 50 %. Stigningen varede i to måneder efter ophør med tilskud.
Selen virker desuden som en vigtig antioxidant, der beskytter cellerne, og mange studier har efterhånden afsløret, hvordan selen spiller en vigtig rolle, hvad angår de ældres opretholdelse af et godt immunforsvar og et godt helbred.

Selenkilder og tilskud

Der findes især selen i fisk, skaldyr, indmad, æg, mejeriprodukter og paranødder. Danske afgrøder er generelt fattige på selen, og det ser også ud til at være svært at få nok selen ved at spise fisk og skaldyr fem gange om ugen.
Dagligt referenceindtag, RI, er sat til 55 mikrogram, og mange danskere får ikke en gang denne mængde.
I de fleste humane forsøg er der anvendt doser på 100-200 mikrogram selen. I Danmark er der kun et enkelt godkendt selenlægemiddel (med selengær) til forebyggelse og behandling af selenmangel, hvor man må anbefale 100-200 mikrogram. Det svarer til 1-2 tabletter.

NB De forrige artikler om immunforsvaret har handlet om C- og D-vitamin, og den næste handler om zink, som mange også mangler.

Referencer:

Jones GD et al. Selenium deficiency risk predicted to increase under future climate change. Proceedings of the National Academy of Sciences 2017
Editorial team. Selenium deficiency promoted by climate change. ETHzüric 2017
Lutz Shomburg. Dietary Selenium and Human Health. Nutrients 2017

Hoffmann Peter R et al. The influence of selenium on immune responses. Mol Nutr Food Res. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3723386/

Hagemann-Jensen Michael et al. The Selenium Metabolite Methylselenol Regulates the Expression of Ligands That Trigger Immune Activation through the Lymfocyte Receptor NKG2D. The Journal of Biological Chemistry. 2014.

Klein EA et al. Vitamin E and the risk of prostate cancer: The Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). Jama 2011.

Bleys J et al: Serum selenium levels and all-case cancer, and cardiovascular mortality among US adults. Arch Intern Med. 2008.

Arthur John R et al. Selenium in the Immune System. The Journal of Nutrition. 2003.

Hertz Niels. Selen et livsvigtigt spormineral. Ny Videnskab 2002

Beck MA, Levander OA. Host nutritional status and its effect on a viral pathogen. J Infect Dis. 2000.

Cowgill U.M. The distribution of selenium and mortality owing to acquired immune deficiency syndrome in the continental Unites States. Biol Trace Elem 1997.

Clark LC et al: Effects of Selenium Supplementation for Cancer Prevention in Patients with Carcinoma of the Skin. Journal of the American Medical Association: 1996.

Pernille Lund. Immunforsvarets nye ABC. Hovedland. 2012