Alkohol dræner kroppen for C-vitamin
Vi danskere er et folkefærd, der drikker for meget, og alkohol er en af de faktorer, der belaster folkesundheden mest. Det er almindelig kendt, at alkoholmisbrug belaster leveren og dræner kroppen for B-vitaminer. En gruppe forskere peger nu på, at alkoholmisbrug også dræner kroppen for C-vitamin, og de eftersøger mere forskning, da enkle tilskud med stor sandsynlighed kan forbedre helbredet hos alkoholikere. Det er også muligt, at tilskud med C-vitamin kan reducere skaderne, hvis man bare drikker for meget i en kortere periode. Det fremgår af en større oversigtsartikel, som er publiceret i BMJ Nutrition, Prevention & Health.