Skip to main content

C-vitamin til hjernen og de kognitive evner

C-vitamin til hjernen og de kognitive evnerDe fleste ved, at immunforsvaret har brug for C-vitamin, men det viser sig faktisk, at koncentrationen i hjernen er større end i resten af kroppen. Det skyldes, at C-vitaminet har stor betydning for energiomsætningen, nervesystemet og de kognitive evner, hvilket fremgår af en ny oversigtsartikel. Det tyder samtidig på, at mange mangler C-vitamin. Med tiden kan det blandt andet forringe de kognitive evner og øge risikoen for demens og Alzheimers. Hvis gravide mangler C-vitamin, kan det skade udviklingen af fostrets hjerne. Der er samtidig flere faktorer, der kan øge behovet for C-vitamin. Så hvor meget har vi egentlig brug for, hvis vi skal tilgodese hjernens behov gennem hele livet?

Hjernen er storforbruger af C-vitamin, da det har betydning for hele energiomsætningen, og at neuronerne kan udøve tanker, følelser, bevægelser og andre funktioner. C-vitaminet fungerer desuden som en vigtig antioxidant, der beskytter neuronerne mod oxidativ stress. C-vitaminet har mange andre funktioner, hvad angår det fysiske og mentale helbred, og stadig flere funktioner er kommet frem i dagens lys, efter at Linus Pauling i 1937 fik Nobelprisen sammen med W.A. Havorth for opdagelsen og udvinding af det livsvigtige vitamin.

C-vitaminets mange roller i nervesystemet

C-vitaminet har betydning for modningen af de forskellige neuroner samt dannelsen af de fedtholdige myelinskeder, der beskytter neuronerne og fremmer impulsoverføring mellem de forskellige neuroner. Derfor er vitaminet vigtigt for de kognitive funktioner.
C-vitamin er også nødvendigt for syntesen af neurotransmittere og konvertering af dopamin til serotonin, som blandt andet er afgørende for vores følelse af velvære og positivt motiverede handlinger.
Det har længe været kendt, at C-vitaminet indgår i bindevævets kollagen, som har betydning for strukturen i blodkar, hud, tandkød og knogler. I gamle dage døde tusindvis af sømænd af skørbug, som er den yderste konsekvens af C-vitaminmangel i form af indre blødninger. De første symptomer på skørbug er træthed, humørsvingninger og depression, og disse symptomer kommer netop fra hjernen og nervesystemet.

  • C-vitamin kaldes også for ascorbinsyre
  • Hjernens indhold af C-vitamin er omkring 100 gange højere end blodets indhold
  • Hjernen har en formidabel evne til at trække C-vitamin ud af blodbanen

Blodets niveau af C-vitamin hænger sammen med kognitive evner

Mellem 1980 og 2017 gennemgik australske forskere 50 undersøgelser, som omhandlede blodets niveau af C-vitamin og kognitive funktioner som sprog, indlæringsevne, koncentration, hukommelse og orienteringssans. Forskerne foretog blodprøver og målte de forskellige kognitive funktioner via et velkendt spørgeskema, Mini Mental, State Examination (MMSE). Ifølge forskerne var der en markant sammenhæng. For de viste sig, at de deltagere, der havde deres kognitive evner i behold, havde signifikant højere niveauer af C-vitamin i blodet i forhold til de deltagere, der var kognitivt svækkede.
Andre undersøgelser har vist, at nedsat modstandskraft, træthed, depression, blå mærker og dårlig sårheling kan være tegn på C-vitaminmangel.
Meget tyder desuden på, at C-vitaminmangel hos moderen, kan skade udviklingen af fostrets hjerne. Det fremgår af en forskningsartikel i Aktuel Videnskab.

De fleste dyr kan selv danne C-vitamin. Men mennesker, aber, marsvin og flagermus har mistet denne evne gennem evolutionen, og de skal have tilført det livsvigtige vitamin gennem kosten.

Selv mindre mangler kan på sigt skade nervesystemet

Ifølge den australske oversigtsartikel kan selv mindre mangler af C-vitamin i blodet medføre kognitiv svækkelse. Omvendt kan en stigning reducere risikoen. Således havde de deltagere, hvis niveauer i blodet var utilstrækkelige, en dobbelt så stor risiko for at udvikle kognitiv svækkelse i forhold til de deltagere, som var velforsynede med C-vitamin.
I henhold til flere undersøgelser har tilskud med C-vitamin over kortere perioder dog vist forskellige resultater. I denne forbindelse tyder det på, at det især er kronisk mangel på C-vitamin, som spiller en rolle for tabet af neuroner ved demens og andre psykiske sygdomme.

Det er tankevækkende

at netop træthed, dårligt humør og depression er kendt som tidlige men uspecifikke tegn på C-vitaminmangel.

C-vitamin beskytter mod oxidativ stress, demens og Alzheimers

Ved oxidativ stress er der en forstyrret balance mellem frie radikaler og antioxidanter. De frie radikaler er nogle aggressive molekyler, der via kædereaktioner kan angribe cellerne, hvor neuronernes myelinskeder er særlig sårbare. Vi udsættes alle for frie radikaler, og mængden øges gevaldigt af stress, forgiftninger, aldringsprocesser og stråling. Demens og Alzheimers sygdom er netop karakteriseret ved oxidative skader i hjernen.
Oxidativ stress er blandt andet med til at aktivere enzymer, som fremmer dannelsen og ophobningen af beta-amyloid plak. Det er nogle proteiner, som er involveret i udviklingen Alzheimers sygdom.
Oxidativ stress forhindrer i det hele taget, at hjernen renses for giftige toksiner og stofskifteprodukter, og dette øger risikoen for inflammationer og celledød. Samtidig nedsættes neuronernes evne til at udnytte deres primære brændstof, som er glukose.
Vores eneste værn mod de oxidative skader er antioxidanter som C-, A- og E- vitamin samt selen, zink og en række plantestoffer.

Danskere spiser alt for lidt frugt og grønt, og hele 85 procent af børnefamilier spiser under det halve af den anbefalede mængde.

C-vitaminmangel er udbredt

Mangel på C-vitamin er udbredt. Således har CHALICE-undersøgelsen fra New Zealand afsløret, at 62 procent af 50-årige fra alle indkomstniveauer har utilstrækkelige koncentrationer af C-vitamin i blodet. Også her fandt forskerne en sammenhæng mellem blodets niveau af C-vitamin og kognitive funktioner.
Mangler og dårlig udnyttelse kan blandt andet forårsages af ensidig kost, stress, tobaksrygning, forgiftninger, læsioner, aldringsprocesser samt et stort forbrug af alkohol og narkotiske stoffer.
Desuden skal nævnes et stort indtag af sukker. Det skyldes, at sukker og C-vitamin konkurrerer om de samme kanaler, der fører ind i cellerne. Jo højere sukkerindtaget er, jo mere kan virkningen af C-vitamin reduceres.

Indhold af C-vitamin i mg/100 gram

  • Persille 308
  • Peberfrugt, rød rå 191
  • Broccoli, rå 121/dybfrost 56
  • Appelsin 60
  • Æble og gulerod 8

Hvor meget har vi brug for?

Friske frugter, grønsager, krydderurter og bær er gode kilder til C-vitamin. Meget forsvinder dog ved nedfrysning, længere tids opbevaring og stegning.
I Danmark ligger de officielle anbefalinger, RI, på 80 mg for voksne og børn over 11 år. Der er dog usikkerhed om vores reelle behov, som er individuelt, da vi ikke optager C-vitaminet lige godt fra føden eller tilskud.
Hvis man lever sundt uden for meget stress, tobak og stimulanser er det muligt at få dækket behovet for C-vitamin ved at følge Sundhedsstyrelsens råd om seks stykker frugt og grønt om dagen eller via en multivitaminpille.
Ikke desto mindre tyder nye forsøg på, at selv mindre mangler af C-vitamin kan medføre alvorlige forandringer i hjernen. Derfor bør særlig udsatte grupper som stressramte, rygere, ældre, stofmisbrugere samt gravide, ammende og børn af rygere indtage mere C-vitamin end de gældende retningslinjer.
Almindelige multivitaminpiller indeholder som regel 80 mg C-vitamin, og deciderede tilskud med C-vitamin indeholder som regel 500-750 mg. Her kan det svare sig at vægte syreneutrale tilskud, som skåner maven.

C-vitamin i hjernen

  • Mest koncentreret i hjernebarken, hippocampus og amygdala
  • Betydning for omsætning af glukose til energi
  • Betydning for modning af neuroner og dannelse af myelinskeder
  • Co-faktor i syntesen af neurotransmittere
  • Modulerer frigivelse og genoptagelse af neurotransmittere
  • Hjælper med at konvertere serotonin til dopamin
  • Forhindrer neural overstimulering af glutamat
  • Hjælper med at opretholde sunde blodkar
  • Virker som antioxidant, der beskytter hjernen mod oxidativ stress

 

N.B. Hjernefunktionen afhænger af mange faktorer som kost, fysisk træning og mentale udfordringer.

Referencer:

Hara Estroff Marano. Psychology Today 2018

Pernille Tveden-Nyborg og jens Lykkesfeldt. Vitaminer til hjernen. Aktuel Naturvidenskab, nr. 4 2016

http://www.medicinnoter.dk/dopamin-systemet/

http://www.b.dk/nationalt/danskerne-spiser-mindre-frugt-og-groent

  • Oprettet den .