D-vitamins betydning for immunforsvaret hæmmer aldringsprocesser

De fleste af kroppens celler har receptorer for D-vitamin, der fungerer som et steroidhormon. Kroppens forskellige immunceller er særlige afhængige af D-vitamin. Dette har ikke alene betydning for bekæmpelsen af infektioner men også i reguleringen af inflammationer, som de fleste kroniske sygdomme og aldringsprocesser er præget af. Det fremgår af en oversigtsartikel, publiceret i Nutrients. Forfattere professor Carsten Carlberg og dr. Eunike Velleur, som er blandt verdens førende forskere i D-vitamin, uddyber desuden, hvorfor vi har brug for meget mere D-vitamin end de officielle anbefalinger i forbindelse med naturlig anti-ageing.

D-vitamin er mest kendt for dets betydning for knoglesundheden. Men det antages, at D-vitamins betydning for immunforsvaret rent evolutionært blev udviklet meget tidligere og for omkring 550 millioner år siden.
Den udbredte mangel på D-vitamin, som vi ser i dag, hænger primært sammen med den moderne indendørs livsstil og for lidt sol, som er den vigtigste kilde. Vi har nemlig brug for solens UVB-stråling, så vi i første omgang kan danne et forstadie til D-vitamin ved hjælp af et kolesterol i huden. Det kræver samtidig, at solen står højt nok på himlen. Forstadiet hedder 7-dehydrocholesterol, og det skal først omdannes i leveren ved hjælp af nogle enzymer (CYP2R1 og CYP27A1) til formen 25-hydroxyvitamin D3, som også måles i blodet. Når D-vitaminet skal bruges ude i cellerne, omdannes det så til den aktive steroidform 1,25 dihydroxyvitamin D i nyrerne og andre steder ved hjælp af enzymet CYP27B1.
I denne forbindelse viser det sig, at særlige hvide blodceller som monocytter, makrofager og dendritceller kan udtrykke enzymet CYP27B1, således at disse immunceller selv er i stand til at omdanne D-vitaminet til den aktive steroidform.
Derudover har immunforsvarets celler og de fleste af kroppens andre celler og væv særlige receptorer for det aktive D-vitamin i form af VDR, der kontrollerer flere hundrede gener via en række tænd- og slukmekanismer. Det aktive D-vitamin er således et livsvigtigt steroidhormon på linje med andre steroidhormoner som østrogener, testosteron og kortisol.
Som nævnt er solen den vigtigste kilde til D-vitamin. Men genetiske faktorer, hudfarve, BMI, kroniske sygdomme som diabetes, aldringsprocesser og andre faktorer kan også påvirke vores evne til at danne og aktivere vitaminet.

Immunforsvarets funktioner og D-vitamins betydning

Immunforsvaret består af det medfødte immunforsvar og det erhvervede immunforsvar, som først udvikles efter fødslen efter kontakt med mikroorganismer og andre fremmede stoffer.
Det medfødte immunforsvar består blandt andet af forskellige hvide blodceller, herunder monocytterne, som er i stand til at æde og nedbryde (fagocytere) forskellige patogene mikroorganismer og fremmede partikler. Monocytterne kan også udvikle sig til stjerneformede dendritceller, der som vores første værn findes på hud og slimhinder, men også findes i lymfeknuder og milt. Derudover kan monocytterne vokse og udvikle sig til makrofager ude i vævene, hvor de kan æde og nedbryde mikroorganismer og fremmede partikler og samtidig hidkalde forstærkning fra T- og B-cellerne. Disse hvide blodceller, som tilhører det erhvervede immunforsvar, er en form for specialtropper, som udvikler immunitet i form af programmerede T-celler og antistoffer. Ikke desto mindre bekæmper det medfødte immunforsvar de fleste smittekim på stedet, uden at vi mærker noget.
Når immunforsvaret går til angreb, kan det også iværksætte en inflammation, som er kroppens beskyttende reaktion på indtrængende mikroorganismer og cellebeskadigelse. Når det er bekæmpet, bør inflammationen indstilles med det samme, så der ikke bruges unødvendige ressourcer eller opstår skader på celler og væv.
I denne forbindelse viser det sig, at det primært er monocytterne, der kontrollerer de inflammatoriske processer, hvilket også inkluderer dannelsen af dendritceller og makrofager. Derudover regulerer monocytterne forskellige reaktioner på stress.
I oversigtsartiklen kommer forfatterne nærmere ind på, hvordan D-vitamin har en direkte effekt på immunforsvarets stamceller i knoglemarven og på monocytternes programmering. Det tyder desuden på, at cellerne i det medfødte immunforsvar er mere afhængige af D-vitamin for at kunne fungere optimalt.

Immunforsvarets forfald under kroniske sygdomme og aldringsprocesser

Aldring er en naturlig og uundgåelig proces, og den inkluderer en akkumulering af skader på celler og molekyler, som fører til dysfunktioner i celler, væv og organer. Aldringsprocesser er blandt andet karakteriseret af dysbioser, hvor potentielt skadelige mikroorganismer fra den naturlige mikroflora eller fra smitte er blevet dominerende. Aldringsprocesser er desuden præget af kronisk inflammation samt oxidativ stress forårsaget af for mange frie radikaler, der angriber celler og væv.
Alt dette indikerer, at et svagt og afsporet immunforsvar spiller en væsentlig rolle i udviklingen af aldringsprocesser. Der er også kommet et nyt begreb, der hedder aldringsinflammation.
I oversigtsartiklen kommer forfatterne nærmere ind på, hvordan et svagt immunforsvar øger risikoen for smitte og infektioner. Hvis de inflammatoriske processer bliver for voldsomme i form af hyperinflammation, kan det føre til blodforgiftning (sepsis), eller at virusinfektioner som influenza og COVID-19 bliver livstruende. Derudover er autoimmune sygdomme som sklerose og leddegigt præget af kronisk inflammation, der angriber specifikke væv. Lav grad af kronisk inflammation er involveret i hjertekarsygdomme, diabetes, Alzheimers sygdom, kræft og mange andre kroniske sygdomme, hvor ældre mennesker er mere udsatte. Det tyder desuden på, at en nedsat funktion af T-cellerne øger risikoen for virusinfektioner og kræft, da T-cellernes opgave er at destruere virusinficerede celler og abnorme celler.

Større tilskud af D-vitamin hæmmer aldringsprocesser

En lang række studier har allerede fundet en direkte sammenhæng mellem D-vitaminmangel og en lang række sygdomme, som er relateret til aldringsprocesser og tidlig død. Ifølge den nye oversigtsartikel er de underliggende aspekter et reduceret og afsporet immunforsvar. Derfor er det af afgørende betydning, at man genopbygger og regulerer immunforsvaret ved at give de pågældende individer tilstrækkelig af D-vitamin, så alle celler i immunforsvaret er velforsynede.
Forfatterne kommer desuden ind på, at det kan være komplekst at vurdere den enkeltes behov for D-vitamin, da gener, hudfarve, BMI og andre faktorer påvirker dette. Forfatterne anbefaler derfor, at alle for en sikkerheds skyld bør tage større tilskud med D-vitamin, og de anbefaler et mikrogram pr kilo legemsvægt, således at en person, der for eksempel vejer 80 kilo, får 80 mikrogram D-vitamin om dagen. Denne dosis er meget højere end de fleste landes officielle anbefalinger, der kun ligger på 5-20 mikrogram om dagen og ikke tager nok hensyn til individuelle behov og aldringsprocesser. Forfatterne gør samtidig opmærksom på, at deres høje anbefalinger af D-vitamintilskud ligger langt under de doser, der kan forårsage bivirkninger som hypercalcæmi (forhøjet calcium i blodet). Forfatternes anbefalinger af D-vitamin er heller ikke højere, end hvad de fleste med hvid hudtype kan danne i huden på en god solskinsdag om sommeren.
Man bør under alle omstændigheder tilstræbe et optimalt niveau i blodet, som bør ligge mellem 75-150 nmol/l hele året og hele livet.

Referencer:

Carsten Carlberg and Eunike Velleur. Vitamin D and Aging: Central Role of Immunocompetence. Nutrients 2024

Lobachevsky University. Scientists have identified the role of chronic inflammation as the cause of accelerating aging. Medical Xpress. 2020