Får du nok D-vitamin mod COVID-19 og andre virusinfektioner?

Det aktive D-vitamin beskytter mod virusinfektioner på flere fronter. Samtidig regulerer D-vitamin de inflammatoriske processer, så de ikke bliver komplicerede. I en oversigtsartikel, som er publiceret i World Journal of Virology, har forfatterne gransket adskillige metaanalyser og placebokontrollerede studier, der viser en klar sammenhæng mellem D-vitaminmangel og øget risiko for at få virusbetingede luftvejsinfektioner som COVID-19 og influenza. Der er også en større risiko for at disse infektioner udvikler SARS (severe acute respiratory syndrome), som kan medføre livstruende kredsløbs- og organsvigt. Det tyder således på, at D-vitamin spiller en meget vigtig og overset rolle i forebyggelsen af forskellige virusinfektioner.

De fleste af kroppens celler har receptorer for D-vitamin, der regulerer en lang række genaktiviteter via tænd- og slukmekanismer. D-vitamin har afgørende betydning for det generelle helbred, herunder knoglesundheden, humøret og insulinfølsomheden. D-vitamins betydning for immunforsvaret er ret kompleks, og i oversigtsartiklen kommer forfatterne nærmere ind på følgende:

• Fysiske barrierer
  D-vitamin er med til at opretholde robuste, fysiske barrierer på slimhinderne, som forhindrer, at patogener trænger igennem og formerer sig.
• Det medfødte immunforsvar
  D-vitamin har betydning for aktivering af de fleste hvide blodceller, herunder NK (natural killer), monocytter, makrofager og granulocytter, som bidrager til kroppens første forsvar mod virus og andre patogener. D-vitamin har også betydning for, at de hvide blodceller kan danne antimikrobielle peptider som cathelicidin og defensin, der virker som forsvarsmolekyler. De antimikrobielle peptider i luftvejene giver normalt en god beskyttelse mod virusinfektioner og andre luftbårne infektioner.
  Det medfødte immunforsvar bør bekæmpe de fleste patogener uden symptomer. Det medfødte immunforsvar kan også iværksætte en akut inflammation og hidkalde assistance fra det erhvervede immunforsvar.
• Det erhvervede immunforsvar
  D-vitamin har betydning for forskellige T-celler, der især bekæmper virus og abnorme celler. T-cellerne udskiller samtidig forskellige cytokiner, som påvirker de inflammatoriske processer. D-vitamin har også betydning for B-celler, der især bekæmper bakterier og iværksætter dannelse af antistoffer.
  Overordnet bidrager D-vitamin til at understøtte de hvide blodcellers kommunikation. Dette gælder også de inflammatoriske processer, som bør være målrettede de forskellige patogener, og som bør standses i tide, så de ikke forvolder skader på væv og andre komplikationer.

COVID-19 og D-vitamin

COVID-19 er en særlig form for coronavirus, der har nogle problematiske spikeproteiner på overfladen. Disse spikeproteiner er i stand til at fæstne sig på forskellige celler med såkaldte ACE2-receptorer.
Hvis det medfødte immunforsvar ikke fungerer optimalt ved smitte, kan COVID-19 fæstne sig og formere sig i næsecellerne og derefter brede sig til andre celler med ACE2-receptorer i luftvejene, blodkar med videre. I svære tilfælde kan infektionen udvikle akut svigt i luftvejsfunktionen, også kaldet ARDS (acute respiratory distress syndrome), som skyldes cytokinstorm og hyperinflammation i lungerne. Der kan også opstå hyperinflammation og kaskader af livstruende reaktioner i blodkar, nyrer og andre organer med ACE2-receptorer, som i værste fald medfører organsvigt og død.
ACE2-receptorerne er desuden en central komponent i RAS-systemet (renin-angiotensin systemet), som styrer blodtrykket ved at regulere væskemængden i kroppen.
Et svagt og afsporet immunforsvar kombineret med COVID-19´s evne til at angribe celler med ACE2-receptorer kan derfor forklare mange af symptomerne, når disse organer og væv inficeres, og reaktionerne løber løbsk. Et stort studie af 19 Europæiske lande har for eksempel afsløret, at lave niveauer af D-vitamin i blodet øger risikoen for komplicerede COVID-19-infektioner, hospitalsindlæggelser og dødsfald.
I oversigtsartiklen henviser forfatterne til adskillige studier og meta-analyser, som afslører, hvordan D-vitamin beskytter mod COVID-19 via det medfødte og det erhvervede immunforsvar. D-vitamin kan således bidrage til, at man afviser smitte eller kun får et mildt forløb.
D-vitamin kan desuden regulere RAS systemet (renin-angiotensin systemet), som påvirkes i komplicerede tilfælde af COVID-19.
Det tyder samtidig på, at større tilskud med D-vitamin, som optimerer blodets niveau, kan reducere sværhedsgraden og dødeligheden blandt patienter, som er smittet med COVID-19.

• Det er ikke tilfældigt, at virusinfektioner som COVID-19 og influenza typisk opstår i vinterhalvåret, hvor solen står for lavt til, at vi kan danne D-vitamin.
• Der er heller ikke garanti for, at sundhedsmyndighedernes anbefalinger af D-vitamintilskud optimerer blodets niveau.

Influenza, forkølelse og D-vitamin

Der findes mange forskellige slags influenzavirus, og her beskytter D-vitamin over en bred front via det medfødte og det erhvervede immunforsvar. Hvis man mangler D-vitamin, er der således en større risiko for at blive smittet. Der er også en større risiko for, at bakterier (især pneumokokker) fra den naturlige mikroflora i de øvre luftveje kan brede sig til lungerne og forårsage bakteriel lungebetændelse, som på verdensplan koster millioner af dødsfald hvert år, især blandt ældre. Ifølge et større dansk studie kan mangel på D-vitamin faktisk øge risikoen for bakteriel lungebetændelse med op til 60 procent.
Svære influenzatilfælde kan som svære COVID-19-tilfælde også udvikle livstruende ARDS, som skyldes cytokinstorm og hyperinflammation i lungerne.
Flere randomiserede kontrollerede studier har vist, at tilskud af D-vitamin kan reducere risikoen for influenza.
Selvom der ikke er så mange studier på D-vitamins evne til at forebygge forkølelse, bør man alligevel tilstræbe nok D-vitamin i blodet for at tilgodese immunforsvaret over en bred front.

D-vitamins metabolisme, magnesium og andre næringsstoffer

Den almindelige kost bidrager kun med beskedne mængder D-vitamin. På de nordlige breddegrader er den høje sommersol den vigtigste kilde til D-vitamin, som vi danner ved hjælp af et forstadie til kolesterol i huden. Denne form er dog inaktiv, og den bør først omdannes i leveren til den form, der måles i blodet som 25-hydroxy-vitamin D. Når D-vitaminet skal bruges, omdannes det derefter i nyrerne, de hvide blodceller og andre steder til den aktive form (1,25 (OH) 2D3), der betragtes som et steroidhormon.
Det er samtidig vigtigt at være velforsynet med magnesium, som har betydning for de enzymprocesser som omdanner D-vitaminet til den aktive steroidform. Det betyder samtidigt, at mangel på magnesium forringer effekten af D-vitamin, også selvom blodets niveau for så vidt er optimalt. Derudover er zink og omega-3-fedtsyrer vigtige næringsstoffer i forbindelse med aktivering af D-vitamin og de forskellige funktioner inden for immunforsvaret.

Hvor meget D-vitamin har vi brug for til immunsystemet?

Fødevarestyrelsen anbefaler, at alle tager tilskud af D-vitamin i vinterhalvåret (5-10 mikrogram dagligt), og at sårbare grupper som ældre og farvede tager tilskud af 10-20 mikrogram D-vitamin hele året. Disse anbefalinger tager især hensyn til knoglesundheden men ikke til D-vitamins mange andre funktioner inden for immunforsvaret med videre. Behovet kan desuden være mere individuelt grundet genetiske faktorer, BMI, kroniske sygdomme med videre. På markedet findes der stærkere tilskud, og det gælder under alle omstændigheder om at tilstræbe et optimalt niveau i blodet hele året.

Måling af D-vitamin i blodet

• Blodets D-vitaminniveauer måles som 25-hydroxy-vitamin D.
• De officielle grænseværdier er 50 nmol/l.
• Ifølge flere førende forskere skal man helt op på 75-150 nmol/l for at få en optimal sygdomsforebyggelse.

OBS. Det er også svært at få nok selen til immunforsvaret

Selen har andre livsvigtige funktioner inden for immunforsvaret. Dette har særlig stor betydning når immunforsvaret skal bekæmpe RNA-virus som COVID-19 og influenza, da disse virus muterer hele tiden. Du kan læse mere om selens betydning for immunforsvaret, og hvordan du får nok i denne artikel:

»Selens livsvigtige rolle i forsvaret mod COVID-19 og andre RNA-virus«

Referencer:

Muhammet Mesut Nezir Engin, Öner Özdemir. Role of vitamin D in COVID-19 and other viral infections. World Journal of Virology. 2024

Yunus Colak, Børge G Nordestgaard, Shoaib Afzal. Low vitamin D and risk of bacterial pneumonias: Mendelian randomisation studies in two population-based cohorts. BMJ 2020

Amar S. Ahmad et al. Association between Average Vitamin D Levels and COVID-19 Mortality in 19 European Countries – A Population-Based Study. Nutrients 2023

Intermountain Healthcare: New study finds current dosing recommendations may not help patients achieve optimal levels. EurekAlert. 2023