COVID-19: Hurtig og effektiv behandling med D-vitamin kan forkorte hospitalsophold og redde liv

Det er allerede påvist, at udbredt mangel på D-vitamin øger risikoen for infektion med COVID-19 og livstruende komplikationer. Et hold forskere fra Tyrkiet har derfor foretaget et studie, som afslørede, at en hurtig behandling med D-vitamin ikke alene forkortede hospitalsopholdet og halverede risikoen for død, men også havde en positiv effekt på komorbiditeter. Da mangel på D-vitamin er særlig udbredt i vinterhalvåret og blandt ældre, farvede, overvægtige, diabetikere og andre sårbare grupper, er studiets resultater meget relevante, da vaccinerne kun har en begrænset effekt.

Siden december 2019 har verden oplevet en ny pandemi med COVID-19 og diverse varianter. Infektionen starter generelt, når virus inficerer celler i næsen og breder sig til de nedre luftveje. Nogle er dog i stand til at afvise smitte, og de fleste får en mild til moderat infektion. Men hvis immunforsvaret er afsporet, kan der i svære tilfælde komme akut svigt i luftvejsfunktionen, også kaldet ARDS (acute respiratory distress syndrome). En væsentlig årsag er cytokinstorm og hyperinflammation i lungernes epithelceller. Der kan også opstå cytokinstorm og hyperinflammation i blodkarrenes epithelceller samt andre organer, hvilket kan føre til kredsløbssvigt, og at patienten dør. Man har således fundet, at COVID-19 patienter på intensivafdelinger har høje plasmaniveauer af cytokiner som IL-2, IL-7, IL-10 og TNFα.
Det er altså immunforsvarets kapacitet, som er afgørende for, hvordan vi tackler smitte. Og immunforsvaret kan ikke fungere normalt, hvis der mangler næringsstoffer som D-vitamin. Derfor har der under hele coronapandemien været en stigende interesse for D-vitamins terapeutiske potentiale i forebyggelse og behandling.

D-vitamins afgørende betydning for immunforsvaret

De fleste af vores celler har receptorer for D-vitamin, der betragtes som et steroidhormon. Den D-vitaminform, som vi danner i huden fra solen eller får gennem tilskud, skal dog først aktiveres i nyrerne, de hvide blodlegemer og andre steder, før det træder i funktion.
Hvad immunforsvaret angår, har D-vitamin flere funktioner. I luftvejene findes der mange hvide blodlegemer, makrofager, som behøver D-vitamin, når de dræber de fleste smittekim. Processen understøttes af nogle antibiotiske peptider i luftvejene, der også kræver D-vitamin. Derudover er immunforsvarets specialtropper i blodbanen, T-cellerne, afhængige af D-vitamin, når de skal dele sig eksplosivt, angribe virus og etablerer den mest effektive immunitet. B-celler, der producerer antistoffer, behøver også D-vitamin.
En lang række studier har efterhånden vist, at mangel på D-vitamin øger raten og sværhedsgraden af forskellige infektioner som forkølelse, influenza, bronkitis, bakteriel vaginose og HIV. I gamle dage behandlede man tuberkulose ved at lægge patienterne ud i solen, så de kunne danne D-vitamin, og det var længe før, man havde antibiotiske lægemidler til rådighed. Siden har tilskud med D-vitamin vist positiv effekt på forskellige luftvejsinfektioner og astma. Det antages derfor, at tilskud med D-vitamin også kan lindre svære COVID-19 infektioner og reducere dødeligheden på intensivafdelingerne.

Det tyrkiske studie

Forskerne analyserede data fra 867 COVID-19 patienter, som var indlagt på Istanbul Universitetshospital.
Alle patienterne fik i forvejen antiviral behandling (herunder hydroxychloroquine), og nogle fik cytokinbehandling (tocilizumab) i henhold til de nationale retningslinjer.
Studiets første trin var at evaluere, hvilken effekt blodets niveau af D-vitamin i blodet (25OHD) havde på sværhedsgraden af COVID-19.
Studiets andet trin var designet som et prospektivt randomiseret kontrolleret studie, der involverede patienter diagnosticeret med COVID-19 og en kontrolgruppe med raske deltagere.
Det viste sig, at størstedelen af patienterne havde D-vitaminniveauer i blodet, som lå under 30 ng/mL, hvilket betragtes som mangel. I løbet af 3-14 dage fik patienterne meget store doser D-vitamin med mest de første dage. Man gav således op til 2.500 mikrogram om dagen (100.000 IU) for at normalisere blodets indhold hurtigst muligt. Patienter på intensiv og med de laveste niveauer af D-vitamin i blodet fik den største dosis over fem dage. Kontrolgruppen fik kun almindelig behandling og ingen D-vitamintilskud

Konklusion: Mangel på D-vitamin kan være livstruende og tilskud kan redde liv

Forskerne bag det tyrkiske studie konkluderede, at komorbiditeter er den mest afgørende faktor, hvad angår længden af hospitalsophold og indlæggelse på intensiv som følge af COVID-19.
Derudover observerede forskerne, at patienter uden komorbiditeter, men som havde meget lave D-vitaminniveauer (under 12 ng/mL), havde længere ophold på intensiv i forhold til patienter med komorbiditeter.
Det betyder med andre ord, at alvorlig mangel på D-vitamin kan gøre tilsyneladende raske mennesker meget sårbare over for infektioner med COVID-19 og mere sårbare end patienter med komorbiditeter.
Studiet viste desuden, at tilskud med D-vitamin kunne lindre og forkorte patienternes hospitalsophold. Selv hos patienter med komorbiditeter. Behandling med D-vitamin kunne således reducere dødelighedsraten med 2,14 gange.
Det er påvist, at tilskud med D-vitamin er effektivt på flere forskellige parametre. Derfor er tilskud med D-vitamin relevant til patienter med COVID-19. Forskerne efterlyser samtidig flere studier, hvor man observerer langtidseffekten af tilskud med D-vitamin i forbindelse med COVID-19 infektioners kroniske karakteristika. Dette inkluderer også, hvornår man bliver rigtig rask og følgevirkninger af organskader. Forskerne efterlyser desuden flere undersøgelser baseret på raske mennesker, der får tilskud med D-vitamin.
Det tyrkiske studie er publiceret i Nutrients, og det er i tråd med flere tidligere studier, som vi allerede har omtalt på denne hjemmeside.

Referencer:

Gönen M.S. et al. Rapid and Effective Vitamin D Supplementation May Present Better Clinical Outcomes in COVID-19 Patients. Nutrients 2021

Nihayet Bayraktar et al. Analysis of serum cytokine and protective vitamin D-levels in severe cases of COVID-19. Journal of Medical Virology 2021

Ariel Israel, Assi Circurel et al. The link between vitamin D deficiency and COVID-19 in a large population. Department of Research and Data, Division of Planning and Strategy. September 2020

Northwestern University. Vitamin D levels appear to play role in COVID-19 mortality rates. Science Daily. May 2020

Hutchings, N. et al. Patients hospitalized with COVID-19 have low levels of 25-hydroxyvitamin D. Endocrine. February 2021

José L Hernandez et al. Vitamin D Status in Hospitalized Patients with SARS-CoV2- Infection. The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism. October 2020

Cutolo M et al. Vitamin D and Lung Outcomes in Elderly COVID-19 Patients. Nutrients. February 2021

Moustapha Dramé et al. Relation between Vitamin D and COVID-19 in Aged People: A Systematic Review. Nutrients. April 2021

Marta Entrenas Castillo et al. Effect of calciferol treatment and best available therapy versus best available therapy on intensive care unit admission and mortality among patients hospitalized for COVID-19: A pilot randomized clinical study. The Journal of Steroid Biochemistry and Molecular Biology. October 2020

David O. Meltzer et al. Association of Vitamin D Levels, Race/Ethnicity, and Clinical Characteristics With COVID-19 Test Results. JAMA Network Open. March 2021

Nikki Hancocks. Diet and supplements: Swiss panel publishes COVID-19 recommendations. NUTRAingredients.com October 2020