Mere sol hænger sammen med længere levetid

- og bedre humør

I årtier har vi hørt, at solen er farlig, og at vi skal beskytte os. Men nu viser et stort engelsk befolkningsstudie med over en halv million deltagere, at mere sol – også fra solarier - hænger sammen med en lavere dødelighed som følge af hjertekarsygdomme, kræft og andre sygdomme. Dette skyldes, at solens UVB-stråling er den bedste kilde til det livsvigtige D-vitamin, men kun når solen står højt på himlen. Solens UVA-stråling har desuden andre helsefordele. Meget tyder således på, at de mange kampagner mod solen har gjort mere skade end gavn, for vi skal endelig have nok sol, bare vi ikke bliver forbrændt. Studiet er blandt andet i tråd med et tidligere svensk befolkningsstudie, der afslørede, at mangel på sol er lige så farligt som at ryge! Det er samtidig relevant med D-vitamintilskud i vinterhalvåret og hele året, hvis man ikke får nok sol eller har svært ved at danne nok D-vitamin.

I det nye engelske befolkningsstudie brugte forskerne data fra UK Biobank. Det er et stort langsigtet befolkningsstudie med over en halv million deltagere fra England, Wales og Skotland, som omhandler en lang række oplysninger om deltagernes kostvaner, levevis og helbred.
Studiet afslørede, at der var en omvendt sammenhæng mellem deltagernes påvirkning af solens UV-stråling og deres risiko for at dø tidligt som følge af hjertekarsygdomme, kræft og andre sygdomme. Det betyder med andre ord, at solens påvirkning og UV-stråling har en meget positiv effekt på helbredet i nordlige områder som UK og Skandinavien. Og det er primært i sommerhalvåret, hvor solen står højere på himlen. Studiet afslørede desuden, at de deltagere, som brugte solarier, også havde en lavere risiko for at udvikle hjertekarsygdomme og kræft.
Det nye engelske befolkningsstudie er publiceret i Health & Place. Studiet er blandt andet i tråd med et tidligere svensk befolkningsstudie, hvor forskere studerede solvanerne hos knap 30.000 kvinder mellem 25-64 år, som blev fulgt i 20 år. Dette studie, som er publiceret i Journal of Internal Medicine, afslørede, at de kvinder, som havde aktive solvaner, havde en lavere risiko for at dø af hjertekarsygdomme, og de levede generelt længere end de kvinder, der ikke dyrkede solen regelmæssigt. Forskerne fandt desuden, at de kvinder, som undgik solen og ikke røg, havde den samme forventede levetid, som de kvinder, der røg og dyrkede solen. Det tyder således på, at det er lige så farligt at undgå solen som at ryge.

• Det er kendt, at overdreven soldyrkning, og især forbrændinger, øger risikoen for den farlige hudkræft melanom.
• Men mellem 2017-2019 udgjorde dødelighed som følge af melanom kun én procent af alle kræftdødsfald.
• Soldyrkning reducerer risikoen for flere andre kræftformer, hjertekarsygdomme, andre sygdomme og tidlig død
• De helbredsmæssige fordele ved regelmæssig soldyrkning overstiger ulemperne.

De biologiske mekanismer mellem sollys, helbred, humør og søvnkvalitet

I introduktionen til det nye engelske befolkningsstudie beskriver forfatterne de biologiske mekanismer, som solens UVA-stråling og UVB-stråling har på vores helbred.
Solens UVB-stråling er nødvendig for, at vi kan danne D-vitamin i huden ved hjælp af et kolesterol. De fleste celler i kroppen har receptorer for D-vitamin, der betragtes som et steroidhormon og regulerer en lang række genaktiviteter. Adskillige studier har allerede vist, at højere niveauer af D-vitamin i blodet (over 75 nmol/l) hænger sammen med en lavere risiko for infektioner, kredsløbssygdomme, kræft og en lang række andre sygdomme.
Solens UVA-stråling trænger dybere ind i huden. Dette øger dannelsen af nitrogenoxid (NO), hvilket kan sænke blodtrykket. Nitrogenoxid kan også hæmme kroniske inflammationer, som er involveret i diabetes type-2, åreforkalkning og de fleste kroniske sygdomme. Nyere studier har desuden afsløret, at solens UVA-stråling beskytter mod hjerteinfarkt og risiko for at dø af COVID-19 uafhængigt af solens UVB-stråling.
Det kan tilføjes, at sollyset også påvirker pinealkirtlen, så vi danner serotonin om dagen, hvilket har betydning for humøret. Når mørket falder på, har serotonin derefter betydning for, at vi danner melatonin, som har betydning for den gode nattesøvn.
Melatonin har desuden en række andre livsvigtige funktioner, hvor forskningen nu har fokus på forebyggelse af kræft, Alzheimers, depression og mange andre sygdomme. Det tyder således på, at D-vitamin og melatonin i løbet af døgnet fungerer som et hormonelt makkerpar, der har afgørende betydning for en lang række livsvigtige processer. Det fremgår af en tidligere oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients.

• I Danmark kan vi kun danne D-vitamin i sommerhalvåret og mest, når solen står højest på himlen.
• Man kan aldrig danne for meget D-vitamin ved dermal syntese (gennem huden).
• Mørk hud, solcremer, aldringsprocesser, diabetes type-2 og et højt BMI forringer kroppens dannelse og udnyttelse af D-vitamin.
• På de nordligere breddegrader anbefales D-vitamintilskud i vinterhalvåret og hele året, hvis man ikke får nok sol eller har svært ved at danne nok.
• Der er ingen garanti for, at sundhedsmyndighedernes anbefalinger af D-vitamin optimerer blodets niveau.
• Man bør tilstræbe et D-vitaminniveau i blodet, som ligger over 75 nmol/l

Referencer:

Andrew C. Stevenson et al. Higher ultraviolet light exposure is associated with lower mortality: An analysis of data from the UK biobank cohort study. Health & Place 2024

Lindquist PG, Epstein E, Nielsen K et al. Avoidance of sun exposure as a risk factor for major causes of death: a competing risk analysis of the melanoma in Southern Sweden cohort. Journal of Internal Medicine. 2016

Deanna M. Minich et al. Is Melatonin the ”Next Vitamin D”?: A review of Emerging Science, Clinical Uses, Safety, and Dietary Supplements. Nutrients 2022