Gigt, ledsmerter og inflammationer kan ofte afhjælpes med enkle tilskud

- helt uden bivirkninger

Gigt er den mest udbredte kroniske sygdom i Danmark, og mange oplever en forværring i vintermånederne. De fleste tager gigtmedicin i årevis. Men det øger risikoen for mavesår, andre bivirkninger og tidlig død, uden at der gøres noget ved årsagen, som er forbundet med kroniske inflammationer. I denne forbindelse har Nobelpristagere og andre forskere gennem de sidste årtier afsløret, hvad der forårsager de kroniske inflammationer, og hvordan de ofte kan reguleres med enkle tilskud, så smerterne forsvinder. I det følgende har vi derfor opsummeret en del af den forskning, der er på D-vitamin, fiskeolier, magnesium, selen, zink og glukosamin, og hvorfor antiinflammatorisk levevis er blevet en ny sundhedstrend. Det er desuden vigtigt, at de pågældende tilskud er i terapeutiske doser og i en kvalitet, som kroppen kan optage og udnytte.

Når immunforsvaret beskytter os mod infektioner, forgiftninger og celleskader iværksætter det livsvigtige betændelsesprocesser. Men immunforsvaret må endelig ikke overreagere, da det øger risikoen for gigt, ledsmerter og kroniske inflammationer, som er involveret i de fleste livsstilssygdomme. De ubehagelige symptomer skyldes en øget blodtilførsel i området og de kemiske stoffer, cytokiner, som frigøres af de hvide blodlegemer.
Når immunforsvaret skal fungere hensigtsmæssigt har det brug for en række næringsstoffer, som indgår i adskillige enzymprocesser, antioxidanter og andre molekylære funktioner. Men mangel på høj sol, udpint jord, ændrede spisevaner, forringet fødevarekvalitet, overvægt og aldringsprocesser bevirker, at vi let kommer til at mangle nogle få men vigtige næringsstoffer, som hæmmer inflammationer - og det kan der heldigvis rettes op på.

D-vitamin og hvorfor ledsmerter er mere udbredt om vinteren

På vore breddegrader er sommersolen den primære kilde til D-vitamin. Men mangel er et stigende problem på grund af indendørs livsstil, overdreven solbeskyttelse, overvægt, aldringsprocesser og kolesterolsænkende medicin (statiner), der hæmmer egenproduktionen.
D-vitamin har ikke bare betydning for knoglerne. For de fleste af kroppens celler har faktisk receptorer for D-vitamin, og immunforsvarets hvide blodlegemer har særlig mange. For det første aktiverer D-vitaminet vores immunforsvar, hvilket er afgørende for forebyggelsen og bekæmpelsen af infektioner. For det andet sørger D-vitaminet for, at immunforsvaret ikke går amok ved at regulere og hæmme de hvide blodlegemers udskillelse af forskellige inflammationsfremmende cytokiner.
Et studie fra 2016 har afsløret, at folk med leddegigt havde mindre D-vitamin i blodet og større tendens til regulær mangel i forhold til personer uden leddegigt.
Forskere fra National Jewish Health i Denver, USA, har lavet et forsøg, som afslørede, at D-vitaminets evne til at hæmme inflammationer afhænger af den mængde, der er i blodet, og at det bedste resultat ses ved værdier, som ligger over 50 ng/ml.
Man kan få tjekket niveauet af D-vitamin i en blodprøve, og lige huske på, at det ofte falder gradvist i løbet af vinterhalvåret, hvis man ikke tager tilskud.
Almindelige vitaminpiller til voksne indeholder kun 5 mikrogram, men det er ikke nok til at hæmme inflammationer. På markedet findes der stærke tilskud med 20-80 mikrogram. Det reelle behov afhænger af mange faktorer som solpåvirkning, alder, hudtype, BMI, kolesterolsænkende medicin og kroniske sygdomme som gigt og diabetes.
Da D-vitaminet er et fedtopløseligt vitamin, får vi den bedste udnyttelse i tilskud som kapsler, hvor D-vitaminet er bundet til olie.

Magnesium aktiverer D-vitamin og skal være i balance med calcium

Den D-vitaminform, som vi danner i huden eller får gennem tilskud, er et inaktivt forstadie, der hedder cholecalciferol. Ved hjælp af magnesiumholdige enzymer omdannes cholecalciferol i leveren og i nyrerne til aktive former. Det betyder med andre ord, at mangel på magnesium gør D-vitaminet mere eller mindre ineffektivt. Derfor bør der også være fokus på at få nok magnesium gennem kost eller tilskud.
Magnesium virker desuden som en dørmand i cellemembranen, der lukker det meste calcium ind i knoglecellerne, mens calciumkoncentrationen bør holdes meget lille i alle de ”bløde” væv som blodkar, nervevæv, bindevæv, muskler og indre organer.
Derfor skal magnesium være i en form for balance med calcium. For hvis vi får for meget calcium gennem mejeriprodukter og tilskud eller mangler magnesium, er der risiko for, at celler i bløde væv optager for meget calcium, så de overreagerer, stresser og udvikler inflammatoriske tilstande.

Vidste du, at for meget calcium i forhold til magnesium kan forårsage muskelspændinger og inflammatoriske tilstande?

Nobelpristagere opdager fedtsyrernes betydning

Allerede i 1982 fik biokemikerne Bergström, Samuelson og Vane Nobelprisen i medicin for deres forskning i de hormonlignende stoffer kaldet prostaglandiner, som overordnet regulerer kroppens inflammationsprocesser.
De forskellige prostaglandiner dannes ud fra kostens essentielle fedtsyrer omega-3 og omega-6. Vi får fortrinsvis omega-3 fra fed fisk og omega-6 fra vegetabilske olier. Når vi har indtaget fedtsyrerne, omdannes de ved hjælp af enzymer til de forskellige prostaglandiner. Derfor er det meget vigtigt, at der er balance mellem de prostaglandiner, der iværksætter inflammationer, og de prostaglandiner, der bremser selvsamme processer.
Hvis der kommer slagside med for meget omega-6 og/eller for lidt omega-3, kan der let komme problemer med kroniske inflammationer. Når kosten spiller så stor en rolle, burde den inddrages meget mere i de officielle behandlinger af gigtsygdomme. For det er ren biokemi.
Den følgende oversigt viser meget forenklet, hvordan omega-6 fedtsyrerne og omega-3 fedtsyrerne ved hjælp af enzymer omdannes til de forskellige prostaglandiner PGE1, PGE2 og PGE3.

Fiskeolier, cannabinoider og terapeutisk dosis

Britiske forskere har analyserede 18 kontrollerede forsøg på leddegigtpatienter, hvor der var trukket lod om, hvem der skulle have omega-3-fedtsyrer og hvem, der skulle have placebo.
Konklusionen, som var baseret på patienternes egne oplevelser eller på lægens vurdering, afslørede, at omega-3-fedtsyrerne fungerer terapeutisk ved at reducere smerter hos leddegigtpatienter. Doser mellem 3 og 6 gram fiskeolier daglig ser ud til at have den største effekt. Studiet er publiceret i Nutrition 2017.
Anden forskning peger på, at det især er EPA, der modvirker inflammationer, og her kan det svare sig at nærlæse varedeklarationerne, så en dagsdosis fiskeolier giver 900-1.800 mg EPA.
Ifølge et studie fra University of Illionois, som er foretaget på dyrevæv, frigør omega-3 fedtsyrerne kaskader af kemiske reaktioner, der også fører til dannelsen af cannabinoider, nærmere betegnet endocannabinoider, der har antiinflammatoriske effekter. Ifølge professor Aditi Das, som står bag studiet, kan kroppen altså producere nogle af de samme cannabinoider, som findes i hasholie, men uden at man bliver skæv som under en hashrus.
Fiskeolier baseret på frie fedtsyrer og triglycerider sikrer en god optagelse. Fiskeolier bør desuden overholde myndighedernes krav til peroxidtal og miljøgifte.
Til orientering går der en måneds tid, før fiskeolierne virker optimalt, og hvis man ophører med fiskeolierne, går der også en måneds tid før effekten aftager.
Når der er opnået symptomfrihed, kan daglig dosis ofte skrues ned. Især hvis behandlingen kombineres med en relevant kostomlægning.

Oxidativ stress og inflammation

Oxidativ stress øger risikoen for inflammationer. Ved oxidativ stress er der en forstyrret balance mellem frie radikaler og antioxidanter. Frie radikaler indgår i en række livsvigtige processer, men mængden bør holdes i kort snor, så de ikke forårsager celleskader og inflammationer. Mængden af frie radikaler øges af stress, overvægt, aldringsprocesser, tobaksrøg, miljøgifte som kviksølv, mikrobølgestråling samt diabetes 2 og forstadiet metabolisk syndrom. Vores eneste værn mod de frie radikaler er forskellige antioxidanter, hvor selen og zink spiller særlige roller i reguleringen af inflammationer.

Selen hæmmer inflammationer - og landbruget har givet tilskud til husdyr i årtier

Selen indgår i omkring 30 livsvigtige selenoproteiner, herunder en række enzymer og antioxidanter, som beskytter cellerne mod oxidativ stress og sygdom.
Som nævnt kan de hvide blodlegemer frigive forskellige cytokiner, som er inflammationsfremmende, herunder interleukin-6. Ved selenmangel har man observeret større mængder interleukin-6. Samtidig viser det sig, at nogle særlige selenholdige antioxidanter kaldet GPx hæmmer interleukin-6 og dermed inflammationer. Dette fremgår af et forsøg fra Århus Universitet, hvor selentilskud stimulerede GPx aktiviteten hos gigtpatienter. Flere undersøgelser har afsløret, at selentilskud modvirker ledsmerter og inflammationer gennem flere forskellige mekanismer.
Da den danske jord er fattig på selen, rammer det hele fødekæden. Derfor har de danske landmænd i årtier givet deres husdyr selentilskud, netop for at forebygge ledbetændelse og andre alvorlige mangelsygdomme.
Dagligt referenceindtag, RI, er sat til 55 mikrogram, men mange får langt mindre. I de fleste studier på mennesker er der anvendt doser på 100-200 mikrogram selen daglig.
Tilskud med selengær, der indeholder mange selenforbindelser, giver den største lighed med selenrig kost.
På markedet findes der også et tilskud, hvor en patenteret selengær er kombineret med organisk zink og andre antioxidanter.

Vidste du, at den danske jord er fattig på selen, og at danske landmænd i årtier har givet deres husdyr tilskud med selen for at forebygge ledbetændelse og andre mangeltilstande?

Zink har betydning for T-hjælpercellerne

Zink indgår i omkring 1.000 enzymprocesser, hvor mange af dem har betydning for immunforsvaret. Zinkmangel går især ud over de såkaldte T-hjælperceller, som har til opgave at dirigere resten af immunforsvaret, så det angriber effektivt og trækker sig tilbage, når infektionen er bekæmpet eller celleskaderne er genoprettet. Da zink har så stor betydning for T-hjælpercellerne, kan mangler både medføre, at immunforsvaret bliver for svagt, eller at immunforsvaret overreagerer, så der opstår kroniske inflammationer.
Ifølge et studie fra 2014 kan tilskud med zink hæmme inflammationer og oxidativ stress hos ældre. Det viser sig desuden, at ældre ofte har vanskeligt ved at optage zink. Derfor kan der godt opstå en mangel, selvom de for så vidt får nok gennem kosten.
Det skønnes, at omkring 25 % af verdens befolkning har zinkmangel. Svær zinkmangel er sjælden i vores del af verden, men moderat og let zinkmangel er udbredt. Mangler og dårlig udnyttelse kan også skyldes ensidige kostvaner, for meget calcium, alkoholmisbrug og vanddrivende medicin.
Zink findes især i skaldyr som østers samt kød, mejeriprodukter, nødder, kerner og bønner, hvor animalske kilder optages bedst. Den gennemsnitlige danske kost bidrager kun med omkring halvdelen af de officielle anbefalinger, nu kaldet referenceindtag, RI, som er sat til 10 mg.
Ifølge EFSA, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, er den øvre grænse for det daglige zinkindtag for voksne sat til 25 mg.

Glukosamin som lægemiddel ved slidgigt

Slidgigt er en folkesygdom, der udvikles over mange år. Smerterne opstår, når ledbrusken forsvinder, og knoglerne skurer mod hinanden.
Glukosamin er en naturlig bestanddel af ledbrusk, og tilskud med glukosamin har været brugt i behandlingen af slidgigt i årtier. Normalt udvindes forbindelsen fra skaller af skaldyr.
Ifølge en rapport, som er udarbejdet af en europæisk ekspertgruppe ESCO (European Society for Clinical and Economic Aspect of Osteoarthritis), bør tilskud være som glukosaminsulfat og det første valg til genopbygning af sunde led. For den udbredte brug af smertestillende medicin genopbygger ikke ledbrusken, og den er samtidig forbundet med alvorlige bivirkninger og dødsfald. Forskerne fandt også, at glukosaminsulfat hæmmer cytokinet interleukin-1, der forårsager inflammationer og ledskader.
Glukosaminsulfat virker på lettere til moderat slidgigt, hvor der stadig er noget brusk tilbage at ”bygge videre på”.
Det er samtidig vigtigt at vælge glukosaminsulfat i lægemiddelkvalitet, i modsætning til ulovlige, udenlandske kosttilskud, som markedsføres på nettet, og hvor der ikke er vished for virkning eller indhold af skadelige stoffer.

Antiinflammtorisk levevis som ny trend

Da inflammationer er den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme – lige fra gigtsygdomme, til tarmsygdomme, diabetes, depression og kræft – er antiinflammatorisk levevis af gode grunde blevet en ny sundhedstrend.
Som nævnt bør man først og fremmest være dækket ind med de essentielle næringsstoffer, der modvirker de uhensigtsmæssige inflammationer.
Det gælder også om at tilstræbe et stabilt blodsukker samt en normal vægt og livvidde, da insulinresistens og for meget fedt, især mellem indvoldene, skaber grobund for inflammationer.
På markedet findes der flere kogebøger med gode opskrifter og tips til at få bugt med inflammationerne.

Prioritering af naturlige tilskud mod gigt og ledsmerter

I prioritering af tilskud bør man først og fremmest tilstræbe af få nok af de essentielle og livsvigtige næringsstoffer, hvor D-vitamin, fiskeolier, magnesium, selen, zink og glukosamin, som nævnt spiller afgørende roller.
Ingefær, gurkemeje, djævleklorod og hyben kan også hæmme inflammationer, men der skal som regel større mængder til, og de kan ikke erstatte de essentielle næringsstoffer.

Referencer:

Alan Carter. 8 natural supplements to help fight inflammation. MedicalNewsToday 2019

Manuella Pennisi et al. Vitamin D Serum Levels in Patients with Statin-Induced Musculoskeletal Pain. Disease Markers 2019

William Morrisson. Can vitamin D relieve joint pain? MedicalNewsToday 2019

Aya Mousa et al. Effect of vitamin D supplementation on inflammation: protocol for a systematic review. BMJ Open 2016

National Jewish Health. How vitamin D inhibits inflammation. ScienceDaily 2012

Gerry K. Schwalfenberg and Stephen J. Genuis. The Importance of Magnesium in Clinical Healthcare. Scientifica (Carro) 2017

Anne Marie Uwitonze, Mohammed S Razzaque. Role of magnesium in Vitamin D Activation and Function. The Journal of the American Osteopatic Association. 2018

Forrest H Nielsen. Magnesium deficiency and increased inflammation; current perspectives. J Inflamm Res 2018

Abdulrazaq, Innes JK, Calder PC. Effect of ω-3 polyunsaturated fatty acids on arthritic pain: A systematic review. Nutrition 2017

Lutz Shomburg. Dietary Selenium and Human Health. Nutrients 2017

Hoffmann Peter R et al. The influence of selenium on immune responses. Mol Nutr Food Res.

Kido T et al. Inflammatory response under zinc deficiency is exacerbated by dysfunction of the T- helper type 2 lymphocyte-M2 macrophage pathway. Immunology 2019 Apr.

Ananda S Prasad. Zink in Human Health: Effect of Zink on Immune Cells. Molecular Medicine 2008

MA H et al. Association of habitual glucosamine use with risk of cardiovascular disease: prospective study in UK Biobank. BMJ 2019

Nelson AE et al.: A systematic review of recommendations and guidelines for the management of osteoarthrititis: The Chronic Osteoarthritis Management Initiative of the U.S Bone and Joint initiative. PubMed 2014

https://peoplespress.dk/peter-goetzsche-vi-bruger-alt-for-meget-medicin/

https://pebl.dk/da/nyheder/nyhedsarkiv/fejldosering-med-methotrexat