Kræftpatienters udbredte selenmangel forværrer prognosen

Kræftpatienter, som lige har fået diagnosen, mangler ofte selen, som ikke alene medvirker til sygdommens udvikling men også forværrer prognosen. Der er flere årsager til den udbredte selenmangel, som en milliard mennesker på verdensplan lider af. Det tyder desuden på, at større selentilskud til kræftpatienter har en positiv effekt på helbred og livskvalitet under rehabiliteringen, og den positive effekt er størst, når selenniveauet i blodet forbliver højt. Det fremgår af et tysk studie, publiceret i Nutrients, hvor forfatterne kommer nærmere ind på selens kræfthæmmende egenskaber.

Rehabilitering er en proces, hvor en patient skal genvinde fysiske og mentale færdigheder, som er forringet under sygdomsforløbet eller behandlingen. Da kræft betragtes som en kronisk sygdom, kan patienterne drage fordele af rehabiliteringen før, under og efter behandlingen.
Mange kræftpatienter oplever et uønsket vægttab, selv før diagnosen, og det indikerer fejlernæring. Derudover kan kræftbehandlingen forårsage bivirkninger som nedsat appetit, kvalme, opkastning, smerter og fordøjelsesproblemer, som medfører nedsat fødeindtagelse. Metaboliske forstyrrelser kan også medføre kræftrelateret fejlernæring.
Det tyder desuden på, at fejlernæring på diagnosetidspunktet forringer prognosen, og at et vægttab på 5-10 procent under strålingsterapi har en negativ indflydelse på den generelle 5-års-overlevelse.
Hver tredje kræftpatient er fejlernæret, og det inkluderer både mangel på de energigivende makronæringsstoffer (kulhydrat, fedtstof og protein) samt mangel på mikronæringsstoffer (vitaminer og mineraler), der beskrives som skjult sult. Kræftpatienter kan således mangle vigtige mikronæringsstoffer, selvom energiindtaget er højt nok.
Det antages, at én milliard mennesker på verdensplan mangler selen - især grundet udpint jord, ændrede spisevaner og aldringsprocesser.
Selen har blandt andet betydning for stofskiftet, energiomsætningen, immunforsvaret og som en vigtig antioxidant, der beskytter vores celler mod oxidativ stress, forårsaget af frie radikaler. Man har længe haft fokus på, at selenmangel gør cellerne sårbare og bidrager til udvikling af forskellige kræfttyper.
Zinkmangel er også udbredt, og dette mineral indgår i flere hundrede enzymprocesser og som en anden vigtig antioxidant, der ligeledes beskytter cellerne.
Formålet med det nye tyske studie var derfor at undersøge forekomsten af selen- og zinkmangel hos kræftpatienter i begyndelsen af rehabiliteringen, og dernæst undersøge, hvorvidt tilskud kan optimere blodets niveau og forbedre livskvaliteten.

Større selentilskud ved mangler giver større effekt

Det tyske studie var et såkaldt observationsstudie, hvor der deltog 271 patienter med kræft i bryst, tyktarm og bugspytkirtel. Forskerne indhentede og analyserede patienternes data fra rutinespørgeskemaer (HRQOL), der omhandler spørgsmål omkring livskvalitet før og op til tre måneder efter rehabiliteringen. På de samme tre tidspunkter fik patienterne også målt blodets niveau af selen og zink via fuldblodsanalyser, som er mere nøjagtige, da de i modsætning til serumanalyser afslører cellernes indhold af de to mineraler.
Mangel på selen var udbredt hos 34-90 procent af kræftpatienterne, og manglen var størst ved bugspytkirtelkræft. Mangel på zink var ikke så udbredt.
De deltagere, som manglede selen, fik større daglige tilskud på 300-600 mikrogram. Og det viste sig, at tilskud med 600 mikrogram dagligt var mere effektivt til at optimere blodets niveau.
Det viste sig også, at de større selentilskud havde en positiv effekt på den generelle livskvalitet, energiniveauet og den fysiske og mentale formåen. Derimod oplevede patienter en forringelse af selvsamme parametre, hvis blodets selenniveau faldt.
Forskerne konkluderer derfor, at selenmangel er udbredt blandt kræftpatienter før og under rehabiliteringen. Selentilskud kan afhjælpe disse mangler og forbedre livskvaliteten på flere parametre. Derudover varer den positive effekt af selentilskud længere, hvis blodets status ikke falder under rehabiliteringen.

Daglige selenanbefalinger og reelle behov

Ifølge Nye Nordiske næringsstofanbefalinger (NNR-2023) bør mænds daglige selenindtag stige fra 60-90 mikrogram, og kvinders daglige selenindtag bør stige fra 50-75 mikrogram. Ikke desto mindre tyder flere studier på, at de fleste behøver mindst 100 mikrogram daglig for at mætte selenoprotein P, der bruges som markør for kroppens selenstatus.
I mange studier har man givet 200 mikrogram daglig, og i følge EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet) ligger den øvre grænse på 300 mikrogram daglig. Men som det fremgår af det nye tyske studie, kan man med fordel give større doser i en periode, hvis der foreligger en mangel. Andre studier tyder desuden på, at tilskud med selengær har den bedste effekt, da selengær indeholder flere organiske selenforbindelser.

Sammenhæng mellem udbredt selenmangel og stigende kræftforekomst

Selen indgår i omkring 25 forskellige selenoproteiner, herunder vigtige enzymer og kraftige antioxidanter, som blandt andet har flere kræftforebyggende mekanismer. Men selenmangel er meget udbredt i Europa, hvilket også fremgår af det nye tyske studie.

I den følgende artikel kan du læse mere om en række studier, der omhandler selens effekt i forebyggelsen af flere forskellige kræftformer.

»Selen modvirker kræft - og kan med stor sandsynlighed knække kurven«

Referencer:

Christina Pfister, Joerg Schoenemann. Selenium in Cancer Rehabilitation – A Retrospective Study from a Specialized Clinic. Nutrients 2023 Sep.

Nordic Council of Ministers. Nordic Nutrition Recommendations 2023

Clark LC et al: Effects of Selenium Supplementation for Cancer Prevention in Patients with Carcinoma of the Skin. JAMA: 1997.