Krigen mod COVID-19 kræver fire vigtige næringsstoffer

- som mange mangler

Når COVID-19 bliver livstruende, skyldes det ikke virus som sådan, men at immunforsvaret går amok med hyperinflammation og cytokinstorm, der ødelægger sundt væv i lunger, kredsløb og andre steder. Det fremgår blandt andet af en ny artikel, som er publiceret i The Lancet. Immunforsvarets kapacitet er altså afgørende for, om en infektion med COVID-19 bliver harmløs eller livstruende. Derfor er det heller ikke nok med relevant hygiejne, masker, isolation og forsinkede vacciner. Vi er nødt til at ruste immunforsvaret på alle fronter mod COVID-19 og fremtidige pandemier. Derfor ser vi nærmere på C-vitamin, D-vitamin, selen og zink, som er afgørende for et velfungerende immunforsvar, der ikke går amok. Det er samtidig et faktum, at mangler på disse næringsstoffer er udbredte. Ikke mindst blandt ældre og andre sårbare grupper.

Når vi får en infektion, bruger immunforsvarets hvide blodlegemer blandt andet frie radikaler som aggressive missilvåben. Produktionen af inflammationsfremmende cytokiner efterlader også kaskader af frie radikaler. Det er samtidig vigtigt, at de frie radikaler er under kontrol, så der ikke opstår oxidativ stress, hvor der er en ubalance mellem frie radikaler og antioxidanter.
De fleste, der får infektion med COVID-19, oplever et mildt influenzalignende forløb. Men hvis der mangler antioxidanter, øges risikoen for oxidativ stress og et afsporet immunforsvar. Ifølge en ny artikel, som er publiceret i The Lancet (Puja Metha et al.) er det således en storm af inflammationsfremmende cytokiner, der forårsager akut svigt i luftvejene, ARDS (acute respiratory distress syndrome) samt sekundære skader på kredsløb og andre væv. Det er altså ikke COVID-19 som sådan, men oxidativ stress og et overaktiveret immunforsvar, der er livstruende og årsag til, at de svageste patienter bukker under. Derfor er det så vigtigt med et effektivt immunforsvar, der ikke går amok og forårsager skader på sundt væv.
Immunforsvaret har brug for en række næringsstoffer, hvis det skal fungere optimalt. Ifølge sundhedsmyndighederne er vi dækket ind, hvis bare spiser sundt. Men det hænger ikke sammen med virkeligheden, hvilket fremgår af følgende, som kan læses fortløbende eller ved at klikke ind.

» D-vitaminmangel er udbredt årsag til denne tids virusinfektioner

» C-vitamin til forebyggelse og intravenøs behandling ved livstruende tilfælde

» Selen styrker immunforsvaret og modvirker, at virus muterer

» Zink regulerer T-celler, makrofager og proteiner

D-vitaminmangel er udbredt årsag til denne tids virusinfektioner

Den høje sommersol er den vigtigste kilde til D-vitamin. Derfor er det ikke tilfældigt, at virusinfektioner typisk opstår om vinteren og i foråret, hvor mangler er mest udbredte. Aldringsprocesser, overvægt, diabetes, kolesterolsænkende medicin og den moderne indendørs livsførelse bidrager til mangler på verdensplan, og at smitten lettere breder sig.
Det er ikke sikkert, at vi mærker en mangel, men det gør immunforsvaret. I luftvejene sidder der nemlig mange hvide blodlegemer, makrofager, som er afhængige af tilstrækkelig D-vitamin, når de skal angribe smittekim. D-vitamin booster desuden nogle antibiotiske peptider i lungerne. Ifølge professor i molekylær immunologi Carsten Geisler og andre forskere fra Københavns Universitet kan immunforsvarets T-dræberceller slet ikke blive aktiveret uden D-vitamin. Flere studier viser desuden, at D-vitamin regulerer immunforsvaret, så der ikke opstår cytokinstorm, oxidativ stress og voldsom inflammation. Men det kræver, at kroppen er velforsynet.
Den danske sundhedsstyrelse anbefaler for eksempel tilskud med 10 mikrogram til gravide, småbørn, personer med mørk hud og personer, der ikke får direkte sollys. Tilskud med 20 mikrogram anbefales til plejehjemsbeboere og personer over 70 år. Men der føres ingen kampagner eller kontrol over, hvorvidt disse sårbare grupper får deres tilskud med D-vitamin på linje med receptpligtig medicin.
Blodets indhold af D-vitamin bør være minimum 50 nmol/L og gerne 75-120 nmol/L. For at opnå dette niveau, har vi som regel brug for tilskud fra oktober til maj – og tilskud hele året, hvis vi ikke får nok sommersol.
På markedet findes der stærke tilskud med 20-80 mikrogram, og det reelle behov afhænger af alder, hudtype, BMI, kroniske sygdomme som diabetes og indtagelse af kolesterolsænkende medicin, statiner.
Vi har samtidig brug for en grøn og grov kost med nok magnesium, som via enzymprocesser sørger for at aktivere den D-vitaminform, vi danner fra solen og får gennem tilskud.

C-vitamin til forebyggelse og intravenøs behandling ved livstruende tilfælde

På denne tid er meget frugt og grønt mere eller mindre udpint for C-vitamin. Ifølge tal fra DTU spiser størstedelen af befolkningen heller ikke den anbefalede mængde. C-vitamin har betydning for det uspecifikke immunforsvar, der bekæmper de fleste smittekim, uden at vi mærker noget. C-vitamin har også betydning for det specifikke forsvar, herunder T-cellerne. C-vitamin er samtidig en vigtig antioxidant, der forebygger oxidativ stress og cytokinstorm. Det fremgår blandt andet af en artikel i Cellular & Molecular Immunology fra juni 2019 (Léonce Kouakanou et al).
På denne hjemmeside har vi tidligere skrevet om intravenøs behandling med store doser C-vitamin til patienter med blodforgiftning. Når blodforgiftning er livstruende, skyldes det ligeledes oxidativ stress og cytokinstorm, som forårsager vævsødelæggelse samt dehydrering og cirkulatorisk ”shock”.
Intravenøs behandling med store doser C-vitamin er allerede indført i Kina til en række patienter med COVID-19 og cytokinintroduceret livstruende ARDS. Dr. Richard Cheng fra Shanghai, der har flere års erfaring med intravenøse C-vitaminbehandlinger, har nu givet coronaviruspatienter intravenøs behandling med 12.000 – 24.000 mg C-vitamin om dagen. De kinesiske forskere kommunikerer også med andre hospitaler for at opstarte mere kliniske studier.
Ifølge Dr. Cheng bør man behandle døende patienter med intravenøs C-vitamin, når der ikke er andre behandlingsformer. Det er tilmed en billig behandling. Denne viden er vigtig, da der endnu ikke er nogen effektiv vaccine, og vi i fremtiden kan forvente udfordringer med nye virus. Det er jo som et kapløb, hvor nye mikroorganismer hele tiden er foran. I denne forbindelse har C-vitamin således en formidabel evne til at styrke immunforsvaret på en bred front og samtidig modvirke komplikationer som følge af oxidativ stress.
Mangler og øget behov for C-vitamin forårsages af fysisk og psykisk stress, tobaksrygning, stort forbrug af sukker, alkohol og narkotiske stoffer, samt for lidt mavesyre, p-piller, sovemedicin og infektioner.
I valget af tilskud er det bedst med syreneutrale produkter, der skåner maven. For eksempel indeholder tilskud med 500-750 mg C-vitamin lige så meget C-vitamin som 6-8 appelsiner eller 55-80 æbler afhængig af størrelsen.

Selen styrker immunforsvaret og modvirker, at virus muterer

Ifølge schweiziske forskere fra Swiss Federal Institute of Aquatic Science and Technology antages det, at en milliard mennesker mangler selen, især grundet udpint jord. Jorden i Kina og Europa er også fattig på selen, og det afspejler sig i selenfattige afgrøder.
Selen indgår i en række proteiner med mange livsvigtige funktioner. Så snart vi får en infektion, falder blodets selenindhold drastisk for at tilgodese immunforsvarets behov. Det gælder blandt andet den vigtige kommunikation, så immunforsvarets celler og proteiner kan arbejde lynhurtigt.
Når dyr og mennesker mangler selen, nedsættes modstandskraften, og virus får lettere ved at mutere, så de bliver mere virulente. Det er netop det, der er sket med COVID-19 samt SARS og MERS.
Selen indgår desuden i de enestående antioxidanter, glutathion-peroxidaser, der beskytter kroppen mod oxidativ stress og de mange komplikationer.
Ifølge Danmarks Fødevareforskning ligger danskernes gennemsnitlige indtag af selen under de officielle anbefalinger, nu kaldet RI, som er på 55 mikrogram.
I dag anbefaler mange forskere omkring 100 mikrogram selen daglig. Denne dosis mætter selenoprotein P, der bruges som markør til måling af kroppens selenstatus. Men selvom fisk og skaldyr regnes for at være gode kilder, kan vi ikke mætte selenoprotein P ved at spise fisk og skaldyr fem dage om ugen. Det fremgår af en undersøgelse, som er foretaget af forskere fra blandt andet Kræftens Bekæmpelse.
Man skal under alle omstændigheder tilstræbe en alsidig kost, da de selenholdige proteiner blandt andet samarbejder med E-vitamin, der er en anden vigtig antioxidant.
Tilskud baseret på selengær, der indeholder mange selenforbindelser, giver den største lighed med selenvariationen i selenrig kost.

Zink regulerer T-celler, makrofager og proteiner

Zink indgår i mere end 1.000 enzymprocesser, hvor mange af dem har en direkte eller indirekte forbindelse til immunforsvaret. Ifølge en undersøgelse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Immunologi, har en gruppe forskere afsløret, hvordan zink regulerer immunforsvarets T-celler og produktionen af en række proteiner, som har betydning for inflammatoriske processer.
Tilskud med zink bevirker desuden, at immunforsvaret hurtigere får bugt med en almindelig forkølelse, der ofte skyldes coronavirus. Det fremgår af en finsk metaanalyse, hvor de fleste forkølede, som tog større tilskud, var raske efter fem dage - i modsætning til de forkølede, der ikke tog tilskud. Selvom studiet ikke omhandlede den beslægtede COVID-19, har immunforsvaret under alle omstændigheder brug for zink.
Zink er desuden en vigtig antioxidant, der modvirker oxidativ stress og ledsagende komplikationer.
Det skønnes, at omkring 25 procent af verdens befolkning har zinkmangel, som groft deles op i let, moderat og svær. Svær zinkmangel er sjælden i vores del af verden, men moderat og let zinkmangel er udbredt.
Aldringsprocesser, vanddrivende medicin, sukker, p-piller, samt stor indtagelse af calcium- eller jerntilskud kan forringe selve optagelsen eller udnyttelsen af zink. Det kan desuden være svært at få nok zink gennem en vegetar- og veganerkost.
De officielle anbefalinger, RI, er sat til 10 mg. Ifølge EFSA, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, er den øvre grænse for det daglige zinkindtag for voksne sat til 25 mg.
I forbindelse med eventuelle tilskud er mange i uorganiske former som zinksulfat eller zinkoxid, som kroppen har svært ved at optage. Det kan altså svare sig at nærlæse varedeklarationen, hvor zinkgluconat og zinkacetate er organiske forbindelser, som kroppen har let ved at optage og udnytte.

Referencer

Puja Metha et el. COVID-19: consider cytokinstorm syndromes and immunosupression. The Lancet. March 16, 2020

Kongsbak M et al. The vitamin d receptor and T cell function. Front Immunol. 2013

Essen MR et al. Vitamin D controls T cell antigen receptor signaling and activation of human T cells. Nat Immunol 2010

University of Colorado Anschultz Medical Campus. Vitamin D reduces respiratory infections. ScienceDaily November 2016

Qi Dai el al. Abstract CT093: Bimodal relationship between magnesium supplementation and vitamin D status and metabolism: Results from randomized trial. Cancer Research July 2018

Léonce Kouakanou et al Vitamin C promotes the proliferation and effector functions of human ϒ δ T cells. Cellular & Molecular Immunology. 2019

Glenview, IL. Readily available drug cocktail may help prevent sepsis shock and deaths. Elsevier June 2017

Richard Z Cheng et al. Early Large Dose Intravenous Vitamin C is the Treatment of Choice for 2019-vCov pnemonia. Orthomolecular Medicine News Service, Feb 16, 2020

Wang D et al. Clinical Characteristics of 138 hospitalized patients With 2019 Novel Coronavirus-infected Pneumonia in Wuhan, China. Jama 2020 Feb 7

Chen N et Al. Epidemiological and clinical characteristicas of 99 cases of 2019 Novel Coronavirus pneumonia in Wuhan, China. A descriptive study. Lancet Lond Engl. 2020 Jan 30

Alpha A. Fowler et al. Effect of Vitamin C infusion on Organ Failure and Biomarkers of Inflammation and Vascular Injury in Patients With Sepsis and Severe Acute Respiratory Failure. JAMA 2019

Virginia Commonwealth University. Vitamin C therapy linked to better survival rates after sepsis. ScienceDaily 2019.

Jones GD et al. Selenium deficiency risk predicted to increase under future climate change. Proceedings of the National Academy of Sciences 2017

Aparna P. Shreenath; Jennifer Dooley. Selenium, Deficiency. Stat Pearls. December 2019

Lutz Shomburg. Dietary Selenium and Human Health. Nutrients 2017

Olivia M. Guillan et al. Selenium, Selenoproteins and Viral Infection. Nutrients 2019

Danmarks Fødevareforskning. Selen og sundhed. 2006

Kido T et al. Inflammatory response under zinc deficiency is exacerbated by dysfunction of the T- helper type 2 lymphocyte-M2 macrophage pathway. Immunology 2019

Scott A et al. Zinc is a potent and specific inhibitor of IFN-ƛ3 signalling. Nature Communications, 2017

Ananda S Prasad. Zink in Human Health: Effect of Zink on Immune Cells. Molecular Medicine 2008

Lothar Rink. Zink and the immune system. Cambrige Core. Published on line 2000

https://netdoktor.dk/

https://www.sst.dk/da/corona

NCP(Novel Coronavirus Pneumonia) and Vitamin C: https://www.youtube.com/watch?v=TC0SO9KDG7U

https://frida.fooddata.dk/