Skip to main content

D-vitamins vigtige roller efter menopausen

D-vitamins vigtige roller efter menopausenD-vitamin har betydning for de fleste celler i kroppen. D-vitamin spiller også vigtige roller i forebyggelse af symptomer og sygdomme, som kan optræde efter menopausen – herunder knogleskørhed, muskelsvaghed, tørre slimhinder, humørforandringer, hjertekarsygdomme, diabetes type-2 og kræft. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Frontiers in Physiology. Forfatterne kommer samtidig ind på, at udbredt mangel på D-vitamin er et overset sundhedsproblem hos kvinder efter menopausen, og at man bør tilstræbe optimale niveauer i blodet hele livet.

Menopausen optræder efter kvindens sidste menstruation og frem, og det er ikke en pause, men afledt af de latinske ord meno (= måned) og pausa (= ophør). Efter menopausen ophører æggestokkene med at producere østradiol, testosteron og progesteron, da der ikke længere er æg, der skal modnes og befrugtes. Der produceres stadig mindre mængder østradiol samt andre østrogenformer (østron, østriol), testosteron og progesteron i binyrer, lever og fedtvæv, da disse hormoner fortsætter med at have betydning for slimhinder, knogler med videre. Ikke desto mindre kommer hormonbalancen ofte ud af kurs i forbindelse med menopausen, hvor der kan optræde midlertidige menstruationsforstyrrelser, hede-svedeture, søvnforstyrrelser, tørre slimhinder og tab af sexlyst. På sigt er der også øget risiko for knogleskørhed og hjertekarsygdomme. Mange kvinder får hormonterapi med æggestokhormonet østradiol, men længere tids brug øger risikoen for brystkræft, livmoderkræft og hjertekarsygdomme. Derfor er der kommet en stigende interesse for andre terapier, herunder D-vitamin, som det antages, at 50-80 procent af kvinder efter menopausen mangler. Dette kan skyldes mangel på sollys, og at det bliver vanskeligere at danne D-vitamin i huden fra solen og at omdanne vitaminet til den aktive steroidform i nyrerne og andre steder.

D-vitamins funktioner og udbredt mangel

D-vitamin dannes ud fra kolesterol ligesom de andre steroidhormoner (østrogener, testosteron, progesteron, kortisol). Det er almindelig kendt, at D-vitamin har betydning for optagelse af calcium og knoglesundheden. Derudover regulerer D-vitamin adskillige gener, som har betydning for celledeling, immunforsvaret, inflammationer, blodsukker, humøret samt forebyggelse af oxidativ stress, som kan forårsage skader på celler og væv.
I fedtvævet regulerer D-vitamin produktionen af adipokiner. Det er forskellige cellesignalerende proteiner, hvor nogle fremmer lav grad af kronisk inflammation og udvikling af metabolisk syndrom, som er forstadie til diabetes type-2.
Da det antages, at en milliard mennesker på verdensplan mangler D-vitamin, og at kvinder i menopausen er særlig udsatte, har forfatterne bag den nye oversigtsartikel derfor set nærmere på D-vitamins rolle i forbindelse med knogleskørhed, muskelsvaghed, tørre slimhinder, humørforandringer, hjertekarsygdomme, diabetes type-2 og kræft, som kort opsummeret fremgår af følgende.

Knogleskørhed og muskelsvaghed

Risikoen for knogleskørhed stiger med alderen, og især efter menopausen grundet faldet i østrogen og en reduceret optagelse af calcium fra tyndtarmen. I denne forbindelse fremmer D-vitamin optagelsen af calcium og fosfor fra tyndtarmen. Derudover regulerer D-vitamin parathyroidhormoner, som har betydning for blodets niveau af calcium og fosfor. Mangel på D-vitamin kan medføre hyperparathyroidisme, som kan føre til en række forandringer i knogledannelsen og knogleskørhed.
Musklerne har også receptorer for D-vitamin, som har betydning for musklernes styrke og funktion. I oversigtsartiklen henviser forfatterne til flere studier, der afslører, at kvinder i menopausen, som mangler D-vitamin, har en reduceret muskelmasse, muskelstyrke, fysisk ydeevne og balanceevne. Svage muskler øger også risikoen for knoglebrud ved fald.
Forfatterne henviser til flere studier, hvor tilskud med D-vitamin kan forebygge knogleskørhed og svage muskler hos kvinder i menopausen. Man skal samtidig huske, at der er et samspil mellem D-vitamin, calcium og magnesium, som er afgørende for kroppens calciumfordeling, stærke knogler og andre metaboliske processer.

Hjertekarsygdomme og sukkerstofskifte

Østrogen har en beskyttende effekt på hjertet. Det regulerer leverens fedtstofskifte og øger syntesen af cellernes LDL-receptorer, som sænker blodets niveau af dette kolesterol. Samtidig øger østrogen niveauet af HDL-kolesterol. Kvinder i menopausen har ofte for lidt østrogen, hvilket kan føre til et forstyrret fedtstofskifte, vægtforøgelse og ændringer af kroppens fedtfordeling. Det forstyrrede fedtstofskifte kan også øge risikoen for metabolisk syndrom, inklusive hjertekarsygdomme, type-2 diabetes og hyperlipædemi (forhøjet kolesterol og triglycerid i blodet). Derudover øger den forstyrrede hormonbalance risikoen for kroniske inflammationer og oxidativ stress, der baner vej for åreforkalkning. I oversigtsartiklen henviser forfatterne til flere studier, der afslører, at D-vitamin og tilskud med D-vitamin bidrager til at regulere fedtstofskiftet, insulinfølsomheden, sukkerstofskiftet, inflammationer og oxidativ stress, hvilket forebygger udviklingen af hjertekarsygdomme, metabolisk syndrom og diabetes type-2.

Tørre slimhinder og sexliv

GMS (genitourinary syndrome of menopause) er en tilstand, hvor mange kvinder efter menopausen får svage slimhinder, som kan forårsage vaginal tørhed, smerter under samleje, skedekatar og blærebetændelse, fordi niveauet af østrogen falder. Det er især østrogenformen østriol, der har betydning for sunde slimhinder i hele kroppen.
Det tyder samtidig på, at D-vitamin er involveret i epitehlcellernes vækst og udvikling i skeden og andre steder. Forfatterne henviser således til studier, hvor tilskud med D-vitamin kan forbedre epitehlcellerne i skeden, styrke immunforsvaret, regulere pH-værdien og reetablere den fysiske barriere mod bakterier og svampe.
Derudover kan tilskud med D-vitamin bidrage til at forebygge gentagne blærebetændelser ved at styrke slimhinderne og immunforsvaret.

Kræft

Det er immunforsvarets opgave at bekæmpe infektioner og vævsskader med en akut inflammation. Men kroniske inflammationer, hvor immunforsvaret er fejlprogrammeret, øger risikoen for oxidativ stress, celleskader, kræft og andre kroniske sygdomme. De hormonelle forandringer efter menopausen øger risikoen for, at kvinderne danner for mange pro-inflammatoriske cytokiner. Derudover øges risikoen for infektioner med papillomavirius (HPV) og livmoderhalskræft.
I oversigtsartiklen henviser forfatterne til flere studier, hvor D-vitamin og vitaminets metabolitter har betydning for immunforsvaret og regulering af inflammationer. Derudover bidrager D-vitamin til at reducere vækst af tumorceller og til at modvirke spredning af blodkar (angionese).
Forfatterne henviser til flere studier, hvor et større indtag af D-vitamin hænger sammen med en reduceret risiko for at udvikle kræft i lunger, bryst og æggestokke. Det tyder også på, at tilskud med D-vitamin reducerer risikoen for brystkræft hos kvinder, der tager hormonpiller med østradiol. Til orientering findes der også hormonpiller med østriol i håndkøb på apoteket, som virker bedre på sarte slimhinder og ikke øger risikoen for kræft.

Humørsvingninger

De fleste af nutidens kvinder tilbringer omkring en tredjedel af deres liv efter menopausen. De hormonelle forandringer og den faldende østrogenmængde øger risikoen for humørsvingninger, depression og angst. Studier viser også, at hjernens status af proinflammatoriske cytokiner blandt andet er højere i hippocampus hos patienter med depression. Derudover er personer med depression ofte mindre fysisk aktive, og de tilbringer mere tid inden døre uden at få så meget sol, hvilket er som en ond cirkel.
Studier viser, at hippocampus og andre områder af hjernen, der relaterer til følelser, har receptorer for D-vitamin. Man har også fundet, at patienter med depression ofte har lave niveauer af D-vitamin i blodet, og at tilskud kan hjælpe på humøret. Forfatterne henviser til, at D-vitamin spiller flere roller for humøret og de kognitive evner samt hjernens dannelse af neurotransmittere som dopamin.
Forfatterne henviser også til et større studie af 81.189 kvinder (Women´s Health Initiative), som afslørede, at mere D-vitamin reducerede risikoen for depression.

  • Vi kan kun danne D-vitamin fra solen i sommerhalvåret, og kosten bidrager kun med få mængder.
  • Evnen til at danne og aktivere D-vitaminet daler efter menopausen.
  • I mange studier har man givet tilskud med D-vitamin i doser fra 50-100 mikrogram om dagen.
  • Da behovet kan være individuelt, er det vigtigt at tilstræbe et optimalt niveau i blodet. (over 75 nmol/L)

Konklusion

I oversigtsartiklen konkluderer forfatterne, at mangel på D-vitamin er et udbredt men overset sundhedsproblem hos kvinder efter menopausen. Kroppens status af D-vitamin hænger således sammen med skelet-, muskel- og kredsløbssygdomme, diabetes, humørforandringer samt GMS, der er karakteriseret af tørre slimhinder, skedekatar, blærebetændelse og andre symptomer. Tilskud med D-vitamin er derfor en relevant og billig behandling, der spiller en afgørende rolle efter menopausen på flere parametre. Det er samtidig vigtigt, at tilskud med D-vitamin optimerer blodets niveau gennem hele livet.
Den nye oversigtsartikel er publiceret i Frontiers in Physiology.

Fakta om de tre østrogener

  • Østradiol er det eneste ”kvindeøstrogen”, der primært dannes i æggestokkene hos fødedygtige kvinder. Østradiol giver kvindelige former og øger cellevækst. For store mængder (også fra hormontilskud) øger risikoen for inflammationer og kræft.
  • Østron er et lagerhormon i fedtvæv.
  • Østriol holder slimhinder fugtige og sunde, og det er vigtigt for hud, knogler, humør og sexlyst. Dette østrogen dannes af alle, men det bliver ofte overset, når man blot taler om østrogener.

Reference:

Zhaojun Mei et al. The role of vitamin D in menopausal women´s health. Frontiers in Physiology. 2023

Andrea Rosanoff et al. Essential Nutrient Interactions: Does Low or Suboptimal Magnesium Interact with Vitamin D and/or Calcium status. Advances in Nutrition 2016

Anette Paulin og Jens-Ole Paulin. Naturlig hormonterapi – opgør med østrogenmyten. Vingholm


  • Oprettet den .