Fiskeolier og probiotika modvirker lav grad af kronisk inflammation

- som er problematisk ved aldringsprocesser, overvægt, diabetes og andre kroniske sygdomme

Lav grad af kronisk inflammation har en negativ indflydelse på helbredet, da det bombarderer kroppen med frie radikaler, som skader celler og væv. Lav grad af kronisk inflammation hænger sammen med aldringsprocesser, overvægt, diabetes type-2, hjertekarsygdomme og andre helbredsproblemer. Ved infektioner er der også fare for, at immunforsvaret overreagerer med hyperinflammation, så man bliver særlig sårbar. Det viser sig nu, at tarmfloraen har indflydelse på immunforsvaret. Således er der nogle tarmbakterier, der fremmer inflammationer, mens andre tarmbakterier hæmmer inflammationer. Fiskeolier hæmmer ligeledes inflammationer via andre mekanismer. Derfor kan tilskud med gavnlige tarmbakterier, også kaldet probiotika, plus fiskeolier øge tarmfloraens diversitet og alt i alt hæmme de sundhedsskadelige inflammationer. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Nutrients. Man bør også være velforsynet med D-vitamin.

Den akutte inflammation er en normal og livsvigtig respons, når immunforsvaret skal bekæmpe infektioner eller hele sår. Der foregår et nøje samarbejde mellem proinflammatoriske markører, hvide blodlegemer og antistoffer, som bør gå målrettet og effektivt til værks. Når infektionen er bekæmpet og celleskaderne helet, bør immunforsvaret træde tilbage. Ikke desto mindre sker det ofte, at immunforsvaret fejlprogrammeres, så der optræder en lav grad af kronisk inflammation. Det mærkes ikke direkte, men tilstedeværelsen af proinflammatoriske markører og frie radikaler kan på sigt skabe grobund for udvikling af en lang række kroniske sygdomme som inkluderer hjertekarsygdomme, insulinresistens, diabetes type-2, demens og kræft.
Lav grad af kronisk inflammation kan skyldes akutte infektioner, autoimmune reaktioner, overvægt, aldringsprocesser, miljømæssige påvirkninger, og ikke mindst at immunforsvaret er blevet fejlprogrammeret. Dette kan både skyldes forstyrrelser i tarmfloraen og mangel på næringsstoffer.

Tarmfloraens indflydelse på inflammationer

Tarmfloraen huser milliarder af mikroorganismer, som har afgørende betydning for vores fordøjelse samt fysiske og mentale helbred. De forskellige bakterier interagerer med hinanden, med epithelcellerne og med de mange immunceller i tarmslimhinden for at opretholde en balance i den immunologiske respons. Tarmfloraens bakterier danner også vitaminer, neurotransmittere og andre stoffer, som har betydning for nervesystemet og stofskiftet.
Derfor er det meget vigtigt, at tarmfloraen har en stor diversitet, og at der er en form for balance. Nogle arter kan nemlig forvolde stor skade, hvis de formerer sig for meget eller breder sig. Således hænger lav grad af kronisk inflammation sammen med ubalancer i tarmfloraen.
I denne forbindelse kan visse bakterier i tarmfloraen (enterobakterier) i sig selv iværksætte inflammation ved at frigive lipopolysaccarider, LPS, fra deres membran. LPS får immuncellerne til at reagere meget kraftigt ved at danne kaskader af proinflammatoriske cytokiner. Inflammationer i tarmen kan ikke alene give lokale skader, men også forårsage utæt tarm (leaky gut), så man bliver overfølsom over for visse fødeemner. Dette kan så fremme inflammationer andre steder i kroppen.
Ubalancer i tarmfloraen, frigivelsen af LPS og tilstødende inflammationer øger samtidig risikoen for, at man bliver overvægtig og udvikler diabetes.
Antibiotika, usund ensidig kost, for meget sukker samt mangel på fibre og andre næringsstoffer bidrager til at fortrænge de gavnlige bakterier og favorisere de skadelige bakterier, så tarmfloraen kommer ud af balance.
På den anden side kan tilskud med gavnlige bakterier øge tarmfloraens diversitet, fortrænge de skadelige bakterier og derigennem reducere inflammationer.
Lactobacillus bakterier (mælkesyrebakterier), der primært huserer i tyndtarmen, og Bifido bakterier, der primært huserer i tyktarmen, hører til de gavnlige probiotiske bakterier, som kan forebygge lav grad af kronisk inflammation forårsaget af LPS fra de skadelige enterobakterier. Dette kan samtidig bidrage til at hele tarmslimhinden og forebygge utæt tarm.
På sigt er det samtidig vigtigt med en sund, grov og grøn kost, hvor man fodrer de gavnlige bakterier med fibre, der har probiotiske egenskaber – herunder inulin og betaglucaner. Fermenterede grønsager som surkål og kimchi har også en gavnlig effekt på tarmfloraen via indholdet af mælkesyrebakterier, der virker som probiotika.

Omega-3 fedtsyrer fra fiskeolier hæmmer også inflammationer

Det har længe været kendt, at omega-3 fedtsyrer hæmmer inflammationer. Det er især omega-3 formerne EPA og DHA, der findes i fiskeolier, og de virker ved at hæmmer nogle proinflammatoriske markører som CRP (C-reaktivt protein) TNF (tumor necrosis factor) og interleukiner.
Omega-3 fedtsyrerne har også betydning for hjernen og humøret. Desuden en række metaboliske processer i fedtvævet, hvilket inkluderer, at der lagres mindre fedt, og at der dannes lipokiner, som også hæmmer inflammationer.
Omega-3 fedtsyrerne har samtidig en gunstig indflydelse på insulindannelsen og blodsukkeret.
Og de kan i sig selv påvirke tarmfloraen i en positiv retning som en form for probiotika ved at øge diversiteten. Derfor tilrådes det at spise fed fisk som sild og vildlaks fra rene farvande.
Tilskud med 320 mg EPA og 200 mg DHA (cirka et gram fiskeolie) om dagen i 24 uger til en gruppe med diabetes type-2 viste for eksempel en positiv effekt på deres livvidde, sukkerstofskifte, leptin (mæthedshormon) og andre parametre.
I nogle tilfælde bør man indtage større mængder omega-3, hvis man vil hæmme inflammationer, og det kan være op til 2-4 gram om dagen, eller så man får omkring 700 -1.200 mg EPA. Dette vil fremgå af varedeklarationerne.

Synergieffekt mellem probiotika og fiskeolier

Der er stigende evidens for, at kombinationen af probiotika og fiskeolier har en bedre effekt, end hvis disse tilskud gives alene. Det antages således, at strategien som kan regulere og manipulere tarmfloraen i en gunstig retning kombineret med strategien, der normaliserer immunforsvaret i højere grad kan forebygge eller forhindre lav grad af kronisk inflammation, som er involveret i aldringsprocesser, diabetes type-2, overvægt og mange andre kroniske sygdomme.
I valget af tilskud med probiotika, bør man sikre sig, at bakterierne overlever passagen til tynd- og tyktarmen, så de kan fæstne sig og danne kolonier. Fremover bør kosten være alsidig og indeholde gavnlige fibre, som fodrer disse bakterier.
Fiskeolier bør overholde myndighedernes krav til peroxidtal og miljøgifte.

OBS. Husk også at få nok D-vitamin, som har andre antiinflammatoriske egenskaber. I vinterhalvåret står solen på vore breddegrader for lavt til, at vi selv kan danne det, og derfor har vi brug for stærkere tilskud.

Referencer:

Ashley N. Hutchinson et al. The Potential Effects of Probiotics and ώ-3 Fatty Acids on Chronic Low-Grade Inflammation. Nutrients 2020

Susan Harris. Vitamin D and Inflammation. Jean Mayer. USDA Human Nutrition Research Center on Aging at Tufts University