Mangel på selen og zink øger risiko for COVID-19 infektioner, komplikationer og død

Der er mest fokus på D-vitaminmangler i forbindelse med COVID-19 og andre sæsonbetingede virusinfektioner. Samtidig viser data, at mangler på selen og zink yderligere øger risikoen for smitte, komplicerede tilfælde og død. Især blandt patienter, der i forvejen lider af kroniske sygdomme. Det fremgår af et nyt belgisk studie. Forskerne konkluderer derfor, at tilskud med selen og zink kan bidrage til en bedre behandling. Det er samtidig problematisk, at mangel på selen og zink er så udbredt, da det går ud over folkesundheden på flere fronter. For selvom man spiser sundt, er det nærmest umuligt at få nok selen i Europa grundet udpint jord. Der er også mange, der får zinkmangel på grund af ensidige kostvaner, aldringsprocesser, kroniske sygdomme og andre årsager. Derfor bør der i det hele taget være mere fokus på at få nok selen og zink, hvilket også inkluderer forebyggelsen af virusinfektioner og mange andre mangeltilstande.

Selen og zink er to sporstoffer, som hver især har betydning for et velfungerende immunforsvar, cellesignalering og forsvaret mod virus. Selen og zink indgår også i vigtige antioxidanter (GPX og SOD), der beskytter cellerne mod oxidativ stress forårsaget af frie radikaler. Vi danner alle frie radikaler, som indgår i iltomsætningen og andre metaboliske processer, men de frie radikaler skal kun arbejde inden for snævre områder. Påvirkningen af frie radikaler øges gevaldigt i forbindelse med stress, aldringsprocesser, infektioner, overvægt, forgiftninger og rygning. Ved oxidativ stress er der opstået en ubalance mellem frie radikaler og beskyttende antioxidanter, så de frie radikaler får mulighed for at angribe sunde celler og væv. Dette skaber grobund for en lang række kroniske sygdomme. Det viser sig også, at komplicerede COVID-19 tilfælde er karakteriseret af oxidativ stress.

Blodets selen- og zinkniveau hænger sammen med sværhedsgrad af COVID-19

På to hospitaler i Ghent i Belgien har et hold forskere set nærmere på, hvorvidt indlagte COVID-19 patienters niveau af selen og zink i blodet hang sammen med sygdommens sværhedsgrad og risikoen for at dø. Der var i alt 138 patienter med eller uden andre kroniske sygdomme. Forskerne målte blodets niveau af selen og zink plus jern og kobber.
Hvad selen angår, målte forskerne mere konkret selenoprotein P. Det skyldes, at selenoprotein P bruges som markør for kroppens selenstatus, idet selenoprotein P via enzymprocesser omdannes til mange andre selenoproteiner - herunder de kraftige antioxidanter GPX. På den måde har de forskellige selenoproteiner stor betydning for kroppens immunforsvar, stofskifte, inflammatoriske processer og forsvar mod oxidativ stress.
COVID-19 patienterne var mellem 18-100 år, hvoraf 52 procent var over 65 år.
På det ene hospital indhentede man sideløbende oplysninger om patienternes andre kroniske sygdomme som diabetes type-2, overvægt og kræft.
Forskerne fandt, at utilstrækkelige niveauer af selen og/eller zink hang signifikant sammen med livstruende COVID-19 forløb og flere dødsfald.
Sammenhængen gjorde sig især gældende for ældre og overvægtige patienter og patienter, der led af kræft, diabetes type-2 og andre kroniske sygdomme. På den anden side havde kræftpatienter med en højere selenstatus i blodet en større chance for at overleve.
Forskerne fandt desuden, at patienterne havde tilstrækkelige niveauer af kobber, og at niveauerne af jern var højere hos mændene end hos kvinderne.

Optimering af selen- og zinkniveauer til bedre behandling og forebyggelse

Ifølge forskerne bag det belgiske studie kan blodets niveauer af selenoprotein P og zink derfor bruges til at forudsige, hvorvidt en infektion med COVID-19 bliver mild eller livstruende. En optimering af blodets selen- og zinkstatus via tilskud kan desuden bruges som led i bedre behandlinger af COVID-19 og lignende infektionssygdomme.
Da mangel på selen og zink er så udbredt, er det også relevant at have mere fokus på disse sporstoffer i selve forebyggelsen af infektioner med COVID-19 og andre sygdomme, hvor mangler gør sig gældende.
Det nye belgiske studie er publiceret i Nutrients, og det er i tråd med flere andre studier, som afslører selens og zinks betydning for immunforsvaret i relation til COVID-19 og andre luftvejssygdomme.

 Årsager til selenmangel og tilskud

Jordens naturlige indhold af selen kan variere flere hundrede procent i forskellige dele af verden. Intensive dyrkningsmetoder kan udpine jorden yderligere, og det afspejler sig i hele fødekæden. WHO har rapporteret, at mere end 40 lande mangler selen, hvor de laveste niveauer er observeret i Europa, Afrika, Kina, Indien og Sydamerika.
Ændrede spisevaner med mindre fisk og indmad bidrager til den udbredte mangel.
Referenceindtag, RI, er sat til 55 mikrogram om dagen. Men undersøgelser viser, at det ikke er nok til at mætte selenoprotein P, der som nævnt bruges som markør for blodets selenstatus. For at mætte selenoprotein P skal man have omkring 100 mikrogram selen om dagen.
Tilskud baseret på selengær, der indeholder mange selenforbindelser, giver den største lighed med selenvariationen i selenrig kost. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, angiver den øvre grænse som 300 mikrogram daglig.
Man skal under alle omstændigheder tilstræbe en alsidig kost, da de selenholdige proteiner blandt andet samarbejder med E-vitamin.

Årsager til zinkmangel og tilskud

Der findes især zink i østers, lever, kød, æg, mejeriprodukter, nødder, frø, kerner og bønner. Zink optages bedst fra de animalske kilder.
Zinkmangel skyldes især ensidige kostvaner og mangel på animalske proteiner. Desuden skal nævnes stor indtagelse af jern og calcium samt alkohol. Aldringsprocesser, cøliaki, diabetes, flere typer medicin og p-piller kan i sig selv øge behovet.
Referenceindtag, RI, er sat til 10 mg. Mange zinktilskud er i uorganiske former som zinksulfat eller zinkoxid, som kroppen har svært ved at optage. Det kan altså svare sig at nærlæse varedeklarationen, hvor zinkgluconat og zinkacetat er organiske forbindelser, som kroppen har let ved at optage og udnytte.
Ifølge EFSA, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, er den øvre grænse for det daglige zinkindtag for voksne sat til 25 mg.

Referencer:

Gijs Du Laing et al. Course and Survival of COVID-19 Patients with Comorbidities in relation to the Trace Element Status at Hospital Admission. Nutrients September 2021

Lutz Schomburg. Selenium Deficiency Due to Diet, Pregnancy, Severe Illness or COVID-19 – A Preventable Trigger for Autoimmune Disease. International Journal of Molecular Sciences. 2021

Qiyuan Liu et al. Selenium (Se) plays a key role in the biological effects of some viruses: Implications for COVID-19. Environmental Research. 2021

Outzen M, et al. The effect on selenium concentrations of a randomized intervention with fish and mussels in a population with relatively low habitual dietary selenium intake. Nutrients. 2015;7(1):608-24.

Ozlem Equils et al. Proposed mechanism for anosmia during COVID-19: The role of local zinc distribution. Oat. 2020

Nikki Hancocks. Diet and supplements: Swiss panel publishes COVID-19 recommendations. 2020

Luke Maxfield, Jonathan S. Crane. Zinc Deficiency. NCBI March 18, 2019

University of Helsinki. Zink acetate lozenges may increase the recovery rate from the common cold by three-fold. ScienceDaily May 11, 2017