D-vitamin er afgørende for immunforsvaret, humøret, blodsukkeret, kredsløbet, knoglesundheden og det generelle helbred. Men den D-vitaminform, som vi danner i huden fra solen eller får gennem tilskud, er passiv. Derfor skal denne form først omdannes i leveren, til den form, der måles i blodet, og derefter til den aktive steroidform, som de fleste celler og organer har brug for. Det viser sig desuden, at magnesium, zink og K-vitamin har afgørende betydning for D-vitaminets omdannelse til den aktive steroidform. Det betyder samtidig, at man trods en del sol eller tilskud godt kan have lave D-vitaminniveauer i blodet eller ikke kan udnytte vitaminet godt nok, hvis man mangler de andre næringsstoffer. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients.

De flerumættede omega-3-fedtsyrer er livsvigtige, da de indgår i mange metaboliske processer. Det gælder især formerne EPA og DHA, som også findes i fed fisk og tilskud af fiskeolie. Både kosten og fysisk aktivitet påvirker cellernes indhold af disse omega-3-fedtsyrer. Det viser sig desuden, at hård fysisk træning kan reducere cellernes indhold af DHA og øge indholdet af mættede fedtsyrer. Dette kan blandt andet øge risikoen for inflammationer, celleskader og ledsmerter. Det fremgår af et studie, som er fortaget på eliteløbere. Forskerne anbefaler derfor, at eliteløbere overvejer tilskud af fiskeolie for at forebygge skader og smerter. Tilskud med fiskeolie kan i det hele taget være en god ide, hvis man har tendens til inflammationer i led og andre steder.

Ekstrem træthed, håbløse slankekure, humørsvingninger, tør hud, forstoppelse, opsvulmet hals og mange andre gener kan skyldes Hashimotos sygdom, der medfører lavt stofskifte. Sygdommen, der udvikles langsomt, er i voldsom stigning. Der findes også andre stofskiftesygdomme, som Graves sygdom, der giver forhøjet stofskifte. I en ny oversigtsartikel, publiceret i Nutrients, har forfatterne gransket, hvordan jod, selen, jern, zink, D-vitamin og andre næringsstoffer har afgørende betydning for skjoldbruskkirtlen, dannelsen af de forskellige stofskiftehormoner samt regulering af kroniske inflammationstilstande i skjoldbruskkirtlen. Det er samtidig problematisk, at milliarder af mennesker på verdensplan mangler ét eller flere næringsstoffer, som har betydning for forebyggelsen og som led i behandling af de udbredte stofskiftesygdomme. Mangel på essentielle næringsstoffer kan også forklare, hvorfor mange i medicinsk behandling fortsætter med at have det dårligt. Fordøjelsen og en særlig fødevareoverfølsomhed kan også spille en rolle.

Forhøjet blodtryk er en af de mest udbredte livstruende hjertekarsygdomme, og medicinen, som ikke fjerner årsagen, er forbundet med en række bivirkninger. Mangel på D-vitamin, som kan forårsage forskellige hjertekarsygdomme, er også udbredt. Det tyder desuden på, at højere niveauer af D-vitamin i blodet nedsætter risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk. Det fremgår blandt andet af et større spansk befolkningsstudie, hvor forskerne kommer nærmere ind på de mekanismer, hvorved D-vitamin bidrager til at regulere blodtrykket.

Flere studier har efterhånden afsløret, at D-vitamin har afgørende betydning for tarmsundheden, hvilket inkluderer tarmens beskyttende slimhinder, tarmens enorme mikroflora, tarmens immunforsvar og ikke mindst regulering af inflammatoriske processer. Mangel på D-vitamin, som er meget udbredt, kan derfor resultere i en øget risiko for at få irritabel tyktarm (IBS) og inflammatoriske tarmsygdomme (IBD), som rammer flere og flere. Det fremgår blandt andet af en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients.

Magnesiummangel er udbredt, især grundet den raffinerede kost, og det bidrager til mange livsstilssygdomme. Det tyder desuden på, at tilstrækkeligt magnesium gennem kosten reducerer risikoen for åreforkalkning, hjertekarsygdomme og tidlig død, især hos patienter med diabetes type-2. Det fremgår af et større befolkningsstudie, som er publiceret i Diabetes & Metabolism. Ifølge forskerne bør denne viden om magnesium derfor indgå i sundhedsmyndighedernes kostanbefalinger, da diabetes type-2 netop er forbundet med en række kredsløbslidelser og forkortet levetid. Samtidig kan patienter med diabetes type-2 have et øget behov for magnesium, og i forbindelse med eventuelle tilskud bør de endelig have en høj optagelighed.

Underlivsbetændelse er en udbredt gynækologisk infektionssygdom, som er forbundet med mange sygedage og samfundsøkonomiske omkostninger. I alvorlige tilfælde kan sygdommen også føre til kroniske smerter og sterilitet, hvis den ikke behandles i tide. Der er forskellige årsager til underlivsbetændelse, hvor kosten betyder meget for immunforsvarets kapacitet. I denne forbindelse tyder det på, at magnesiummangel, som er ret udbredt, øger risikoen for sygdommen, især hos ældre kvinder. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition.

Aldring er en kompleks proces, der øger risikoen for kroniske sygdomme. Derudover er kvinders menopause forbundet med øget risiko for metabolisk syndrom, knogleskørhed og hjertekarsygdomme. Kost og levevis har stor betydning, og det tyder nu på, at en kombineret behandling med D-vitamin og K2-vitamin har en signifikant positiv effekt på knoglesundheden, hjertet og kredsløbet hos kvinder i postmenopausen. Det fremgår af en oversigtsartikel, publiceret i Nutrients, hvor forskerne kommer nærmere ind på synergieffekten mellem de to næringsstoffer.

Metabolisk syndrom, der er forstadie til diabetes type-2, er præget af overvægt, insulinresistens, forhøjet blodtryk og andre metaboliske forstyrrelser. Det tyder desuden på, at mangel på D-vitamin i blodet signifikant øger risikoen for metabolisk syndrom. Det fremgår af et stort befolkningsstudie af unge og midaldrende kinesere. Forskerne kommer desuden ind på, hvordan D-vitamin har betydning for blodsukkeret, omsætningen af fedtstoffer og vægtregulering. Man skal samtidig være opmærksom på, at der ikke er nogen garanti for, at de officielle anbefalinger af D-vitamintilskud optimerer blodets niveau.

Fibromyalgi medfører muskelsmerter, træthed, søvnbesvær og forringet livskvalitet. Det er især kvinder som rammes, og flere studier har allerede afsløret, at kosten kan spille en rolle for sygdommens udvikling. Dette gælder også forholdet mellem indtaget af calcium og magnesium, som bør være i en form for balance. Det tyder desuden på, at magnesiummangel er ret udbredt, og at det øger risikoen for de metaboliske forstyrrelser og inflammatoriske processer, som bidrager til sygdommens udvikling og symptomer. Det fremgår af et studie på kvinder, som er publiceret i Advances in Rheumatology. Fibromyalgipatienter skal desuden være opmærksomme på eventuel Q10-mangel og fødevareoverfølsomhed.

Raffinerede fødevarer og ensidige kostvaner har nu bevirket, at flere milliarder mennesker mangler livsvigtige næringsstoffer som B-vitaminer, C-vitamin, E-vitamin, calcium, magnesium, jod, jern, selen og zink. Den katastrofale ernæringstilstand, som også findes i den vestlige verden, bidrager til infektioner og pandemier, nedsat fertilitet, dårlig trivsel, kroniske sygdomme og tidlig død. Det fremgår af et større studie, som er publiceret i The Lancet Global Health. Ifølge forskerne er studiets resultater så alarmerende, at sundhedsmyndighederne bør handle for at forbedre folkesundheden. Det bør desuden tilføjes, at mangel på D-vitamin og omega-3-fedtsyrer også er udbredt, selvom disse næringsstoffer ikke indgik i undersøgelsen.

Forkølelse er en udbredt og smitsom virussygdom, der som regel varer en uges tid. Men hvis modstandskraften er meget dårlig, kan der også optræde komplikationer som bihule-, mellemøre- og lungebetændelse. Det betyder derfor, at forkølelse koster mange sygedage, som er en stor samfundsøkonomisk byrde. Det tyder dog på, at tilskud af zink kan reducere sygedagene. I selve forebyggelsen bør man også have fokus på at få nok D-vitamin grundet interaktioner med zink.

Chrom har betydning for insulinfølsomheden og det stabile blodsukker. En række studier tyder desuden på, at tilskud med chrom kan modvirke insulinresistens og derved reducere risikoen for at udvikle diabetes type-2 og forstadiet metabolisk syndrom, som er forbundet med hjertekarsygdomme. Det fremgår blandt andet af en oversigtsartikel publiceret i Heliyon, hvor forfatterne har gransket chroms molekylære mekanismer og chromtilskuds rolle ved hjertekarsygdomme. Man skal samtidig være opmærksom på, at chromtilskud, som er baseret på chromgær, har den bedste optagelse. Derudover kræver det stabile blodsukker og gode kredsløb også, at man får nok protein, gode fedtstoffer og begrænser kulhydrater.

Magnesium har betydning for en lang række biokemiske reaktioner, der er involveret i energiomsætningen, nervesystemet og musklernes kontraktion. Mangel på magnesium kan derfor resultere i nedsat fysisk præstation samt ømme muskler og muskelkramper, især efter træning. Derfor bør fysisk aktive og sportsfolk have særlig fokus på at få nok magnesium, især fordi den fysiske aktivitet øger behovet. Det kan desuden være relevant at tage tilskud i en god letoptagelig kvalitet før træning. Det fremgår af en større oversigtsartikel, som er publiceret i Journal of Translational Medicine.

Forhøjet blodtryk er som en tikkende bombe, der øger risikoen for blodpropper, slagtilfælde og andre sygdomme. Mange har desuden forhøjet blodtryk uden at vide det. En medvirkende årsag er et forhøjet niveau af aminosyren homocystein grundet en ufuldstændig omsætning af proteiner. Men det tyder nu på, at C-vitamin kan reducere niveauet af homocystein og derigennem reducere risikoen for forhøjet blodtryk. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition.

Brystkræft er mest udbredt i vores del af verden og er den største årsag til kræftrelaterede dødsfald blandt kvinder. Kost og levevis har stor betydning for sygdommens udvikling. Tidligere studier har allerede vist, at et øget indtag af fed fisk eller fiskeolietilskud, som indeholder omega-3-formerne DHA og EPA, reducerer risikoen. Et nyt studie har nu vist, hvordan tilskud af DHA kan bruges som led i kræftterapien. Denne omega-3-form hæmmer nemlig dannelsen af nogle skadelige molekyler, som fremmer væksten af brystkræftceller.

- og bedre humør

I årtier har vi hørt, at solen er farlig, og at vi skal beskytte os. Men nu viser et stort engelsk befolkningsstudie med over en halv million deltagere, at mere sol – også fra solarier - hænger sammen med en lavere dødelighed som følge af hjertekarsygdomme, kræft og andre sygdomme. Dette skyldes, at solens UVB-stråling er den bedste kilde til det livsvigtige D-vitamin, men kun når solen står højt på himlen. Solens UVA-stråling har desuden andre helsefordele. Meget tyder således på, at de mange kampagner mod solen har gjort mere skade end gavn, for vi skal endelig have nok sol, bare vi ikke bliver forbrændt. Studiet er blandt andet i tråd med et tidligere svensk befolkningsstudie, der afslørede, at mangel på sol er lige så farligt som at ryge! Det er samtidig relevant med D-vitamintilskud i vinterhalvåret og hele året, hvis man ikke får nok sol eller har svært ved at danne nok D-vitamin.

Det er almindelig kendt, at aggressiv adfærd kan skyldes sociale og kulturelle faktorer. Men aggressiv adfærd kan også skyldes biologiske faktorer i hjernen. I denne forbindelse kan de omega-3-fedtsyrer, som findes i fed fisk og fiskeolier, reducere den aggressive adfærd, både hos børn og voksne. Det fremgår af en meta-analyse, som er publiceret i Aggression And Violent Behavior. Forfatterne kommer samtidig ind på, at omega-3-fedtsyrerne regulerer lokale inflammationer i hjernen, som kan påvirke humøret og adfærden i en negativ retning. Da aggressiv adfærd har enorme personlige, sociale og samfundsøkonomiske omkostninger, påpeger forfatterne, at alle forbedringer bør tages alvorligt. Kosten spiller i det hele taget en stor og overset rolle for det mentale helbred.

Graves´ sygdom, også kaldet Basedows sygdom, forårsager forhøjet stofskifte med mange forskellige symptomer. En del patienter får også Graves´ øjensygdom, som i svære tilfælde forårsager udstående øjne og nedsat syn. Det tyder dog på, at tilskud med 200 mikrogram selen daglig har en positiv effekt på øjnenes tilstand og deres fremtoning. Det fremgår af et nyt thailandsk studie, som er publiceret i Orbit.

Magnesium har afgørende betydning for det gode helbred og celledeling. Men magnesiummangel øger risikoen for skader på cellernes DNA og derigennem en række kroniske, degenerative sygdomme. Det fremgår af et nyt studie fra University of South Australia. Forskerne fandt desuden, at magnesium bidrager til at regulere en særlig aminosyre, hvor for høje mængder i blodet øger risikoen for Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom, mave-tarmsygdomme, diabetes og flere kræftformer. Det er samtidig problematisk, at magnesiummangel er så udbredt grundet usunde kostvaner, misbrug af stimulanser, en del medicin og stress.