Mangel på selen i jorden hænger sammen med livsfarlige reaktioner på COVID-19

Et internationalt forskerteam fra University of Surrey i England har fundet en sammenhæng mellem jordens indhold af selen, og hvorvidt infektioner med COVID-19 bliver livsfarlige. Lederen bag studiet, professor Margaret Rayman, har i årtier forsket i den verdensomspændende mangel på selen, som blandt andet forringer immunforsvarets evne til at tackle virusinfektioner og nye epidemier. Da jorden i store dele af verden, inklusive Europa og Kina er fattig på selen, bør vi derfor have mere fokus på dette livsvigtige sporstof.

Selen findes blandt andet i fisk, æg og kornprodukter. Men spisevaner, geografiske forhold og udpint jord bevirker, at selenindtaget kan variere flere hundrede procent alt efter, hvor man bor på kloden. Dette har afgørende betydning for vores helbred og immunforsvarets evne til at tackle virusinfektioner. Hos HIV-smittede personer med lave selenkoncentrationer i blodet har man for eksempel fundet hurtigere udvikling af AIDS og 20 procent højere risiko for at dø af sygdommen.
I Kina er jordens indhold af selen meget forskellig, og i Keshan provinsen, hvor jorden er ekstremt fattig på selen, opdagede man for første gang i 1960´erne en dødelig hjertesygdom, Keshans sygdom. Den forårsages af en ellers harmløs Coxsackievirus, som immunforsvaret ikke kan bekæmpe, når der mangler selen.
Professor Margaret Rayman, der står bag det nye studie, ville derfor undersøge, hvorvidt forekomsten og sværhedsgraden af COVID-19 hænger sammen med de selenfattige områder i Kina, der går i et bælte fra den nordøstlige del til den sydvestlige del af landet.
Forskerholdet sammenlignede derfor data omkring jordbundsforhold og tilfælde af COVID-19 i en række forskellige kinesiske provinser og byer.
Det viste sig, at patienter med COVID-19 havde en langt større tendens til at blive raske i de områder, hvor der er mest selen i jorden. I byen Enshi i Hubei provinsen, hvor indbyggerne har det højeste indtag af selen i Kina, var raten af raskmeldte efter en COVID-19 infektion for eksempel tre gange højere end gennemsnittet for de andre byer i denne provins.
I modsætning hertil har indbyggerne i Heilongjiang provinsen det laveste indtag af selen i verden, og dødsraten som følge af COVID-19 infektioner var næsten fem gange højere end alle andre provinser uden for Hubei.
Som noget af det mest overbevisende fandt forskerne, at evnen til at blive rask efter en COVID-19 infektion hang signifikant sammen med kroppens selenstatus, som blev målt i en række deltageres hår i 17 byer uden for Hubei.
Det nye studie er publiceret i The American Journal of Clinical Nutrition.

Selen styrker og regulerer immunforsvaret på flere fronter

Selen indgår i omkring 25-30 selenafhængige proteiner, kaldet selenoproteiner, som har betydning for energiomsætningen, immunforsvaret og mange andre livsvigtige funktioner.
Sammenhængen mellem kroppens selenstatus og kroppens evne til at tackle COVID-19 er i tråd med tidligere studier, som ligeledes afslører, hvordan selen er afgørende for et effektivt immunforsvar. Selen har således betydning for:

• Det medfødte immunforsvar, der bekæmper de fleste smittekim, uden at vi mærker noget som helst.
• Det erhvervede immunforsvar, som har evnen til at specialisere sig, danne antistoffer og immunitet.
• Immunforsvarets kommunikation og celledeling.
• Forhindring i at virus muterer, så immunforsvaret må begynde forfra.
• Kraftige antioxidanter, der beskytter de raske celler, når immunforsvaret går til angreb.

Når infektioner med COVID-19 og influenza bliver livstruende, skyldes det ikke virus som sådan, men at immunforsvaret overreagerer med cytokinstorm, hyperinflammation og oxidativ stress, som angriber og skader sundt væv. Derfor er det så vigtigt, at vi er velforsynet med næringsstoffer som selen, der bidrager til, at immunforsvaret angriber hurtigt og effektivt, samtidig med at kroppens eget væv beskyttes.

Officielle anbefalinger af selen er ikke optimale

Selenoprotein P er et vigtigt selenholdigt protein, der bruges som markør for blodets selenstatus. Men undersøgelser viser, at de officielle anbefalinger, RI på 55 mikrogram, ikke er nok til at mætte selenoprotein P. For at mætte selenoprotein P skal man have omkring 100 mikrogram selen om dagen, og det er omkring det dobbelte af de officielle anbefalinger.
Under infektioner kan behovet for selen stige yderligere.
Tilskud med selengær, der indeholder mange selenkilder, giver en større lighed med selenvariationen i selenrig kost.
Ifølge WHO ligger den øvre grænse på 400 mikrogram selen daglig.

Referencer:

Zhang J et al. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. The American Journal of Clinical Nutrition. Apr. 2020

James Ives. Researchers identify link between COVID-19 cure rate and regional selenium status. News Medical Apr 29 2020

Olivia M. Guillan et al. Selenium, Selenoproteins and Viral Infection. Nutrients 2019
Jones GD et al. Selenium deficiency risk predicted to increase under future climate change. Proceedings of the National Academy of Sciences 2017

Lutz Shomburg. Dietary Selenium and Human Health. Nutrients 2017Hoffmann Peter R et al. The influence of selenium on immune responses. Mol Nutr Food Res.

Arthur John R et al. Selenium in the Immune System. The Journal of Nutrition. 2003.

Beck MA, Levander OA. Host nutritional status and its effect on a viral pathogen. J Infect Dis. 2000.

Cowgill U.M. The distribution of selenium and mortality owing to acquired immune deficiency syndrome in the continental Unites States. Biol Trace Elem 1997.