D-vitamins betydning for tarmsundheden og forebyggelse af tarmsygdomme

Flere studier har efterhånden afsløret, at D-vitamin har afgørende betydning for tarmsundheden, hvilket inkluderer tarmens beskyttende slimhinder, tarmens enorme mikroflora, tarmens immunforsvar og ikke mindst regulering af inflammatoriske processer. Mangel på D-vitamin, som er meget udbredt, kan derfor resultere i en øget risiko for at få irritabel tyktarm (IBS) og inflammatoriske tarmsygdomme (IBD), som rammer flere og flere. Det fremgår blandt andet af en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients.

Tarmkanalen er kroppens største organ i forbindelse med fordøjelsen. Derudover findes størstedelen af vores immunforsvar i tarmkanalen, så det kan destruere skadelige mikrober og toksiner fra maden og samtidig holde styr på den enorme tarmflora, som tæller milliarder af forskellige mikroorganismer. Tarmfloraen spiller i det hele taget en afgørende rolle i nedbrydning af føden og dannelsen af vitaminer, enzymer, neurotransmittere, mælkesyre og andre vigtige stoffer. Tarmens mikroflora og værtens immunsystem bør samtidig opretholde en form for balance. Det skyldes, at potentielt skadelige bakterier og svampe fra tarmfloraen ikke må blive for dominerende, og at immunforsvarets angreb og de lokale inflammationsprocesser ikke må tage overhånd. For hvis den hårfine lokale balance inden for tarmfloraen og immunforsvaret forstyrres af forskellige årsager, kan der komme ubalancer i tarmfloraen, irritabel tyktarm (IBS) og inflammatoriske kroniske tarmsygdomme (IBD) som colitis ulcerosa og morbus Crohn.
Det er almindelig kendt at antibiotika, for meget sukker, anden usund kost og aldringsprocesser kan forstyrre tarmfloraen i en negativ retning. Det samme kan mangel på næringsstoffer, som tarmfloraen og immunforsvaret behøver for at fungere optimalt.
I den nye oversigtsartikel har forfatterne derfor gennemgået D-vitamins betydning, da mangler er meget udbredte, og dette bidrager til den stigende forekomst af dårlig fordøjelse og forskellige tarmsygdomme. Overordnet har D-vitamin følgende funktioner for tarmfloraen og immunforsvaret:

• D-vitamin betragtes som et steroidhormon, der har betydning for aktivering og regulering af en lang række genaktiviteter.
• Alle de forskellige celler i fordøjelseskanalen har receptorer for D-vitamin (VDR), hvilket indikerer, at D-vitamin har afgørende betydning for tarmens generelle sundhed.
• D-vitamin har betydning for opretholdelsen og integriteten af tarmens slimhinder og epithelceller, der blandt andet fungerer som en form for beskyttende barriere.
• D-vitamin er med til at understøtte og kontrollere den enorme mikroflora, således at de gavnlige mikroorganismer som mælkesyrebakterier og Bifidobakterier er dominerende, og de potentielt skadelige mikroorganismer som E. Coli, Streptococcus og Candida Albicans undertrykkes.
• D-vitamins evne til at regulere mikrofloraen aflaster immunforsvaret.
• D-vitamin har betydning for flere dele af immunforsvaret, herunder makrofager, T-celler og B-celler, som hver især er afgørende for, at immunforsvaret kan angribe og destruere mikrober og toksiner hurtigt via lynangreb eller inflammatoriske processer.
• Når skadelige mikrober og toksiner er elimineret, har D-vitamin betydning for regulering og indstilling af de inflammatoriske processer, så de ikke forårsager lokale skader og kroniske inflammatoriske tarmsygdomme som colitis ulcerosa og morbus Crohn.

Udpluk af studier om D-vitamin og tilskuds betydning for tarmsundheden

Den sunde tarmflora kan i sig selv producere lithocholsyre (LCA), som fremmer optagelsen af D-vitamin fra maden.
Tilskud af 1.250 mikrogram D-vitamin (= 50.000 IU) én gang om ugen i 12 uger har signifikant forbedret tarmfloraens diversitet.
Hos overvægtige har man fundet en positiv sammenhæng mellem gavnlige Bifido-bakterier og D-vitamin. På den anden side har man fundet flere potentielt skadelige tarmbakterier, hvis cellernes D-vitaminreceptorer (VDR) er nedreguleret. Her betyder generne meget.
Hos patienter med inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) har tilskud af 1.000 mikrogram D-vitamin (= 40.000 IE) én gang om ugen i 8 uger haft en positiv terapeutisk effekt. Man fandt også en reduktion af CRP, som er en markør for inflammation.
Som det fremgår af oversigtsartiklen, har man i flere studier givet meget store doser D-vitamin én gang om ugen i flere måneder til patienter med forskellige tarmsygdomme. Dette kræver normalt en professionel vejledning. Ifølge EFSA ligger den øvre sikre grænse med D-vitamintilskud på 100 mikrogram daglig.
Ikke desto mindre har andre studier af D-vitamintilskud til patienter med tarmsygdomme givet andre resultater. I denne forbindelse skal man huske, at tilskud med D-vitamin kun har en positiv terapeutiske effekt, hvis der i forvejen foreligger en mangel, og hvis tilskud er store nok til at optimere blodets niveau, der bør ligger over 75 nmol/l og gerne omkring 100 nmol/l.

Derfor er D-vitaminmangel så udbredt ved inflammatoriske tarmsygdomme

Den høje sol er den vigtigste kilde til D-vitamin, som vi danner i huden ud fra et kolesterol. Det viser sig samtidig, at de inflammatoriske tarmsygdomme er mest udbredt på de nordlige breddegrader, hvor solen er sparsom og står for lavt i vinterhalvåret. Derudover kan indendørs livsførelse, aldringsprocesser, mørk hudfarve, factorcremer, genetiske faktorer, overvægt, diabetes type-2 og kolesterolsænkende statiner forringe egenproduktionen. Man har desuden fundet, at patienter med inflammatoriske tarmsygdomme ofte har svært ved at optage D-vitamin fra kilder som fed fisk, torskerogn, æg og fede mejeriprodukter. Det betyder derfor, at patienter med autoimmune sygdomme ofte har et øget behov for D-vitamin.

Inflammatoriske tarmsygdomme hænger sammen med

• Et dårligt og afsporet immunforsvar
• Dysbioser som er udtryk for ubalancer i tarmfloraen
• Strukturelle ændringer i tarmens slimhinder
• Usund kost og antibiotika
• Mangel på D-vitamin og andre relevante næringsstoffer

Referencer:

Jiaxin Wang et al. Contemporary Perspectives on the Role of Vitamin D in Enhancing Gut Health and Its Implications for Preventing and Managing Intestinal Diseases. Nutrients 2024

Lintao Dan et al. Circulating 25-hydroxyvitamin D concentration can predict bowel resection risk among individuals with inflammatory bowel disease in a longitudinal cohort with 13 years of follow-up. International Journal of Surgery. 2024

Antonia Topalova-Dimitrova et al. Lower vitamin D levels are associated with the pathogenesis of inflammatory bowel diseases. Medicine. 2023

Gominak SC. Vitamin D deficiency changes the intestinal microbiome reducing B Vitamin production in the gut. The resulting lack of pantothenic acid adversely affects the immune system, producing a “pro-inflammatory” state associated with atherosclerosis and autoimmunity. Med Hypotheses 2016