Mangel på D-vitamin under graviditeten og de første leveår øger risikoen for astma og allergi

På verdensplan er forekomsten af astma og allergi blandt små børn tiltagende. Det samme er mangel på D-vitamin blandt gravide og nyfødte. Da D-vitamin har betydning for et normalt immunforsvar på flere områder, har et hold forskere fra Holland set nærmere på sammenhængen i en oversigtsartikel. Forskerne konkluderer, at et tilstrækkeligt niveau af D-vitamin i blodet under graviditeten og de tidlige barneår kan reducere risikoen for at udvikle astma og allergi. Forskerne fandt også, at tilskud med D-vitamin kan reducere sygdomsbyrden fra disse udbredte sygdomme. Det nye studie er publiceret i Nutrients

Forekomsten af astma og allergi er steget alarmerende inden for de sidste årtier. Især i den vestlige verden, som inkluderer Europa, USA og Australien. Blandt mindre børn er forekomsten af allergier fordoblet. I Europa antages det, at allergidiagnoser og behandling koster mere end 25 milliarder Euro om året.
Da allergier er forbundet med mange symptomer som astma, høfeber, eksem, kløende øjne, diarre og i værste fald livstruende anafylaktisk shock, har det enorme helbredsmæssige og samfundsøkonomiske omkostninger. Ifølge en rapport, State of the World Allergy, antages det, at omkring 25 procent af befolkningen i den vestlige verden nu har udviklet en eller anden form for allergi, inklusive fødevareallergi. Derfor bør den videnskabelige forskning sigte mere på at finde årsagen til denne eksplosion, da det ikke er nok at symptombehandle.

Formålet med det nye studie

I løbet af de sidste tyve år er mangel på D-vitamin også øget meget. Især i den vestlige verden som Europa, USA og Australien på grund af indendørs livsførelse, for lille solpåvirkning, ændrede spisevaner og overvægt.
Blodets indhold af D-vitamin måles som 25 hydroxyvitamin D3. I store dele af verden opdeles niveauerne som regulær mangel (under 20 ng/ml), utilstrækkelig (20-30 ng/ml) og tilstrækkeligt (over 30 ng/ml). Disse værdier er baseret på D-vitamins betydning for calciummetabolismen og forebyggelse af den klassiske mangelsygdom Engelsk syge. Men niveauerne tager ikke hensyn til, at alle kroppens celler har brug for D-vitamin til en lang række metaboliske processer, herunder udvikling, aktivering og regulering af immunsystemet. Derfor anbefaler mange forskere nu niveauer over 60 ng/ml, så der er nok D-vitamin til alle de metaboliske processer.
Men forskerne bag det nye hollandske studie fandt, at hele 54 procent af de gravide og 75 procent af de nyfødte havde niveauer af D-vitamin i blodet, som lå under 30 ng/ml. Forskerne fandt også en stærk sammenhæng mellem moderens mangel på D-vitamin i blodet og den nyfødtes mangel.
Derfor er det meget vigtigt, at gravide har nok D-vitamin i blodet, så barnet kan udvikle en godt og afbalanceret immunforsvar. Formålet med det nye studie var derfor at se nærmere på, hvordan moderens mangel på D-vitamin under graviditeten påvirker udviklingen af barnets immunforsvar, og hvordan det kan øge risikoen for allergi tidligt i livet.

Udvikling af barnets immunforsvar

Fostret lever i et næsten sterilt miljø, men under fødslen konfronteres barnet med at hav af mikroorganismer fra skeden. Efter fødslen konfronteres det så med et hav af mikroorganismer i miljøet, og det er helt naturligt.
Barnets medfødte immunforsvar består af fysiske barrierer (epitelceller i mavetarmkanal og luftveje), kemiske barrierer som antibiotiske substanser og forskellige proteiner. Barnet har også en række immunceller som makrofager, dendritceller, naturlige dræberceller og mastceller, der samarbejder.
Efter fødslen skal barnet selv udvikle det erhvervede immunforsvar og danne sin egen immunitet efter kontakt med mikroorganismer i miljøet. Det er samtidig vigtigt, at barnet konfronteres med forskellige mikroorganismer som virus og bakterier, så alle dele af immunforsvaret aktiveres.
Immunforsvarets specialtropper består blandt andet af forskellige T-celler, der går målrettet og effektivt til værks, hvorefter de danner hukommelsesceller og en form for immunitet. Det er samtidig vigtigt, at der er balance mellem de forskellige T-celler.
T-hjælpercellerne, Th, fungerer som immunforsvarets officerer, der udsender diverse kommandoer og danner en række signalstoffer, der hedder cytokiner. Th1-cellerne stimulerer T-dræbercellerne, der iværksætter kemisk krigsførelse. T-dræbercellerne er især målrettet virusinficerede celler.
Th2-cellerne stimulerer B-cellerne til at danne forskellige antistoffer. Th2-celler og B-celler er især målrettet bakterier og toksiner.
T-regulator cellerne sørger for at slukke immunreaktionerne, når fjenden er bekæmpet.
Det er således mængden og balancen mellem de forskellige T-celler, som bestemmer styrken af de forskellige immunreaktioner. Hvis der dannes for mange Th2-celler i forhold til Th1-celler øges risikoen for allergiske reaktioner.
Under infektioner bør der samtidig være balance mellem de pro-inflammatoriske cytokiner (IL-6,IL-12) og de anti-inflammatoriske cytokiner (IL-10, TGF-β), så immunreaktionerne ikke løber løbsk og forårsager voldsomme inflammationer og vævsskade.
Som nævnt konfronteres den nyfødte med at hav af mikroorganismer under fødslen og efter fødslen, hvilket er godt og naturligt. Derfor er det særlig vigtigt, at den nyfødtes immunforsvar er gearet i de næste fire måneder, så det reagerer hensigtsmæssigt uden at forårsage afsporede reaktioner som allergier eller kroniske inflammationer. Immunforsvaret udsættes i det hele taget for mange påvirkninger lige fra fødslen, og det regnes først som fuldt udviklet, når barnet er omkring to år.

Bakterieflora og tarmens immunforsvar

Lige efter fødslen koloniseres barnets slimhinder i mavetarmkanalen af et hav af mikroorganismer. De fleste er gavnlige, da de danner enzymer, vitaminer samt mælkesyrer, der opretholder en normal pH-værdi og fortrænger skadelige mikroorganismer. Tarmens mikroorganismer bør desuden holde hinanden i skak i en hårfin balance, da nogle kan blive skadelige, hvis de formerer sig for meget eller breder sig til steder, hvor de ikke hører hjemme.
Da alt hvad vi spiser og drikker desuden føres videre til tarmen, huser tarmen op til 80 procent af immunforsvarets celler og mange andre vigtige forsvarsstoffer.
Indersiden af tarmen kaldes tarmepitelet, og det udgør tarmens funktionelle barriere, hvor immuncellerne også findes.
I den nederste del af tyndtarmen foregår der en særlig stor produktion af antistoffer (IgA), som beklæder slimhinderne i mavetarm-kanalen og luftvejene.
Der er således et tæt samarbejde mellem tarmens mikroflora, immunforsvaret celler og andre forsvarsstoffer. På den anden side kan en forstyrret tarmflora og nedsat funktion af immunforsvaret i tarmen bane vejen for en dårlig fordøjelse, infektioner, allergier og kroniske inflammationer.

D-vitamins betydning for immunforsvaret og allergier

De fleste af kroppens celler har receptorer for D-vitamin, og det påvirker omkring 10 procent af vores gener via en række tænd- og slukmekanismer.
D-vitaminet aktiverer både det medfødte immunforsvar og det erhvervede immunforsvar, der har evnen til at specialisere sig og danne immunitet. D-vitamin bidrager også til, at immunforsvaret reagerer hensigtsmæssigt uden at overreagere.
Ifølge det nye hollandske studie kan D-vitamin hæmmer modning af dendritceller, hvilket resulterer i en nedsat produktion af Th-celler. Samtidig fandt forskerne, at udviklingen af T-regulatorceller og interleukin-10 var øget, hvilket alt i alt modvirker uhensigtsmæssige inflammationer og allergiske reaktioner på fremmedstoffer (allergener).
Forskerne fandt, at D-vitamin binder sig til epithelcellerne, hvilket forstærker deres barrierefunktion. D-vitamin bidrager desuden til dannelsen af antibiotiske peptider, som forhindrer, at farlige mikroorganismer kan invadere kroppen.
Da mangel på D-vitamin er så udbredt, antager forskerne i deres oversigtsartikel, at tilskud med D-vitamin kan reducere sygdomsbyrden fra astma og allergi. Det nye studie er publiceret i Nutrients.

Fødevarestyrelsens anbefalinger af D-vitamintilskud til gravide og børn

Kvinder, der planlægger at blive gravide, eller som er gravide, bør være særlig opmærksomme på at få nok D-vitamin. Det er også vigtigt, at barnet får tilskud med D-vitamin efter fødslen. I denne forbindelse anbefaler Fødevarestyrelsen følgende tilskud med D-vitamin:

Gravide: 10 mikrogram daglig hele året

Spæd- og småbørn under 4 år: 10 mikrogram daglig hele året, fra 2 uger og indtil 4 år.

Børn og voksne med mørk hud, som undgår sollys eller er tildækkede: 10 mikrogram daglig hele året.

EU´s Scientific Committee on Food har fastsat en øvre sikker grænse for dagligt indtag af D-vitamin, som er 25 mikrogram for spædbørn fra 0-6 mdr., 50 mikrogram for børn fra 6 mdr.- 10 år og 100 mikrogram for børn over 11 år samt voksne inkl. gravide og ammende.

Referencer:

Daniela Briceno Noriega and Huub F.J. Savelkoul. Vitamin D and Allergy Susceptibility during Gestation and Early Life. Nutrients 2021.

University of Copenhagen. Vitamin D crucial to activating immune Defences. 2010

Margherita T. Cantona et al. Vitamin D and 1,25 (OH)2D Regulation of T-cells. Nutrients 2015

Urashima M, et al. Randomized trial of Vitamin D supplementation to prevent seasonal influenza A in schoolchildren. Am J Clin Nutr 2010

Pernille Lund. Immunforsvarets nye ABC. Hovedland 2012