Det er en myte, at opnåelsen eller bevarelsen af idealvægten kræver kedelige fedtfattige diæter og masser af hård fysisk træning.
Disse sider giver dig en nyttig guide, så du kan lave en individuel justering af kost- og motionsvaner - med det formål at opnå varige resultater. Men først er det relevant at tjekke BMI og taljemål, da mange har et urealistisk forhold til deres eget spejlbillede og vægt.
I forbindelse med vægttab er det som regel lettere at opnå resultater ved at forbedre kostvanerne. Det er selvfølgelig vigtigt, at være fysisk aktiv af mange årsager. Men forl eksempel skal man gå i en hel time for at forbrænde en enkelt Marsbar, som det tager få minutter at nedsvælge.
Kroppen skaffer energi ved at nedbryde de livsvigtige makronæringsstoffer kulhydrat, protein og fedt. Alkohol indeholder også energi.
De fleste proteiner bruges til opbygning af muskler, hud, hår og negle.
Proteiner indgår desuden i energiomsætningen, dannelsen af hormoner, antistoffer og transmittere i nervesystemet.
Det daglige proteinbehov afhænger af køn, muskelmasse, stofskifte, fysisk arbejde og varighed.
Ifølge de officielle anbefalinger bør den daglige proteintilførsel ligge på omkring 0,8 gram pr kilo legemsvægt.
Behovet er større, hvis man har sart blodsukker, ønsker at tabe sig, er gravid, ammende eller dyrker meget sport.
Selvom kulhydrater er en vigtig energikilde for hjernen, muskler og andre organer, bidrager de til den stigende overvægt.
Når kosten indeholder en del stivelse (brød, pasta, korn, kartofler, ris) sukker og andre raffinerede kilder, stiger blodsukkeret voldsomt. Cellerne får en hurtig energitilførsel, og overskydende kalorier fjernes fra blodbanen og deponeres som fedt. Ofte omkring maven.
Fruktose, også kaldet frugtsukker, spiller en overset rolle i fedmeepidemien, forhøjet kolesterol og udviklingen af diabetes 2.
Fruktose er et kulhydrat, der findes i frugt, honning, hvidt sukker, rørsukker og vin.
HFCS (high fructose corn syrup, majssirup), der er meget sød i smagen, findes i sodavand, læskedrikke, morgenmadsprodukter, færdigretter, brød, pålæg, ketchup, dressinger, pizza, slik, kager, "pulverfløde" med videre, og det kan svare sig at nærlæse varedeklarationerne.
Fedtstofferne er en vigtig energikilde, især for musklerne og hjertet, og de er også med til at stabilisere blodsukkeret. De forskellige fedtstoffer har mange andre funktioner inden for celleopbygning, hormon-, immun- og nervesystem. De livsvigtige omega-6 og omega-3 fedtsyrer, der skal tilføres gennem kosten, spiller en central rolle.
I dag får mange for meget omega-6 og/eller for lidt omega-3. Det medfører mange helbreds problemer - herunder med vægten.
Ernæringens fundament bygger på den rette fordeling mellem de energigivende makronæringsstoffer kulhydrat, fedtstof og protein.
Når fundamentet er i orden, er det også nemmere at udnytte kostens mikronæringsstoffer som vitaminer, mineraler og sporstoffer.
Da vi er forskellige med hensyn til DNA og livsførelse, skal der være forskellige rettesnore, og nogle gange må man prøve sig frem for at se, hvad der ligger godt i maven og mætter i flest timer.
Vitaminer og mineraler er livsnødvendige mikronæringsstoffer, som hovedsagelig skal tilføres med kosten.
De bidrager ikke med energi, men er altafgørende for alle stofskifteprocesser, enzymfunktioner og vævenes beskaffenhed.
De vandopløselige vitaminer er B og C-vitaminer. De udskilles med sved og urin og kan vanskeligt overdoseres.
De fedtopløselige vitaminer er A, D, E og K-vitaminer. De er i store træk bundet til olier og fedtstoffer i kosten.
