D-vitaminmangel er involveret i COVID-19 infektioner, leddegigt, diabetes og andre inflammatoriske sygdomme

D-vitamin har afgørende betydning for immunforsvaret. Vi kan derfor forvente nye bølger med COVID-19 og andre virusinfektioner i vinterhalvåret, fordi mangler bliver mere udbredt, og vacciner har en begrænset effekt. D-vitamin modvirker desuden hyperinflammation, som gør virusinfektioner farlige. Derudover modvirker D-vitamin de kroniske inflammationer, som optræder ved leddegigt, diabetes og andre kroniske sygdomme. Adskillige studier har efterhånden afsløret en sammenhæng mellem lavt indhold af D-vitamin i blodet og disse sygdomme. I en ny meta-analyse publiceret i Molecular and Cellular Biochemistry ser forskerne nærmere på de videnskabelige data vedrørende risikofaktorerne ved at mangle D-vitamin og fordelene ved at tage tilskud i forbindelse med COVID-19, leddegigt og andre inflammatoriske sygdomme.

Vi danner primært D-vitamin i huden fra den høje sommersol, men mangler er et stigende globalt problem grundet indendørs livsførelse og solforskrækkelse. Aldringsprocesser, mørk hudfarve, overvægt og diabetes gør det endnu vanskeligere at danne nok. Da det antages, at en milliard mennesker mangler D-vitamin, betragtes det som en pandemi, som bidrager til virusinfektioner, diabetes, hjertekarsygdomme, kræft og andre alvorlige sygdomme. Adskillige studier har efterhånden vist en sammenhæng mellem blodets niveau af D-vitamin, coronainfektioner og leddegigt, men der har også været modstridende data. Forskerne bag den nye meta-analyse har derfor set nærmere på en række videnskabelige data fra flere elektroniske databaser som PubMed, Google Scholar og Connected Papers for at afklare sammenhængen nærmere. Forskerne gør desuden rede for, hvorfor data har været modstridende, og hvorfor visse dele af den videnskabelige litteratur bør evalueres, så der kommer mere fokus på at optimere blodets niveau af D-vitamin.

D-vitamins betydning for immunforsvaret

Det er almindelig kendt, at D-vitamin har betydning for calciumstofskiftet, og at ekstreme mangler giver Engelsk syge. Ikke desto mindre har de fleste af kroppens celler receptorer for D-vitamin, hvilket også gælder immunforsvarets hvide blodceller.
D-vitamin har betydning for det medfødte immunforsvar - herunder dendritceller, makrofager, neutrofiler og NK-celler, der virker som stormtropper med evnen til at angribe utallige forskellige mikroorganismer. D-vitamin har desuden betydning for dannelsen af nogle antibiotiske peptider, der undertrykker bakterievækst og forhindrer, at virus trænger gennem slimhinderne i luftvejene. På den måde har D-vitamin afgørende betydning for det medfødte immunforsvar, der normalt bekæmper de fleste smittekim, uden at vi mærker noget som helst.
D-vitamin har også betydning for det erhvervede immunforsvar, som træder til, når det medfødte immunforsvar ikke kan klare opgaven. Det erhvervede immunforsvar består af T-celler og B-celler med evnen til at angribe mere målrettet og danne immunitet. T-cellerne har særlig stor betydning for bekæmpelse af virusinfektioner, men hvis der mangler D-vitamin, kan T-cellerne ikke dele sig eksplosivt og lave en hær af målrettede T-celler. Det betyder med andre ord, at virus og andre smittekim får mulighed for at brede sig, hvis immunforsvaret mangler D-vitamin.
D-vitamin har tilmed betydning for de hvide blodlegemers kommunikation, som foregår ved at udskille forskellige cytokiner. Nogle cytokiner sætter gang i inflammationer, som er en del af immunforsvarets angreb. Og andre cytokiner bør hæmmer inflammationer, når virus og andre smittekim er bekæmpet.
Det er samtidig meget vigtigt, at produktionen af cytokiner er afbalanceret og kontrolleret, så der ikke opstår livstruende cytokinstorm og hyperinflammation - eller kroniske inflammationer, som skaber grobund for en lang række kroniske sygdomme.

 D-vitamins rolle ved COVID-19

En COVID-19 infektion starter, når virus inficerer celler i næsen, og det sker ved at spikeproteiner på overfladen af virus hæfter sig på cellernes ACE2 receptorer. Hvis immunforsvaret fungerer optimalt, er det i stand til at bekæmpe virus og danne immunitet, inden virus når at formere sig og brede sig. Men hvis immunforsvaret ikke fungerer optimalt, kan COVID-19 brede sig til andre celler med ACE2 receptorer i nedre luftveje, hvilket kan medføre bronkitis og lungebetændelse kombineret med feber. De fleste får en mild til moderat infektion. Men i svære tilfælde kan der komme akut svigt i luftvejsfunktionen, også kaldet ARDS (acute respiratory distress syndrome). Virus kan desuden brede sig til andre væv med ACE2 receptorer og forårsage svigt i kredsløb og andre organer, som er årsag til, at de svageste patienter bukker under.
Komplicerede COVID-19 infektioner er samtidig præget af cytokinstorm og hyperinflammation, der ødelægger sundt væv.
Immunforsvarets kapacitet er altså afgørende for, om vi afviser COVID-19 smitte, får en mild infektion eller får livstruende komplikationer.
I den nye meta-analyse kommer forskerne nærmere ind på D-vitamins betydning for immunforsvaret, og hvorfor spredning af COVID-19 startede om vinteren (2019) på den nordlige halvkugle, hvor mangel på D-vitamin er mere udbredt. Af samme grund kan vi også, ligesom sidste vinterhalvår, forvente nye bølger med virusinfektioner, da vaccinerne kun har en begrænset effekt.
Forskerne kommer desuden ind på, hvordan D-vitamin i forbindelse med COVID-19 infektioner modvirker cytokinstorm og hyperinflammation samt forstyrrelser i ACE2 receptorerne, som kan føre til lungeødem og kredsløbssvigt.
I en større oversigt henviser forskerne til adskillige studier fra Europa, Israel og Kina, som har fundet, at et lavt niveau af D-vitamin i blodet hænger sammen med en langt større risiko for smitte med COVID-19, at blive indlagt på intensiv afdeling og at dø af sygdommen.
Meta-analysen afslører desuden, at de få studier, som ikke viste nogen sammenhæng mellem D-vitamin og COVID-19 infektioner, ikke var repræsentative for den generelle population. Studierne var også mangelfulde, fordi deltagernes niveau af D-vitamin blev målt før infektion med COVID-19 uden hensyn til, at D-vitaminniveauerne kan variere meget mellem sommer og vinter.

Tilskud med D-vitamin til forebyggelse og behandling med COVID-19

I øjeblikket er det iværksat en del studier, som skal afklare, hvorvidt tilskud med D-vitamin kan forebygge infektioner med COVID-19 og dødsfald som følge heraf.
I et britisk studie (CORONAVIT) fra Queen Mary University har over 5.000 deltagere i løbet af vinteren enten fået 20 mikrogram D-vitamin eller 80 mikrogram D-vitamin for at se, hvorvidt det reducerer risikoen eller sværhedsgraden af COVID-19 infektioner og andre luftvejsinfektioner. Der er ingen placebo-gruppe, så der er tale om et åbent forsøg, hvor resultaterne snart forekommer.
I andre studier, hvor COVID-19 patienterne mangler D-vitamin, starter man med meget høje doser for at optimere blodets indhold, hvorefter patienterne får en form for vedligeholdelse.
I Spanien har man allerede foretaget et pilotstudie, hvor COVID-19 patienter enten fik standardbehandling eller tilskud med D3-vitaminformen calcifediol, som har en hurtigere effekt. Det viste sig, at det kun var to procent af patienterne i D-vitamingruppen, som krævede behandling på intensiv afdeling, mens det var 50 procent af patienterne, der ikke fik D-vitamin. Der var ingen i D-vitamingruppen, som døde, og de blev alle udskrevet uden at have komplikationer. Dette studie er publiceret online i The Journal of Steroid Biochemistry and Molecular Biology.

D-vitamins rolle ved leddegigt og andre inflammatoriske sygdomme

Leddegigt (reumatoid artritis) er en kronisk autoimmun ledsygdom præget af inflammation, som kan føre til destruktion af led, nedsat livskvalitet og øget mortalitet. Selvom hovedårsagen ikke kendes, er flere faktorer involveret i udviklingen – herunder genetiske, miljømæssige og kostmæssige.
Ifølge den nye meta-analyse afslører adskillige epidemiologiske data, at mangel på D-vitamin hænger sammen med udvikling af leddegigt og sygdommens aktivitet. Det skyldes hovedsagelig D-vitamins antiinflammatoriske egenskaber.
Et nyere studie med 645 tidligt diagnosticerede leddegigtpatienter afslørede for eksempel, at mangel på D-vitamin også kan forudsige sygdommens udvikling.
Flere studier har efterhånden vist, at større tilskud med D-vitamin kan lindre symptomerne ved leddegigt. Andre studier har ikke vist nogen effekt. Forskerne påpeger derfor, at D-vitamindosis og varighed af indtagelse har stor betydning for effekten. Derfor er det vigtigt, at tilskud med D-vitamin er høje nok til at optimere blodets niveau, og at man fortsætter med en form for vedligeholdelse.

Kilder til D-vitamin og reelle behov

Sommersolen er den vigtigste kilde til D-vitamin, da kosten kun bidrager med minimale mængder. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at alle tager tilskud i vinterhalvåret, og at sårbare grupper tager tilskud hele året.
På markedet findes der stærke tilskud med 20-80 mikrogram, og det reelle behov afhænger af mange faktorer som solpåvirkning, alder, hudtype, BMI og kroniske sygdomme.
EU´s Scientific Committee on Food har fastsat en øvre sikker grænse for dagligt indtag af D-vitamin, som 100 mikrogram for voksne inkl. gravide og ammende.
Da D-vitaminet er et fedtopløseligt vitamin, får vi den bedste udnyttelse i tilskud som kapsler, hvor D-vitaminet er bundet til olie.

Referencer:

Sneha Verma et al. Vitamin D deficiency: concern for rheumatoid arthritis and COVID-19? Molecular and Cellular Biochemistry 2021

José L Hernandez et al. Vitamin D Status in Hospitalized Patients with SARS-CoV2- Infection. The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism. 27 October 2020

Northwestern University. Vitamin D levels appear to play role in COVID-19 mortality rates. Science Daily. May 2020

Ali Daneshkhah et al. The Possible Role of Vitamin D in Suppressing Cytokine Storm and Associated Mortality in COVID-19 Patients. medRxiv April 30, 2020

Queen Mary University of London. Clinical trial to investigate whether vitamin D protects against COVID-19. 13 October 2020

Marta Entrenas Castillo et al. Effect of calcifediol treatment and best available therapy versus best available therapy on intensive care unit admission and mortality among patients hospitalized for COVID-19: A pilot randomized clinical study. The Journal of Steroid Biochemistry and Molecular Biology. October 2020