Kroniske inflammationer er den største dødsårsag

- og den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme

Selvom kroniske inflammationer ikke mærkes direkte, skaber de grobund for meget ubehag og en lang række sygdomme, som inkluderer træthed, overvægt, diabetes, hjertekarsygdomme, gigtsygdomme, stofskiftesygdomme, astma, paradentose, tarmbetændelser, depression, Alzheimers sygdom, sklerose og kræft. Antiinflammatorisk levevis er af gode grunde blevet den nye sundhedstrend, og her kommer vi nærmere ind på en række studier, som afslører, hvordan fiskeolier, D-vitamin, selen, magnesium og zink bidrager til at forebygge og bekæmpe inflammationer, de mange følgesygdomme og tidlig død. Tilskud bør desuden være i en kvalitet, som kroppen kan optage, og i doser med en terapeutisk effekt.

Kroniske inflammationer og de ledsagende kroniske sygdomme er ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO den største dødsårsag på verdensplan. Udbredelsen forventes at stige drastisk inden for de næste 30 år, hvis der ikke sker fundamentale ændringer i befolkningernes levevis og kostvaner.

I 2014 havde omkring 60 procent af amerikanerne mindst en tilstand i kroppen forårsaget af en kronisk inflammation. 42 procent havde mere end to tilstande forårsaget af kronisk inflammation 12 procent havde mere end fem kroniske tilstande. Kroniske inflammationer har enorme menneskelige og økonomiske omkostninger På verdensplan dør tre ud af fem på grund af kroniske inflammationssygdomme som hjertekarsygdomme, slagtilfælde, kroniske luftvejssygdomme, overvægt, diabetes 2 og kræft. Mange med inflammationer får ordineret smertestillende medicin, antidepressiv medicin, binyrebarkhormoner og anden medicin, som ofte er forbundet med alvorlige og ofte livstruende bivirkninger.

Kroniske inflammationer og frie radikaler er som interne terrorister

Det er immunforsvarets opgave at bekæmpe infektioner, forgiftninger og abnorme celler. Så snart der er opstået en akut cellebeskadigelse, iværksætter immunforsvaret en betændelsesreaktion, også kaldet inflammation, som nedbryder skadevoldere og reparerer celleskader. De fire klassiske tegn som hævelse, rødme, varme og smerte skyldes en øget blodtilførsel i området, og de kemiske stoffer, cytokiner, som frigøres af de hvide blodlegemer.
Under inflammationsprocesserne optager de hvide blodlegemer en masse ilt. Og denne ilt omdannes til frie radikaler, der blandt andet virker som missilvåben mod bakterier og andre mikrober.
Immunforsvaret skal arbejde hurtigt og effektivt og træde tilbage, når opgaven er fuldført. Akutte betændelser som en halsbetændelse varer typisk en uges tid.
Men hvis infektioner og forgiftninger ikke bekæmpes helt, eller hvis immunforsvaret er afsporet af andre årsager, kan der opstå kroniske inflammationer i forskellige grader i flere måneder og op til flere år.
Under de kroniske inflammationer begynder hvide blodlegemer som makrofager, lymfocytter og plasmaceller at overtage arbejdet fra neutrofile granulocytter, som kun har en kort levetid. Der produceres fortsat forskellige cytokiner, enzymer og andre proinflammatoriske stoffer, som varierer alt efter typen af kronisk inflammation.
Selvom kroniske inflammationer ikke mærkes direkte, er de meget sundhedsfarlige, da de skader celler og væv som interne terrorister. De kroniske inflammationer kan også tappe kroppen for energi, da immunsystemet er på konstant overarbejde. Udbredelsen og skaderne varierer, alt efter hvor og hvordan de kroniske inflammationer opstår, og kroppens evne til at takle dem.

Oxidativ stress og den onde cirkel

Men ved oxidativ stress er der en forstyrret balance mellem frie radikaler og antioxidanter, og det skaber blandt andet grobund for kronisk inflammation.
Vi må ikke glemme, at de frie radikaler er livsvigtige, da de er et biprodukt af vores egen iltomsætning og en del af vores immunforsvar. Men da de er meget aggressive molekyler, skal de holdes i kort snor, og mængden øges gevaldigt af tobaksrøg, infektioner, forgiftninger, stråling og andre stressfaktorer. Vores eneste værn mod de frie radikaler er forskellige antioxidanter som A, C- og E-vitamin samt selen, zink og en række plantestoffer.
Det er altså vigtigt, at der er en form for balance mellem de frie radikaler og diverse antioxidanter, som har forskellige evner til at neutralisere de frie radikaler.

Frie radikaler er molekyler med en uparret elektron. I jagten på den manglende elektron skaber de kædereaktioner inde i cellerne og mellem cellerne. Cellemembranens lipider (fedtstoffer) samt DNA og andre proteiner er særlig sårbare. Vores eneste værn mod de frie radikaler er forskellige antioxidanter Antioxidanter neutraliserer de frie radikaler ved at afgive en elektron, som gør en ende på radikalernes kemiske aktivitet. Antioxidanterne forbliver derefter stabile Der findes forskellige antioxidanter, som arbejder forskelligt Ved oxidativ stress er der en forstyrret balance mellem frie radikaler og antioxidanter Oxidativ stress skaber grobund for inflammationer, og inflammationer skaber grobund for oxidativ stress

Diffuse symptomer på kronisk inflammation

• Smerter
• Konstant træthed
• Koncentrationsbesvær
• Modløshed, angst og humørsvingninger
• Vægtforøgelse
• Uregelmæssig fordøjelse

Sygdomme forårsaget af kroniske inflammationer

• Åreforkalkning og hjertekarsygdomme
• Irriteret tyktarm (IBD)
• Metabolisk syndrom, som er forstadie til type 2-diabetes
• Type 2-diabetes
• Paradentose
• Depression
• Alzheimers
• Kroniske nyresygdomme
• KOL (kronisk lungesygdom)
• Kroniske rygsmerter som Modic-forandringer
• Kræft
• Cøliaki (glutenoverfølsomhed med autoimmun karakter)

Desuden følgende sygdomme, der betegnes som autoimmune

• Hashimotos sygdom, der giver lavt stofskifte
• Graves sygdom, der giver forhøjet stofskifte
• Bechterews sygdom (ryglidelse)
• Crohns sygdom og ulcerøs colitis (tarmlidelser)
• Diabetes type 1
• Gigtfeber (kommer efter streptokokinfektion)
• Perniciøs anæmi (blodmangel grundet mangel på B12-vitamin)
• Leddegigt
• Sklerose
• Systemisk lupus erythematosus – SLE (bindevævssygdom)
• Psoriasis

Årsagen til åreforkalkning er kronisk inflammation og ikke kolesterol Mange kliniske studier har vist en stærk sammenhæng mellem åreforkalkning, hjertekarsygdomme og markører for inflammation som CRP. Det livsvigtige kolesterol bliver altså først farligt, når det oxideres af frie radikaler som følge af inflammationer.

 

Kræft og inflammation Man har fundet en lav grad af inflammation ved forskellige typer kræft i nyrer, prostata, ovarier, lever, bugspytkirtel, tyktarm og lunger. Ved inflammatorisk brystkræft, der er sjælden og aggressiv, er brystet inflammeret med rødme, varme og hævelse.

Måling af inflammationer

Som nævnt kan immunforsvaret overreagere på forskellige måder ved kroniske inflammationer. Det er almindeligt at måle for C-reaktivt protein (CRP), en markør, der hovedsagelig produceres i leveren. Testen bruges til at diagnosticere akutte bakterielle sygdomme og inflammatoriske lidelser.
Man kan også teste for proinflammatoriske cytokiner som TNF-alpha, interleukin 1 beta (IL-1beta) interleukin-6 (IL-6) og interleukin 8 (IL-8), men testen koster mere.
En nyere metode er at måle SuPAR. Det er et protein i blodet, som afspejler immunaktivering og inflammation.

Årsager til kroniske inflammationer

Der er mange årsager til kroniske inflammationer, og der er ofte tale om en kombination af flere årsager, som fremgår af følgende.

• For mange kulhydrater og forhøjet insulin

Bugspytkirtlen producerer hormonet insulin, som lukker blodsukker ind i cellerne. Men for mange kulhydrater, og især de raffinerede, kan resultere i insulinresistens, hvor cellernes evne til at optage blodsukker er nedsat. Insulinresistens får bugspytkirtlen til at producere mere insulin, men de høje niveauer i blodet fremmer inflammationer.
Insulinresistens og forhøjet insulin forekommer især ved type 2-diabetes og forstadiet metabolisk syndrom, som er meget udbredt.

• Fedme kombineret med insulinresistens

Celler i fedmefedtvæv er infiltreret med makrofager, der udskiller proinflammatoriske stoffer og trigger insulinresistens.

• Aldringsprocesser

Med alderen bliver enzymfunktioner og optagelsen af næringsstoffer ofte dårligere. Vi producerer mindre Q10, som har betydning for energiomsætningen. Vi producerer også mindre melatonin, som er et sovehormon. Q10 og melatonin er desuden vigtige antioxidanter. Stigningen af proinflammatoriske molekyler hos ældre kan skyldes en kombination af frie radikaler og defekter i cellernes kraftværker, som hedder mitokondrier.
Mange ældre har desuden en tendens til at få tykkere maver, hvor cellerne i visceralt mavefedt udskiller proinflammatoriske stoffer.

• Rygning og røg

Tobaksrøg og anden røg leverer kaskader af frie radikaler, som breder sig fra lunger til blod og andre væv og på den måde skaber grobund for inflammationer i hele kroppen.

• Stress og mangel på søvn

Både fysisk og psykisk stress får kroppen til at producere proinflammatoriske cytokiner. Det samme gælder for lidt søvn.

• Østrogendominans

Det er især for meget østrogen (østradiol) i forhold til progesteron. Hormonforstyrrende stoffer kan også spille ind.

• Overfølsomhed over for fødevarer

Langvarig provokation med fødevarer, der ikke tåles, kan overbelaste immunforsvaret og skabe kroniske eller gentagne inflammationsprocesser. Det er især gluten og mælkeproteiner.

• Følgevirkninger af infektioner

For eksempel TB, Salmonella, Borelia, Yersinia samt Epstein Barr virus, der giver mononukleose/kyssesyge

• Miljøforgiftninger

Kviksølv, andre miljøgifte og cocktaileffekter

• Vævsskader og brud

De kan ”åbne” for visse væv som for eksempel ledvæv, så disse bliver tilgængelige for mikroorganismer og kroppens immunforsvar.

• Arvelige faktorer

Især vævstypen HLA B27 øger risikoen

• Dårlig kost og mangel på næringsstoffer

Især mangel på omega-3, D-vitamin, selen, magnesium og zink, som omtales nærmere.

Forebyggelse og behandling

Det er muligt at forebygge og bekæmpe de fleste inflammatoriske tilstande gennem vægtregulering og indtag af fiskeolier, D-vitamin, selen, magnesium og zink, som fremgår af følgende, hvor der også foreligger en del videnskabelig dokumentation. Det kan dog godt være forskelligt, hvor meget den enkelte har brug for, hvad angår diverse tilskud.

Fiskeolier

Fiskeolier indeholder omega-3 formen EPA, som har den antiinflammatoriske effekt.
Fiskeolier hæmmer dannelsen af de inflammationsfremmende prostaglandiner PGE2 og fremmer samtidig dannelsen af inflammationshæmmende prostaglandiner PGE1 og PGE3.
Fiskeolier reducerer niveauerne af CRP og cytokinerne TNF-alpha og IL-6, der alle er markører for inflammation.
Ved kraftige inflammationer skal man gerne have 900-1.200 mg EPA, og det er let at få denne dosis af EPA i tilskud ved at se på varedeklarationen.
Fiskeolier baseret på frie fedtsyrer og triglycerider sikrer en god optagelse. Fiskeolier bør desuden overholde myndighedernes krav til peroxidtal og miljøgifte.

I den moderne kost er der mange, som får for meget omega-6 fra margarine og andre planteolier, og for lidt omega-3 fra fed fisk. Det skæve forhold mellem omega-6 og omega-3 øger risikoen for inflammationer.

Forskning i fiskeolier

I kliniske placebokontrollerede forsøg har tilskud med fiskeolier blandt andet vist gavnlig effekt ved:

• Leddegigt
• Depression
• Sklerose
• Psoriasis (sammen med udelukkelse af alkohol)
• Systemisk lupus erythematosus (SLE)

D-vitamin

Solen er den vigtigste kilde til D-vitamin, men mange kommer i underskud i løbet af vinterhalvåret eller hele året, hvis de ikke får nok sol. Ældre og personer med mørk hud har desuden vanskeligere ved at danne vitaminet. Meget tyder på, at de officielle anbefalinger på 5 mikrogram til voksne er sat alt for lavt, hvad angår forebyggelse og bekæmpelse af inflammationer. I dag kan man få tilskud med stærke D-vitaminer (20-80 mikrogram), og de optages bedst i kapselform, hvor de er bundet til olie.

Jo mere D-vitamin, jo mindre inflammation

Forskere fra National Jewish Health i Denver, USA, har foretaget et
in vitro studie, hvor de gav hvide blodlegemer forskellige mængder D-vitamin fra opløsninger, der svarede til 0-50 nmol/L. Forsøget afslørede, at D-vitaminets evne til at hæmme inflammationer afhænger af den mængde, der er i blodet, og at det bedste resultat ses ved værdier, som ligger over 50 nmol/L. I Danmark bør blodets indhold af D-vitamin, der måles som 25-hydroxyvitamin D, ligge på 50-160 nmol/L og helst mellem 75 - 120 nmol/L.

Udpluk af forskning på D-vitamin og inflammatoriske sygdomme

Der foreligger meget forskning på D-vitamin og inflammationer. De bedste resultater ses ved tilskud med ret høje doser, som sikrer, at blodets indhold kommer over 50 nmol/L. I kliniske placebokontrollerede forsøg har tilskud med D-vitamin blandt andet vist gavnlig effekt ved:

• Diabetes
• Gigtsmerter
• Depression og vinterdepression
• Sklerose
• Astma
• Paradentose
• Kræft
• Psoriasis

Selen

Selen findes især i fisk, skaldyr, indmad, æg, mejeriprodukter og paranødder. Men selemangel er udbredt i Danmark og resten af Europa, fordi jorden er udpint, og fordi spisevanerne har ændret sig. Selentilskud kan kompensere for det lave selenindtag, og tilskud baseret på selengær, der indeholder mange selenforbindelser, giver den største lighed med selenvariationen i selenrig kost.

• Selen indgår i omkring 30 selenholdige proteiner, der også fungerer som enzymer og antioxidanter.
• Selen indgår i de primære antioxidanter GPX´er, som ingen andre antioxidanter kan erstatte.
• Selen er i stand til at binde og inaktivere kviksølv, men kun hvis kroppen er velforsynet.

Selen skruer ned for inflammationer ved gigt

Selenholdige proteiner hæmmer inflammationer ved at hæmme cytokin IL-6. Det fremgår af et forsøg fra Århus Universitet på gigtpatienter.
Flere undersøgelser har afsløret, at selentilskud modvirker ledsmerter og inflammationer gennem flere forskellige mekanismer. Derfor har de danske landmænd i årtier givet deres grise selen, netop for at forebygge ledbetændelse og andre alvorlige mangelsygdomme.

Vores jord er udpint for selen og det er tankevækkende , at danske landmænd i årtier har givet deres grise tilskud med selen for at forebygge ledbetændelse og andre inflammatoriske tilstande.

Forsøg med selen ved lavt stofskifte samt gravide med forstadier

Flere videnskabelige forsøg har afsløret, at tilskud med 200 mikrogram selen til patienter med autoimmune sygdomme i skjoldbruskkirtlen kan have en positiv effekt i løbet af 3-6 måneder. Hos patienter med Hashimotos thyreoditis, der giver lavt stofskifte, og hos gravide med forstadier til sygdommen, har tilskud med selen reguleret mængden af særlige antistoffer (anti-TPO) og forbedret strukturen af skjoldbruskkirtlen.

Selen og kræft

Som nævnt er der en sammenhæng mellem kræft og inflammationer, og der er også en sammenhæng mellem kræft og selenmangel. Man har således observeret mangel på selen i blodet hos kræftpatienter mange år før diagnosen. Derfor er det en fordel at være velforsynet med selen gennem hele livet.
Tilskud med 200 mikrogram højtberiget selengær kan halvere forekomsten af de mest udbredte kræftformer. Det fremgår af Larry Clarks NPC-studie. Et senere studie, SELECT, hvor man gav tilskud med selenmethionin viste ingen positive resultater. Derfor bør man som allerede nævnt foretrække selengær med mange forskellige selenforbindelser.
Ifølge en undersøgelse fra DTU, Danmarks Tekniske universitet, kan en daglig tilførsel på 200 mikrogram selengær sænke risikoen for kræft i prostata. Denne dosis ligger langt over Fødevarestyrelsens anbefalede daglige tilførsel på 55 mikrogram.

I Danmark er der kun et enkelt godkendt selen-håndkøbslægemiddel til forebyggelse og behandling af selenmangel, hvor man må anbefale 200 mikrogram. Det svarer til to tabletter.

Magnesium

Magnesium findes især i kerner, mandler, nødder, fuldkorn, kål og andre kompakte grønsager.
De officielle anbefalinger, RI, ligger på 375 mg. Men gennem de sidste årtier er magnesiummangel blevet meget udbredt grund af udpint jord, ensidige kostvaner, stress og stimulanser.
Det antages nu, at 50 procent at den amerikanske befolkning mangler magnesium, og vi kan forvente den samme tendens herhjemme. Da magnesium primært findes inde i cellerne, er mangler svære at påvise gennem almindelige blodprøver.
Mange tilskud, herunder Magnesia mod forstoppelse, indeholder uorganisk magnesiumoxid, som vi har svært ved at optage. Derfor anbefales organiske magnesiumforbindelser som magnesiumcarbonat, magnesiumacetat, magnesiumorotat og magnesium aminosyrekelat eller en kombination af flere forbindelser.

Magnesium aktiverer D-vitamin

Magnesium indgår i omkring 350 enzymprocesser, og mineralet har blandt andet betydning for aktivering af D-vitamin, der som nævnt har antiinflammatoriske egenskaber. Den type D-vitamin, som vi danner i huden eller får fra tilskud, hedder cholecalciferol, og vi behøver magnesiumholdige enzymer, så vi kan omdanne cholecalciferol til de aktive former 25-hydrocholecalciferol D3 i leveren og til 1,25-dihydroxycholecalciferol D3 i nyrerne.

Tilskud med magnesium reducerer markør for inflammation

Ifølge en gruppe forskere fra Mexico, Iran og Australien kan tilskud med magnesium medføre en signifikant reduktion af proteinet CRP, der er markør for inflammation. Da magnesiummangel er udbredt, kan det derfor være oplagt at få mere magnesium gennem kosten eller give tilskud med magnesium i behandlingen af inflammationer. Det er samtidig vigtigt, at magnesium er i balance med calcium i forebyggelsen og behandlingen af alle kroniske inflammationstilstande.

Tag aldrig calciumtilskud uden magnesiumtilskud

For lidt magnesium og for meget calcium giver inflammationer

Magnesium sidder i cellernes membran som en bolt eller ”dørmand”, og her sørger magnesium for at lukke det meste calcium ind i knogleceller, og at calciumkoncentrationen holdes meget lille i de bløde væv.
Men hvis vi mangler magnesium, er der ingen sikkerhed for, at calcium lukkes ind i knoglecellerne. Det medfører samtidig en større risiko for, at der lukkes alt for meget calcium ind i cellerne i de bløde væv. Dette øger risikoen for, at cellerne bliver stressede, og at der udvikles inflammationer.
For mange mejeriprodukter og ensidige calciumtilskud øger derfor risikoen for inflammationer.

Mejeriprodukter, calciumtilskud og balance med magnesium Mælk indeholder ni gange mere calcium end magnesium Fast ost indeholder cirka 35 gange mere calcium end magnesium Forholdet i nordisk mad er beregnet til omkring 2:1 I japansk kost er forholdet nærmere 1:1

Zink

Zink findes især i kød, skaldyr, mejeriprodukter, nødder, kerner og bønner, hvor animalske kilder optages bedst. Den gennemsnitlige danske kost bidrager kun med omkring halvdelen af de officielle anbefalinger, RI, som er sat til 10 mg. Sukker, p-piller, uorganiske jernstilskud og aldringsprocesser kan forringe selve optagelsen af zink.
Mange zinktilskud er i uorganiske former som zinksulfat eller zinkoxid, som kroppen har svært ved at optage. Det kan altså svare sig, at nærlæse varedeklarationen, hvor zinkgluconat og zinkacetat er organiske zinkforbindelser, som kroppen har let ved at optage og udnytte.

Zink, inflammationer og hudlidelser

Zink indgår i omkring 300 enzymprocesser og i den primære antioxidant SOD.
Zink modvirker signalering af lambda interferoner, der er andre proinflammatoriske cytokiner. Det fremgår blandt andet af et studie fra Australien, som blev ledet af forskere fra Westmead Institute for Medical Research. Ved mangel på zink kan immunforsvaret blandt andet overreagere på virusinfektioner.
Ved de fleste hudlidelser som herpes, eksem og psoriasis er der ofte mangel på zink.
Man bør i det hele taget være velforsynet med zink i forebyggelse og som led i behandling af inflammationer.

Fremmer inflammationer	Hæmmer inflammationer
For meget omega-6 og formen AA	Omega-3 formen EPA
Især olier fra solsikke, majs, tidsel, vindruekerne samt margarine og industrielt forarbejdede fødevarer	Især fed fisk og fiskeolier
Transfedtsyrer og raffineret kost	Gode råvarer, fibre og diverse antioxidanter.
Mangel på næringsstoffer	D-vitamin, selen, magnesium, zink
For meget sukker og forhøjet insulin	Stabilt blodsukker
Overvægt – især æbleform med for meget fedt omkring organer	Vægtregulering og passende taljemål
Alkohol, forgiftninger og fødevareoverfølsomhed	Afgiftning, god fordøjelse og udeladelse af fødevarer, der ikke tåles
Stress, fysisk inaktivitet og for lidt søvn	Afslapning, behagelig motion og nok søvn

Referencer:

Roma Pahwa; Ishwarial Jialal. Chronic Inflammation. NCBI April 2018

The Norwegian University of Science and Technology (NTNU). Understanding how omega-3 dampens inflammatory reactions. ScienceDaily 2017

Abdulrazaq, Innes JK, Calder PC. Effect of ω-3 polyunsaturated fatty acids on arthritic pain: A systematic review. Nutrition 2017

Robert M. Carney et al: Baseline Blood Levels of Omega-3 and Depression Remission: A Secondary Analysis of Data From a Placebo-Controlled Trial of Omega-3 Supplements. Journal of Clinical Psychiatry. 2016

The Effects of Omega-3 Fatty Acids on Matrix Metalloproteinase-9 Production and Cell Migration in Human Immune Cells: Implications for Multiple Sclerosis. Autoimmune Dis 2011

Psoriasis Patients Cite Cutting alcohol, Taking Omega-3 as Best Ways to improve Skin. Nutrition Insight. 2017

Eneida Boteon Schmitt et al. Vitamin D deficiency is associated with metabolic syndrome in postmenopausal women. Maturitas 2018

Iowa State University: New promise for diabetics with vitamin D-deficiency. ScienceDaily. 2016

Sanjeev Budhathoki et al. Plasma 25-hydroxyvitamin D concentration and subsequent risk of total and site specific cancers in Japanese population: large case-cohort study within Japan Public Health Center-based Prospective Study cohort. BMJ, 2018

Science News. Higher Vitamin D levels may be linked to lower risk of cancer. ScienceDaily March 2018

American Academy of Neurology. Living in a sunnier climate as a child and young adult may reduce risk of MS. ScienceDaily March 7, 2018

David A Jolliffe et al. Vitamin D supplementation to prevent asthma exacerbations: systematic review and meta-analysis of individual participant data. The Lancet Respiratory Medicine 2017

Vitamin D levels in blood may help predict risk of multiple sclerosis. Medicalxpress 2017

Liam Davenport: Vitamin D Levels Predict Depression. Medscape Medical News 2015

Tim Newman. What´s the link between vitamin D, gum health, and diabetes? Medical News Today. 22 august 2018

Drutel, A et al: Selenium and the thyroid gland: more good news for clinicians. Clinical Endocrinology 2013

Gärtner R et al: Selenium supplementation in patients with autoimmune thyroiditis decreases thyroid peroxidase antibodies concentration. J Clin Endocrinol Metab. 2002

Clark LC et al: Effects of Selenium Supplementation for Cancer Prevention in Patients with Carcinoma of the Skin. Journal of the American Medical Association. 1996

Klein EA et al. Vitamin E and the risk of prostate cancer: The Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). Jama 2011.

Harris HR, et al. Selenium intake and breast cancer mortality in a cohort of Swedish women. Breast Cancer Res Treat. 2012.

Hagemann-Jensen Michael et al. The Selenium Metabolite Methylselenol Regulates the Expression of Ligands That Trigger Immune Activation through the Lymphocyte Receptor NKG2D. The Journal of Biological Chemistry. 2014.

Andrea Rosanoff et al. Essential Nutrient Interactions: Does Low or Suboptimal Magnesium Interact with Vitamin D and/or Calcium status. Advances in Nutrition 2016

Yves Rayssiguier et al. Magnesium deficiency and metabolic syndrome: stress and inflammation may reflect calcium activation. John Libbey Eurotext 2010

L-.E. Simental-Mendia et al. Effects of magnesium supplementation on plasma C-reactive protein concentrations: A systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Current Pharmaceutical Design. 2017

Scott A et al. Zinc is a potent and specific inhibitor of IFN-ƛ3 signaling. Nature Communications, 2017

https://www.cancer.dk/inflammatorisk-brystkraeft-mammacancer/

https://www.hvidovrehospital.dk/afdelinger-og-klinikker/Klinisk-Forskningscenter/om-centret/Sider/SuPAR.aspx

https://frida.fooddata.dk/CntList.php

Pernille Lund. Immunforsvarets nye ABC. Hovedland 2012