Magnesiums betydning for immunforsvaret

- og kræftforebyggelsen

Magnesium har blandt andet betydning for et velfungerende immunforsvar og regulering af inflammatoriske processer, som er afgørende for det gode helbred. Det tyder således på, at magnesium bidrager til at beskytte mod COVID-19 og andre infektioner samt udvikling af kræft. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Journal of Health, Population and Nutrition, hvor forfatterne ser nærmere på magnesiums forskellige mekanismer. Det er samtidig problematisk, at den moderne raffinerede kost, stress, aldringsprocesser, misbrug af stimulanser og meget medicin bidrager til udbredt magnesiummangel.

Det er almindelig kendt, at magnesium har betydning for knoglerne, musklerne, fordøjelsen, blodtrykket og nervesystemet. Magnesium indgår i flere hundrede enzymprocesser, og der er kommet et stigende fokus på dette livsvigtige minerals betydning for sundheden. I den nye oversigtsartikel har et hold forskere derfor set nærmere på magnesiums betydning for immunforsvaret og regulering af de inflammatoriske processer. Vi skal selvfølgelig kunne iværksætte en akut inflammation i tilfælde af infektioner eller vævsskader, men hvis immunforsvaret er svagt eller fejlprogrammeret, kan der opstå kroniske inflammationer, som er den røde tråd i mange kroniske sygdomme, inklusive kræft. Via databaser som MEDLINE, PubMed, EMBASE og Web of Science indhentede forskerne derfor en række studier, som omhandler magnesiums rolle i forbindelse med infektioner, inflammationer og kræft.

Magnesiums mange vigtige mekanismer indenfor immunforsvar og kræftforebyggelse

Vores immunforsvar består af en lang række proteiner og hvide blodlegemer, som er nøje specialiseret i at angribe forskellige smittekim og beskytte vores celler, og magnesium spiller afgørende roller i mange af mekanismerne.
Magnesium har betydning for det medfødte immunforsvar, der tackler de fleste smittekim og infektioner uden at vi mærker noget. Det gælder også makrofagerne, som iværksætter inflammationer og kommunikerer med det erhvervede immunforsvar. Magnesium bidrager således til, at vi kan danne specialiserede T-hjælperceller, der fungerer som immunforsvarets officerer ved at mobilisere T-dræbercellerne. T-cellerne er især ansvarlige for at angribe virusinficerede celler og abnorme celler. Derudover har magnesium betydning for, at vi kan danne B-celler og omdanne dem til plasmaceller, der danner forskellige antistoffer.
Overordnet bidrager magnesium til at regulere de inflammatoriske processer via dannelsen af cytokiner og antistoffer. Denne funktion er meget vigtig, da infektioner med COVID-19, influenza og andre smittekim først bliver komplicerede og livstruende, hvis der opstår cytokinstorm og hyperinflammation, der skader væv og organer.
Det tyder desuden på, at T-dræbercellerne kun kan angribe abnorme celler som kræftceller, hvis der er nok magnesium til stedet i vævet. Der sker mere konkret det, at magnesium bindes til et særligt protein (LFA-1) på T-dræbercellernes overflade, hvilket er afgørende for, at T-dræbercellerne kan hæfte sig på inficerede celler og kræftceller. Derefter kan T-dræbercellerne så udføre deres kemiske krigsførelse med cellegifte, der opløser cellerne eller får dem til at begå apoptose (programmeret selvmord). Det bør desuden tilføjes, at magnesium har betydning for aktivering af D-vitamin, som styrker immunforsvaret og regulerer de inflammatoriske processer via andre mekanismer.
Magnesium har også betydning for kroppen calciumfordeling, og at koncentrationen af calcium-ioner er meget lille i alle de bløde væv. Hvis der strømmer for mange calcium-ioner ind i de bløde væv, bliver cellerne stressede med yderligere fare for kroniske inflammationer.
Studier afslører, at kronisk mangel på magnesium nedsætter modstandskraften og fører til kronisk inflammation, der er forbundet med oxidativ stress. Det er en tilstand, hvor der er for mange frie radikaler i kroppen, som angriber celler og øger risikoen for mange kroniske sygdomme.
Flere studier har vist en sammenhæng mellem magnesiummangel og flere kræftformer.
Ved magnesiummangel er der også fare for, at infektioner bliver komplicerede. Magnesiummangel kan desuden forringe aktiviteten af T-cellerne samt B-cellernes syntese af IgG antistoffer. Der kan komme indskrumpning af thymus, hvor T-cellerne modnes, og andre forstyrrede reaktioner, som også inkluderer for meget IgE-antistof og for meget histamin, der er involveret i astma og andre allergiske reaktioner.
Som det fremgår, er magnesium essentielt for optimale immunfunktioner og regulering af inflammationer. Mangel på magnesium kan derfor føre til en lang række dysfunktioner, som inkluderer øget risiko for akutte infektioner, kronisk inflammation, kræft og andre kroniske sygdomme.
En afbalanceret kost med gode friske råvarer kan normalt tilføre nok magnesium, hvor RI ligger på 375 mg. Det kan være nødvendigt med tilskud, hvis kosten er mangelfuld, hvis der foreligger en dårlig optagelse eller hvis der er et øget behov.

Kilder til magnesium og årsager til mangler

Magnesium findes især i de klorofylholdige grønne bladgrønsager samt fuldkorn, mandler, nødder, kerner og bælgplanter. Mørk chokolade med en høj kakaoprocent, frugt, kød og fisk indeholder moderate mængder, mens mejeriprodukter kun indeholder beskedne mængder.
Moderne dyrkningsmetoder med gødning og pesticider bevirker desuden, at planterne ikke optager de optimale mængder magnesium. Derudover kan raffinering fjerne omkring 85 % af en råvares magnesiumindhold. Udkogning fjerner også en del magnesium fra råvarerne.
Derudover kan stress, intens fysisk træning, aldringsprocesser, misbrug af stimulanser, vanddrivende medicin, syreneutraliserende medicin og P-piller bidrage til udbredt magnesiummangel grundet en dårlig optagelse eller dårlig udnyttelse.
Eventuelle tilskud bør endelig være i organiske former og i en god kvalitet, som sikrer en høj optagelighed. Mange tilskud indeholder magnesiumoxid, som er svært at optage, og især virker afførende.

• Magnesium optages i tyndtarmen, og nyrerne regulerer til en vis grad magnesiumkoncentrationen i blodet.
• Ellers findes det meste af kroppens magnesium inde i cellerne, hvor det regulerer flere hundrede enzymprocesser.
• Mangel på magnesium øger blandt andet risikoen for infektioner, kroniske inflammationer og flere kræftformer.

Referencer:

Sumel Ashique et al. A narrative review on the role of magnesium in immune regulation, inflammation, infectious diseases, and cancer. Journal of Health, Population and Nutrition. 2023

Jonas Lötscher et al. Magnesium sensing via LFA-1 regulates CD8+T cell effector function. Cell, 19 January 2022

University of Basel. Magnesium is essential for the Immune System - Important in the Fight against Cancer. Scitecdaily.com January 20, 2022

Megan Ware. Why do we need magnesium? Medical News Today. 2020