Får du nok selen til immunforsvaret, tarmfloraen og kræftforebyggelsen?

Selenmangel er udbredt i Europa, og det øger risikoen for infektioner, inflammatoriske tarmsygdomme og udvikling af abnorme celler. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, kommer forfatterne nærmere ind på selens betydning for det højtudviklede immunforsvar. Det gælder også immunforsvarets kommunikation, som er afgørende for, at vi bekæmper virus og andre smittekim hurtigt og målrettet og ikke iværksætter uhensigtsmæssige inflammationer, som i værste fald kan være livstruende. Selen fungerer også som en kraftig antioxidant, der beskytter cellerne og deres DNA mod skader forårsaget af oxidativ stress. Samtidig har selen andre kræftforebyggende mekanismer.

Immunforsvaret har brug for de fleste vitaminer og mineraler, og gennem de sidste årtier er der kommet stigende fokus på selen, da mangler er udbredte, også selvom man for så vidt spiser sundt og alsidigt. Selen findes i jorden, og når det optages af planter, bringes det videre i fødekæden til dyr og mennesker. Men der er mange områder på jordkloden, herunder Europa, hvor jordbundsforholdene er selenfattige. Det bidrager til, at over én milliard mennesker på verdensplan mangler selen, som indgår i en lang række livsvigtige proteiner og enzymer med betydning for det generelle helbred. Selen indgår desuden i kraftige antioxidanter, der beskytter cellerne og deres DNA mod skader forårsaget af oxidativ stress. Det er en tilstand, hvor der er for mange frie radikaler i forhold til antioxidanter. Vi danner alle frie radikaler under iltomsætningen, og mængden øges gevaldigt af aldringsprocesser, infektioner, kroniske inflammationer, tobaksrygning og forgiftninger.
I oversigtsartiklen kommer forfatterne nærmere ind på selens betydning for immunforsvaret over en bred front, hvilket inkluderer det medfødte immunforsvar, det erhvervede immunforsvar, virusinfektioner, bakterieinfektioner, svampeinfektioner, autoimmune sygdomme, kræft og tarmfloraen.

Det medfødte immunforsvar

Det medfødte immunforsvar bør reagere hurtigt på diverse patogener og celleskader. Det består især af komplementsystemet og forskellige hvide blodceller som mastceller, NK-celler (Natural Killer), monocytter, makrofager, dendritceller og forskellige granulocytter.
Under infektioner falder blodets selen-niveau drastisk for at tilgodese de hvide blodlegemers behov. En af immunforsvarets første reaktioner på patogener hedder respiratory burst (åndedrætseksplosion), hvor immunforsvarets monocytter, makrofager og granulocytter angriber patogener med frie radikaler, nærmest som missilvåben. Processen reguleres blandt andet af selenoprotein K. Samtidig sørger den selenholdige antioxidant GPX (glutathionperoxidase) for, at de frie radikaler kun angriber patogener og ikke forvolder skader på celler og væv.
Selen har desuden betydning for, at monocytter, makrofager og granulocytter kan iværksætte fagocytose, hvor de æder og nedbryder patogener.
De hvide blodlegemer i det medfødte immunforsvar behøver desuden selen, så de kan kommunikere, differentiere og angribe målrettet via inflammatoriske processer.
Selens anti-inflammatoriske effekt skyldes blandt andet, at makrofagerne ved hjælp af selen skifter fra at være pro-inflammatoriske til at være anti-inflammatoriske.
Selen har også betydning for, at immunforsvaret kan kommunikere med det erhvervede immunforsvar, når der er brug for assistance og dannelse af antistoffer. Men hvis der mangler selen, øges risikoen for infektioner og uhensigtsmæssige inflammatoriske processer. Det tyder desuden på, at det medfødte immunforsvar ofte forringes med alderen, og at selenmangel bidrager hertil.

Det erhvervede immunforsvar

Det erhvervede immunforsvar udvikles efter fødslen efter kontakt med fremmedstoffer og patogener. Det består primært af T-celler, B-celler og antistoffer. T-cellerne er især ansvarlige for bekæmpelse af virusinfektioner, svampeinfektioner og abnorme celler. B-cellerne er især ansvarlige for bekæmpelse af bakterieinfektioner, toksiner samt dannelse af antistoffer.
Det er især makrofager fra det medfødte immunforsvar, som hidkalder assistance fra det erhvervede immunforsvar, hvis der er behov for det. T-cellerne behøver også selen, når de skal danne forskellige cytokiner, differentiere og angribe. I denne forbindelse tyder det på, at selenoprotein K spiller en særlig stor rolle. En lang række studier på dyr og mennesker har vist, at tilskud af selen har en overordnet og positiv rolle på det erhvervede immunforsvar.

Virusinfektioner

Selen har et særligt stort potentiale i bekæmpelse af virusinfektioner via dets roller i det medfødte og erhvervede immunforsvar. Som allerede nævnt spiller selenoprotein K en særlig stor rolle. Derudover fungerer selen som en kraftig antioxidant på sidelinjen.
Det er kendt, at dannelsen af frie radikaler (ROS), der fungerer som missilvåben, øges kraftigt under virusinfektioner som influenza, herpes, hepatitis, HIV og Epstein-Barr virus. Men hvis dannelsen af frie radikaler bliver for voldsom, kan der opstå mutationer på disse RNA-virusser, så de bliver mere patogene. I denne forbindelse modvirker selen som antioxidant disse patogene mutationer.
Det er desuden kendt, at infektioner med COVID-19 og influenza først bliver livstruende, hvis der optræder cytokinstorm og hyperinflammation. Hos COVID-19 patienter, som har udviklet SARS (severe acute respiratory syndrome), har man fundet lavere niveauer af selen i serum sammenlignet med raske kontrolgrupper. Dette kan dels skyldes immunforsvarets øgede behov og dels en øget udskillelse under sygdomsforløbet.
Det tyder i det hele taget på, at selentilskud udover at styrke det generelle immunforsvar mod virus kan forebygge alvorlige komplikationer og fremme rekonvalescensen.

Bakterieinfektioner

Selenmangel kan hænge sammen med forskellige bakterieinfektioner. Derfor har man blandt andet givet selentilskud til dyr, som er inficeret med E Coli, Clostridium perfringens og andre bakterier. Tuberkulose kan også skyldes selenmangel. Det tyder samtidig på, at tilskud af selen til tuberkulosepatienter kan fremme helingsprocesserne ved at styrke immunforsvaret og modvirke uhensigtsmæssige inflammationer.
I oversigtsartiklen henviser forfatterne til flere studier, der viser, at selen har en positiv effekt, når immunforsvaret skal bekæmpe gule stafylokokker (staphylococcus aureus), hilket er fordelagtigt, da antibiotikaresistens er et stigende problem.
Systemiske infektioner kan desuden forårsage blodforgiftning (sepsis), som er et overset helbredsproblem på verdensplan og koster millioner af menneskeliv. Sepsis skyldes, at immunforsvaret overreagerer, så der optræder hyperinflammation og oxidativ stress. Her tyder studier på, at tilskud af selen kan have en positiv effekt på visse sepsis-parametre. Man har også brugt en særlig selen-baseret nanoteknologi i behandlingen af sepsis.

• Når COVID-19, influenza og blodforgiftning bliver livstruende, skyldes det et afsporet immunforsvar, der reagerer med cytokinstorm og hyperinflammation.
• Mangel på selen og andre næringsstoffer øger risikoen for, at immunforsvaret bliver afsporet.

Svampeinfektioner

Selvom svampe er en del af den naturlig mikroflora, kan de også forårsage sygdomme, hvis de spreder sig og udskiller forskellige mycotoksiner. Der findes også patogene svampe i miljøet. Studier tyder på, at selen har en positiv effekt mod svampe som Candida albicans og Aspergillus Niger. Foruden at styrke kroppens eget immunforsvar kan selenoproteinerne tilsyneladende bidrage til at ødelægge svampenes cellevægge, inaktivere deres enzymer og reducere deres dannelse af ATP. Da der er et stigende problem med svampes resistens over for farmaceutiske svampemidler, kan tilskud med selen være et nyt potentiale som led i behandlingen.

Autoimmune sygdomme

Ved autoimmune sygdomme angriber immunforsvaret kroppens eget væv, så der opstår skader og forskellige symptomer. Selenmangel er især relateret til autoimmune sygdomme i skjoldbruskkirtlen – herunder Hashimotos sygdom, der giver for lavt stofskifte, og Graves sygdom, der giver forhøjet stofskifte. Skjoldbruskkirtlen er det organ, der i forhold til sin vægt indeholder mest selen. Det skyldes, at selen indgår i en række selenafhængige enzymer og antioxidanter, der regulerer stofskiftehormonerne og beskytter cellerne mod oxidativ stress. Flere studier har vist, at tilskud af 200 mikrogram selengær i 3-6 måneder til patienter med autoimmune sygdomme i skjoldbruskkirtlen kan have en positiv effekt. Ved Hashimotos sygdom har man også fundet, at selentilskud kan regulere T-cellerne og sænke mængden af antistofferne anti-TPO.
Selen har også betydning for tarmfloraen og tarmens immunforsvar. Det tyder desuden på, at selenmangel kan øge risikoen for inflammatoriske tarmsygdomme som Crohns sygdom og ulcerøs colitis.
Et placebokontrolleret randomiseret studie har i denne forbindelse vist, at 200 mikrogram selen givet som dagligt tilskud i 10 uger til patienter med ulcerøs colitis kan have en positiv effekt på flere parametre og forbedre livskvaliteten. Det tyder i det hele taget på, at selen kan have et potentiale som led i behandling af forskellige inflammatoriske tarmsygdomme.

Kræft

Som det fremgår, har selen flere funktioner inden for immunforsvaret, der også skal kunne destruere abnorme celler som kræftceller. Således kan selen blandt andet aktivere NK-celler og T-celler, så de kan gå direkte til angreb. Samtidig regulerer selen de inflammatoriske processer, som kan føre til kræftcellers død. Derudover regulerer selen processen ferroptose og andre processer, som spiller en kritiske rolle ved kræft. Som kraftig antioxidant bidrager selen til at beskytte cellerne og deres DNA mod skader forårsaget af frie radikaler og oxidativ stress.
Den amerikanske forsker Larry Clark udførte det første placebokontrollerede studie, NPC, (Nutritional Prevention of Cancer), som afslørede, at et dagligt tilskud af 200 mikrogram selengær kan reducere forekomsten af tre af de mest udbredte kræftformer samt mindske kræftdødsfald med omkring 50 procent. Men et senere studie, SELECT (Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial) viste, at tilskud af selenmethionin og syntetisk E-vitamin ikke havde den samme positive effekt.
De to studiers forskellige resultater kan skyldes, at man gav forskellige selenforbindelser. Man skal heller ikke forvente nogen positiv effekt af selentilskud, hvis der ikke foreligger en mangel.
Ikke desto mindre tyder meget forskning på, at der kan være en sammenhæng mellem udbredt selenmangel og en større risiko for at udvikle forskellige kræftformer. Det tyder også på, at højtdoserede tilskud af selengær til kræftpatienter, som optimerer blodets selenstatus, kan forbedre behandlingen og rehabiliteringen.
Da kræft som regel er flere år om at udvikle sig, er det under alle omstændigheder en fordel at være velforsynet med selen gennem hele livet.

Tarmfloraen

Menneskets enorme tarmflora inkluderer milliarder af bakterier, som tjener os ved at optage næringsstoffer, fortrænge skadelige mikroorganismer og danne en lang række vitaminer, enzymer, neurotransmittere og andre stoffer med betydning for det generelle helbred. Tarmfloraens forskellige mikroorganismer bør desuden være i en form for ligevægt, der også kaldes for symbiose. Hvis symbiosen forstyrres på grund af usund kost, antibiotika, smertestillende medicin og andre faktorer, kan der opstå dysbioser, hvor potentielt skadelige arter spreder sig og bliver dominerende. Dette kan forårsage autoinfektioner som lungebetændelse. Der kan også optræde dårlig fordøjelse, inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) og mange andre sygdomme.
I denne forbindelse har selen betydning for en lang række gavnlige mikroorganismer i tarmfloraen. Stoffet har også direkte betydning for tarmens immunforsvar, som skal nedbryde patogener og toksiner fra føden. Som nævnt modvirker selen samtidigt uhensigtsmæssige inflammationer, hvilket også gælder i tarmen.
Det tyder i det hele taget på, at selenmangel kan ændre den sunde bakterieflora i en negativ retning, så der lettere udvikles inflammatoriske tarmsygdomme som Crohns sygdom og ulcerøs colitis samt tarmkræft og andre sygdomme.
Ikke desto mindre er der stadig uvished om den optimale mængde selen til tarmfloraen, hvilket blandt andet skyldes vanskeligheder ved at dyrke de fleste af tarmfloraens bakterier.

Selenkilder, behov og tilskud

Der findes selen i fisk, kød, indmad, æg, mejeriprodukter, paranødder, fuldkorn og andre afgrøder. Meget afhænger dog af jordbundsforholdene, og i vores del af verden er det svært at få nok selen gennem den almindelige sunde kost.
Ifølge de nye nordiske næringsstofanbefalinger bør kvinder og mænd henholdsvis få 75 og 90 mikrogram selen om dagen. I mange studier har man anvendt doser på 200 mikrogram, og det tyder på, at selengær, der indeholder flere organiske selenforbindelser, har den bedste effekt. Ifølge EFSA (det Europæiske Fødevaresikkerhedsråd) ligger den øvre daglige sikre grænse på 300 mikrogram.

Referencer:

Lutz Schomburg. The Immunomodulatory Effects of Selenium: A Journey from the Environment to the Human System. Nutrients 2024

Christina Pfister, Joerg Schoenemann. Selenium in Cancer Rehabilitation – A Retrospective Study from a Specialized Clinic. Nutrients 2023 Sep.

Nordic Council of Ministers. Nordic Nutrition Recommendations 2023

Clark LC et al: Effects of Selenium Supplementation for Cancer Prevention in Patients with Carcinoma of the Skin. JAMA: 1997.

Nordic Council of Ministers. Nordic Nutrition Recommendations 2023