Molybdæn har betydning for leverens afgiftning samt nedbrydning af proteiner, purinstoffer og fedtstoffer. Molybdæn har også betydning for dannelse af B12-vitamin. Studier tyder desuden på, at mangel på molybdæn eller en dårlig udnyttelse øger risikoen for urinsyregigt, non-alkoholisk fedtleversygdom og hepatocellulært karcinom, som er en kræftsygdom i leveren.

Raffinerede fødevarer og ensidige kostvaner har nu bevirket, at flere milliarder mennesker mangler livsvigtige næringsstoffer som B-vitaminer, C-vitamin, E-vitamin, calcium, magnesium, jod, jern, selen og zink. Den katastrofale ernæringstilstand, som også findes i den vestlige verden, bidrager til infektioner og pandemier, nedsat fertilitet, dårlig trivsel, kroniske sygdomme og tidlig død. Det fremgår af et større studie, som er publiceret i The Lancet Global Health. Ifølge forskerne er studiets resultater så alarmerende, at sundhedsmyndighederne bør handle for at forbedre folkesundheden. Det bør desuden tilføjes, at mangel på D-vitamin og omega-3-fedtsyrer også er udbredt, selvom disse næringsstoffer ikke indgik i undersøgelsen.

Aldringsprocesser er forbundet med lav grad af ukontrolleret kronisk inflammation. Det fremgår blandt andet af artikler, der er publiceret i de videnskabelige tidsskrifter Nature Medicine og Aging and Disease. Selvom en kronisk inflammation ikke mærkes direkte, kan den skabe grobund for hjertekarsygdomme, gigtsygdomme, Alzheimers sygdom og kræft. Kronisk inflammation kan også medføre, at virusinfektioner med COVID-19 og influenza bliver livstruende, fordi immunforsvaret går amok og ødelægger sundt væv. I forbindelse med aldringsprocesserne gælder det derfor om at beskytte kroppen mod kronisk inflammation. Det kræver blandt andet, at man er velforsynet med D-vitamin, selen, Q10, zink, omega-3 og melatonin, som mange ældre netop mangler.

- hvilket har alvorlige helbredsmæssige konsekvenser

Ifølge den amerikanske biokemiker Bruce Ames skyldes aldringsprocesser i vid udstrækning mangel på næringsstoffer. En væsentlig årsag er, at optagelsen og udnyttelsen af vitaminer og mineraler bliver dårligere med alderen. Der er desuden en del medicin, som hæmmer udnyttelsen af næringsstoffer. Som følge heraf bliver mange enzymprocesser træge, og cellerne bliver mere sårbare, så vi lettere bliver syge. Ikke desto mindre kan man gøre meget selv ved at optimere indtaget og udnyttelsen af næringsstoffer, hvor især skal nævnes B12-vitamin, D-vitamin, calcium, jern, selen og zink. Vi ser også nærmere på Q10 til energiomsætningen og melatonin til den gode søvn, da egenproduktionen falder med alderen.

Modermælk er den absolut bedste næring til babyer, men ifølge et befolkningsstudie fra New Zealand, som er publiceret i Nutrients, mangler ammende kvinder ofte D-vitamin, E-vitamin, mangan, selen og andre vigtige næringsstoffer. Forfatterne kommer ligeledes ind på, hvor vigtigt det er, at mor og barn er velforsynede med næringsstofferne, da mangler kan gå ud over barnets udvikling samt moderens helbred og humør.

Mænds dårlige sædkvalitet er en væsentlig årsag til ufrivillig barnløshed. Studier viser, at oxidativ stress spiller en rolle. Det er en tilstand, hvor der er en ubalance mellem frie radikaler og antioxidanter, som bevirker, at sædcellerne ødelægges på forskellige måder. I en større oversigtsartikel, som er publiceret i Reproductive Sciences, ser forfatteren nærmere på de molekylære mekanismer, og hvordan C-vitamin, E-vitamin, selen, zink, Q10 og andre antioxidanter beskytter de sårbare sædceller.

Astma er præget af kronisk inflammation og oxidativ stress. Tobaksrygning, luftforurening, tungmetaller og flere allergener i miljøet øger desuden risikoen. Det tyder dog på, at et optimalt niveau af selen og mangan i blodet potentielt kan forbedre helbredet og overlevelsen hos astmapatienter. Det skyldes blandt andet, at selen og mangan fungerer som antioxidanter, der modvirker oxidativ stress og kronisk inflammation. Samtidig hjælper selen med at udskille tungmetaller ifølge et studie, som er publiceret i Scientific Reports.

Under fostertilstanden og barndommen har hjernen brug for en række næringsstoffer til opbygning af nervesystemet og udvikling af de kognitive funktioner. Ifølge en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, tyder det dog på, at udbredte mangler på C-, D- og A-vitamin samt jern, jod, selen, zink og andre næringsstoffer bidrager til udvikling af autisme.

Efter fødslen stilles der store krav til moderens tilpasningsevne og ressourcer. Der er også en grund til, at ”ammehjernen” vokser. Men mange nybagte mødre får desværre en såkaldt babyblues, og omkring 10 procent udvikler en decideret fødselsdepression, som kræver øjeblikkelig behandling. Her bør man altid have fokus på årsagerne, som inkluderer fødselsforløbet samt de hormonelle, biologiske, sociale og følelsesmæssige forandringer.
Nybagte mødre har også brug for en del næringsstoffer, som ofte overses. Så her ser vi nærmere på relevante tilskud plus nogle andre enkle tiltag, som i undersøgelser har vist sig at have en positiv effekt på humøret og hormonbalancen. Det er også en god ide at være velforsynet med disse næringsstoffer under graviditeten, da det reducerer risikoen for at udvikle en fødselsdepression.

- og hvad gør det ellers godt for?

Russernes invasion i Ukraine har øget frygten for atomkrig eller udslip fra lokale atomkraftværker. Mange har købt jodtabletter til beskyttelse mod radioaktiv stråling, for i akutte situationer er der behov for meget store doser, hvis man er relativt tæt på et udslip. Men man skal endelig være opmærksom på, at skjoldbruskkirtlen kun kan lagre jodi en begrænset periode, og at for meget jod kan være farligt. Så det nytter ikke at tage de store doser forebyggende. Samtidig ser det ud til, at jodmangel er ret udbredt. Og vi har under alle omstændigheder brug for passende mængder jod gennem hele livet, da det har betydning for stofskiftet, østrogenbalancen og andre funktioner. Så hvor meget jod har vi egentlig brug for i det daglige og ved eventuel udsættelse for akut radioaktiv stråling?

Selen er et livsvigtigt sporstof, og højere niveauer i blodet øger chancen for at overleve brystkræft efter 10 år. Det fremgår af et nyt polsk befolkningsstudie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Tidligere studier viser desuden, at tilskud med selengær kan reducere risikoen for, at flere kræftsygdomme overhovedet opstår. Det er samtidig problematisk, at jorden i Europa er udpint, og at selenmangel er så udbredt. Så hvor meget selen har vi egentlig brug for, hvis blodets niveau skal optimeres?

Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder, og selvom behandlingerne er blevet bedre, er der stadig mange, der dør af sygdommen. Et svensk-tysk studie har nu afsløret, at et lavt selenindhold i blodet giver en dårligere prognose. Samtidig kan et højere selenindhold i blodet øge chancen for at overleve brystkræft. Det er derfor problematisk at selenmangel er så udbredt i Europa. Ifølge forskerne bag det nye studie kan en måling af selenindholdet i blodet derfor bruges til at optimere blodets indhold og derigennem forbedre behandlingen.

Brystkræft er meget mere udbredt i den vestlige og moderne verden. Derfor tilskrives sygdommen at hænge sammen med livsstilsfaktorer og mangel på essentielle næringsstoffer. Det har længe været kendt, at mangel på D-vitamin øger risikoen for brystkræft. Ifølge et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Endocrinology, er der også en sammenhæng mellem mangel på D-vitamin og udvikling af metastaser i lungerne. Tidligere studier viser desuden, at udbredt mangel på selen, jod, omega-3 og søvnhormonet melatonin øger risikoen for brystkræft, og at enkelte tilskud kan gøre en forskel i forebyggelsen og som led i en eventuel behandling.

For enden af vores cellers DNA-strenge, sidder der nogle beskyttende telomerer. De sammenlignes også med livets klippekort, da de har betydning for, hvor mange gange raske celler kan dele sig. Jo længere telomererne er, jo langsommere ældes cellerne. Kosten har stor betydning, og ifølge et større befolkningsstudie ser det ud til, at det daglige indtag af C-vitamin hænger direkte sammen med telomerernes længde. Det samme gør Q10 og selen ifølge et tidligere svensk studie. Forskerne bag de to studier kommer nærmere ind på, hvordan C-vitamin, Q10 og selen fungerer som unikke antioxidanter, der beskytter telomererne og cellerne mod skader forårsaget af oxidativ stress.

Den nye coronavirus har nu spredt sig fra Wuhan i Kina til mange verdensdele og medført en masse frygt, som også påvirker dagligdagen og verdensøkonomien. Selvom de fleste inficerede oplever et mildt forløb, er den største frygt de livstruende komplikationer i luftvejene forårsaget af oxidativ stress, som indtil videre har kostet flere tusinde menneskeliv. Kinesiske forskere argumenterer nu for, hvordan en tidlig intravenøs behandling med store doser C-vitamin kan forhindre oxidativ stress og de livstruende komplikationer som følge af et afsporet immunforsvar. Flere forskere henviser desuden til, at mere C-vitamin gennem kost og tilskud har en forebyggende effekt ved at styrke og regulere immunforsvaret i luftvejene. Det samme gælder D-vitamin og selen.

- men kun i større doser

D-vitamin beskytter mod tarmkræft, som er en af de hyppigste kræftformer. Det fremgår af en større meta-analyse, som er udført af forskere fra Det Amerikanske Kræftforbund, Det Amerikanske Nationale Kræftinstitut og mere end 20 sundhedscentre og sundhedsorganisationer. Meta-analysen understøtter tidligere studier, som afslører, at de optimale mængder D-vitamin i forebyggelsen af tyktarmskræft er større end de officielle anbefalinger, som kun omhandler D-vitamins betydning for knoglesundheden. Andre studier peger på, at selenmangel også øger risikoen for tarmkræft. Meget tyder i det hele taget på, at kræft skyldes mangel på livsvigtige næringsstoffer, som skal beskytte cellerne mod karcinogener, frie radikaler, inflammationer og uhæmmet celledeling.

- og antioxidanter som selen, Q10 og melatonin spiller en rolle i forebyggelse og behandling

Der er en sammenhæng mellem depression, demens og Alzheimers sygdom. Det tyder samtidig på, at kronisk stress bidrager til oxidativ stress og beskadigelse af hjerneceller. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Antioxidants, ser forskerne nærmere på følgerne af oxidativ stress i hjernen. Forskerne ser også nærmere på, hvordan antioxidanter kan inddrages i forebyggelse og behandling af Alzheimers sygdom, og hvordan de mest lovende resultater er set ved selen, Q10, melatonin, E-vitamin, gurkemeje og polypheloler. I forbindelse med depression har man observeret det største potentiale ved selen, zink, E-vitamin, gurkemeje og safran.

I løbet af vinterhalvåret er der mange, der bliver forkølede eller får en slem influenza. De tror måske, at det er naturligt, men det er nærmere tegn på et svagt immunforsvar, som gør kroppen modtagelig over for smitte. Derfor skal vi ruste os i tide og endelig få nok D-vitamin, C-vitamin, selen og zink, som har forskellige funktioner inden for immunforsvarets tropper. Nogle af næringsstofferne kan også bruges i større doser, hvis en infektion er i anmarch, og så skal der sættes ind lynhurtigt, hvis infektionen skal bremses.
Det er i det hele taget vigtigt at være godt rustet i denne tid, da de ellers harmløse virusinfektioner også kan medføre komplikationer som herpes, bronkitis og lungebetændelse, hvis immunforsvaret er særlig svagt.

I takt med at der kommer flere ældre, er der også flere, som lider af Alzheimers og andre demenssygdomme. Det tyder dog på, at ældre, som tager en daglig multivitamin kan forbedre hukommelsen og bremse det kognitive forfald. Det fremgår af en større meta-analyse, som er publiceret i Journal of Clinical Nutrition. Det tyder i det hele taget på, at ældre ofte har et større behov for visse vitaminer og mineraler grundet en dårligere optagelse, forringede enzymfunktioner, oxidativ stress og indtagelse af medicin, som forstyrrer udnyttelsen. Så hvilken effekt har diverse vitaminer og mineraler egentlig på hjernesundheden?

Ekstrem træthed, håbløse slankekure, humørsvingninger, tør hud, forstoppelse, opsvulmet hals og mange andre gener kan skyldes Hashimotos sygdom, der medfører lavt stofskifte. Sygdommen, der udvikles langsomt, er i voldsom stigning. Der findes også andre stofskiftesygdomme, som Graves sygdom, der giver forhøjet stofskifte. I en ny oversigtsartikel, publiceret i Nutrients, har forfatterne gransket, hvordan jod, selen, jern, zink, D-vitamin og andre næringsstoffer har afgørende betydning for skjoldbruskkirtlen, dannelsen af de forskellige stofskiftehormoner samt regulering af kroniske inflammationstilstande i skjoldbruskkirtlen. Det er samtidig problematisk, at milliarder af mennesker på verdensplan mangler ét eller flere næringsstoffer, som har betydning for forebyggelsen og som led i behandling af de udbredte stofskiftesygdomme. Mangel på essentielle næringsstoffer kan også forklare, hvorfor mange i medicinsk behandling fortsætter med at have det dårligt. Fordøjelsen og en særlig fødevareoverfølsomhed kan også spille en rolle.

- så læs mere om bedste enzymer, vitaminer og mineraler til energien

Vi har alle sammen brug for masser af energi til humøret og dagens gøremål. Det kræver selvfølgelig et stabilt blodsukker, dagslys, motion og en god nats søvn. Men hvor kommer de energigivende stoffer i maden egentlig fra? Og hvorfor er Q10 og særlige vitaminer og mineraler så afgørende for energiomsætningen og vores fysiske og mentale overskud? Det fremgår blandt andet af en artikel, som netop er publiceret i Medical News Today. Ja mangler vi blot et enkelt næringsstof, kan det gå ud over stofskiftet, energiniveauet og vægtreguleringen. Men det kan der heldigvis kompenseres for, så vi får det nødvendige energiboost.

Essentielle (livsvigtige) næringsstoffer er de vitaminer, mineraler, fedtsyrer og aminosyrer, som kroppen behøver for at kunne fungere. Vi kan ikke undvære nogle af disse stoffer, og der er ingen andre stoffer, som kan erstatte dem. Det er muligt at leve et langt og godt liv uden for eksempel at indtage ginseng, hyben-ekstrakt og medicin, men det er ikke muligt at overleve uden de livsvigtige næringsstoffer. Mangel på disse stoffer vil uundværligt føre til mangel og ubalancer.

Mineralerne indgår i en lang række funktioner, som har afgørende betydning for immunforsvaret. Derfor kan mangel på ét eller flere mineraler øge risikoen for infektioner, eller at immunforsvaret iværksætter uhensigtsmæssige inflammationer, der skader sundt væv. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, ser forfatterne nærmere på, hvilken betydning magnesium, selen, zink, jern og kobber har for immunforsvaret. Forfatterne kommer også ind på at veganere, ældre, kronisk syge, gravide og elitesportsfolk ofte har mangler, som kræver tilskud. Det er desuden problematisk, at jorden i Europa og stor dele af verden er fattig på selen, så det er svært at få nok gennem kosten. På den anden side må vi heller ikke overdosere indtaget af mineraler, og derfor kan du læse mere om de optimale doser til immunforsvaret.

Selenmangel er udbredt i Europa, og det øger risikoen for infektioner, inflammatoriske tarmsygdomme og udvikling af abnorme celler. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, kommer forfatterne nærmere ind på selens betydning for det højtudviklede immunforsvar. Det gælder også immunforsvarets kommunikation, som er afgørende for, at vi bekæmper virus og andre smittekim hurtigt og målrettet og ikke iværksætter uhensigtsmæssige inflammationer, som i værste fald kan være livstruende. Selen fungerer også som en kraftig antioxidant, der beskytter cellerne og deres DNA mod skader forårsaget af oxidativ stress. Samtidig har selen andre kræftforebyggende mekanismer.

Selen er et sporstof med afgørende betydning for skjoldbruskkirtlen og stofskiftehormonerne. Samtidig beskytter selen skjoldbruskkirtlen mod skader forårsaget af oxidativ stress. Det fremgår af en oversigtsartikel publiceret i Archives of Endocrinology and Metabolism. Så hvor meget selen har vi brug for til stofskiftet og de mange andre selenafhængige funktioner i kroppen?

- kræver nok proteiner og essentielle næringsstoffer

Vi vil gerne holde os så godt så mulige og være i fuld vigør hele livet. Men med alderen svinder skeletmuskulaturen langsomt ind, og figuren ændrer sig. Fænomenet kaldes for sarcopenia, og det er en af hovedårsagerne til, at ældre bliver mere skrøbelige og måske invalide. Motion og kosten spiller en stor rolle. Meget tyder desuden på, at de officielle kostanbefalinger ikke er optimale, og at der især bør være fokus på flere proteiner samt lysin, D-vitamin og omega-3. Det fremgår af et nyt canadisk studie, som omhandler den seneste forskning på området. Tidligere studier viser at magnesium, selen og Q10 også har betydning for muskelmassen og muskelstyrken.

Vi udsættes for mange giftige fluorstoffer gennem fødevareemballage, bagepapir, regntøj, imprægneringsmidler, postevand, tandpasta med videre. Men fra 1. juli bliver pap, mad- og bagepapir med tilsatte fluorstoffer forbudt i Danmark. Fluorforgiftninger øger blandt andet risikoen for udbredte stofskiftesygdomme, brystkræft, nyresygdomme, ADHD og fosterskader. Samtidig øges behovet for jod, og symptomer på fluorforgiftninger er ofte de samme som symptomer på jodmangel. Læs derfor mere om, hvordan du undgår fluorstoffer i miljøet, og hvordan du får nok jod.

Det er der meget, som tyder på. For selen indgår i nogle enestående selenholdige antioxidanter, som beskytter vores celler mod frie radikaler, aldringsprocesser og for tidligt celledød. Det fremgår af et nyt studie fra Osaka University i Japan, som er foretaget på stamceller.

- helt uden bivirkninger

Gigt er den mest udbredte kroniske sygdom i Danmark, og mange oplever en forværring i vintermånederne. De fleste tager gigtmedicin i årevis. Men det øger risikoen for mavesår, andre bivirkninger og tidlig død, uden at der gøres noget ved årsagen, som er forbundet med kroniske inflammationer. I denne forbindelse har Nobelpristagere og andre forskere gennem de sidste årtier afsløret, hvad der forårsager de kroniske inflammationer, og hvordan de ofte kan reguleres med enkle tilskud, så smerterne forsvinder. I det følgende har vi derfor opsummeret en del af den forskning, der er på D-vitamin, fiskeolier, magnesium, selen, zink og glukosamin, og hvorfor antiinflammatorisk levevis er blevet en ny sundhedstrend. Det er desuden vigtigt, at de pågældende tilskud er i terapeutiske doser og i en kvalitet, som kroppen kan optage og udnytte.

Under graviditeten har fostret brug for en række næringsstoffer til udvikling af hjernen og nervesystemet. Men selvom kosten er alsidig, kan det være svært at få nok selen af forskellige årsager. I et nyt italiensk dyrestudie, som er publiceret i Nutrients, har forskerne derfor set nærmere på selens rolle under graviditet og amning. Det viste sig, at selv mindre selenmangler påvirker udviklingen af afkommets hjerne og adfærd i en negativ retning. Studiet er i tråd med tidligere humane studier, der afslører, hvor vigtigt det er at være velforsynet med selen under graviditet og amning.

Fisk indeholder D-vitamin, omega-3 fedtsyrer,selenog jod, som har betydning for et fosters hjerne og udvikling. Ikke desto mindre kan fisk også indeholde kviksølv, som afholder mange gravide fra at indtage fisk. Men i henhold til et nyt studie, som er publiceret i Neuro Toxicology, ser det ud til, at det ikke er så farligt at spise fisk under graviditeten. Forskerne bag studiet mener derfor, at advarslerne bør revurderes. Det tyder samtidig på, at forholdet mellem kviksølv og selen i fisk og andre maritime fødeemner spiller en afgørende rolle.

Medfødt hjertefejl er på verdensplan den mest almindelige fødselsdefekt. Sygdommen er forbundet med mange komplikationer og øget risiko for, at barnet dør. Moderens ernæringstilstand har stor betydning for fostrets udvikling, og et kinesisk forskerhold har nu set nærmere på, hvilken effekt zink, selen og kobber har på udvikling af sygdommen. Forskerne fandt, at et relativt højt indtag af selen og zink reducerede risikoen for, at barnet udvikler medfødt hjertefejl. Forskerne efterlyser derfor mere fokus på de to mineraler under graviditeten og relevante tilskud.

Omkring hver sjette graviditet resulterer i en uønsket abort. Selvom der kan være forskellige årsager, viser det sig nu, at en sund kost med masser af grønsager, frugt, fisk, skaldyr, æg og korn kan reducerer risikoen med over 50 procent. Det fremgår af en metaanalyse fra University of Birmingham i England. Tidligere studie viser desuden, at sporstoffet selen, som mange mangler, spiller en særlig rolle.

HIV, der forårsager AIDS, er livstruende, fordi virus angriber centrale celler i immunforsvaret. Det er desuden påvist, at HIV-patienter har en øget risiko for at mangle D-vitamin. Dette kan være på grund af sygdommen, kombinationsbehandlingen, mangel på sol og andre årsager. Da D-vitamin har betydning for immunforsvaret, knogler, humør og mange andre funktioner, bør man derfor måle HIV-patienters niveau af D-vitamin i blodet og give stærkere tilskud, som optimerer niveauet. Det fremgår blandt andet af en ny artikel i MedicalNewsToday. Tidligere studier viser desuden, at der er en sammenhæng mellem forløbet af en HIV-infektion og kroppens selenstatus.

Ved hudpleje og naturlig anti-age bør vi især beskytte vores celler mod frie radikaler. Det er nogle aggressive iltforbindelser, som vi alle udsættes for. Mængden øges gevaldigt under stress, for lidt søvn, aldringsprocesser, rygning, inflammationer, forgiftninger, indtagelse af medicin og solforbrændinger. Vores eneste værn mod de frie radikaler er forskellige antioxidanter som A-, C- og E-vitamin, selen, zink og Q 10. Vi har vi også brug for essentielle fedtsyrer. Den optimale hudpleje kræver således, at vi er velforsynet med disse næringsstoffer, som også indgår i energiomsætningen. Men hvad er aldringsprocesser egentlig for noget? Hvorfor kan de ikke bare standses med anti-rynkecremer, botox og plastikkirurgi? Og hvilke antioxidanter og fedtsyrer er det svært at få nok af?

Hudens tilstand betyder meget for den ydre fremtoning og helbredet, men mangel på ét eller flere næringsstoffer kan medføre, at huden ældes hurtigere. Der kan også optræde dårlig sårheling, akne, herpesinfektioner, svampeinfektioner, eksem, psoriasis og andre hudsygdomme. I en oversigtsartikel, som er publiceret i Medicina, har forfatterne undersøgt, hvilken afgørende betydning vitaminerne A, C, E, D og biotin samt omega-3 har for hudens tilstand. Andre studier tyder på, at selen og zink også har afgørende betydning for sund hud og anti-aging. Det kan derfor være relevant med tilskud, hvis man ikke får nok af de pågældende næringsstoffer gennem kosten, eller hvis man har et øget behov.

Vi skal passe godt på vores øjne hele livet, så vi så vidt muligt kan bevare det gode syn. I denne forbindelse har vores øjne brug for en række vitaminer, mineraler og fedtsyrer, som har betydning for cellernes funktion og beskyttelse mod oxidativ stress. Her kan du læse mere om hvordan A-vitamin, C-vitamin, E-vitamin B-vitaminer, zink, selen, visse omega-3 fedtsyrer og Q10 har afgørende betydning for øjnenes sundhed. Vi kommer også ind på nogle særlige antioxidanter, der for eksempel findes i æg, laks, spinat, broccoli, rød peber og ægte blåbær.

Der kan være flere årsager til, at manden bliver impotent, og risikoen stiger med alderen. Det viser sig desuden, at oxidativ stress spiller en rolle, da denne tilstand blandt andet baner vej for lokal åreforkalkning, der nedsætter blodtilførslen til penis. På den anden side kan indtagelse af flere forskellige antioxidanter som selen, zink, vitamin A, C og E-vitamin samt forskellige carotenoider reducere risikoen for impotens ifølge et amerikansk befolkningsstudie, som er publiceret i Scientific Reports.

Jods evne til at beskytte mod brystkræft er afsløret i animalske studier. Epidemiologiske undersøgelser tyder desuden på, at befolkningsgrupper, der får mere jod gennem kosten, har lavere risiko for at udvikle den frygtede sygdom, som i dag rammer mere end hver niende danske kvinde.

Ja, det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Free Radical Biology & Medicine. Det tyder således på, at mangel på selen via forskellige mekanismer reducerer nyrernes udskillelse af natrium, hvilket fører til forhøjet blodtryk. Studiets resultat er meget relevant, da forhøjet blodtryk og tidlig død som følge heraf er et stigende problem på verdensplan. Samtidig er selenmangel også et stigende problem, da det antages, at op til en milliard mennesker mangler dette livsvigtige sporstof, primært på grund af selenfattige jordbundsforhold, som findes i store dele af Kina, i Europa og mange andre steder i verden.

Selen indgår i en række metaboliske processer og som antioxidant, der beskytter cellerne. Ifølge nyere studier har selen også anti-age-egenskaber, som beskytter mod hjertekarsygdomme, kræft, demens og andre aldersrelaterede sygdomme. Selen bidrager desuden til at modvirke nedsat modstandskraft og kronisk inflammation, som også hænger sammen med aldringsprocesser. Det fremgår af en oversigtsartikel i Medical News Today. Et svensk studie på ældre, raske mennesker har desuden vist, at tilskud med selen og Q10 har en positiv effekt på hjertefunktionen, livskvaliteten og levetiden.

COVID-19 udgør en alvorlig global trussel mod folkesundheden og økonomien, fordi der stadig mangler vacciner og effektiv behandling. Når COVID-19 bliver livstruende, skyldes det primært, at immunforsvaret overreagerer med cytokinstorm og hyperinflammation, der ødelægger sundt væv i lunger, kredsløb og andre steder. Ældre og hjertesvigtpatienter har i forvejen en lav grad af kronisk, ukontrolleret inflammation, som mangel på næringsstoffer bidrager til, og som gør dem mere sårbare. Det gælder også personer med metabolisk syndrom og diabetes, hvor mange er overvægtige. Derfor har en gruppe forskere tilknyttet universiteter og forskningscentre i Norge, Sverige og Rusland gennemgået den videnskabelige litteratur på området med fokus på, hvorvidt tilskud med D-vitamin, selen og zink kan forhindre, at en infektion med COVID-19 eskalerer og bliver livstruende.

- der truer folkesundheden

Klimaforandringer og udpining af jorden øger risikoen for selenmangel, især i Europa. Det fremgår af en undersøgelse, som er foretaget af et hold schweiziske forskere. Selen er et livsvigtigt sporstof, og da tidligere forskning har afsløret, hvordan et lavt selenindtag øger risikoen for kræft, stofskiftesygdomme, nedsat modstandskraft, dårlig sædkvalitet og åreforkalkning, er selenmangel et alvorligt problem, som bør forebygges på den ene eller anden måde - og man kan altid gardere sig med tilskud af en høj kvalitet.

Uden Q10 intet liv, for coenzymet indgår i alle cellers energiomsætning. Q10 fungerer desuden som en vigtig antioxidant, der beskytter kredsløbet og hjertet mod oxidativ stress. Vi danner selv Q10, men mængden daler gradvist med alderen. Det har desuden vist sig, at hjertet hos hjertesvigtpatienter indeholder mindre Q10, og det kan få alvorlige følger. Men årtiers forskning afslører, at tilskud med Q10 kan forbedre livskvaliteten og reducere dødeligheden med op til 50 procent. Det fremgår blandt andet af en ny oversigtsartikel i Journal of Clinical Medicine, hvor forfatterne refererer til 90 publicerede artikler. Det er samtidig vigtigt, at Q10 gives i den optimale mængde, og at det kan optages. Man bør også være velforsynet med selen, som har betydning for, at Q10 kan fungere optimalt.

Kolesterol er et livsvigtigt stof, der indgår i alle celler og mange stofskifteprocesser. Vi danner selv det meste efter behov, og det bliver først farligt, hvis det oxiderer og indlejres i karvæggen, uanset om kolesterolniveauet er højt eller lavt. Det tyder samtidig på, at kolesterolsænkende statiner hæmmer biosyntesen af Q10, D-vitamin, K2-vitamin samt flere selenholdige proteiner. Disse stoffer har blandt andet betydning for energiomsætningen og som vigtige antioxidanter, der beskytter kolesterolet mod oxidativ stress. Det betyder derfor, at statiner ofte medfører træthed, muskelsvækkelse samt oxidativ stress og andre bivirkninger, som på sigt øger risikoen for åreforkalkning, hjertesvigt og demens. Det fremgår af adskillige studier, som er publiceret gennem de sidste årtier.

Et ekspertpanel af læger og professorer har i samarbejde med Den Schweiziske Fødevarestyrelse gennemgået den videnskabelige evidens angående næringsstoffernes betydning for et velfungerende immunforsvar og et optimalt helbred. Ekspertpanelet har særlig fokus på virusinfektioner grundet pandemien med COVID-19. Og de påpeger, at der er udbredte mangler på C-vitamin, D-vitamin, selen, zink og omega-3 fedtsyrer, som har afgørende betydning for immunforsvaret. Manglerne bidrager derfor til nye bølger, og at infektionerne bliver livstruende. Derfor kræver denne krise øjeblikkelig handling med mere fokus på kost og nødvendige tilskud.

Barnløshed rammer omkring hvert syvende par, og WHO betragter det som et globalt sundhedsproblem. En væsentlig årsag er forringet sædkvalitet, hvor danske, norske og tyske mænd har den dårligste i Europa. Forringelse af sædkvaliteten kan skyldes en usund levevis, stress, tobak, stimulanser og hormonforstyrrende stoffer. På den anden side har forskere i Mexico fundet, at særlige tilskud med zink, selen, Q10 og omega-3 har en positiv effekt på mængden og kvaliteten af sædceller. Anden forskning viser, at zink og selen beskytter sædcellerne og har betydning for niveauet af kønshormonet testosteron.

Kræftpatienter, som lige har fået diagnosen, mangler ofte selen, som ikke alene medvirker til sygdommens udvikling men også forværrer prognosen. Der er flere årsager til den udbredte selenmangel, som en milliard mennesker på verdensplan lider af. Det tyder desuden på, at større selentilskud til kræftpatienter har en positiv effekt på helbred og livskvalitet under rehabiliteringen, og den positive effekt er størst, når selenniveauet i blodet forbliver højt. Det fremgår af et tysk studie, publiceret i Nutrients, hvor forfatterne kommer nærmere ind på selens kræfthæmmende egenskaber.

- som mange mangler

Når COVID-19 bliver livstruende, skyldes det ikke virus som sådan, men at immunforsvaret går amok med hyperinflammation og cytokinstorm, der ødelægger sundt væv i lunger, kredsløb og andre steder. Det fremgår blandt andet af en ny artikel, som er publiceret i The Lancet. Immunforsvarets kapacitet er altså afgørende for, om en infektion med COVID-19 bliver harmløs eller livstruende. Derfor er det heller ikke nok med relevant hygiejne, masker, isolation og forsinkede vacciner. Vi er nødt til at ruste immunforsvaret på alle fronter mod COVID-19 og fremtidige pandemier. Derfor ser vi nærmere på C-vitamin, D-vitamin, selen og zink, som er afgørende for et velfungerende immunforsvar, der ikke går amok. Det er samtidig et faktum, at mangler på disse næringsstoffer er udbredte. Ikke mindst blandt ældre og andre sårbare grupper.

- og den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme

Selvom kroniske inflammationer ikke mærkes direkte, skaber de grobund for meget ubehag og en lang række sygdomme, som inkluderer træthed, overvægt, diabetes, hjertekarsygdomme, gigtsygdomme, stofskiftesygdomme, astma, paradentose, tarmbetændelser, depression, Alzheimers sygdom, sklerose og kræft. Antiinflammatorisk levevis er af gode grunde blevet den nye sundhedstrend, og her kommer vi nærmere ind på en række studier, som afslører, hvordan fiskeolier, D-vitamin, selen, magnesium og zink bidrager til at forebygge og bekæmpe inflammationer, de mange følgesygdomme og tidlig død. Tilskud bør desuden være i en kvalitet, som kroppen kan optage, og i doser med en terapeutisk effekt.

- og det medfører et øget behov for selen

Selen indgår i omkring 25 forskellige enzymer – også kaldet selenoproteiner - der har betydning for energiomsætningen, stofskiftet, immunforsvaret, fertiliteten og som antioxidanter, der beskytter cellerne mod oxidativ stress og DNA-skader. Selen har desuden en særlig evne til at binde kviksølv og dermed forhindre tungmetallets skadelige virkninger på hjernen og nervesystemet. Men når selen først er bundet til kviksølv, kan det ikke længere indgå i de mange livsvigtige selenoproteiner. Da vi alle udsættes for kviksølv, mere eller mindre, kan det let resultere i en relativ mangel på selen, hvor hjernen og nervesystemet er særlig sårbar overfor oxidative skader. I en ny review-artikel, som bygger på en samlet vurdering af publicerede forskningsresultater, forklarer professor Nicholas V.C. Ralston og Dr. Laura J. Raymond, hvordan de toksiske skader på hjernen og nervesystemet primært kommer fra kviksølvs hæmning af selenstofskiftet. Man skal samtidig være opmærksom på, at selenmangel er udbredt, og at forgiftninger med kviksølv ofte kommer snigende. Det er en sundhedsfarlig cocktail, som kræver mere opmærksomhed.

Hashimotos sygdom er den mest almindelige årsag til lavt stofskifte, som medfører ekstrem træthed, vægtforøgelse og mange andre symptomer. Hashimotos sygdom skyldes autoimmune reaktioner, hvor antistoffer angriber skjoldbruskkirtlen, og mange i medicinsk behandling får det stadig dårligere. Ikke desto mindre tyder det nu på, at tilskud med selen kan reducere de autoimmune reaktioner og dannelsen af de pågældende antistoffer. Det fremgår af en meta-analyse, som er publiceret i Medicine. Forfatterne kommer samtidig ind på, hvilken effekt selen har på selve stofskiftet og som antioxidant, der beskytter skjoldbruskkirtlen mod oxidativ stress.

- men det er forskellige mineraler, der er brug for

Træthed, koncentrationsbesvær, dårlig hukommelse, vægtstigning, tendens til depression og mange andre gener kan både skyldes lavt blodsukker og lavt stofskifte, fordi cellerne mangler energi. Men det er forskellige næringsstoffer, der regulerer blodsukkeret og stofskiftet, hvor mangler på to mineraler ser ud til at være særlig udbredte.

Forhøjet blodtryk er den største årsag til slagtilfælde, hjertekarsygdomme og tidlig død. Det har længe været evidens for, at indtaget af frugt og grønsager hænger sammen med risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk. Da man endnu ikke har undersøgt, hvorvidt dette tilskrives indholdet af antioxidanter, har et fransk forskerhold undersøgt dette nærmere. Forskerne fandt, at kostens totale indhold af forskellige antioxidanter kunne reducere risikoen for at få forhøjet blodtryk med op til 15 procent. Man skal samtidig huske, at frugter og grønsagers indhold af kalium også spiller en afgørende rolle i reguleringen af blodtrykket. Det samme gør tilskud med Q10, når kvaliteten er i orden.

- med risiko for degenerative sygdomme og tidlig død

Det er almindelig kendt, at degenerative lidelser som hjertekarsygdomme, diabetes, nyresygdomme og leversygdomme ofte er forbundet med en dårligere livskvalitet og en kortere levetid. Tilskud med Q10, eventuelt kombineret med selengær, kan dog have en positiv effekt på de pågældende sygdomme og reducere risikoen for tidlig død med op til 50 procent. Ja tilskud med Q10 kan i det hele taget bidrage til at udsætte aldringsprocesserne ved at beskytte hjertet, kredsløbet og cellerne. Det fremgår af en større oversigtsartikel publiceret online af NCBI, som huser en række biomedicinske databaser. Som det fremgår af oversigtsartiklen bør tilskud desuden være i lægemiddelkvalitet med garanti for indhold og optagelse i blod og celler.

Mangel på selenoprotein P i blodet øger risikoen for hjertesvigt. Det fremgår af et svensk befolkningsstudie, hvor forfatterne kommer nærmere ind på, hvordan selenoprotein P fungerer som en markør for kroppens selenstatus og som en forløber for de andre selenoproteiner. Det tyder desuden på, at vi behøver omkring 100 mikrogram selen om dagen for at mætte selenoptotein P. Men da jorden i Europa er fattig på selen, er det svært at få denne mængde gennem kosten.

- og blive mere farlig

Det antages, at en milliard mennesker på verdensplan mangler selen, især grundet udpint jord. Mangel på selen gør os mere sårbare over for smitte, og det øger risikoen for, at virus muterer, så de bliver farligere. Det viser tidligere studier på RNA-virus, som kan forårsage influenza, hepatitis, HIV og Keshans syge. Coronavirus, der forårsager infektioner med forkølelse og COVID-19, tilhører også RNA-virus med en formidabel evne til at mutere. Så i mink er der nu opstået nye varianter, som er en kæp i hjulet på vaccineindustrien. Derfor er vi nødt til at ruste immunforsvaret, som er designet til at angribe virus på en bredere front. Men selvom vi spiser sundt, er det blandt andet svært at få nok selen, og flere internationale forskere anbefaler nu nødvendige tilskud i kampen mod corona.

Tidligere studier har afsløret, at mangel på selen kan hænge sammen med overvægt. Men det er kun få begrænsede studier, som har undersøgt sammenhængen hos børn. Kinesiske forskere ville derfor undersøge sammenhængen nærmere. For det viser sig, at neglenes indhold af selen giver et mere troværdigt billede af kroppens generelle selenstatus. Det er samtidig problematisk, at selenmangel er udbredt i store dele af verden, herunder områder i Kina og Europa, fordi jorden er udpint.

Et internationalt forskerteam fra University of Surrey i England har fundet en sammenhæng mellem jordens indhold af selen, og hvorvidt infektioner med COVID-19 bliver livsfarlige. Lederen bag studiet, professor Margaret Rayman, har i årtier forsket i den verdensomspændende mangel på selen, som blandt andet forringer immunforsvarets evne til at tackle virusinfektioner og nye epidemier. Da jorden i store dele af verden, inklusive Europa og Kina er fattig på selen, bør vi derfor have mere fokus på dette livsvigtige sporstof.

Der er mest fokus på D-vitaminmangler i forbindelse med COVID-19 og andre sæsonbetingede virusinfektioner. Samtidig viser data, at mangler på selen og zink yderligere øger risikoen for smitte, komplicerede tilfælde og død. Især blandt patienter, der i forvejen lider af kroniske sygdomme. Det fremgår af et nyt belgisk studie. Forskerne konkluderer derfor, at tilskud med selen og zink kan bidrage til en bedre behandling. Det er samtidig problematisk, at mangel på selen og zink er så udbredt, da det går ud over folkesundheden på flere fronter. For selvom man spiser sundt, er det nærmest umuligt at få nok selen i Europa grundet udpint jord. Der er også mange, der får zinkmangel på grund af ensidige kostvaner, aldringsprocesser, kroniske sygdomme og andre årsager. Derfor bør der i det hele taget være mere fokus på at få nok selen og zink, hvilket også inkluderer forebyggelsen af virusinfektioner og mange andre mangeltilstande.

- og at de bliver farligere!

Selen har afgørende betydning for et stærkt immunforsvar. Men mangler er udbredte, og det øger risikoen for virusinfektioner som influenza samt coronavirus fra Kina, hvor man frygter en global pandemi. Det er samtidig problematisk, at selenmangel hos inficerede dyr og mennesker medfører, at virus muterer, så de bliver mere aggressive. Da selen desuden fungerer som en vigtig antioxidant, kan en mangel medføre, at kroppen under en infektion udsættes for oxidativ stress. Det er en tilstand, som kan forårsage vævsskader og komplicere virusinfektionen yderligere. Derfor er det vigtigt, at vi altid er velforsynede med selen, hvilket også gælder i forsvaret mod andre virusinfektioner som herpes, HIV og hepatitis. Det fremgår blandt andet af en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients.

Millioner af mennesker tager smertestillende medicin som Panodil, Pamol eller Pinex, der indeholder paracetamol. Og det antages, at en milliard mennesker mangler selen, primært grundet udpint jord. Dette er en uheldig cocktail, for mangel på selen i kosten øger risikoen for, at den anviste indtagelse af paracetamol belaster leveren så meget, at det forårsager overdosering med fare for bivirkninger. Det fremgår af et kollaborativt studie mellem Bath University i England og Southwest University i Kina.

Det antages, at omkring én milliard mennesker mangler selen. Det har katastrofale konsekvenser for folkesundheden, da det øger risikoen for virusinfektioner, stofskiftesygdomme, kredsløbssygdomme, kræft, neurologiske sygdomme og ufrivillig barnløshed. Det er samtidig problematisk, at miljøgiften kviksølv blokerer for selens funktioner. I det følgende har vi derfor samlet en række studier, som afspejler konsekvensen af selenmangel og fordelen ved tilskud, som optimerer kroppens behov.

Selenmangel er udbredt i Europa og mange andre steder, hvilket skader folkesundheden. På den anden side kan et tilstrækkeligt indtag af selen gennem kost og tilskud reducere risikoen for hjertekarsygdomme, diabetes, stofskiftesygdomme, kræft og tidlig død. Ifølge et studie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition, tyder det desuden på, at ældre har et øget behov for selen.

Migræne er en af de mest udbredte neurologiske sygdomme, hvor kost og levevis har stor betydning. Tilskud af magnesium, D-vitamin, Q10, B2-vitamin, alpha-liponsyre og probiotika kan lindre migræne eller reducere antallet af dage med migræne ifølge en ny meta-analyse, som er publiceret i Neurological Sciences. Det handler samtidig om at spore sig ind på, hvad den enkelte migrænepatient mangler af næringsstoffer og tilstræbe at tage tilskud, som optimerer blodets indhold af de aktuelle stoffer.

Aldersbetinget muskeltab, der er en naturlig proces, kan medføre, at man bliver mere skrøbelig og måske invalid. Styrketræning og kosten spiller en stor rolle. Det tyder desuden på, at ældre har brug for flere proteiner og især en essentiel aminosyre, der hedder leucin. Derudover kan tilskud med D-vitamin, omega-3 fedtsyrer og probiotika have en positiv effekt på muskelmassen og muskelstyrken. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Frontiers in Nutrition.

I hverdagen bliver vi alle påvirket af elektromagnetisk stråling fra mobiltelefoner, skærme, elforsyning og andre elektriske systemer. Hjernens neuroner er særlig sårbare, især fordi elektromagnetisk stråling kan øge neuronernes optagelse af calcium-ioner, så de bliver overaktive og i værste fald går til grunde. Et studie publiceret i News Medical Life Sciences, afslører således, at for meget calcium i hjernen øger risikoen for Alzheimers sygdom samt digital demens hos unge. Den øgede elektromagnetiske stråling påvirker også kroppen med frie radikaler, som kan forårsage oxidativ stress og celleskader, fordi kroppens forsvarssystem med forskellige antioxidanter ikke kan følge med. Det fremgår af en artikel publiceret i The Journal of Microscopy & Ultrastructure, som også beskriver, hvordan elektromagnetisk stråling kan forårsage stress, hovedpine, træthed, angst og andre symptomer.

- hos mænd og kvinder

Testosteron har betydning for vores muskelmasse, drivkraft, fertilitet og sexlyst. Selvom testosteron er et mandligt kønshormon, har kvinder også brug for det, bare i mindre mængder. Produktionen falder med alderen for begge køn. Mangel kan medføre træthed, frigiditet, dårlig sædkvalitet og svækkelse af musklerne. Et lavt testosteronniveau kan også øge risikoen for inflammationer, hjertekarsygdomme og depression. Hos mænd kan overvægt, insulinresistens og diabetes 2 forårsage et lavt testosteronniveau. Da testosteron er et steroidhormon, skal der endelig være balance med de andre steroidhormoner. Nok søvn, vægtregulering og fysisk aktivitet er noget af det vigtigste til at hæve et lavt testosteronniveau. I det følgende ser vi nærmere på, hvordan tilskud med D-vitamin, magnesium, zink og selen også kan bidrage til at hæve testosteronniveauet på en naturlig måde - og hvorfor doping med steroider er så farligt.

- og særlige næringsstoffer beskytter

Folk der regelmæssigt spiser en kost, som er fattig på næringsstoffer, har en større risiko for at få kræft. Det fremgår af et fransk studie, som er publiceret i PLOS Medicine. Forskerne foreslår derfor, at fødevarer får mærker, som hjælper forbrugerne til at vælge sundere fødevarer. Her i Norden har vi allerede ”Nøglehulsmærket”, men selvom man følger de officielle kostanbefalinger, kan det alligevel være svært at få nok D-vitamin og selen, som har flere kræftforebyggende mekanismer.

De fleste tilskud med vitaminer og mineraler kan ikke knyttes til længere levetid eller beskyttelse mod hjertekarsygdom. Men fiskeolier har en god effekt. Det fremgår af en større analyse fra Johns Hopkins University. På den anden side viser et dansk studie, at blodets indhold af D-vitamin har afgørende betydning for levetiden. Og et epokegørende svensk studie viser, at patenterede tilskud med Q10 og selen til ældre kan forbedre hjertesundheden og halvere dødeligheden. Det er altså altafgørende, om diverse tilskud er i en passende dosis og i en kvalitet, som kroppen kan optage. I det følgende kan du derfor læse mere om de pågældende undersøgelser, og hvad du selv kan gøre for at forbedre hjertesundheden og levetiden.

Nyresten er ret udbredt og meget smertefuldt. Kosten har stor betydning, og det tyder nu på, at selen bidrager til at forebygge sygdommen. Det fremgår af et større amerikansk befolkningsstudie, som er publiceret i Nutrients. Forfatterne kommer samtidig ind på, hvordan selenholdige proteiner og antioxidanter via forskellige mekanismer har den forebyggende effekt. Da selenmangel også er ret udbredt grundet selenfattige jordbundsforhold, påpeger forfatterne, at det kan være nødvendigt med selentilskud i forbindelse med forebyggelse og regulering af nyresten og andre patologiske forandringer.

- med fire vigtige næringsstoffer

Fødselsattesten afslører, hvor gamle vi er, men den biologiske alder siger mere om vores helbred og forventede levetid. Den biologiske alder hænger nøje sammen med kredsløbet, hvor åreforkalkning og arteriestivhed er en fremadskridende proces, der i sidste ende er årsag til de fleste dødsfald. Ikke desto mindre kan man gøre meget selv ved at være velforsynet med de næringsstoffer, som har særlig indflydelse på kredsløbet. I denne artikel ser vi derfor nærmere på nogle aktuelle studier på K2-vitamin, Q10, selen og omega-3, som på forskellige måder forebygger åreforkalkning, arteriestivhed og tidlig død som følge af en høj kredsløbsalder.

- og mangel på flere næringsstoffer er i fokus

Klimadebatten har gjort det populært at blive vegetar eller veganer. Men ifølge et nyt omfattende studie fra Oxford kan denne livsstil have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser og øge risikoen for apoplexi, også kendt som slagtilfælde, hjerneblødning eller blodprop i hjernen. Studiet er publiceret i British Medical Journal. Tidligere forskning giver også grund til bekymring, da den plantebaserede kost ofte mangler proteiner, D-vitamin, B12-vitamin, jod, selen, jern og omega-3 fedtsyrer, som kan øge risikoen for stofskiftesygdomme, neurologiske sygdomme, infektioner, kroniske inflammationer, nedsat fertilitet, vækstforstyrrelser hos børn og meget andet. Nogle af manglerne kommer desuden snigende, og derfor kan det være svært at se sammenhængen med kosten.

- der betragtes som en livsstilssygdom

Den verdensomspændende forskel i forekomsten af prostatakræft afslører, at der er tale om en livsstilssygdom. For eksempel har inuitter en meget lav forekomst af prostatakræft, som tilskrives deres høje indtag af omega-3 fedtsyrer fra sæl, laks og andre maritime kilder. Det viser sig nu, at prostatacellers indhold af omega-3 fedtsyren EPA er afgørende for, hvorvidt sygdommen udvikler sig. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Nutrients. Til orientering har selen andre kræftforebyggende virkninger, især hvad angår prostatakræft. Man kan også gøre et andet tiltag gennem kosten, som du kan læse mere om.

Tarmpolypper er udbredt, og en bestemt form øger risikoen for tarmkræft, som også er udbredt. Et nyt klinisk studie fra University of Leeds i England har nu afsløret, at en koncentreret form af omega-3 typen EPA, der findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier, kan reducere antallet af tarmpolypper. Det samme kan tilskud med aspirin. De to tilskud virker dog forskelligt, hvad angår polyppernes placering i tarmen, og aspirin kan også give bivirkninger på sigt. Tidligere studier viser, at tilskud med selen og andre antioxidanter også har en forebyggende effekt, som tilmed ser ud til at være større.

- og tilstødende komplikationer

For tidligt fødte børn har en større risiko for udviklingsforstyrrelser, og på verdensplan er for tidlig fødsel den største årsag til dødsfald blandt børn under fem år. Gravide, som øger indtaget af omega-3 fedtsyrer i form af tilskud med fiskeolier, kan dog reducere risikoen for tidlig fødsel. Det fremgår af en ny Cochrane oversigtsartikel. Tidligere studier viser, at et større indtag af fed fisk også kan reducere risikoen for tidlig fødsel, men her skal den gravide endelig undgå rovfisk som tun og andre fisk, der kan være forurenede med kviksølv.

Østrogenbalancen har afgørende betydning for fertiliteten, slimhinder, humør, sexlyst, knogler, kræftforebyggelse og meget andet. Der er også mange myter om østrogen, som blot er en fællesbetegnelse for de tre former østradiol, østron og østriol, som har vidt forskellige funktioner. Østrogenerne hører ligesom progesteron, stresshormoner og testosteron til steroidhormonerne, hvor det ene hormon opbygges ud fra det andet ved hjælp af enzymer. Disse enzymer kræver en række næringsstoffer, hvor vi her ser nærmere på jod, D-vitamin, magnesium og selen. For hvis vi mangler disse næringsstoffer, kan det blandt andet øge risikoen for mange hormonelle forstyrrelser, inklusive hedeture, tørre slimhinder, blæreproblemer og brystkræft. Du kan også læse mere om hormonforstyrrende stoffer, hormonbehandling og bioidentiske hormoner.

- og de dræner kroppen for vigtige vitaminer og mineraler

Ifølge en ny undersøgelse, som Epinion har lavet for DR, mistænker lidt over hver tredje kvinde p-pillerne for at give dem bivirkninger. Ifølge andre undersøgelser påvirker p-piller kroppens evne til at udnytte flere B-vitaminer samt C-vitamin, E-vitamin, magnesium, selen og zink. Manglen på de vigtige næringsstoffer kan bidrage til de mange bivirkninger som øget risiko for væskeophobninger, blodpropper, kræft, humørsvingninger og depression.

- som kan afhjælpes med kostændringer og relevante tilskud

PCOS, polycystisk ovariesyndrom, ses hos 5-10 procent af kvinder i den fødedygtige alder. PCOS er den mest udbredte årsag til ufrivillig barnløshed. Andre symptomer kan være træthed, maskulin hårvækst, akne og uregelmæssige menstruationer. PCOS hænger ofte sammen med et ustabilt blodsukker samt øget risiko for insulinresistens, overvægt, hjertekarsygdomme, diabetes 2 og autoimmune sygdomme som Hashimotos, der giver lavt stofskifte. Kost og motion betyder meget i forebyggelsen og behandlingen. Det samme gør en række vitaminer og mineraler. Her ser vi nærmere på B-vitaminer, D-vitamin, E-vitamin og Q10 samt magnesium, zink, selen, chrom, jod og fiskeolier, og hvordan relevante tilskud ifølge forskningen kan regulere blodsukkeret og hormonbalancen.

Et tidligere studie har allerede vist, at tilskud med Q10 og selen til ældre mennesker styrker hjertet og halverer risikoen for dødsfald. Som noget ganske nyt har et hold svenske og norske forskere nu fundet, at de to tilskud også forlænger cellernes telomerer, som sidder for enden af alle DNA-strenge. Her kan telomererne sammenlignes med klippekort, og jo længere telomererne er, jo langsommere ældes cellerne. På den måde kan tilskud med Q10 og selen bidrage til at bremse aldringsprocesserne og holde os raske i længere tid. Det kræver dog, at de pågældende tilskud er i en kvalitet, som kroppen kan optage og udnytte.

- der også kan forebygge kroniske sygdomme og tidlig død

Vi bliver flere ældre, og vi vil gerne være åndsfriske, fysisk aktive og nyde livet til det sidste. Ikke desto mindre, er der mange midaldrende og ældre, som føler sig trætte og uoplagte, eller også lider de af kroniske sygdomme, som forringer livskvaliteten og er forbundet med en kortere levetid. I bogen Coenzyme Q10 – An Insider´s Guide kommer Dr. William V. Judy nærmere ind på, hvordan Q10 på celleplan kan udskyde aldringsprocesserne ved at øge energiniveauet, understøtte hjertet, forebygge åreforkalkning og andre kroniske sygdomme, som er knyttet til aldringsprocesserne. Tilskud med Q10 kan tilmed reducere risikoen for tidlig død med op til 50 procent i kombination med selen. Dr. William V. Judy lægger desuden vægt på, at Q10-tilskud bør være i en lægemiddelkvalitet, som vi kan optage og udnytte.

- og relevant hygiejne

Stadig flere lægger sig under dynen med influenza, og det tyder på, at en epidemi er på vej. Immunforsvaret er vores vigtigste værn, men selvom vi følger de officielle kostanbefalinger, kan det alligevel være svært at få nok D-vitamin, C-vitamin og selen, som har forskellige funktioner i forebyggelsen og bekæmpelsen af infektioner. Usund kost, stress, aldringsprocesser og visse medicintyper kan desuden øge behovet for næringsstoffer. Det betyder med andre ord, at mange bliver smittet på grund af simple mangeltilstande. Ikke desto mindre er det muligt at ruste immunforsvaret gennem kostændringer og enkle tilskud. Hvis immunforsvaret fungerer optimalt, er vi som regel uimodtagelige over for smitte, og vi skal selvfølgelig huske relevant hygiejne.

 - kan ofte afhjælpes med enkle tilskud

Stadig flere rammes af depression, som ofte skyldes inflammationer i hjernen. Den britiske neuroimmunolog Edvard Bullmore, har udgivet den tankevækkende bog The Inflamed Mind, hvor han blandt andet beskriver sammenhængen mellem rodbehandling og depression. Neurologen David Perlmutter har tidligere skrevet bogen Grain Brain, om hvordan gluten og for mange kulhydrater ligeledes kan forårsage inflammationer i hjernen. Depressioner kan altså skyldes, at blodhjernebarrieren ikke er så uigennemtrængelig som antaget, og at immunforsvarets cytokiner kan forårsage de uhensigtsmæssige inflammationer i hjernen. Adskillige studier har efterhånden afsløret, hvordan fiskeolier, D-vitamin, magnesium, zink og selen kan forbedre humøret ved at modvirke inflammationer i hjernen og andre steder i kroppen, da der ofte er en sammenhæng. Det kræver dog terapeutiske doser, og at diverse tilskud kan optages, så de aktive stoffer når helt ind i cellerne.

Det livsvigtige sporstof selen indgår i en række proteiner og antioxidanter, der har betydning for en sund graviditet. Ifølge et nyt norsk befolkningsstudie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, tyder det på, at mangel på selen under graviditeten kan medføre væksthæmning hos fostret og en lav fødselsvægt. Dette kan på sigt få konsekvenser for barnets vækst, kognitive færdigheder og helbred. Det er samtidig problematisk, at selenmangel er udbredt i Norge og resten af Europa.

Dårlig sædkvalitet, som er meget tabubelagt, er en væsentlig årsag til udbredt ufrivillig barnløshed. Det tyder samtidig på, at den vestlige kost forringer sædkvaliteten, og at Middelhavskosten forbedrer den. Samtidig er den veganske kost kontroversiel. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i International Journal of Molecular Sciences. Tidligere studie har desuden afsløret, at tilskud med selen, zink, fiskeolier og Q10 kan øge antallet og kvaliteten af sædceller.

Hjernekræft er forbundet med fysiske og kognitive forstyrrelser, og mange dør inden for få år. I forhold til andre kræftformer er sygdommens udvikling mere kompleks, og der har været fokus på årsager som hovedtraumer, allergier og elektromagnetisk stråling fra mobiltelefoner, højspændingsledninger med videre. Der har også været fokus på forskellige vitaminers betydning for hjernesundheden, men mineralernes betydning har været ignoreret. Derfor har et hold kinesiske forskere nu udført en større befolkningsundersøgelse, som afslørede, at tilstrækkelige mængder calcium, magnesium, jern, zink og kobber i kosten hænger sammen med en nedsat risiko for at udvikle forskellige former for hjernekræft (gliomer). Det tyder også på, at selen har en beskyttende effekt via andre mekanismer.

Selen er et sporstof, der findes i alle kroppens celler. En voksen indeholder 10-15 mg og koncentrationen er størst i lever, nyre, skjoldbruskkirtel, kønskirtler og sæd.
Selen indgår i over 30 selenoproteiner med forskellige funktioner. Herunder 5 glutationsperioxidaser (GSH-Px), der virker som antioxidanter, samt 3 deiodinaser, der regulerer stofskiftet. Blandt mineralerne virker selen som den stærkeste antioxidant, og selen arbejder tæt sammen med E-vitamin for at forhindre oxidative skader på cellemembraner, fedtstoffer (lipider) og DNA. Der er store kemiske ligheder mellem selen og svovl, men svovl er ingen antioxoidant og har andre funktioner i kroppen.

Tilskud af mikronæringsstoffet selen reducerer mænds risiko for prostatakræft, konkluderer dansk rapport.
Danske mænd kan mindske deres risiko for prostatakræft, hvis de tager tilskud  af selen eller spiser selenholdige fødevarer, konkluderer DTU Fødevareinstituttet i sin 2014 rapport "Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet". Konklusionen er baseret på en en grundig analyse af videnskabelige undersøgelser af selenindtag og forekomst af prostatakræft. Rapporten danner videnskabelig basis for de nye kostråd, som Fødevarestyrelsen netop har lanceret.

- åreforkalkning og tidlig død

Kolesterol er et livsvigtigt stof med mange funktioner, men det kan blive farligt, hvis det oxiderer og indlejres i karvæggen. Det er denne oxidative proces, som skaber grobund for åreforkalkning. Sporstoffet selen beskytter mod åreforkalkning som en kraftig antioxidant og via andre processer. Det fremgår blandt andet af en oversigtsartikel, som er publiceret i Biomedicine. Da hjertekarsygdomme er den hyppigste dødsårsag, er emnet meget relevant. Især fordi selenmangel er så udbredt i vores del af verden.

Vi udsættes alle for tungmetaller og andre miljøgifte gennem vandet, luften, kosten, kosmetik, tobaksrøg, medicin og andre kilder. De forskellige miljøgifte øger risikoen for dårlig trivsel, kræft, neurologiske sygdomme, stofskiftesygdomme, autoimmune sygdomme og andre alvorlige sygdomme. Derudover kan kombinationen af flere miljøgifte forårsage farlige cocktaileffekter, som vi ved for lidt om. Det tyder dog på, at en kost, som er beriget med selen, har en beskyttende effekt. Det fremgår af et spansk studie på mus, som er publiceret i Science of The Total Environment.

Selen indgår i omkring 25 livsvigtige selenoproteiner, herunder en række antioxidanter, som beskytter cellerne mod oxidativ stress og sygdom. Et forskerhold fra München har nu afklaret de nærmere mekanismer, hvorved selenholdige antioxidanter beskytter neuroner i hjernen mod celledød. Forskerne ser derfor et nyt potentiale i selens evne til at beskytte mod neurologiske sygdomme og kræft. Det er samtidig problematisk, at selenmangel er udbredt i vores del af verden, og at det tilsyneladende er svært at mætte alle selenoproteiner, selvom man følger de officielle kostanbefalinger.

Det er almindelig kendt, at fysisk aktivitet booster hjernen til at danne nye nerveceller, men man har ikke kendt til de nærmere mekanismer før nu. Et forskerteam af neurologer fra Australien har nemlig fundet, at mus under træning producerer et selenholdigt protein, som hjælper hjernen med at danne nye nerveceller. Ifølge forskerne er der tale om et fantastisk studie, og det antages, at behandling med selen kan blive en ny strategi i forebyggelse og behandling af kognitivt forfald, hvis man ikke kan udføre fysisk træning, eller hvis man er mere sårbar over for selenmangel. Dette gælder især ældre samt patienter med Alzheimers sygdom og patienter, der har været udsat for slagtilfælde. Det bør samtidig tilføjes, at det kan være svært at få nok selen gennem almindelig sund kost i vores del af verden.

- og dermed den forventede levetid

Der sker hele tiden en fornyelse af vores celler i kroppen. Men der er grænser for, hvor meget cellerne kan dele sig. For det afhænger af længden på telomererne, der sammenlignes med cellernes klippekort. Så hver gang en celle deler sig, bliver telomererne lidt kortere, og i takt hermed ser det ud til, at vores liv også afkortes. Men nu har et kinesisk studie afsløret, at et højere indtag af selen hænger sammen med længere telomerer. Det betyder, at et højt indtag af selen bidrager til at beskytte cellerne, og at de kan dele sig mere. Dette kan med stor sandsynlighed udskyde aldringsprocesserne og forlænge levetiden, hvilket andre studier også tyder på. Det er samtidig problematisk, at selenmangel er udbredt i Europa og store dele af verden.

Forhøjet blodtryk og andre hjertekarsygdomme er skyld i flest for tidlige dødsfald. Kost og levevis har stor betydning, og det tyder nu på, at der er en signifikant lineær sammenhæng mellem selenindtaget og risikoen for at få forhøjet blodtryk. Det fremgår af en større befolkningsundersøgelse, publiceret i Frontiers in Immunologi. Forfatterne beskriver desuden selens mange funktioner i relation til blodtrykket, og da selenmangel er udbredt, er der brug for en større indsigt i denne sammenhæng.

Grå stær er en af de førende årsager til nedsat syn og blindhed. Risikoen stiger med alderen og ved diabetes. Men det tyder nu på, at et relativt højt indtag af selen beskytter mod sygdommen. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Frontiers. Forskerne kommer samtidig ind på, hvordan selen som en enestående antioxidant, beskytter cellerne i øjet og andre steder mod skader forårsaget af frie radikaler og oxidativ stress.

- men forskere advarer om faldende indtag

Selvom vi spiser sundt, kan det være svært at få nok selen på grund af klimaforandringer og udpining af jorden, især i Europa. Det fremgår af en undersøgelse, som er foretaget af et hold schweiziske forskere. Selen har stor betydning for immunforsvaret, så hvor meget behøver vi egentlig, for at være optimalt rustet over for infektioner? Og er der en sammenhæng mellem udbredt selenmangel og den øgede forekomst af kræft?

- via flere mekanismer

Det tyder på, at der er en sammenhæng mellem aldringsprocesser, Alzheimers sygdom og udbredt selenmangel. I et nyt studie, publiceret i Antioxidants, har forskerne nu afsløret, hvordan forskellige selenholdige proteiner på flere fronter kan modvirke de patologiske processer i hjernen, som forårsager Alzheimers sygdom. Forskerne ser derfor et nyt potentiale i behandling af Alzheimers sygdom, som er en af de største sygdomsbyrder og dødsårsager hos ældre. Derudover spiller selen en stor rolle i selve forebyggelsen af sygdommen. Dette er meget vigtigt, da det også er svært at diagnosticere Alzheimers sygdom i de tidlige stadier.

Selvom kræftbehandlingen er blevet bedre, er det ikke lykkedes at knække kræftkurven. Tværtimod. For stadig flere rammes af den frygtede sygdom. Derfor behøver vi fokus på sporstoffet selen, som har flere virkningsmekanismer mod kræft. Hvis vi vel at mærke får nok og i en form, som kroppen kan udnytte optimalt.

I følge tal fra den nordiske database NORDCAN vil antallet af kræfttilfælde stige med over 50 % inden for de kommende år, og kræft er nu den hyppigste dødsårsag blandt mennesker under 65 år. Mange, der følger de officielle kostanbefalinger, holder idealvægten, begrænser alkohol, motionerer og undgår tobaksrygning får også kræft. Selvom der er flere årsager til kræft, ser det ud til, at mangel på selen, er en væsentlig og overset X faktor.

Tarmkræft hører til de hyppigste kræftformer, og kosten har stor betydning. Ikke desto mindre har kendskabet til mineralers interaktioner og forebyggende virkning været begrænset. Tidligere studier har allerede vist, at calcium og selen har en forebyggende effekt. Det ser samtidig ud til, at større selenmængder i blodet forbedrer effekten af calcium. Det fremgår af et nyt polsk studie, som er publiceret i BMC Nutrition. Forskerne påpeger samtidig, at selenmangel er udbredt i Europa, og at der kan være behov for tilskud.

Samspillet mellem selen og jod er afgørende for skjoldbruskkirtelen og stofskiftet. Derfor kan mangler på spormineralerne samt miljøgifte få katastrofale følger og være medvirkende årsag til udbredte stofskiftesygdomme.

Både i Danmark og på verdensplan er der en eksplosiv vækst af stofskiftesygdomme. De fleste er ikke diagnosticerede, ogoptil 20 procent, der er i medicinsk behandling, har det stadig dårligt. Derfor er der brug for meget mere fokus på selen og jod - dels fordi de livsvigtige sporstoffer fungerer som et makkerpar i reguleringen af stofskiftehormonerne, og dels fordi den moderne kost og miljøgifte øger risikoen for mangler og ubalancer.