Brystkræft: Mere selen i blodet forbedrer overlevelsen

Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder, og selvom behandlingerne er blevet bedre, er der stadig mange, der dør af sygdommen. Et svensk-tysk studie har nu afsløret, at et lavt selenindhold i blodet giver en dårligere prognose. Samtidig kan et højere selenindhold i blodet øge chancen for at overleve brystkræft. Det er derfor problematisk at selenmangel er så udbredt i Europa. Ifølge forskerne bag det nye studie kan en måling af selenindholdet i blodet derfor bruges til at optimere blodets indhold og derigennem forbedre behandlingen.

Stadig flere får brystkræft, og i 2020 var der på verdensplan 685.000, der døde af sygdommen på trods af bedre behandlinger. Det sker også, at mange færdigbehandlede, som er erklæret raske, senere får tilbagefald. Derfor er der stadig brug for nye terapier, som virker på sigt.
Normalt ser lægerne på typen og størrelsen af kræftknuder samt angrebne lymfeknuder for at stille en prognose. Men nu ser det ud til, at en måling af patientens selenstatus i blodet kan give et endnu bedre billede.
Selen indgår i omkring 25 selenholdige proteiner og enzymer, som har betydning for skjoldbruskkirtlens hormoner, cellernes energiomsætning og regulering af cellevækst. Selen indgår desuden i nogle særdeles kraftige antioxidanter (GPX 1-6). På den måde bidrager de selenholdige proteiner til cellernes metaboliske processer, og at cellerne samtidig er beskyttet mod skader, uhensigtsmæssig celledeling og kræft.
Da de selenholdige proteiner indgår i et kompliceret stofskifte, er det mest almindeligt at man måler mængden af selenoprotein P i blodet som markør for kroppens selenstatus.

Jo mere selen, jo bedre beskyttelse mod kræft

Forskere fra Lunds Universitet i Sverige udførte det nye studie i samarbejde med forskere fra forskellige universiteter i Tyskland. Forskerne analyserede blodprøver fra 1996 patienter (heraf otte mænd), som netop var diagnosticeret med primær invasiv brystkræft. Forskerne så nærmere på blodets indhold af selenoprotein P, GPX-3 og total-selen. Det var altså ret nyt, at man så nærmere på hele tre markører for selen.
Studiet afslørede, at den femtedel, som havde mest selen i blodet i form af de tre markører, havde 50 procent større chance for at overleve sygdommen efter otte år i forhold til den femtedel, som havde mindst selen i blodet i forhold til de tre markører.
Det viste sig med andre ord, at patienter med høje selenniveauer i blodet havde den bedste kræftbeskyttelse og den laveste risiko for at dø af sygdommen.
Ifølge forskerne bag det nye studie kan en måling af selenindholdet i blodet derfor bruges til at optimere blodets indhold og derigennem forbedre behandlingen på sigt.

Den selenholdige antioxidant GPX beskytter mod oxidativ stress og tilbagefald

Ved oxidativ stress er der er en ubalance mellem frie radikaler og antioxidanter. Frie radikaler er livsvigtige, da de indgår i en række metaboliske processer. Men da det er nogle meget reaktive molekyler, kan de også blive sundhedsfarlige, hvis de angriber celler og væv. Påvirkningen af frie radikaler øges gevaldigt af stress, overvægt, tobaksrøg, aldringsprocesser og forgiftninger. Vores eneste værn mod de frie radikaler og oxidativ stress er forskellige antioxidanter, hvor GPX spiller en ganske særlig rolle i cellernes første værn.
I denne forbindelse observerede forskerne bag det nye studie, at der var en større risiko for at få tilbagefald efter en brystkræftbehandling, hvis blodets niveau af GPX-3 var lavt. Forskerne henviser også til, at brystkræft normalt hænger sammen med oxidativ stress forårsaget af frie radikaler.
Det nye svensk-tyske studie er publiceret i Redox Biology. Det er blandt andet i tråd med et tidligere polsk studie omtalt på denne hjemmeside, som afslørede, at høje selenniveauer i blodet øger chancen for at overleve brystkræft efter 10 år.
Det er i det hele taget vigtigt, at vi er velforsynet med selen gennem hele livet.

Selenmangel er udbredt i Europa, men det kan der kompenseres for

Selenmangel er udbredt i Europa. Især på grund af udpint jord, som afspejler sig i hele fødekæden. Som nævnt bruges selenoprotein P som markør for blodets selenstatus, og undersøgelser viser, at man skal have omkring 100 mikrogram selen om dagen for at mætte selenoprotein P. Denne mængde er omkring det dobbelte af de officielle anbefalinger, RI, som er sat til 55 mikrogram.
Tilskud med selengær, der indeholder mange selenoproteiner, giver også en større lighed med selenvariationen i selenrig kost.
I flere kræftstudier har man givet tilskud på 200 mikrogram. Ifølge EFSA, den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, ligger den øvre grænse på 300 mikrogram selen daglig.

Referencer:

Kamil Demircan et al. Serum selenium, selenoprotein P and glutathione peroxidase 3 as predictors of mortality and recurrence following breast cancer diagnosis: A multicentre cohort study. Redox Biology, November, 2021

Mark Szwiec et al. Serum Selenium Level Predicts 10-Year Survival after Breast Cancer. Nutrients, March, 2021

Lutz Shomburg. Dietary Selenium and Human Health. Nutrients 2017

New Links between selenium and cancer prevention. HRB. December 2017