Mangler du også det livsvigtige sporstof selen?

Det antages, at omkring én milliard mennesker mangler selen. Det har katastrofale konsekvenser for folkesundheden, da det øger risikoen for virusinfektioner, stofskiftesygdomme, kredsløbssygdomme, kræft, neurologiske sygdomme og ufrivillig barnløshed. Det er samtidig problematisk, at miljøgiften kviksølv blokerer for selens funktioner. I det følgende har vi derfor samlet en række studier, som afspejler konsekvensen af selenmangel og fordelen ved tilskud, som optimerer kroppens behov.

Selen blev opdaget i 1817 af den svenske videnskabsmand Jacob Berzelius, og grundstoffet er opkaldt efter den græske månegudinde Selene. Først antog man, at selen var et giftigt mineral, og i 1979 blev det endelig fastslået, at selen hører til de essentielle mineraler, som er livsvigtige for mennesker og dyr i de rette doser.
Selen indgår i en række selenoproteiner, som overordnet har betydning for:

• Celleopbygning
• Kontrol og aktivering af utallige gener og mikro-RNA
• Energiomsætning og udnyttelse af Q10
• Immunsystem og inflammationsprocesser
• Aktivering af skjoldbruskkirtelhormoner
• Antioxidanter som glutathionperoxidase (GPX), der neutraliserer frie radikaler

Selv ved mindre selenmangler kan samtlige selenafhængige proteiner ikke fungere optimalt. Kroppen prioriterer energiomsætningen. Men så mangler der selen til de mange andre funktioner inden for immunforsvaret, stofskiftet, nervesystemet, fertiliteten med videre. Samtidig bliver cellerne mere følsomme over for oxidativ stress og inflammation, som kan gøre infektioner farlige, og som er den røde tråd i mange kroniske sygdomme.

Udbredt mangel på selen i hele fødekæden

Vores indtag af selen gennem fødevarer afhænger især af jordens naturlige indhold, som kan variere flere hundrede procent i forskellige dele af verden. Det er rapporteret, at mere end 40 lande har selenfattige jordbundsforhold, hvor de laveste niveauer er observeret i Europa, samt store dele af Kina, Sydamerika, Indien, Afrika og de sydvestlige dele af USA. Intensive dyrkningsmetoder udpiner jorden yderligere, og det afspejler sig i hele fødekæden.
Det antages, at omkring én milliard mennesker mangler selen, og det kræver omgående handling på linje med jodmangel, som man allerede kompenserer for i jodberiget salt.
Ikke desto mindre har man i Danmark siden 1975 anbefalet selentilskud til husdyr for at forebygge en række mangelsygdomme som nedsat fertilitet, ledbetændelse og hjertesygdomme. Der er også tilsat selen til hundemad og kattemad, da sunde dyr er lig med en sund økonomi.

Løsning af selenproblematik i Kina og Finland

Jordens selenindhold i Kina varierer meget. I Keshan provinsen i det nordøstlige Kina, hvor jorden er ekstremt fattig på selen, opdagede man for første gang en dødelig hjertesygdom, Keshans sygdom. Den forårsages af en ellers harmløs coxsackie virus, som immunforsvaret ikke kan bekæmpe, når der mangler selen. Allerede i 1965 begyndte kineserne i området at forebygge og udrydde den frygtede sygdom med selentilskud. Men der er stadig store selenfattige områder i Kina, hvilket øger risikoen for andre mangelsygdomme.
Jorden i Finland er også fattig på selen. Så i 1985 vedtog den finske regering, som en undtagelse i Europa, at tilsætte selen til al kunstgødning for at forebygge mangelsygdomme. I dag er det daglige gennemsnitlige selenindtag på omkring 100-110 mikrogram, der anses for passende. Det enkle tiltag fik hurtigt en positiv effekt på folkesundheden – herunder hjertekarsygdomme.

Selen til immunforsvaret og beskyttelse mod virusinfektioner

Immunforsvaret tackler de fleste smittekim, uden at vi mærker noget som helst. I denne forbindelse har selen betydning for dannelse og aktivitet af makrofager i det medfødte immunforsvar og T-celler i det erhvervede immunforsvar, inklusive cellernes kommunikation, som er afgørende for hurtige og effektive reaktioner.
Selen har særlig stor betydning for bekæmpelse af virusinfektioner i luftvejene. Samtidig beskytter de selenholdige antioxidanter, GPX´er, kroppen mod oxidativ stress, som kan beskadige sundt væv. Derudover modvirker selen, at virus muterer, så de bliver farligere.
Blodets selenindhold falder drastisk under infektioner for at tilgodese immunforsvaret og antioxidantforsvaret. Og hvis der mangler selen, øges risikoen for infektioner og komplikationer ved influenza og andre virusinfektioner.
Hos HIV-smittede personer med lave selenkoncentrationer i blodet har man i et ældre studie fundet færre T-hjælperceller, hurtigere udvikling af AIDS og 20 procent højere risiko for at dø af sygdommen.
I 2020 fandt den kendte selenforsker Margaret Rayman en sammenhæng mellem jordens selenindhold og risikoen for at dø af COVID-19 (SARS-Cov-2). Og et tysk studie har vist, at patienter, der overlever COVID-19, har højere selenindhold i blodet i forhold til raske.
I en oversigtsartikel fra 2021 (Qiyuan Liu et al.) har de kinesiske forskere gennemgået en række studier, der omhandler selens rolle i forebyggelse og behandling af infektioner med forskellige virus som HIV, Ebola, coxsackie, influenza og COVID-19, som alle har en formidabel evne til at mutere.
Ifølge en tidligere amerikansk undersøgelse kan tilskud med 200 mikrogram selen gøre de hvide blodlegemer 80 procent mere aktive.

Selen og hjertekarsygdomme

Åreforkalkning og hjertekarsygdomme er stadig den største dødsårsag. Åreforkalkning skyldes aflejringer af oxideret LDL kolesterol, calcium og fedt på indersiden af arterierne, som fortykkes. Det ellers livsvigtige kolesterol bliver altså først farligt, når det oxiderer som følge af oxidativ stress, hvor der er en ubalance mellem frie radikaler og antioxidanter.
Gennem de sidste årtier har adskillige undersøgelser vist, at selenmangel øger risikoen for blodpropper og hjertedød, og at selentilskud beskytter mod åreforkalkning. Det skyldes især, at selen indgår i de kraftige antioxidanter, GPX´er, der beskytter mod oxidativ stress.
I det banebrydende KiSel10 studie blev selen givet sammen med Q10 til en gruppe ældre mennesker. Kombinationen er oplagt, da egenproduktionen af Q10, som har betydning for energiomsætningen, hjertet og kredsløbet, falder med alderen, og selen forbedrer effekten af Q10.
Den ene gruppe fik daglig 200 mg Q10 og 200 mikrogram selengær i lægemiddelkvalitet, og kontrolgruppen fik placebo. Efter fem år viste det sig, at gruppen, der fik Q10 og selen havde 54 % lavere risiko for dødsfald, en stærkere hjertemuskel og en bedre livskvalitet. En 10-års opfølgning og en 12-års opfølgning af studiet har desuden vist, at behandlingen med selen og Q10 også har en markant langtidseffekt på hjertefunktionen og levetiden.
Kisel10-studiet er epokegørende, da det er foretaget på raske mennesker, og man kan sandsynligvis forvente en endnu større effekt, hvis man fortsætter med tilskuddene.

Selen og stofskiftesygdomme

Skjoldbruskkirtlen, som har den højeste selenkoncentration af alle væv, producerer de to stofskiftehormoner:

• T4, med fire jodatomer, der er passivt
• T3 med tre jodatomer, der er aktivt

Når stofskiftet skal aktiveres ude i kroppens væv, sørger en gruppe selenholdige proteiner (deiodinaser) for at fjerne et jodatom fra T4, så det omdannes til det aktive T3 – alt efter kroppens behov. De selenholdige antioxidanter, GPX´er, beskytter samtidig den travle skjoldbruskkirtel mod oxidativ stress.
Det antages, at en halv million danskere lider af den autoimmune sygdom Hashimotos, der giver lavt stofskifte. Størstedelen har endnu ikke fået diagnosen, og mange i medicinsk behandling med T4-hormon får det dårligere.
Graves sygdom, der også er autoimmun, medfører forhøjet stofskifte. Graves sygdom behandles med antiskjoldbruskkirtelhormoner, kirurgisk indgreb, radioaktivt jod og evt. binyrebarkhormoner, der er forbundet med bivirkninger
Både jod og selen er vigtig i forebyggelsen af de to stofskiftesygdomme, men der er kun fokus på jod, som er tilsat salt.
Flere videnskabelige forsøg viser, at tilskud med 200 mikrogram selen til patienter med autoimmune sygdomme i skjoldbruskkirtlen kan have en positiv effekt i løbet af 3-6 måneder.
Hos patienter med Hashimotos sygdom og hos gravide med forstadier i form af antistofferne anti-TPO, har tilskud med selen:

• Forbedret livskvaliteten
• Sænket mængden af anti-TPO, som tegn på mindre inflammation
• Forbedret strukturen af skjoldbruskkirtlen

I to større danske studier - CATALYST og GRASS - giver man tilskud med 200 mikrogram selen til stofskiftepatienter, som ikke har gavn af den medicinske behandling. Vi mangler stadig resultaterne.

Selen og kræft

Kræft dækker over forskellige sygdomme med ukontrolleret, ondartet cellevækst. Der går ofte mange år fra den første celle bliver forandret, til svulster kan observeres. Det er almindelig kendt, at rygning, overvægt, forarbejdet kød, alkohol og uv-stråling øger risikoen for kræft. Men mange, der følger de officielle sundhedsråd, får også kræft. En medvirkende og overset årsag kan være mangel på selen, som det er svært at få nok af gennem kosten. Flere større undersøgelser viser desuden, at forskellen i blods eller negles selenindhold mellem kræftpatienter og raske eksisterer længe før sygdommen viser sig. Derfor gælder det om at få nok selen gennem hele livet, da sporstoffet har følgende kræftforebyggende egenskaber:

• Kontrol og aktivering af utallige gener og mikro-RNA
• Regulering af cellevækst
• Kraftige antioxidanter (GPX´er) der beskytter cellernes DNA og mitokondrier mod frie radikaler
• Reparation af DNA-skader
• Hæmning af nye blodkar i svulster (angiogenese)
• Får syge celler til at begå selvmord (apoptose).
• Bidrage til et velfungerende immunforsvar
• Modvirke inflammationer
• Neutralisering af miljøgifte som kviksølv

Årtiers udenlandsk og dansk forskning har efterhånden vist en klar sammenhæng mellem selenmangel og udbredte kræftformer.
I 1977 udgav professor Schrauzer undersøgelser, der viser et omvendt forhold mellem selenindtag og kræftdødeligheden i 27 lande.
I 1996 dokumenterede den amerikanske professor Larry Clark, at tilskud med selengær kunne mindske risikoen for flere udbredte kræftformer og dødsfald med omkring 50 procent. Herunder reduktion af kræft i prostata (63 %), tarm (58 %) og lunger (46 %)
Det senere SELECT studie viste dog ingen effekt af naturlige årsager. Forsøgspersonerne havde i forvejen høje selenniveauer. Tilskud var desuden som selenmethionin plus syntetisk E-vitamin. Man skal derfor passe på vildledning, da reelle behov og tilskuds kvalitet har stor betydning.
Ved prostatakræft, modermærkekræft og visse former for leukæmi producerer cellerne alt for store mængder NKG2D ligander, som giver cellestress og et overaktivt immunforsvar. Ifølge danske forskere modvirker methylselenol både den uhæmmede produktion af de problematiske NKG2D ligander og den sygelige transport i blodbanen.
Ifølge en metaanalyse er der sammenhæng mellem prostatakræft og selenmangel, og et forsøg fra DTU, Danmarks Tekniske Universitet, har afsløret, at en daglig tilførsel på 200 mikrogram selengær sænker risikoen for kræft i prostata.
Den italienske forsker Luigina Bonelli har påvist, at selengær plus zink og andre antioxidanter beskytter mod tarmpolypper, der kan forårsage tarmkræft. Også på sigt.
Svenske brystkræftpatienter med lave niveauer af serumselen, selenoprotein P og GPX har 50 procent større risiko for at dø af brystkræft efter otte år sammenlignet med patienter, der havde mest af de tre selenmarkører i blodet. Studiet er i tråd med et tidligere svensk studie.
Et polsk befolkningsstudie har vist, at højere selenniveauer i blodet øger chancen for at overleve brystkræft efter 10 år.
En analyse af tidligere studier har afsløret, at højere niveauer af selen i blodet hænger sammen med lavere risiko for at udvikle kræft i blæren.

Selen og fertilitet

Selen har betydning for både mænds og kvinders fertilitet, og selenmangel er en medvirkende og overset årsag til den udbredte ufrivillige barnløshed.
Selen har afgørende betydning for dannelse af sunde sædceller, og et lavt indtag af selen kan derfor forringe sædkvaliteten og sædcellernes motilitet. Selenholdige antioxidanter beskytter sædcellerne mod oxidativ stress, og selenmangel kan derfor medføre beskadigelse af sædcellers DNA (DNA – fragmentering). Så selvom en sædcelle befrugter ægget, vil ægget ikke udvikles og bliver udstødt.
En undersøgelse af mexicanske børn har afsløret, at mangel på selen er forbundet med en senere udvikling af kønshår og kønsorganer hos drenge.
Forskere i Mexico har fundet, at tilskud med selen, zink, Q10 og omega-3 har en positiv effekt på mængden og kvaliteten af sædceller.
Selenoproteiner har også betydning for fosterudvikling og beskyttelse mod oxidativ stress. Mangel på selen under graviditeten kan medføre væksthæmning hos fostret og en lav fødselsvægt. Tilskud med 100 mikrogram selengær til gravide fra 1. trimester og indtil fødslen kan reducere risikoen for fosterhindebrist med en tredjedel. Gravide deltagere, der fik tilskud med selengær, havde en lavere forekomst af præeklampsi, som er den hyppigste årsag til for tidligt fødte børn.
Præeklampsi kan også medføre livstruende tilstande som eklampsikramper.
Spanske forskere har fundet, at modermælk indeholder selen.

Selen og neurologiske sygdomme

Selenoproteiner har betydning for flere funktioner i centralnervesystemet. De selenholdige antioxidanter, GPX´er, modvirker oxidativ stress. Dette har stor betydning, da hjernen er mere sårbar over for oxidativ stress, grundet stor blodtilførsel samt et højt indhold af jern og umættede fedtsyrer.
Selenmangel kan føre til mangel på visse neurotransmittere, der øger risikoen for neurologiske sygdomme. Hos patienter med Alzheimers sygdom har man fundet selenkoncentrationer, som lå omkring 60 procent lavere i forhold til en rask kontrolgruppe. Et forskerhold fra München har desuden afklaret de nærmere mekanismer, hvorved særlige selenholdige antioxidanter, GPX4, beskytter neuroner i hjernen mod celledød i form af ferroptosis.

Selen forlænger telomererne, som er cellernes klippekort

Der sker hele tiden fornyelse af celler i kroppen, men der er grænser for, hvor meget cellerne kan dele sig. Det afhænger af telomererne, der sidder som beskyttelse for enden af kromosomerne – nærmest som plastik for enden af et snørebånd. Når telomererne bliver for korte, vil cellerne ophøre med at dele sig og udføre apoptose (programmeret celledød).
Stress, mangel på søvn, inflammation og kroniske sygdomme bidrager til at forkorte telomererne - og dermed cellernes og vores levetid.
Et kinesisk forskerhold har fundet, at der er en direkte sammenhæng mellem det samlede selenindtag og telomerernes længde.

Blodets selenniveauer og dødelighed

Den engelske professor Margaret Rayman har foretaget et studie, der viser sammenhængen mellem blodets selenniveauer og dødelighed.

Blodserum selen:

• Under 105 mikrogram pr liter = øget dødelighed
• 105-170 mikrogram pr liter = dødelighed under gennemsnit
• 130-150 mikrogram pr liter = laveste dødelighed

I EU ligger det gennemsnitlige serum selenniveau mellem 80-100 mikrogram pr liter, som øger risikoen for tidlig død.

Kviksølv blokerer for selens funktioner

Vi udsættes alle for kviksølv – fra luft, vand, rovfisk, amalgamplomber m.v. Kviksølv ophobes i kroppen og kan forårsage neurologiske skader, fosterskader, nedsat modstandskraft mv. Det skyldes blandt andet, at der er kemisk lighed mellem kviksølv og selen. På den måde kan kviksølv som en gøgeunge forstyrre seleno-proteinernes funktioner i cellerne.
Selen kan dog binde kviksølv og danne kviksølvselenid, som er ufarligt. Men derefter kan selen ikke indgå i seleno-proteinernes stofskifte. Derfor giver kviksølvforgiftninger automatisk et øget behov for selen.
Da kviksølv kan ophobes flere tusinde gange op igennem fødekæden, bør man foretrække fisk fra rene farvande længere nede i fødekæden som sild, ansjos, makrel og laks, hvor der er et overskud af selen i forhold til kviksølv.

Officielle og optimale anbefalinger af selen

I Danmark ligger de officielle anbefalinger, RI, på 55 mikrogram, og omkring 20 procent af befolkningen får mindre. Samtidig peger studier på, at vi har brug for omkring 100 mikrogram for at mætte selenoprotein P, der bruges som markør for kroppens selenstatus. I Finland, hvor kunstgødningen er beriget med selen, får indbyggerne også omkring 100 mikrogram om dagen.
I mange studier, som for eksempel omhandler stofskiftepatienter og kræftpatienter, har man givet tilskud med 200 mikrogram.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, angiver den øvre grænse som 300 mikrogram daglig.
Man skal under alle omstændigheder tilstræbe en alsidig kost, da de selenholdige proteiner blandt andet samarbejder med E-vitamin.

Vigtige selenholdige forbindelser og deres funktion

• Deiodinase type 1-3: Stofskiftehormoner.
• GPX 1-6 (Glutathione Peroxidase): Kraftige antioxidanter
• Selenoptotein S: Regulering af cytokiner og inflammationsrespons i celler
• Selenoprotein P: Antioxidant og transport af selen i kroppen
• Selenoprotein R og N1: Antioxidanter med flere andre funktioner
• Selenoprotein M: Store mængder i hjernen. Funktion ikke helt afklaret
• Selenoprotein T: Indgår i celleopbygning og proteiner
• TXNRD 1-3: Antioxidanter, mitokondrier energiomsætning, stofskifte
• MSRB1: Reparerer oxidative skader
• Methylselenol: Modvirker uhæmmet produktion problematiske NKG2D ligander og den sygelige transport i blodbanen.

Selv ved mindre selenmangler kan samtlige selenafhængige proteiner ikke fungere optimalt.

Referencer

Lutz Schomburg. Selenium Deficiency Due to Diet, Pregnancy, Severe Illness or COVID-19 – A Preventable Trigger for Autoimmune Disease. International Journal of Molecular Sciences. 2021

Overview of Selenium Deficiency and Toxicity Worldwide: Affected Areas selenium –related Health Issues and Case Studies. Researchgate.net 2017

Aparna Shreenath. Selenium Deficiency. StatPearls. May 6, 2019

Jones GD et al. Selenium deficiency risk predicted to increase under future climate change. Proceedings of the National Academy of Sciences 2017

Niels Hertz. Selen - et livsvigtigt sporstof. Ny Videnskab

Qiyuan Liu et al. Selenium (Se) plays a key role in the biological effects of some viruses: Implications for COVID-19. Environmental Research. 2021

Olivia M. Guillan et al. Selenium, Selenoproteins and Viral Infection. Nutrients 2019

Arash Moghaddam et al. Selenium Deficiency is Associated with Mortality Risk from COVID-19. Nutrients 16 July 2020

X Zhang et al. Selenium status and cardiovascular diseases: meta-analysis of prospective observational studies and randomized controlled trials. European Journal of Clinical Nutrition 2016

Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduces after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation Int J Cardiol. 2012, May 22

Alehagen U. et al. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow up results of a prospective randomized doubleblind placebo-controlled trial in elderly. PLOS One, 2018

Hashimotos thyroiditis – den oversete folkesygdom. OUH, Odense Universitetshospital 2018

Pernille Lund. Har du problemer med dit stofskifte. Ny Videnskab

Clark LC et al: Effects of Selenium Supplementation for Cancer Prevention in Patients with Carcinoma of the Skin. JAMA: 1997. 

Klein EA et al. Vitamin E and the risk of prostate cancer: The Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA 2011.

Hagemann-Jensen Michael et al. The Selenium Metabolite Methylselenol Regulates the Expression of Ligands That Trigger Immune Activation through the Lymphocyte Receptor NKG2D. The Journal of Biological Chemistry. 2014.

Kuorosh Sayehmiri et al. The association between Selenium and Prostate Cancer: A Systematic Review and Meta-Analysis

Malene Outzen et al. Selenium status and risk of prostate cancer in a Danish population. British Journal of Nutrition 2016

Bonelli et al. Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A Double-blind randomized trial. J. Gastroenterol 2013

K. Demircan et al. Serum selenium, selenoprotein P and glutathione peroxidase 3 as predictors of mortality and recurrence following breast cancer diagnosis: A multicentre cohort study. Redox Biology. 2021

Harris HR, et al. Selenium intake and breast cancer mortality in a cohort of Swedish women. Breast Cancer Res Treat. 2012.

Mark Szwiec et al. Serum Selenium Level Predicts 10-Year Survival after Breast Cancer. Nutrients, 8 March, 2021

Amaral AFS et al. Selenium and Bladder cancer Risk: a Meta-analysis. Cancer Epidemiology, Biomarkers & Prevention 2010

Yun Liu et al. Dietary Intake of selenium in Relation to Pubertal Development in Mexican Children. Nutrients 2019

Salas-Huetos a et al. The Effect of Nutrients and Dietary Supplements on Sperm Quality Parameters: A Systematic Review and Meta-analysis of Randomized Clinical Trials. Advances in Nutrition. 2018

Pol Solé-Navais et al. Maternal Dietary Selenium Intake during Pregnancy Is Associated with Higher Birth Weight and Lower Risk of Small for Gestational Age Births in the Norwegian Mother, Father and Child Cohort study. Nutrients. December 2020

Hilten T Mistry et al. Selenium in reproductive health. Journal of Obstetrics and Gynaecology. 2011

Fatemeh Tara et al. Selenium supplementation and premature (pre-labor) rupture of membranes: a randomized double-blind placebo-controlled trial. Journal of Obstetrics and Gynaecology. 2010

Yanlin Shu et al. Association of dietary selenium intake with telomere length in middle-aged and older adults. Clinical Nutrition. 2020

Klelia D. et al. Association of telomere length with type 2 diabetes, oxidative stress and UCP2 gene variation. Atherosclerosis 2010

Nicholas V.C. Ralston, Laura J. Raymond. Mercury´s neurotoxicity is characterized by its disruption of selenium biochemistry. 2018

Selenmangel.dk. Selen, kviksølv og fiskespisning