Nyt fokus på biologisk alder, kredsløb og antiage

- med fire vigtige næringsstoffer

Fødselsattesten afslører, hvor gamle vi er, men den biologiske alder siger mere om vores helbred og forventede levetid. Den biologiske alder hænger nøje sammen med kredsløbet, hvor åreforkalkning og arteriestivhed er en fremadskridende proces, der i sidste ende er årsag til de fleste dødsfald. Ikke desto mindre kan man gøre meget selv ved at være velforsynet med de næringsstoffer, som har særlig indflydelse på kredsløbet. I denne artikel ser vi derfor nærmere på nogle aktuelle studier på K2-vitamin, Q10, selen og omega-3, som på forskellige måder forebygger åreforkalkning, arteriestivhed og tidlig død som følge af en høj kredsløbsalder.

Den biologiske alder hænger mere eller mindre sammen med kredsløbet, som er afgørende for, at celler, organer og væv forsynes med blod, ilt og næringsstoffer. Kredsløbsalder er baseret på antagelsen af, at et individ er lige så gammelt som blodkarrenes beskaffenhed. Gener, kost og livsførelse påvirker blodkarrenes aldringsprocesser. De begynder så småt i barndommen og kan anskues fra to vinkler, der begge kan måles:

1: Stivning af arterierne og tab af deres elasticitet

Arterier er elastiske blodkar, som fører det arterielle blod fra hjertet og ud til kroppens væv. Når hjertet pumper, flyder blodet i stød, og derfor skal blodkarrene kunne tilpasse sig denne midlertidige øgede blodvolumen. Elasticiteten er også med til, at blodstrømmen udjævnes, således, at blodet ikke kun løber i den tid, hvor hjertet trækker sig sammen (systolen).

2: Åreforkalkning

Åreforkalkning er en fortykkelse af arteriernes vægge, som ofte optræder i hjertets kranspulsårer, hjernen og benene. Åreforkalkning i hjertet kaldes også for iskæmisk hjertesygdom (iskæmi = uden ilt). Med tiden kan den tiltagende åreforkalkning medføre en lang række symptomer grundet nedsat blodtilførsel og i værste tilfælde hjerteinfarkt og slagtilfælde, som er de største dødsårsager i USA og i Danmark.

Åreforkalkning, kolesterol og vigtige antioxidanter

Åreforkalkning består af calciumaflejringer, fedt og oxideret LDL-kolesterol. Der er mest fokus på det udskældte kolesterol, men det bør understreges, at kolesterol er et livsvigtigt stof, og det bliver først farligt, når det oxiderer som følge af frie radikaler og oxidativ stress.
For når kolesterolet oxiderer, kan kroppen ikke længere bruge det til noget, og det fortæres derfor af hvide blodlegemer, der indlejres i karvæggen.
Påvirkningen af frie radikaler øges gevaldigt af tobaksrøg, stress, inflammationsprocesser, forgiftninger, overvægt, diabetes 2 og aldringsprocesser. Vores eneste værn mod frie radikaler er forskellige antioxidanter.
I forbindelse med åreforkalkning bør der også være mere fokus på kroppens calciumfordeling. For det er almindelig kendt, at D-vitamin bidrager til, at vi kan optage calcium. Men uden K2-vitamin er der risiko for, at calcium forbliver i blodbanen og gør mere skade end gavn.

K2-vitamin modvirker åreforkalkning ved at aktivere proteiner

K2-vitamin aktiverer proteinet matrix GLA protein, MGP, der findes i blodkarrene. MGP binder calcium, også i arteriernes cellevægge, og fjerner derved calcium fra arterierne. K2-vitamin indgår derefter i aktiveringen af proteinet osteocalcin, som hjælper med at indlejre calcium i knoglerne.
Med andre ord sørger K2-vitamin for, at calcium fjernes fra blodbanen og ”cementeres” i knoglevævet. På den måde modvirker K2-vitamin både åreforkalkning og knogleskørhed.
Hvis man mangler K2-vitamin, vil man ende med at få alvorlig forkalkning i arterierne. Derfor er K2-vitamin så vigtigt for kredsløbet, og meget tyder på, at det også kan formindske eksisterende åreforkalkning.
Mangel på K2-vitamin øger også risikoen for stive arterier. Det fremgår af to studier, som er publiceret i American Journal of Hypertension og Nephron. Et andet studie, som er publiceret i Clinical Nutrition, afslører, at et dagligt tilskud med K2-vitamin reducerer risikoen for tidlig død forårsaget af hjertesygdomme.
Før i tiden fik vi meget mere K2-vitamin gennem fermenterede fødeemner, som derfor fortjener et comeback. Det er også vigtigt, at kende forskel på K1-vitamin og K2-vitamin.

Moderne kost og medicin medfører udbredt mangel

Nyere forskning tyder på, at mangel på K2-vitamin er meget udbredt. Foruden den ensidige kost og angst for animalsk fedt, kan mangel på K2-vitamin også forekomme ved længere tids brug af lægemidler som antibiotika, syreneutraliserende midler, acetylsalicylsyrepræparater, kolesterolsænkende medicin samt præparater med warfarin (Marevan/Waran) og dikumarol, der virker som K-vitaminantagonister mod blodpropper

Hvor meget K-vitamin har vi brug for til hjertekarsundhed?

Vi har minimum brug for 45 mikrogram K2-vitamin om dagen for at modvirke hjertekarsygdomme. Det fremgår af et studie fra Rotterdam, der afslørede, at personer, der indtog 45 mikrogram K2-vitamin daglig i gennemsnit levede syv år længere, end de personer, der kun indtog 12 mikrogram om dagen. Selvom det optimale daglige indtag stadig mangler at blive afklaret, tyder andre studier på, at vi med fordel kan indtage meget højere doser som 90-180 mikrogram, og de højeste doser anbefales især, hvis man er svært belastet af åreforkalkning.
Det viser sig, at K2-vitamin findes i forskellige former. Den form, der hedder K2 MK-7 bliver meget længere i kroppen, og har også en bedre effekt på calciumfordelingen. Derfor anbefales K2-vitamintilskud, som netop indeholder denne form.

Tilskud med Q10 og selen kan forbedre hjertekar-sundheden og forlænge levetiden

Q10 er et co-enzym, som både har betydning for cellernes energiomsætning og som antioxidant. Under transporten i blodet er Q10 faktisk bundet til LDL-kolesterol, som er et beslægtet stof. Q10 bidrager således til, at kolesterolet ikke oxiderer.
Vi danner selv det meste Q10, men egenproduktionen daler med alderen, og dette påvirker hjertekar-sundheden i en negativ retning.
Udbredt mangel på selen påvirker også hjertekar-sundheden i en negativ retning. For selvom vi spiser sundt, kan det være svært at få nok selen gennem kosten, fordi jorden er udpint i Europa. Dette kan blandt andet gå ud over kredsløbet, da selen indgår i nogle meget kraftige antioxidanter, GPX´er, som ingen andre antioxidanter kan erstatte. Selen er også med til, at vi får den optimale udnyttelse af Q10.
Da Q10 og selen har så afgørende betydning for hjertekar-sundheden, gælder det om at være forsynet hele livet. I denne forbindelse har overlæge og docent i hjertesygdomme Urban Alehagen, som er tilknyttet universitetet i Linköping, udført et studie, KiSel10, hvor man gav tilskud med 200 mg Q10 sammen med 200 mikrogram selen til en gruppe ældre forsøgsdeltagere over længere tid.
Hele KiSel10-studiet, der som udgangspunkt omfattede over 400 raske deltagere, varede i cirka 5 år, og det afslørede, at gruppen, der fik Q10 og selen, havde 54 procent lavere risiko for dødsfald og færre hospitalsindlæggelser.
En 10-års opfølgning og en 12-års opfølgning viser desuden, at behandlingen med Q10-og selentilskud har en markant langtidseffekt på kredsløbet, hjertefunktionen og levetiden.
Man kan sandsynligvis forvente en endnu større effekt, hvis man starter tidligere i livet og fortsætter med tilskuddene.

Fiskeolier reducerer risikoen for hjertekarsygdomme

Omega-3 fedtsyrerne er livsvigtige. Fed fisk og tilskud med fiskeolier indeholder formerne EPA og DHA, som er nemmere at udnytte. Omega-3 fedtsyrerne virker desuden i et biokemisk samspil med omega-6 fedtsyrerne, hvor balancen og typen er vigtig. Det betyder, at hvis vi får for lidt omega-3, skabes der grobund for hjertekarsygdomme og mange andre livsstilssygdomme.
Et stort britisk befolkningsstudie med over 400.000 deltagere har nu bekræftet, at et regelmæssigt indtag af tilskud med fiskeolier har en gunstig effekt på kredsløbet, og at dette bidrager til at forlænge levetiden. Det britiske studie, som er publiceret i British Medical Journal, er i tråd med tidligere studier. Forskerne understreger blandt andet, at selve mængden af fiskeolier kan have en afgørende effekt på forebyggelsen af hjertekarsygdomme og andre livsstilssygdomme. Forskerne kommer desuden ind på de forskellige mekanismer, hvorved fiskeolierne forbedrer vores kredsløb og helbred. Herunder:

• Blodets viskocitet (tykkelse)
• Endotelceller, der beklæder blodkars inderside
• Modvirkning af arteriel stivhed
• Modvirkning af blodpropper
• Effekt på blodtryk
• Effekt på hjerterytme
• Triglycerider (der anses for farligere end kolesterol)
• Antiinflammatorisk

Fiskeolier fra kost og tilskud

De færreste danskere følger de officielle kostanbefalinger med at spise minimum 350 gram fisk om ugen, hvoraf de 200 gram bør være fra fed fisk. Desværre indeholder industrielt opdrættede fisk heller ikke de optimale mængder omega-3 grundet et unaturligt foder. Man bør derfor vælge fede fisk som vildlaks, sild og ansjoser fra rene farvande og undgå rovfisk som tun, der ophober for mange tungmetaller.
Hvis man ikke kan lide fisk eller bare spise for lidt, er det oplagt at tage tilskud i en god kvalitet eller kombinere fisk og tilskud, så man får nok omega-3.

Internationale eksperter anbefaler følgende daglige mængder af EPA/DHA:

• 500 mg for at forhindre decideret mangel
• 1 gram for proaktiv understøttelse – for eksempel hjerte og kredsløb
• 2-4 gram for intensiv understøttelse – for eksempel ømme led og inflammationer

Referencer:

Ondrej Petrak, Richard Ceska. Vascular age. Vnitr Lek Winter 2020

Stephen Daniells. New Study show importance of vitamin K for vascular function. Nutraingredients.com 2020

S. Thamratnopkoon et al. Correlation of Plasma Desphosporylated Uncarboxylated matrix Gla Protein with Vascular Calcification and Stiffness in Chronic Kidney Disease. Nephron. 2017 Published online.

M Sardana el al. Inactive Matrix GLA-Protein and Arterial stiffness in Type 2 diabetes Mellitus. American Journal of Hypertension 2016

Anna Di Lorenzo et al. Clinical Evidence for Q10 Coenzyme Supplementation in Heart Failure: From Energetics to Functional Improvement. Journal of Clinical Medicine 2020

Alehagen U et al. reduced Cardiovascular Mortality 10 Years after Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 for four years. Follow-Up Results of a Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled trial in Elderly Citizens. PLoS One 2015

Urban Alehagen et al. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years. A validation of previous 10-years follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. PLoS One 2018

Zhi-Hao Li et al. Associations of habitual fish oil supplementation with cardiovascular outcomes and all cause mortality: evidence from large population based cohort study. BMJ 2020

Hemant Mahajan et al. Serum Long-chain n-3 polysaturated fatty acids and aortic calcification in middle-aged men: The population-based cross-sectional ERA-JUMP study. Nutrition, Metabolism & Cardiovascular Diseases. 2019

Pernille Lund. Sund og smuk – hele livet. Ny Videnskab. 2016

Søg mere info...

Klik her, hvis du vil søge mere info om K-vitamin