Er dit stofskifte velforsynet med mineraler og vitaminer?

Ekstrem træthed, håbløse slankekure, humørsvingninger, tør hud, forstoppelse, opsvulmet hals og mange andre gener kan skyldes Hashimotos sygdom, der medfører lavt stofskifte. Sygdommen, der udvikles langsomt, er i voldsom stigning. Der findes også andre stofskiftesygdomme, som Graves sygdom, der giver forhøjet stofskifte. I en ny oversigtsartikel, publiceret i Nutrients, har forfatterne gransket, hvordan jod, selen, jern, zink, D-vitamin og andre næringsstoffer har afgørende betydning for skjoldbruskkirtlen, dannelsen af de forskellige stofskiftehormoner samt regulering af kroniske inflammationstilstande i skjoldbruskkirtlen. Det er samtidig problematisk, at milliarder af mennesker på verdensplan mangler ét eller flere næringsstoffer, som har betydning for forebyggelsen og som led i behandling af de udbredte stofskiftesygdomme. Mangel på essentielle næringsstoffer kan også forklare, hvorfor mange i medicinsk behandling fortsætter med at have det dårligt. Fordøjelsen og en særlig fødevareoverfølsomhed kan også spille en rolle.

Skjoldbruskkirtlen er ansvarlig for syntesen og udskillelsen af stofskiftehormoner, som alle organer og systemer i kroppen behøver for at fungere normalt. Det ene stofskiftehormon, som indeholder 4 jodatomer, hedder T4 (tyroxin), og det er passivt. Det andet stofskiftehormon, som indeholder 3 jodatomer, hedder T3 (triiodthyronin), og det er det aktive skjoldbruskkirtelhormon. Det betyder mere præcist, at T3 lukker ilt ind i cellerne, som er afgørende for, at madens energigivende stoffer (kulhydrat, fedt og protein) kan omdannes til energi.
Dannelsen af stofskiftehormonerne bør altid være i balance i henhold til cellernes og kroppens behov. Da skjoldbruskkirtlen desuden er et meget aktivt organ med en stor blodgennemstrømning, bør den samtidig beskyttes mod skader forårsaget af oxidativ stress. Det er en tilstand, hvor der er for mange frie iltradikaler i forhold til beskyttende antioxidanter.
Kosten har stor betydning for det normale stofskifte. Hvis skjoldbruskkirtlen ikke får tilført de nødvendige næringsstoffer til dannelsen af stofskiftehormoner, og hvis skjoldbruskkirtlen udsættes for oxidativ stress, øges risikoen for kroniske inflammationstilstande, forskellige stofskiftesygdomme og kræft i skjoldbruskkirtlen.
I den nye oversigtsartikel har forfatterne derfor gransket de forskellige næringsstoffers betydning for skjoldbruskkirtlens funktioner. Via databaserne Pubmed, Scopus og Mendeley søgte de med relevante søgeord efter studier publiceret mellem 1986 og marts 2024, hvor følgende er en kort opsummering af næringsstoffernes betydning.

• Hashimotos sygdom er en udbredt autoimmun stofskiftesygdom, der medfører for lavt stofskifte. Sygdommen er præget af kronisk inflammation.
• Graves sygdom er en mindre udbredt autoimmun stofskiftesygdom, der medfører forhøjet stofskifte. Sygdommen er præget af kronisk inflammation.
• Struma er karakteriseret af en forstørret skjoldbruskkirtel, der kan optræde ved forskellige stofskiftesygdomme.
• Lavt stofskifte og forstadier hertil i forbindelse med graviditet kan medføre større risiko for abort, svangerskabsforgiftning, for tidlig fødsel, lav fødselsvægt og at barnet bliver dødfødt.
• Postpartum tyroiditis ses efter graviditet, hvor der efter en fase med forhøjet stofskifte optræder for lavt stofskifte

Jod

Jod spiller en central rolle i opbygning af stofskiftehormonerne T3 og T4, der som nævnt indeholder henholdsvis 3 og 4 jodatomer. Jod har stor betydning under graviditeten, for barnets vækst og gennem hele livet. Ifølge EFSA – Den Europæiske Fødevaresikkerheds Autoritet - er det daglige behov 150 mikrogram for voksne. Mangel på jod kan især forårsage struma samt for lavt stofskifte og i få tilfælde for højt stofskifte. Under graviditeten kan jodmangel forårsage fosterskader, og hvis børn mangler jod, kan det forårsage mental retardering.
Jod findes især i maritime kilder som fisk, skaldyr og tang. Jordbundsforhold betyder også meget. I Danmark og flere andre lande har man i årtier tilsat jod til bordsalt for at forebygge struma. Ikke desto mindre er jodmangel udbredt i hele verden, og veganere er særlig udsatte. Det antages således, at over 5 milliarder mennesker mangler jod. Derudover kan fluorstoffer (herunder PFAS), klor og brom interferere med jod og øge behovet.
Til orientering må man ikke give patienter med Hashimotos sygdom tilskud af jod, før kroppen er velforsynet med selen.

Selen

Det inaktive T4-hormon omdannes især til det aktive T3-hormon ude i kroppens væv. Processen foregår ved hjælp af en gruppe selenholdige enzymer, som hedder deiodinaser. Disse enzymer sørger ganske enkelt for, at der fjernes et jodatom fra T4, så det omdannes til det aktive T3. Forholdet mellem T4 og T3 bør endelig være i balance, så stofskiftet fungerer i henhold til kroppens behov. Derudover fungerer selen som kraftige antioxidanter, GPX´er (glutathionperoxidaser), der beskytter skjoldbruskkirtlen mod skader forårsaget af oxidativ stress.
Det antages, at 2,8 milliarder mennesker mangler selen. Det er især på grund af selenfattige jordbundsforhold, som også forekommer i Danmark og resten og Europa. I oversigtsartiklen henviser forfatterne til flere studier og metaanalyser, hvor tilskud af selen (ofte 200 mikrogram om dagen) har haft en positiv effekt på de autoimmune sygdomme Hashimotos og Graves. Det kan samtidig svare sig at vælge tilskud af selengær, som har en højere biotilgængelighed.

• Lavt stofskifte behandles som regel med syntetisk T4-hormon (Eltroxin og Euthyrox).
• Mange patienter fortsætter med at have det dårligt.
• Selenmangel kan måske forklare præparaternes begrænsede effekt, da det passive T4-hormon ikke omdannes til det aktive T3-hormon ved hjælp af de selenholdige enzymer.

Jern

Jern har betydning for blodets hæmoglobin, som transporterer ilt til alle celler. Jern har også betydning for skjoldbruskkirtlens normale funktioner, herunder enzymet TPO, som indgår i syntesen af skjoldbruskkirtelhormoner. Under graviditeten har jern særlig stor betydning for barnets vækst, og jernmangel kan være forbundet med anæmi og for lavt stofskifte.
Vi har nemmest ved at optage jern (hæmjern) fra animalske kilder.
Det antages, at 4,9 milliarder mennesker mangler jern, hvor fødedygtige kvinder er særlig udsatte grundet blodtab ved menstruation. Veganere er også udsatte.
Under normale omstændigheder bør man kun tage deciderede tilskud af jern, hvis der er konstateret en mangel. Det skyldes, at jern i større doser kan fremme dannelsen af skadelige frie iltradikaler.

D-vitamin

De fleste af kroppens celler har receptorer for D-vitamin, og det gælder også skjoldbruskkirtlen. D-vitamin har særlig stor betydning for det medfødte immunsystem. Derudover bidrager D-vitamin til at regulere de inflammatoriske processer, så de ikke tager overhånd og skaber kronisk inflammation. Flere studier tyder på, at lave niveauer af D-vitamin øger risikoen for autoimmune sygdomme i skjoldbruskkirtlen. I forbindelse med tilskud skal doseringen være passende stor til at optimere blodets niveau, som bør være over 75 nmol/l og gerne omkring 100 nmol/l. Man bør desuden fortsætte med tilskud, så niveauet forbliver optimalt.
Den høje sommersol er den vigtigste kilde til D-vitamin, som vi danner i huden. Men den moderne levevis er en væsentlig årsag til, at omkring 1 milliard mennesker mangler D-vitamin, hvor populationer på de nordligere breddegrader er mere udsatte.

Zink

Zink har betydning for cellernes udtryk af gener, cellevækst og en lang række enzymprocesser, der inkluderer skjoldbruskkirtlens funktioner. Zink har også betydning enzymet TPO, der indgår i syntesen af skjoldbruskkirtelhormoner. Derudover fungerer zink som en vigtig antioxidant (SOD), der beskytter skjoldbruskkirtlen mod oxidativ stress. Mangel på zink kan forringe skjoldbruskkirtlens funktioner og cellernes receptorer for stofskiftehormoner. Zinkmangel kan også medføre forstørret skjoldbruskkirtel (struma) hos børn og voksne. Hos kvinder med Hashimotos sygdom bør sammenhængen med eventuel zinkmangel undersøges nærmere i fremtidige studier.
Det antages, at 3,5 milliarder mennesker mangler zink. Gode kilder til zink er skaldyr (især østers), indmad, kød, æg, bælgplanter og nødder, hvor det er lettere at optage zink fra de animalske kilder. Da vi ikke kan lagre zink bør vi have en daglig indtagelse. RI er 10 mg.

Magnesium og kobber

Magnesium har betydning for en række enzymaktiviteter, der relaterer til skjoldbruskkirtlens funktion samt omdannelsen af det passive T4-hormon til det aktive T3-hormon. Magnesium har også betydning for energiomsætningen, aktivering af D-vitamin, immunforsvaret, regulering af inflammationer og en lang række andre funktioner, som direkte og indirekte kan påvirke skjoldbruskkirtlens funktioner og beskyttelse mod oxidativ stress og kronisk inflammation. Magnesium findes primært i en grov og grøn kost, men det antages at 2,4 milliarder mennesker mangler magnesium.
Kobber har også betydning for adskillige processer, der relaterer til syntesen og frigivelsen af stofskiftehormoner. Kobber findes i fødeemner, hvor der også findes jern, samt nødder, fuldkorn og bælgplanter. Mangel på kobber er dog ikke særlig udbredt.

A-vitamin

A-vitamin har betydning for skjoldbruskkirtlen via flere mekanismer. Man har fundet, at A-vitaminmangel, især i kombination med jodmangel, kan skade skjoldbruskkirtlens funktioner. A-vitamin er desuden en vigtig antioxidant, der beskytter skjoldbruskkirtlen mod oxidativ stress. Ren A-vitamin (retinol) findes i fede animalske fødekilder som smør, fløde, æggeblomme og fede fisk. Betacaroten, der er et forstadie til ren A-vitamin, findes i vegetabilske kilder som gulerødder, kål, peberfrugt og tomater. Det antages at 3,6 milliarder mennesker på verdensplan mangler A-vitamin, og det er især populationer i ulande.

B12-vitamin

B12-vitamin har betydning for bloddannelsen, nervesystemet og energiniveauet. B12-vitamin spiller en overordnet rolle for skjoldbruskkirtlens funktioner og det generelle stofskifte. Mangel på B12-vitamin kan hænge sammen med autoimmune sygdomme i skjoldbruskkirtlen som Hashimotos. B12-vitamin findes i animalske fødekilder som lever og anden indmad, kød, fisk, æg og mejeriprodukter. Men det antages, at 3 milliarder mennesker på verdensplan mangler B12-vitamin. Veganere og ældre er særlig udsatte for at mangle B12-vitamin. Det samme gælder ved mangel på mavesyre og ved mangel på bæreproteinet intrinsic factor, som overfører B12-vitamin til blodbanen.

Fordøjelsen, tarmfloraen og glutenoverfølsomhed

I oversigtsartiklen kommer forfatterne desuden ind på, hvordan fordøjelsen og den enorme tarmflora spiller en rolle for det generelle stofskifte. Man taler således om skjoldbruskkirtel-tarm-aksen, da den er involveret i optagelsen af de næringsstoffer, som har betydning for skjoldbruskkirtlens funktioner via forskellige mekanismer. På den anden side kan skjoldbruskkirtlens hormoner og stofskiftet også påvirke tarmfloraens sammensætning og funktioner.
Det er samtidig problematisk, at den moderne raffinerede kost, antibiotika, NSAID-præparater og stress kan påvirke mavetarmslimhinderne og tarmfloraen i en negativ retning. Man har desuden fundet, at glutenoverfølsomhed kan være involveret i udviklingen af Hashimotos sygdom og Graves sygdom.
Det tyder på, at tilskud med probiotika kan have en positiv effekt på tarmfloraen og skjoldbruskkirtlens hormoner. Men der mangler stadig studier, der omhandler probiotikas effekt på de autoimmune stofskiftesygdomme.

Referencer:

Anna-Mariia Shulhai et al. The Role of Nutrition on Thyroid Function. Nutrients. 2024

Simone Passarelli et al. Global estimation of dietary micronutrient inadequacies: a modeling analysis. The Lancet Global Health 2024

Pernille Lund. Har du problemer med stofskiftet. Ny Videnskab 2015.