Det er almindelig kendt, at aggressiv adfærd kan skyldes sociale og kulturelle faktorer. Men aggressiv adfærd kan også skyldes biologiske faktorer i hjernen. I denne forbindelse kan de omega-3-fedtsyrer, som findes i fed fisk og fiskeolier, reducere den aggressive adfærd, både hos børn og voksne. Det fremgår af en meta-analyse, som er publiceret i Aggression And Violent Behavior. Forfatterne kommer samtidig ind på, at omega-3-fedtsyrerne regulerer lokale inflammationer i hjernen, som kan påvirke humøret og adfærden i en negativ retning. Da aggressiv adfærd har enorme personlige, sociale og samfundsøkonomiske omkostninger, påpeger forfatterne, at alle forbedringer bør tages alvorligt. Kosten spiller i det hele taget en stor og overset rolle for det mentale helbred.

Magnesium indgår i mere end 300 enzymprocesser, som blandt andet inkluderer nervesystemet. Magnesiummangel er udbredt, og det hænger sammen med den øgede forekomst af subjektiv angst og stress. Forskere fra University of Leeds i Storbritannien har derfor gennemgået en række studier, som afslører, at tilskud med magnesium kan være relevant som supplerende behandling ved mild angst, stress og depression, hvor der ofte er en sammenhæng. Meget tyder således på, at magnesium er en forudsætning for et robust nervesystem. Derfor er tilstrækkelige mængder også afgørende i forebyggelsen af selvsamme sygdomme.

Et øget indtag af B-vitaminer kan forbedre koncentrationen og andre kognitive evner hos unge patienter, der er ved at udvikle skizofreni og andre psykoser. Det fremgår af et studie, som er foretaget af forskere fra Orygen, the National Centre of Excellence in Youth Mental Health i Australien. Man skal samtidig være opmærksom på alle de faktorer, som kan medføre en mangel på de vigtige B-vitaminer. Herunder en ensidig kost samt indtag af for meget sukker, energidrikke, alkohol og andre stimulanser. Meget tyder således på, at den usunde livsstil, som mange unge praktiserer, øger risikoen for psykoser. Derfor er det heller ikke nok med antipsykotisk medicin og psykologisk behandling, hvis hjernen og nervesystemet mangler essentielle næringsstoffer.

Alkohol er en af de faktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark, og misbrug har enorme menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Et højt indtag af alkohol er blandt andet medvirkende årsag til demens, som kommer snigende. Men ifølge et nyt studie fra Taiwan kan tilskud med B1-vitamin (tiamin) beskytte mod demens hos alkoholmisbrugere. Forskerne bag studiet antager derfor, at tilskud med B1-vitamin bør være en vigtig del af behandlingsplanen ved et højt alkoholmisbrug for at forebygge udvikling og forværring af demens.

Forskere fra Queensland i Australien har fundet, hvordan D-vitamin er afgørende for hjernens struktur og sundhed, og hvordan mangler kan føre til dysfunktioner som tab af kognitive evner samt depression og skizofreni. Det antages samtidig, at over en milliard mennesker mangler D-vitamin. Det har enorme helbredsmæssige konsekvenser og kan blandt andet hænge sammen med den voldsomme stigning af psykiske sygdomme.

D-vitamin indgår i opbygning af hjernens struktur og funktioner. Ifølge en større oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, har D-vitamin særlig stor betydning for den mentale sundhed hos børn og unge grundet den langsigtede effekt. Emnet er meget aktuelt, da børns udbredte mangel på D-vitamin øger deres risiko for angst, depression, aggressiv adfærd og andre mentale problemer. Derfor er det vigtigt, at børn og unge får nok sommersol og nødvendige tilskud i henhold til Fødevarestyrelsens nye anbefalinger og deres reelle behov.

Inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) og irriteret tyktarm (IBS) er udbredte kroniske tarmsygdomme. Tidligere studier viser, at tilskud med D-vitaminkan lindre lokale symptomer ved at styrke immunforsvaret og regulere inflammationer. I en ny oversigtsartikel har forskerne set nærmere på, hvordan tilskud med D-vitamin også kan forbedre den mentale helse hos patienter med inflammatoriske tarmsygdomme og irritabel tyktarm.

Fed fisk og fiskeolier indeholder en del omega-3 fedtsyrer i form af EPA og DHA, som har betydning for hjernen, nervesystemet, vores intelligens og den mentale sundhed. Men moderne kostvaner bevirker, at mange får for lidt af disse omega-3 fedtsyrer. Et hold forskere fra England har nu fundet, at tilskud med EPA-rige fiskeolier i 26 uger forbedrer den mentale præcision og reaktionstid hos raske, unge voksne. Det var ikke tilfældet med DHA-rige fiskeolier. Det overraskede forskerne, at EPA har større betydning for disse kognitive færdigheder.

- samt forebyggelse og behandling af psykiske sygdomme

Fed fisk og fiskeolier indeholder de langkædede omega-3 fedtsyrer DHA og EPA, som har betydning for hjernen, nervesystemet og den mentale sundhed gennem hele livet. Men i dag mangler størstedelen af jordens befolkning disse omega-3 former grundet ændrede spisevaner og unaturligt dyrefoder. Et lavt indtag øger risikoen for en lang række lidelser som ADHD, autisme, depression, borderline og bipolar lidelse. Tilskud med fiskeolier kan derfor være lovende i forebyggelse og som led i behandling af adskillige psykiske sygdomme. Det er samtidig problematisk, at den moderne kost har et skævt forhold mellem omega-3 og omega-6, da det fører til afsporede fysiologiske reaktioner, som kan skade den mentale sundhed. Det fremgår af en ny oversigtsartikel publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients.

Fed fisk og fiskeolier indeholder omega-3 fedtsyrerne DHA og EPA, som har betydning for hjernen, nervesystemet og den mentale sundhed gennem hele livet. Ifølge et nyt studie fra Irland har unge voksne med et højere indhold af omega-3i blodet en mindre risiko for at udvikle depression og angst. Forskerne ser derfor et stort terapeutisk potentiale i at spise mere fed fisk eller tage tilskud med fiskeolier. Det er samtidig problematisk, at den moderne kost indeholder for lidt omega-3 og for meget omega-6, som bidrager til den stigende forekomst af psykiske sygdomme.

B3-vitamin (niacin) har blandt andet betydning for nervesystemet og den mentale balance. Epidemiologiske studier viser, at diæter uden B3-vitamin er forbundet med aggressioner og øget forekomst af drab og selvmord blandt mennesker samt kannibalisme blandt dyr. For over 60 år siden fandt dr. med. Abram Hoffer, at høje doser B3-vitamin kan lindre skizofreni, og siden har flere studier bekræftet dette. Mangel på B3-vitamin kan blandt andet skyldes genetiske, kostmæssige og miljømæssige faktorer, som det er nemt at rette op på.

Tidlige stadier af psykotiske sygdomme som skizofreni hænger sammen med mangel på særlige næringsstoffer som D-vitamin og folinsyre. Det fremgår af et nyt studie fra Australien. Forskerne peger samtidig på nye veje til at forebygge og behandle psykotiske sygdomme, som millioner af mennesker på verdensplan er ramt af.

Stress er forbundet med en lang række fysiske og psykiske helbredsproblemer som hovedpine, træthed, spændinger, søvnløshed, ondt i halsen, forstoppelse, influenzalignende symptomer, depression og angst. Stress er ikke bare noget, der foregår mellem ørerne. Det er en fysiologisk tilstand, der påvirker hele kroppen og behovet for særlige næringsstoffer. Således har studier på mennesker og dyr tidligere afsløret, at tilskud med magnesium og B6-vitamin hver især kan reducere stresssymptomer. Nu har et hold forskere i Frankrig så lavet et randomiseret studie, som for første gang afslører, at kombinationen af magnesium plus B6-vitamin til personer med alvorlig stress og magnesiummangel, har en større effekt end magnesiumtilskud alene.

- så her er en tjekliste med 15 typiske tegn

B-vitaminerne arbejder sammen som et kompliceret team, og de indgår i de fleste af kroppens enzymprocesser. Derfor kan mangel på et eller flere B-vitaminer i sagens natur give mange forskellige symptomer. Vi behøver en regelmæssig indtagelse, så selvom man tager en sund smoothie eller multivitamin om morgenen, er det slet ikke sikkert, at kroppen er velforsynet om eftermiddagen og aftenen. Der er desuden mange faktorer, som forringer optagelsen og øger behovet. På den anden side kan det gøre underværker, når kroppen bliver velforsynet med alle B-vitaminerne hele døgnet og hele livet.

I et nyt polsk studie ville forskerne se nærmere på, hvordan blodets niveau af D-vitaminhænger sammen med de kognitive funktioner hos ældre patienter. Mangel på D-vitamin er særlig udbredt blandt ældre, og diverse testresultater tyder på, at dette øger risikoen for tab af kognitive funktioner samt demens. Det samme gør et lavt BMI og mangel på B12-vitamin, som mange ældre også har på grund af underernæring. Under alle omstændigheder antager forskerne, at mangel på D-vitamin er en undervurderet markør hos patienter med forskellige neurodegenerative sygdomme. Det er samtidig relevant med tilskud, som hæver blodets niveau, så hjernen og nervesystemet er velforsynet med vitaminet hele livet.

B6-vitamin har betydning for energiniveauet, nervesystemet, humøret, immunsystemet, hormonbalancen og mange andre funktioner. B6-vitamin har altså afgørende betydning for vores fysiske og mentale helbred, men forskellige faktorer kan resultere i mangler. I det følgende kan du derfor læse mere om B6-vitamin, og hvilke 11 tegn og symptomer, som mangler kan forårsage.

- og det skyldes muligvis mangel på søvnhormonet melatonin

Sollyset har betydning for vores mentale sundhed af flere årsager. Men på de nordligere breddegrader udsættes vi for mindre sollys, og det øger ifølge en ny amerikansk undersøgelse risikoen for den psykiatriske lidelse OCD, som er præget af tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Forskerne påpeger, at personer med OCD ofte har en forsinket døgnrytme med sene sengetider, og de påpeger, at døgnrytmeforstyrrelserne og mangel på søvnhormonet melatonin kan spille en rolle. Derfor ser forskerne nu et nyt potentiale i behandlingen af sygdommen, som inkluderer morgenlys. Man kan også afprøve tilskud med melatonin.

Stadig flere rammes af depression og angst, og mange har ingen glæde af den medicinske behandling, som tilmed er forbundet med bivirkninger. Flere tidligere studier har afsløret, at mangel på omega-3 fedtsyrer, som primært findes i fed fisk, spiller en stor rolle ved depression. Men i hvilken grad gælder det ved personer, der allerede er behandlet for depression? Og i hvilken grad gælder det ved angst? Dette ønskede en gruppe hollandske forskere at undersøge. Man skal samtidig være opmærksom på, at det er omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, som har den direkte effekt på humøret, og at der går noget tid før effekten er optimal.

 - kan ofte afhjælpes med enkle tilskud

Stadig flere rammes af depression, som ofte skyldes inflammationer i hjernen. Den britiske neuroimmunolog Edvard Bullmore, har udgivet den tankevækkende bog The Inflamed Mind, hvor han blandt andet beskriver sammenhængen mellem rodbehandling og depression. Neurologen David Perlmutter har tidligere skrevet bogen Grain Brain, om hvordan gluten og for mange kulhydrater ligeledes kan forårsage inflammationer i hjernen. Depressioner kan altså skyldes, at blodhjernebarrieren ikke er så uigennemtrængelig som antaget, og at immunforsvarets cytokiner kan forårsage de uhensigtsmæssige inflammationer i hjernen. Adskillige studier har efterhånden afsløret, hvordan fiskeolier, D-vitamin, magnesium, zink og selen kan forbedre humøret ved at modvirke inflammationer i hjernen og andre steder i kroppen, da der ofte er en sammenhæng. Det kræver dog terapeutiske doser, og at diverse tilskud kan optages, så de aktive stoffer når helt ind i cellerne.