PCOS skyldes ofte mangel på enkelte næringsstoffer

- som kan afhjælpes med kostændringer og relevante tilskud

PCOS, polycystisk ovariesyndrom, ses hos 5-10 procent af kvinder i den fødedygtige alder. PCOS er den mest udbredte årsag til ufrivillig barnløshed. Andre symptomer kan være træthed, maskulin hårvækst, akne og uregelmæssige menstruationer. PCOS hænger ofte sammen med et ustabilt blodsukker samt øget risiko for insulinresistens, overvægt, hjertekarsygdomme, diabetes 2 og autoimmune sygdomme som Hashimotos, der giver lavt stofskifte. Kost og motion betyder meget i forebyggelsen og behandlingen. Det samme gør en række vitaminer og mineraler. Her ser vi nærmere på B-vitaminer, D-vitamin, E-vitamin og Q10 samt magnesium, zink, selen, chrom, jod og fiskeolier, og hvordan relevante tilskud ifølge forskningen kan regulere blodsukkeret og hormonbalancen.

Op til 20 procent af alle kvinder har cyster i den ene eller begge æggestokke, uden at det er noget problem. Der er først tale om PCOS, hvis cysterne er forbundet med hormonelle forandringer og forskellige gener. PCOS ødelægger livskvaliteten for mange kvinder, da det går ud over deres energiniveau, udseende og ikke mindst fertiliteten, som er et kapløb med tiden.
Da det ofte kun er én æggestok, som er unormal, menes hovedårsagen at ligge i selve den unormale æggestok. Sygdommen er præget af for mange androgener (mandlige kønshormoner som testosteron) samt for lidt progesteron, især hvis der ikke er ægløsning.
De hormonelle ubalancer skyldes ofte et forhøjet insulinniveau. Bugspytkirtlen danner hormonet insulin, der lukker blodsukker ind i cellerne. Men ved insulinresistens er cellernes evne til at optage blodsukker nedsat. Derfor producerer bugspytkirtlen alt for meget insulin, men det nytter ikke, da kvaliteten er dårlig, og tilstanden er meget sundhedsskadelig. Insulinresistens og forhøjet insulinniveau kan blandt andet medføre mange af de symptomer, der optræder under PCOS. Herunder:

• Mangelfuld forbrænding af blodsukker (glukose)
• Blodsukker, der ikke forbrændes, deponeres som fedt
• Overvægt med for meget mavefedt (æbleform)
• Øget produktionen af androgener, som fører til maskulin hårvækst (hirsutisme), akne og nedsat fertilitet.
• Leverens producerer mindre sexhormonbindende globulin (SHBG), som binder og inaktiverer testosteron.
• Leveren danner for mange triglycerider og LDL kolesterol
• Tendens til inflammationer og øget risiko for oxidativ stress
• Større risiko for åreforkalkning og hjertekarsygdomme
• Større risiko for metabolisk syndrom og diabetes 2.
• Større risiko for autoimmune sygdomme som Hashimotos, der giver for lavt stofskifte

Alt i alt sigter behandlingen på at stabilisere blodsukkeret og at opnå en normal vægt og livvidde ved hjælp af kostændringer og relevante tilskud. Dette bør reducere produktionen af androgener og stimulere ægløsningen. Men lad os først se nærmere på den følsomme hormonbalance.

Steroidhormonernes opbygning

Vores hormoner virker som kemiske budbringere, der fremmer eller hæmmer forskellige processer, og der skal altid være en form for balance. Kolesterol er grundkomponenten i steroidhormonerne, hvor især skal nævnes progesteron, der er forløber for stresshormonet kortisol, samt kønshormoner som testosteron og østradiol. De forskellige steroidhormoner har mindre variationer, og de omdannes i den såkaldte steroidkæde til andre steroidhormoner - alt efter kroppens behov. I denne forbindelse sørger enzymet aromatase for, at de mandlige kønshormoner som testosteron omdannes til østrogener. Omdannelsen og reguleringen af hormonerne i steroidkæden kræver vitaminer og mineraler, som indgår i en lang række enzymprocesser. I det følgende kan du læse mere om den omfattende forskning, der foreligger på området. Du kan også klikke ind på de forskellige næringsstoffer og andre emner.

B-vitaminer
D-vitamin
E-vitamin og Q10
Magnesium
Chrom
Zink
Selen
Jod
Hormonforstyrrende stoffer forstyrrer også mineralbalancen
Omega-3 og fiskeolier
Generelle kostråd til insulinresistens og PCOS

B-vitaminer

Man har fundet høje niveauer af homocystein i blodet hos patienter med PCOS. Homocystein er en aminosyre, som i for høje mængder kan bidrage til hjertekarsygdomme. Da mange kvinder med PCOS i forvejen har en øget risiko for hjertekarsygdomme, kan et forhøjet niveau af homocystein øge risikoen yderligere. Homocystein skal normalt nedbrydes til aminosyrerne cystein og methionin, og denne proces kræver tilstrækkelige mængder af folinsyre (B9-vitamin), B6-vitamin og B12-vitamin. Derfor bør kvinder med PCOS og alle andre få nok af disse B-vitaminer gennem kosten eller tilskud.
En del kvinder med PCOS får diabetesmedicin som metformin for at øge insulinfølsomheden. Men metformin hæmmer optagelsen og udnyttelsen af folinsyre og B12-vitamin. Som følge heraf kan metformin øge blodets niveau af homocystein og risikoen for hjertekarsygdomme.
Mangel på B12-vitamin kan også give anæmi, øget risiko for knogleskørhed samt symptomer fra nervesystemet, der blandt andet ligner aldringsprocesser.
Mangel på folinsyre og B12-vitamin kan afsløres gennem en blodprøve.

D-vitamin

Sommersolen er den vigtigste kilde til D-vitamin, som vi danner ud fra solens uv-stråler og et kolesterol i huden. D-vitamin betragtes som et steroidhormon, og alle kroppens celler har receptorer for det. Det gælder også cellerne i æggestokke og binyrer.
RI er kun på 5 mikrogram til hvide voksne, og mange forskere påpeger, at vi har brug for meget mere for at dække kroppens reelle behov. Herunder den følsomme hormonbalance.
Kvinder med PCOS har signifikant lavere niveauer af D-vitamin i blodet sammenlignet med kvinder, der ikke har PCOS. Det fremgår af et studie, som er publiceret i PLoS One. Kvinder med PCOS og mangel på D-vitamin havde desuden et lavere HDL kolesterol, der anses for gavnligt.
Andre studier afslører, at mangel på D-vitamin kan øge risikoen for insulinresistens, og at overvægtige har vanskeligere ved at udnytte vitaminet. Et mindre studie af 11 patienter med PCOS har afsløret, at tilskud med D-vitamin har en positiv effekt på insulinfølsomheden. D-vitamin kan også hæmme inflammationer, som er problematiske ved PCOS
Behovet for D-vitamin er individuelt, og det ser ud til at overvægtige og kvinder med PCOS har et øget behov. På en sommerdag er det let at danne 20-100 mikrogram i let påklædning. På markedet findes der tilskud med 20-80 mikrogram.
Da vitaminet er fedtopløseligt får vi den bedste udnyttelse i kapsler, hvor det er bundet til olie.
Til orientering har vi også brug for magnesium, når D-vitaminformen fra sol og tilskud skal omdannes til de aktive former i leveren og nyrerne.

E-vitamin og Q10

E-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, som har betydning for cellevækst, kredsløbet og som en kraftig antioxidant, der beskytter cellerne mod oxidativ stress. Gode kilder er uspolerede planteolier, nødder, kerner, avokado, æg (blommen) og torskerogn.
E-vitamin kan styrke slimhinden i livmoderen. Det fremgår af et studie, der er publiceret i Journal of Assisted Reproduction Control.
Et placebokontrolleret studie på kvinder med PCOS, som forløb over 8 uger, har afsløret, at tilskud med 100 mg Q10 daglig kombineret med E-vitamin har en positiv effekt på deres fasteblodsukker, insulinniveau, SHBG (sexhormonbindende globulin) og testosteronniveau.
Q10 er et co-enzym, der har betydning for cellernes energiomsætning og som antioxidant. Vi danner selv det meste, men mængden daler gradvist fra 20-årsalderen. Kolesterolsænkende medicin, statiner, fører også til faldende egenproduktion.
Ifølge forskerne giver det en synergieffekt at kombinere E-vitamin med Q10. Studiet er publiceret i Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism.
Da vi har svært ved at optage Q10, er det vigtigt at vælge tilskud, hvor der er dokumentation på kvaliteten.

Magnesium

Magnesium findes især i kerner, mandler, nødder, fuldkorn, kål og andre kompakte grønsager.
Magnesium har betydning for energiomsætningen, nervesystemet og flere hundrede enzymaktiviteter, som også inkluderer blodsukkeret og hormonbalancen.
Magnesium sørger for, at det meste calcium indlejres i knogleceller, og at celler i bløde væv og organer forbliver næsten calciumtomme. For hvis der strømmer for mange calciumioner ind i disse celler, kan det forårsage cellestress, inflammationer og celledød.
I Danmark ligger referenceindtag, RI, til voksne på 375 mg. Men det er påvist, at magnesiummangel er udbredt, og at kvinder med PCOS har en langt større tendens til at have lavere magnesiumkoncentrationer i blodet.
Ifølge en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, er der en sammenhæng mellem mangel på magnesium og insulinresistens hos kvinder med PCOS.
I Framingham Offspring Cohort studiet, hvor man fulgte en gruppe mennesker i en længere periode, viste det sig, at et højere magnesiumindtag kunne forbedre insulinfølsomheden og reducere risikoen for diabetes 2. Flere andre studier har vist samme tendens. Man har for eksempel givet tilskud fra 200-600 milligram magnesium daglig. Men de større tilskud frarådes, hvis de medfører diarre. Så skruer man bare ned til en lavere dosis.
Forskerne henviser blandt andet til, at magnesium aktiverer D-vitamin, og at magnesium er involveret i to gener, som kontrollerer glukose- og insulinbalancen.
I forbindelse med tilskud kan det svare sig at nærlæse varedeklarationen. Magnesiumcarbonat, magnesiumacetat og magnesiumcitrat er organiske forbindelser. Men de optages kun i tyndtarmen som frie magnesiumioner, hvis kvaliteten er i orden. Magnesiumoxid, som findes i mange tilskud samt Magnesia mod forstoppelse, er svært at optage og virker lokalt i tarmen.
Man kan med fordel kombinere magnesiumtilskud med chromtilskud.

Chrom

Der findes for eksempel chrom i mandler, bønner, nødder, fisk og skaldyr.
Når insulinet skal lukke blodsukker ind i cellerne, er der samtidig brug for spormineralet chrom, som hæfter sig på insulinmolekylet og derved forbedrer cellernes evne til at optage glukose.
Sammen med insulin sørger chrom således for en effektiv optagelse af glukose, så vi får den nødvendige energi og føler os mætte i lang tid.
Men ensidig kost og et stort indtag af raffinerede kulhydrater og stimulanser dræner kroppen for chrom.
Det tyder også på, at kvinder med PCOS har lave chromniveauer i blodet, hvilket øger risikoen for insulinresistens.
Mange studier har afsløret, at tilskud med chrom har en positiv effekt på insulinfølsomheden og blodsukkeret.
Ifølge en videnskabelig placebokontrolleret undersøgelse fra Kina kan kombinationen af chrom og magnesium til personer med insulinresistens have en bedre effekt end givet hver for sig. Der er altså tale om en synergieffekt, fordi begge mineraler har betydning for insulinfølsomheden.
I den kinesiske undersøgelse fik deltagerne 200 mg magnesium og 160 mikrogram chromgær daglig i tre måneder.
I valget af chromtilskud kan kroppen bedst udnytte tilskud baseret på chromgær. Ifølge EFSA, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, har den organiske chromgær en optagelighed i kroppen, der er op til 10 gange højere end de syntetisk fremstillede chromprodukter baseret på chrompicolinat og chromchlorid.

Zink

Der findes zink i fisk, skaldyr, kød, mejeriprodukter, nødder, kerner og bønner. De animalske kilder optages bedst. Zink indgår i over 1.000 enzymprocesser, som inkluderer insulinfølsomheden, hormonbalancen og fertiliteten. Zink har således betydning for udvikling af kvindens æg i æggestokkene under en menstruationscyklus.
Zink regulerer aromataseaktiviteten i æggestokkene, som er lavere hos kvinder med PCOS. Som allerede nævnt er aromatase et enzym, der blandt andet omdanner testosteron til østrogener.
Zink har desuden betydning for bugspytkirtlens syntese og udskillelse af insulin.
Endelig er zink en vigtig antioxidant, der beskytter celler mod oxidativ stress.
Studier har afsløret, at kvinder med PCOS har lave zinkniveauer i blodet.
Andre studier har afsløret, at større tilskud med zink i otte uger til kvinder med PCOS har forbedret den almindelige hormonbehandling (med østrogen og progesteron) med hensyn til kolesterolbalancen og insulinresistens.
Flere studier har desuden afsløret, at tilskud med zink har en positiv effekt i forebyggelsen af diabetes.
Zinkmangel skyldes især ensidige kostvaner, for meget sukker og mangel på animalske proteiner.
Referenceindtag, RI, er sat til 10 mg. Ifølge EFSA, den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, er den øvre grænse for voksne og gravide sat til 25 mg daglig. Det er ufarligt med en større dosis fra for eksempel østers eller tilskud i en kort periode.
Mange zinktilskud er i uorganiske former som zinksulfat eller zinkoxid, som kroppen har svært ved at optage. Det kan altså svare sig at nærlæse varedeklarationen, hvor zinkgluconat og zinkacetate er organiske former, som kroppen har let ved at optage og udnytte

Selen

Selen findes især i fisk, skaldyr, indmad, æg, mejeriprodukter og brasilianske paranødder. Men afgrøder i Europa, herunder Danmark, er generelt fattige på selen, fordi jorden er udpint.
Selen indgår i omkring 30 selenholdige proteiner, der fungerer som livsvigtige enzymer og antioxidanter. Alle vores celler indeholder selen, og de højeste koncentrationer findes i kønskirtler.
Det er påvist, at kvinder med PCOS har lavere niveauer af selen i blodet.
To studier på kvinder med PCOS har afsløret, at tilskud med 200 mikrogram selen i otte uger har en positiv effekt på insulinfølsomheden og kolesterolbalancen.
Mange kvinder med PCOS har ikke ægløsning, og derfor mangler de også progesteron, som blandt andet er med til at opretholde et stabilt blodsukker og en eventuel graviditet. I denne forbindelse har et studie på køer afsløret, at selentilskud kan øge koncentrationen af progesteron i blodet. Forskerne formoder, at selen bidrager til at øge det gule legemes produktion af progesteron, og det er meget muligt, at det samme gør sig gældende hos mennesker.
Til orientering er danske landbrug bekendt med den selenfattige jord, og husdyrene har i årtier fået tilskud med selen for at forbedre fertiliteten og forebygge en række mangelsygdomme.
Da selen også har betydning for stofskiftet, og mange med PCOS udvikler Hashimotos, der giver lavt stofskifte, er det vigtigt, at patienter med PCOS får nok selen af flere årsager.
Tilskud baseret på selengær, der indeholder mange selenforbindelser, giver den største lighed med selenvariationen i selenrig kost.
Man kan også vælge at kombinere selengær med organisk zink i et samlet produkt.

Jod

Jod findes især i maritime kilder som fisk, skaldyr, tang og fiskesovs.
Jod er et essentielt sporstof, som har afgørende betydning for stofskiftet og østrogenbalancen. Æggestokkene indeholder større mængder jod, næst efter skjoldbruskkirtlen. Det betyder samtidig, at jodmangel kan medføre forandringer i æggestokkenes produktion af østrogener.
Selvom der stadig mangler publicerede videnskabelige artikler vedrørende en sammenhæng mellem PCOS og jodmangel, er det under alle omstændigheder vigtigt at få nok jod til stofskiftet og hormonbalancen.
I 2000 blev der igen indført obligatorisk jodberigelse af salt i Danmark for at forebygge struma. Men selvom jodindtagelsen er steget en smule, ligger indtagelsen stadig i underkanten. Ikke mindst hos gravide.
De officielle anbefalinger er 150 mikrogram daglig til voksne. Men ifølge førende forskere er det utilstrækkeligt. Sunde og raske mennesker kan passende få mere jod gennem kosten.
Tilskud med kaliumjodid (KI) er tilgængeligt som tabletter.
I forbindelse med Hashimotos, der giver lavt stofskifte, skal man altid spørge sin læge først, om jodtilskud er nødvendigt. Her tyder meget desuden på, at det er særlig vigtigt at kombinere et eventuelt jodtilskud med selentilskud.

Hormonforstyrrende stoffer forstyrrer også mineralbalancen

De hormonforstyrrende stoffer i miljøet griber forstyrrende ind i hormonbalancen på mange forskellige måder.
De mest udbredte hormonforstyrrende stoffer i miljøet er kviksølv, fluorstoffer, pesticider, dioxiner, phtalater, PVC, parabener og bisphenol A.
Selvom vi ikke kan undgå en vis påvirkning med hormonforstyrrende stoffer, kan vi i det mindste tilstræbe, at påvirkningen bliver så lille som muligt.
Selen kan neutralisere kviksølv, som er udbredt i miljøet. Det betyder samtidig, at forgiftninger med kviksølv øger behovet for selen, så der også er nok selen til de mange funktioner inden for hormonbalancen, stofskiftet med videre.
På samme måde kan forgiftninger med cadmium, bly og kobber øge behovet for zink. Og forgiftninger med brom og fluorstoffer kan øge behovet for jod.

Omega-3 og fiskeolier

Omega-3 fedtsyrerne er livsvigtige. De findes i forskellige former, og i cellernes membraner sidder der EPA og DHA, som har en lang række fysiologiske funktioner. Fed fisk og fiskeolier indeholder netop EPA og DHA, som vi har let ved at udnytte.
Omega-3 fedtsyrerne virker desuden i et biokemisk samspil med omega-6 fedtsyrerne, hvor balancen og typen er vigtig. Det betyder, at hvis vi får for lidt omega-3, skabes der grobund for hormonelle ubalancer og inflammationer.
Hvis man ikke kan lide fisk eller bare spise for lidt, er det oplagt at tage tilskud eller kombinere fisk og tilskud, så man får nok omega-3. Fiskeolier baseret på frie fedtsyrer sikrer en god optagelse. Fiskeolier bør desuden overholde myndighedernes krav til peroxidtal og miljøgifte.
Tilskud med 2 gram fiskeolie daglig i seks måneder til patienter med PCOS og metabolisk syndrom har signifikant reduceret deres livvidde og forbedret kolesterolbalancen. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Journal of Research in Medical Sciences.
Til orientering indeholder hørfrøolie omega-3 formen ALA, som mange har svært ved at omdanne til EPA og DHA grundet træge enzymprocesser. Siden tidernes morgen har den altdominerende kilde til omega-3 da også været fra fed fisk og skaldyr.

Generelle kostråd til insulinresistens og PCOS

Insulinresistens, metabolisk syndrom og diabetes 2 breder sig som en epidemi. Som nævnt er det forstyrrede sukkerstofskifte ofte en del af PCOS som følge af uhensigtsmæssige kostvaner med alt for mange kulhydrater.
Siden 1970´erne er diabetikere og alle andre som bekendt blevet anbefalet en fedtfattig kost fyldt med brød, kartofler og andre kulhydrater. Men nu viser en nyt dansk studie, at det er bedst med en kost, som ikke indeholder så mange kulhydrater. Det nye studie er foretaget på Bispebjerg Hospital i samarbejde med blandt andet Aarhus Universitet og Institut for Idræt og Ernæring fra Københavns Universitet. De opsigtsvækkende resultater er i direkte modstrid med de gængse råd som Sundhedsmyndighederne og Diabetesforeningen har anbefalet gennem de sidste årtier.
Diabetikere og personer med et sart blodsukker bør altså satse mere på en sund kost med færre kulhydrater, samt flere proteiner og gode fedtstoffer.
Her kan man passende lade sig inspirere af stenalderdiæter og palæodiæter eller gode kogebøger, som omhandler antiinflammatorisk kost.

I den forrige artikel, har vi skrevet om tilstande, hvor testosteronniveauet er for lavt, og hvordan det ligeledes kan reguleres med kostændringer og relevante tilskud.

Referencer:

Elif Gûnalan et al. The effect of nutrient supplementation in the management of polycystic ovary syndrome-associated metabolic dysfunctions: A Critical Review. Journal of the Turkish German Gynecological Association 2018

Sunali Wadehra. Hashimoto´s Thyroiditis and PCOS: Is there a Connection? Endocrineweb 2019

Y.H.M Krul-Poel et al. Vitamin D and metabolic disturbances in polycystic ovary syndrome (PCOS): A cross-sectional study. PLoS One 2018

Selimoglu H et al. The effect of vitamin D replacement therapy on insulinresistance and androgen levels in women with polycystic ovary syndrome. J Endocrinol Invest 2010

Cicek N et al. Vitamin E effect on controlled ovarian stimulation of unexplained infertile women. J Assist Reprod Genet 2012

Izadi A et al. Hormonal and metabolic effects of coenzymeQ10 and/or Vitamin E in patients with polycystic ovary syndrome. J Clin Endocrinol Metab 2018

Qi Dai el al. Abstract CT093: Bimodal relationship between magnesium supplementation and vitamin D status and metabolism: Results from randomized trial. Cancer Research July 2018

Dou M et al. Combined chromium and magnesium decreases insulinresistance more effectively than either or alone. Asia Pac J Clin NUtr 2016

Preconception zinc deficiency could spell bad news for fertility. American Physiological Society April 2018

Guler I et al. Zinc and Homocysteine levels in Polycystic Ovarian Syndrome Patients with Insulin Resistance. Biol Trace Elem Res. 2014

Chausmer AB. Zinc, insulin and diabetes. J Am Coll Nutr 1998

Stapleton SR. Selenium: an insulin-mimetic. Cell Mol Life Sci. 2000

Zadeh Modarres S et al. The Effects of Selenium Supplementation on Gene Expression related to Insulin and Lipid in Infertile Polycystic Ovary Syndrome Women Candidate for In Vitro fertilization: a Randomized, Double-Blind, Placebo-Controlled trial. Biol Trace Elem res 2018

Kamada H, Hodate K. Effect of dietary selenium supplementation on the plasma progesterone concentration in cows. Journal of Veterinary Science 1998

Christensen BT et al. Selenanvendelse i dansk landbrug. Rapport fra DJF 2006. Videncentret for landbrug.

Drutel, A et al: Selenium and the thyroid gland: more good news for clinicans. Clinical Endocrinologi. 2013.

Claus Jørgensen. Hormonforstyrrende stoffer. Derfor er de problematiske. Forbrugerrådet Tænk Kemi 2019

Nicholas V.C. Ralston, Laura J. Raymond. Mercury´s neurotoxicity is characterized by its disruption of selenium biochemistry. 2018

Rychlik W. The need for iodine supplementation. OMS 12.06.2017

Christine Traxier. The Relationship Between Iodine Intake and PCOS.
https://natural-fertility-info.com/the-relationship-between-iodine-intake-and-pcos.html. 2019

Frederick R. Stoddard et al. Iodine Alters Gene expression in the MCF7 Breast Cancer Cell Line: Evidence for an Anti-Estrogen Effect of Iodine. International Journal of Medical Sciences. 2008

Weiping Teng et al. Effect of Iodine Intake on Thyroid Diseases in China. New England Journal of medicine 2006

Anne Krejbjerg. Den Danske Jod – genundersøgelse af befolkningen efter jodberigelsen. Thyreoidea Landsforeningen 2014

Behnaz Khani et al. Omerga-3 supplementation effects on polycystic ovary syndrome symptoms and metabolic syndrome. Journal of Research in Medical Sciences: The Official Journal of Isfahan University of Medical Sciences. 2017

Bispebjerg Hospital. Færre kulhydrater forbedrer type-2 diabetikeres evne til at regulere blodsukkeret. Nyhedsbrev 10. august 2019

Mads J Skytte et al. A Carbohydrate-reduced high-protein diet improves HbA1c and liver fat content in weight stable participants with type 2 diabetes: a randomized trial. Diabetologica. 2019

Lars Dahlager. Fire årtiers kostråd til diabetikere er forkerte. Politiken. 9. august 2019

Pernille Lund. Sund og smuk hele livet. Ny Videnskab 2016

Pernille Lund. Sådan får du styr på dit blodsukker. Ny Videnskab 2013